Kulturmiljøregistrering Hals havn - Aalborg Kommune

Kulturmiljøregistrering
Hals havn
2009
WWW.aalborgkommune.dk

Kulturmiljøregistrering Hals Havn

Indhold
Baggrund for kulturmiljøregistreringen ........................................................................................... 4
Topografi og historisk analyse .......................................................................................................... 6
Registrering ...................................................................................................................................... 10
Bevaringsværdige bygninger ........................................................................................................ 10
Ophold og forbindelser ................................................................................................................. 12
Trafik ............................................................................................................................................. 14
Funktioner ..................................................................................................................................... 16
Bygningers opførelsesår................................................................................................................. 18
Indsigts-/udsigtskiler ....................................................................... ............................................... 20
Belysning og træer ........................................................................................................................ 24
Delelementer .................................................................................................................................. 26
Samlet registrering ........................................................................................................................... 28
Anbefalinger ..................................................................................................................................... 30
Kulturmiljøregistrering Hals Havn

Baggrund for kulturmiljøregistreringen
Området ved Hals havn, Hals Skanse og de militære anlæg
ved Nordmandshage er udpeget som værdifuldt kulturmiljø.
Udpegningen er oprindelig foretaget af det tidligere Nordjyllands
amt men er overtaget og videreført af Aalborg Kom
Kulturmiljøudpegningens afgrænsning.
Kulturmiljøregistrering Hals Havn
mune i Kommuneplan 09 - Hovedstrukturafsnit 5 Arkitektur og
kulturarv med tilhørende retningslinie 5.2.1 Værdifulde kulturmiljøer.

Udpegningen er foretaget med baggrund i følgende emner:
Købstad, befæstningsanlæg, told- og lodssted, fyr- og vagervæsen,
fiskerihavn, færgehavn og bosætning.
Det udpegede område kan kulturmiljømæssigt inddeles i tre
sammenhængende interesseområder:
1. De militære anlæg – Skansen og området ud til bunkerne
ved Nordmandshage
2. Havneområdet
3. Den gamle bykerne omkring Havnegade og Torvet
Nærværende uddybende registrering af kulturværdierne på
Hals havn er udarbejdet i overensstemmelse med intentionerne
i Hovedstrukturafsnit 5 Arkitektur og kulturarv og
retningslinie 5.2.1 Værdifulde kulturmiljøer, der sikrer, at der
gives et godt og tilstrækkeligt grundlag for at sikre kulturværdierne
i området i fremtidige lokalplaner.
Kulturmiljøregistreringen omhandler alene interesseområde 2
Havneområdet, da sikring og synliggørelse af kulturværdierne
på Hals Skanse allerede er igangsat af Nordjyllands Historisk
Museum i et helt særligt udviklingsprojekt, og da kulturværdierne
i den gamle bykerne omkring Havnegade og Torvet er
sikret i den bevarende lokalplane nr. 5.42 for Hals midtby.
”Havnen vil i sin nuværende skikkelse
være sårbar, hvis man fjerner nogle af
de kystrelaterede erhverv/funktioner fra
området – f.eks. hvis større områder
“indtages” til cafeer, restauranter og
andre serviceerhverv – med andre ord,
hvis man når dertil, at turisterne ikke
længere har et levende havnemiljø at
beskue fra restaurantens terrasse, men
blot kan beskue de andre turister.”
Uddrag af Regionplan 2005
Kulturmiljøregistrering Hals Havn

Topografi og historisk analyse
1. Topografi
Hals sogn og Hals by udgør Vendsyssels sydøstlige hjørne.
Sognet omgives af Kattegat, Limfjorden, Øster Hassing og
Ulsted sogne.
Sognet ligger på hævet stenalderhavbund, der i den østlige del
er udformet som rimmer og dopper; d.v.s. lange, klitdækkede
strandvolde med tørvefyldte lavninger. En del af arealerne
er under kultur, mens det andre steder ligger hen som åbent
landskab. I den sydlige del findes en mere jævn, sandet flade,
hvis høje grundvandspejl betinger ganske gode afgrøder og
en frodig skovvegetation. Her findes også Hals Nørreskov og
Hals Sønderskov. Disse skove er rester af et sammenhængende
skovområde, der strakte sig fra Limfjorden i syd, altså Hals Sønderskov,
over Mellemskoven, hvor nu Aalebæk ligger, til Hals
Nørreskov. Mod øst findes tillige skov- og plantagebevoksning,
samt Hals Mose.
Kattegatkysten er udformet som en lavvandet længdekyst med
sandbarrer, der bryder bølgerne, hvilket giver området dets fine
badestrande. Den grundede Kattegatkyst fortsætter mod syd til
Nordmandshage, hvor en lang sandbarre ligger tør. Områdets
Limfjordskyst er typisk fjordkyst. Indsejlingen til Limfjorden
sker via en gennem Hals Barre gravet rende, omtrent 100 m bred.
Besejlingen kan være vanskelig.
Historisk kort. Torvet Hals 1895. Foto: Hals Museum.
Kulturmiljøregistrering Hals Havn

