Indv.sider 2/04 - Vedvarende Energi & Miljø
Indv.sider 2/04 - Vedvarende Energi & Miljø
Indv.sider 2/04 - Vedvarende Energi & Miljø
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
ATOMKRAFT AD BAGVEJEN<br />
Vil brint give atomkraften en ny chance?<br />
Sort eller grøn brint?<br />
4vedvarende energi & miljø 2/<strong>04</strong><br />
◆ Af Benny Christensen<br />
Brint kan spille en central rolle<br />
i et energisystem, der er baseret<br />
på vedvarende energi - men<br />
kan den også bruges til at give<br />
atomkraften en renæssance...?<br />
Da Georg W. Bush sidste år lancerede<br />
USA’s nye ambitiøse brint-plan<br />
fortalte han ikke, hvordan brinten<br />
skulle produceres. Senere viste det<br />
sig, at det nok ikke så meget var med<br />
vedvarende energi, men at brintproduktion<br />
med “clean coal” (d.v.s. kulkraftværker<br />
med CO2-udskillelse) og<br />
atomkraft var nogle af de metoder,<br />
der skulle satses kraftigt på.<br />
Grøn brint - tak<br />
I USA pegede mange på faren for, at<br />
brint på den måde blev brugt som<br />
påskud for at puste nyt liv i atomkraft-industrien<br />
- bl.a. med statslige<br />
subsidier til udvikling af en “fjerde<br />
generation” af atomkraftværker, der<br />
kunne producere elektricitet og brint<br />
samtidig. En række af USA’s største<br />
miljøorganisationer har derfor dannet<br />
en “Green Hydrogen Coalition”,<br />
der skal arbejde for brintproduktion<br />
med rene energikilder (vedvarende<br />
energi) i stedet for Bush’s “sorte<br />
brint.”<br />
Uanset valg af energikilde kommer<br />
brint sikkert til at spille en væsentlig