Da det flade sogn stort set er blottet for landskabelige pejlemærker,
har gennem tiden særligt byens kirketårn fungeret
som sådan. Det samme gælder Hals Skanse, hvor der ud over
en 20 m høj flagstang i perioder siden første del af 1700-tallet
har været signalstation for lodserne ved Hals Lodseri, oprettet
1735, men helt op til nutiden har fiskere taget pejling efter
bebyggelser, som lod sig kende.
2. Historisk analyse
Hals’ placering ved den østlige indsejling til Limfjorden har
forlenet byen med en særlig geografisk og psykologisk betydning,
som igen har virket ind på byens identitet, befolkningsforhold
og topografi. Frem til 1862 var farvandet her indsej-
Hals skanse. Foto: Kirsten Monrad Hansen 2003.
lingen til Limfjorden. Først med dannelsen af Thyborøn Kanal
gennem Agger Tange ved en stormflod i 1862, åbnedes definitivt
for en vestlig indsejling. Alene det forhold at byen var det sidste
sted man så, før man begav sig ud i Kattegat, og det første sted
man så, når man var for indgående til Limfjordslandet, har givet
stedet en særlig betydning. Denne betydning blev understreget og
forstærket af de følgevirkninger, som placeringen gav.
Den første, væsentlige følgevirkning, var opførelsen af den første
Hals Skanse i midten af 1620’erne. Denne skanse lå hvor også
den nuværende skanse ligger, og blev i 1653-1654 forstærket til
den nuværende skanses form. Fra dens opførelse havde skansen
den væsentlige og gennemgående betydning, at den var besat
med garnison, under ledelse af officerer, hvilket både konkret
havde indflydelse på befolkningstilvæksten i Hals, og tillige gav
byen et fremmedartet og fornyende befolkningselement. Hals
Skanse blev opført for at beherske indsejlingen til Limfjorden,
og for at beskytte Aalborg og de øvrige byer i Limfjordslandet.
Det defensive formål blev opfyldt, men ikke det offensive. De
besværlige besejlingsforhold ved Hals umuliggjorde offensive,
maritime operationer, og Hals Skanse måtte til en vis grad se sig
agterudsejlet af Fladstrand Fæstning, det senere Frederikshavn.
Dette blev Hals Skanses held. På den ene side var fæstningen i
Hals så betydningsløs, at man ikke holdt den fæstningsmæssigt
ajour. På den anden side var området så vigtigt og markant, at
man mente at man absolut måtte have en befæstning her. Derfor
opretholdt man den. Og derfor står Hals Skanse i dag som Danmarks
bedst bevarede enkeltskanse fra renæssancetiden; et enestående,
kulturhistorisk levn.
Kulturmiljøregistrering Hals Havn

Den næste følgevirkning var etablering af Hals Havn. Så længe
der har været menneskelig aktivitet ved Hals, har der også
været en naturhavn, men med renæssancetiden 1536-1660,
hvor skibstrafikken blev mere omfattende og skibene større,
opstod behov for et egentligt havneanlæg ved Hals, bl.a. fordi
Limfjorden, og dermed Aalborg Havn, frøs tidligere til om
vinteren, og isen brød senere op om foråret. Man kunne sejle
fra Hals en større del af året. I 1655 flyttedes så toldstedet fra
Aalborg til Hals, og man opførte de til denne gerning nødvendige
bygninger, samt Hals Skibsbro, der kom til at udgøre
den første menneskeskabte Hals Havn. Toldeftersyn af ind- og
udgående skibe fandt sted i Hals frem til 1911. Endnu står en
del af toldvæsnets bygninger i byen, kendelige ved, at de er
større og højere end de fleste andre huse.
Sammen med lodser fra det tidligere omtalte Hals Lodseri,
toldembedsmænd, købmænd, garnison o.s.v., opnåede Hals
by en befolkningsammensætning, med en ”overklasse af verdensmænd,”
som man ikke kender det fra byer af tilsvarende
størrelse. Dette afspejler sig gennem hele historien, fra fremmedartede
officerer i renæssancetiden til 1800-1900-tallets
forenings- og erhvervsliv.
Den tredje væsentlige forudsætning for områdets egenart er
netop Hals by. Allerede i middelalderen klagede Aalborgkøbmænd
over den tuskhandel, der gik i svang her. For at drive
handel og håndværk krævedes købstadsprivilegier, og sådanne
havde Hals ikke. Det fik byen i 1656. Man ønskede at etablere
Kulturmiljøregistrering Hals Havn
en ny, stor fæstnings- og handelsby her; et bymæssigt centrum
for hele Vendsyssel, til afløsning af aktiviteterne i Aalborg, Sæby,
Hjørring m.v. Købstadsprivilegierne for Hals indeholdt ikke blot
de almindelige rettigheder til at drive handel og håndværk. I rettighederne
blev endvidere slået fast, at enhver, der henvendte
sig til bystyret i Aalborg, kunne få udpeget en grund i Hals, og
når man havde bebygget denne, ville man få overdraget grunden
kvit & frit, til evig arv & eje. Desuden blev det besluttet, at alle,
der bosatte sig i Hals, ville få 20 års fuldstændig frihed for alle
nuværende og kommende, ordinære og ekstraordinære skatter og
afgifter. Også på det byplanmæssige område fik disse bestræbelser
konsekvenser, idet en af de ingeniører, som i 1650’erne arbejdede
på Hals Skanse, tillige udstak planer for forløb af torv og
gader i Hals. Det nuværende Hals Torv med udgående gader er et
direkte resultat af renæssancetidens bestræbelser.
De store planer blev aldrig til noget, dels på baggrund af modstand
fra Aalborgkøbmændene, som for en stor dels vedkommende
også var Aalborgs bystyre, og dels på baggrund af de
krige og ødelæggelser, som stedet, byen, havnen og i særdeles
skansen tiltrak.
Sammenfattende for den udvikling som Hals Skanse, Hals Havn
og Hals By har gennemgået må det konkluderes, at man i Hals
har fået en bymæssig, topografisk og befolkningsmæssig profil,
som man ikke kender fra andre byer af tilsvarende størrelse. For
så vidt angår havnen må det konkluderes, at denne på den ene
side har været under stadig udvikling og forandring, mens på

den anden side netop denne udvikling og forandring lader sig
aflæse i havnens struktur. Eksempelvis er Restaurant Havkatten
placeret på det område, som udgjorde molehovedet på den
første Hals Skibsbro fra 1655. Hvad endelig ang. skansen, så
er det netop den som er baggrund for udvikling af såvel by
som havn. For at forstå skansens centrale rolle i denne udvikling
er det vigtigt at bevare de forhold, som betingede denne.
Det gælder eksempelvis muligheden for at betragte indsejlingen
til Limfjorden fra skansens volde, og det gælder muligheden
for at betragte skansen fra havneområdet.
Hvalgabet i Hals, ukendt årstal. Foto: Hals Museum.
Kulturmiljøregistrering Hals Havn

BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER
1-3 HØJ BEVARINGSVÆRDI
4 MIDDEL BEVARINGSVÆRDI
5 MIDDEL BEVARINGSVÆRDI
6 MIDDEL BEVARINGSVÆRDI
7-9 LAV BEVARINGSVÆRDI
10 Kulturmiljøregistrering Hals Havn
P
P

Bevaringsværdige bygninger
Bygningerne er vurderet efter SAVE-metoden på følgende 5
kriterier:
Arkitektonisk værdi
Kulturhistorisk værdi
Miljømæssig værdi
Originalitet
Tilstand
Vurderingerne er sammenfattet i en bevaringsværdi, der ligger
mellem 1-9 med 1 som den højeste.
Den gamle redningsstation og havne- og vinkelfyrene er vurderet
til at have en høj bevaringsværdi.
Hovedparten af bygningerne har middel bevaringsværdi. Det
dækker imidlertid over store individuelle vurderinger. F.eks.
har bygningerne omkring Lille Jomfru Ane Gade middel bevaringsværdi;
ikke pga. scoren på den arkitektoniske værdi,
men fordi den miljømæssige værdi – det samlede indtryk af
bygningerne - vejer tungt.
På Østpieren findes en håndfuld bygninger med lav bevaringsværdi.
På trods af en lav bevaringsværdi, kan funktionen
godt være vigtig.
Kulturmiljøregistrering Hals Havn 11

OPHOLD OG FORBINDELSER
FORBINDELSER
OPHOLD
SOL OG SKYGGE
SKYGGER - JULI KL 14
1 Kulturmiljøregistrering Hals Havn
H
H
H H H
H
P
P
H
H
H
H
H

Ophold og forbindelser
Forbindelserne viser de sammenhængende strækninger man
fornemmer, når man færdes i området. Opholdsarealerne er de
steder, man har mulighed for at stoppe op/sidde/stå.
Der findes et øst-vestgående torv på Vestpieren, og flere muligheder
for ophold på ydermolerne. Desuden findes en del
små opholdspladser af mere eller mindre privat karakter. Opholdsstederne
er placeret hvor der er sol, læ og noget at kigge
på.
Kulturmiljøregistrering Hals Havn 1

TRAFIK
FODGÆNGERAREAL
KØREAREAL
CYKLEAREAL
1 Kulturmiljøregistrering Hals Havn
P
P

Trafik
Generelt er trafikken meget blandet. De asfalterede arealer
benyttes af både biler og bløde trafikanter.
Der er adgang for gående såvel som kørende trafik langs
kanten af begge piere. Desuden er der adgang for kørende til
boligområderne på Vestpieren. Der findes flere trampestier
på østpieren, og desuden er der mange gangforbindelser på
tværs. På østpieren er der gode muligheder for at færdes som
fodgænger uden anden trafik.
Kulturmiljøregistrering Hals Havn 1

FUNKTIONER
BOLIG
BOLIG/SERVICE
HAVNERELATEREDE FUNKTIONER
SERVICE (butik, restaurant, toilet mv.)
1 Kulturmiljøregistrering Hals Havn
P
P

Funktioner
Østpieren har udelukkende havnerelaterede funktioner, hvilket
er medvirkende til at understrege autenciteten som havnemiljø,
mens Vestpieren også har mere blandede funktioner i
form af bolig og service.
Kulturmiljøregistrering Hals Havn 1

¼ !
BYGNINGERS OPFØRELSESÅR
¼!
¼! ! !
¼! ! ! !
¼! ! ! ! !
¼! ! ! ! !
! ! ! !
¼ ! ! ! !
! ! !
1991 -
1971-1990
1950-1970
IKKE OPLYST
1 Kulturmiljøregistrering Hals Havn
! !
! ! ! !
! ! ! !
! ! ! !
! ! ! !
! ! ! ! !
! ! ! ! !
! ! ! !
¼ ! !
¼
! ! ! !
! ! ! !
! ! !
! !
! ! ! !
!
! ! ! !
! ! ! ! !
¼! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! !
! ! ! !
!
¼ ¼
¼ ! ! ! ! ! ! !
P
! ! !
! ! !
! ! !
¼
¼ ! !
¼
P
!
! ! ! !
! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! !
! ! ! ! !
! ! !
!
! ! !
! ! ! !
! ! ! !
! ! ! !
! ! !
¼
¼¼ ! ! !
¼
¼ !
! !
! ! ! !
! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! !
! ! !
¼
¼ !

Bygningers opførelsesår
Registreringen viser, at Vestpierens bygninger overvejende
er opført mellem 1991 og 2000. For resten af havnen varierer
opførelsestispunktet meget, og nyere og ældre bygninger står
side om side.
Kulturmiljøregistrering Hals Havn 1

FYR- OG BÅKELINJER
FYRLINJE
BÅKELINJE
UDSIGTS -/ INDSIGTSKILER
KILE
0 Kulturmiljøregistrering Hals Havn
60 S båkelinje
Hals E fyrlinje
P
60 N båkelinje
Hals W fyrlinje
P
!(
1 3
2
!(

Indsigts-/udsigtskiler
Registreringen viser de linjer og kiler, som er følsomme overfor
eventuelle nye bebyggelsers højder. Indsigts-/udsigtskilerne
findes fra skansen og fra havnen.
Indsigts-/udsigtskile 1: Havneløb og indsejling
Kulturmiljøregistrering Hals Havn 1

Indsigts-/udsigtskile 2: Østpieren med fiktiv bygning på 12,5 m
Kulturmiljøregistrering Hals Havn

Indsigts-/udsigtskile 3: Indsejlingen fra Kattegat til Limfjorden
Kulturmiljøregistrering Hals Havn

BELYSNING OG TRÆER
!B HØJ LYSMAST
!B MIDDELHØJ LYSMAST
B! PARKBELYSNING
TRÆER
nm ! LØVTRÆER
Kulturmiljøregistrering Hals Havn
!B
B!
B!
B!
B!
B!
B!
!B
B!
B!
B!
!B
B!
!B
!B
B!
B!
B!
B!
!B
B!
B!
B!
!B
B!
!B
B!
!B
nm !
!B
!B
!B
nm !
!B
!B
nm !
nm !
nm !
nm ! nm !
nm !
nm !
nm !
nm !
nm !
nm !
nm !
nm !
B!
B! !B
!B B!
B!
!B
!B
!B
!B
!B
!B
nm! nm! nm!
!B
B! B! !B
!B
!B
!B
!B
nm !
nm !
nm !
!B
nm !
!B
nm !
nm !
B!
nm !
nm !
B!
!B
nm !
!B !B
!B
!B !B B!
B! !B
!B
!B
!B
B!
B!
!B
!B
!B !B
!B !B
!B
!B
!B
!B
!B
!B
!B
!B
P
!B
!B
!B
!B
!B
!B
!B
!B
P
!B
!B
!B
!B
!B
!B
!B
!B
!B
!B
!B
!B
!B
!B
!B
!B
!B
!B
!B
!(
!B
!B
!B
!B
!B
!B
!B
!B
!B
!B
!B
!B
!B

Belysning og træer
Belysningen siger noget om områdets skala. De store bygninger
og lastbiler kræver høje lysmaster, mens arealer med
mindre bygninger og små detaljer og fodgængere har behov
for lys i form af parklamper og pullerter.
Belysningen er funktionsrelateret og siger derfor noget om,
hvordan de forskellige områder bruges. De små lamper er placeret
der, hvor mennesker færdes og opholder sig, og her er
også forholdvis mange lyskilder, som både oplyser bygninger
og færdselsarealer. Lyset har på den måde både et praktisk og
æstetisk formål. De høje lysmaster er placeret ved færgen og
vejene, hvor formålet alene er at kunne orientere sig på færdselsarealerne.
På samme måde fortæller træernes placering, hvor man hovedsageligt
opholder sig og færdes til fods. Træerne er placeret
omkring boligerne, mens der ikke findes træer på østpieren.
Kulturmiljøregistrering Hals Havn

DELELEMENTER
Kulturmiljøregistrering Hals Havn
1
!(
2
!(
3
!(
4
!(
5
!(
6
!(
7
!(
10
!(
11
!(
8
!(
9
!(
20 19
!( !(
21
!(
18
!(
16
!(
17
!(
12
!(
14 13
!( !(
15
!(

1 2 3 4 5
Delelementer
6 7 8
1: Færgen
2: Fyr
3: Bænk ved Lægården
4: Hals Marineservice
5: Bænk ved fiskeforretning
9
6: Redningsstation
7: Motorværksted
8: Plads til tørring af garn
9: Fyr
10: Lille Jomfru Anegade
11: Lille Kattesund
10 11 12
12: Bænk
13: Vinteropbevaring af lystbåde
14: Søspejderne
15: Roklub
16: Lodsbygning
17: Mindesten
18 og 19: Havnefyr
13 14 15
20: Vinkelfyr
21: Skov af master
16 17
18, 19, 20 21
Kulturmiljøregistrering Hals Havn

TRAFIK
FYR- OG BÅKELINJER
FYRLINJE
BÅKELINJE
UDSIGTS -/ INDSIGTSKILER
KILER
OPHOLD OG FORBINDELSER
FORBINDELSER
OPHOLD
BELYSNING
!B HØJ LYSMAST
!B MIDDELHØJ LYSMAST
B! PARKBELYSNING
TRÆER
FODGÆNGERAREAL
KØREAREAL
CYKLEAREAL
nm ! LØVTRÆER
Kulturmiljøregistrering Hals Havn
H
BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER
1-3 1-3 HØJ BEVARINGSVÆRDI
³
" 4 4 MIDDEL BEVARINGSVÆRDI
" 5 5 MIDDEL BEVARINGSVÆRDI
" 6 6 MIDDEL BEVARINGSVÆRDI
7-9 7-9 LAV BEVARINGSVÆRDI
³³
Hals-Egense
!B
B!
B!
B!
B!
B!
B!
!B
B!
B!
H
B!
H H H
nm !
nm !
nm !
nm !
nm !
nm ! nm! nm! nm!
nm !
nm !
nm !
nm !
nm
nm
! nm ! nm!
nm !
nm !
nm !
nm !
nm !
nm !
nm !
nm !
nm !
nm !
!B
!B
!B
!B
!B
!B
!B !B
B!
B!
!B
B!
B!
B! B!
B!
B!
B!
B!
!B
"
!B
!B
!B !B
!B
!B !B
!B
!B
!B
!B
!B
!B
!B
!B
!B
!B
!B
!B
!B
!B
B! B! !B
!B !B B!
B! !B
!B
B!
!B
B!
B!
B! !B
!B B!
B! B!
!B B!
!B !B
5
" 5
" 5
" 5
" 6
" 6
" 5
" 6
" 6
" 5
" 5
" 5
" 5
" 5
" 4
" 5
!B
!B
!B
forfyr
!B
60 S båkelinje
" 5
!B
H
FUNKTIONER
BOLIG
!B
BOLIG/SERVICE
! !
! ! ! !
! ! ! !
! ! ! !
! ! ! !
! ! ! ! !
! ! ! ! !
! ! ! !
! !
!B
¼
Hals E fyrlinje
!B
! ! ! !
! ! ! !
! ! !
HAVNERELATEREDE FUNKTIONER
SERVICE (butik, restaurant, toilet mv.)
! !
! ! ! !
!
! ! ! !
! ! ! ! !
¼! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! !
! ! ! !
!
!B
¼ ¼
¼ ! ! ! ! ! ! !
"
!B
6
" 5
!B
!B
!B
!B
!B
!B
! ! !
! ! !
! ! !
!B
!B
1-3
havnefyr P havnefyr
P
vinkelfyr
³³
" 6
" 6
!B
" 5
60 N båkelinje
¼
¼ ! !
¼
!B
1-3
³³
!B
!B
Hals W fyrlinje
!B
H
1
!B
!B
H
!B
!(
!B
" 5
7-9
³³
!B
!B " 5
!
! ! ! !
! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! !
! ! !
!
! ! !
! ! ! !
! ! ! !
! ! ! !
! ! !
" 4
7-9
³
!B
3
" 5
¼ ¼
!B
³
7-9
!B
" 4
¼
¼ !
7-9
³
7-9
" 6
³³
7-9
³³
7-9
³³
!B
7-9
³³
" 4
" 4
!B
!B
H
!B
2
!(
!B
" 4
" 4
!(
"
!B
4
bagfyr
!B
!B
! !
! ! ! !
! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! !
! ! !
!B
!B
7-9
³
H
H
¼
¼ !
!B
!B
!B
!B
!B
!B
!B
!B
" 5
¼ !
OPFØRELSESÅR
¼!
¼! ! !
¼! ! ! !
¼! ! ! ! !
¼! ! ! ! !
! ! ! !
! !
!
¼ ! ! ! !
1991 -
1971-1990
1950-1970
SOL OG SKYGGE
SKYGGER - JULI KL 14

Samlet registrering
Når lagene ses på samme tid, kan nogle værdier blive tydeligere,
eller der kan dukke nye sammenhænge op.
Kulturmiljøregistrering Hals Havn

Anbefalinger
Bevaringsværdige bygninger
Bygninger med bevaringsværdi 1-6 må jvf. ”Planloven” hhv.
”Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og miljøer”
ikke nedrives, før Aalborg Kommune har meddelt, om
der nedlægges forbud.
Anbefaling: Der skal ved fremtidigt nybyggeri, om- og
tilbygninger samt anlægsarbejder tages hensyn til de eksisterende
bevaringsværdige bygninger, således at bevaringsværdierne
ikke svækkes.
Ophold og forbindelser
Opholdsarealerne er de steder, hvor man stopper op og betragter
livet på havnen.
Anbefaling: Der værnes om de eksisterende opholdssteder,
og eventuelle nye opholdssteder placeres med hensyntagen
til læ- og solforhold.
Trafik
De asfalterede arealer benyttes af både biler og bløde trafikanter.
På østpieren er der gode muligheder for at færdes som
fodgænger uden anden trafik. Som fodgænger kan man færdes
på de asfalterede arealer, men også sive mellem bygningerne.
Anbefaling: Der skal også fremover være gode muligheder
for, at bløde trafikanter kan færdes på hele havneområdet.
0 Kulturmiljøregistrering Hals Havn
Funktioner
De havnerelaterede funktioner koncentrerer sig på østpieren. Bolig
og service findes overvejende på vestpieren. Det er blandingen
af funktioner, som er med til at skabe liv.
Anbefaling: Der skal også fremover være en overvejende
mængde af blandede havnerelaterede funktioner på havnen
for at sikre det autentiske havnemiljø og for at skabe liv året
rundt.
Bygningers opførelsesår
Variationen i bygningernes opførelsestidspunkt, og dermed alder,
betyder, at der findes en mangfoldighed af stilarter i bygningerne
på havnen. Det betyder ligeledes, at bygningerne alle fremstår
som mindre elementer, der udgør et samlet hele.
Anbefaling: Der skal værnes om det varierede udtryk, som
bygningerne har pga. deres forskellige opførelsestidspunkt.
Dette gælder især for østpieren. De forskelligartede bygninger
er med til at sikre en variation af højder og facadeudtryk,
og inddeler bebyggelsens facade mod vejene i mindre
enheder. Denne opdeling skal søges bevaret og/eller videreført
i et eventuelt nybyggeri. Fremtidigt nybyggeri, om- og
tilbygninger samt anlægsarbejder skal desuden tilpasse sig
områdets skala.

Indsigts-/udsigtskiler
Registreringen viser de vigtigste linjer og kiler, som er følsomme
overfor eventuelle bebyggelsers højder.
Anbefaling:
Indsigts-/udsigtskile 1: Det gældende plangrundlag (lokalplan
nr. . ) friholder slæbestedet for fremtidig bebyggelse.
Det anbefales, at området ved slæbestedet også i kommende
lokalplaner friholdes for bebyggelse for at sikre det
helt unikke kik ud over havneløbet og indsejlingen.
Indsigts-/udsigtskile : Det gældende plangrundlag (lokalplan
nr. . ) angiver en maksimal bygningshøjde på , m
på Østpieren med mulighed for at gå op til 1 , m i særlige
tilfælde. Visualiseringen viser en fiktiv bygning på 1 , m.
Det anbefales, at det i fremtidige lokalplaner for Østpieren
via visualiseringer skal dokumenteres, at bygningshøjder
over , m er indpasset i områdets skala og ikke bryder
væsentligt med indsigts-/udsigtskilen fra Skansen.
Indsigts-/udsigtskile : Det gældende plangrundlag (lokalplan
nr. . ) angiver en maksimal bygningshøjde på ,
m. Det anbefales, at også fremtidige lokalplaner fastholder
denne grænse for at sikre den meget væsentlige indsigts-/udsigtskile
over jollehavnen til indsejlingen fra Kattegat
til Limfjorden. Endvidere anbefales det, at byggefelterne
i området ved jollehavnen ikke udvides i fremtidige
lokalplaner. Højderne er fastsat i forhold til nuværende
terræn, og eventuelle reguleringer, som følge af klimaforandringer,
bør ikke give mulighed for at bygge yderligere i
højden.
Belysning og træer
Forskellen på lysmasternes størrelse er med til at fastholde, hvor
meget eller hvor lidt det enkelte område er bearbejdet. Østpieren,
som overvejende benyttes til havnefunktioner, er således belyst
med store lysmaster, som understreger det rå miljø. På samme
måde er vestpieren mere detaljeret mht. bygninger, belægning og
inventar, og det understreges af pullert- og parkbelysning.
Anbefaling: Belysningens skala og områdets funktion skal
også fremover hænge sammen, således at belysningen differentieres
mellem arbejdsbelysning, trafikbelysning og opholdsbelysning.
Delelementer
Delelementerne er det, der fanger øjet og fortæller historien. De
kan opfattes som en slags ”visuelt krydderi” på bygningsstrukturen.
Det er delelementerne, som sammen med bygningerne skaber
miljøet på havnen.
Anbefaling: Ved fremtidigt nybyggeri, om- og tilbygninger
samt anlægsarbejder skal delelementernes kulturværdi sikres.
Kulturmiljøregistrering Hals Havn 1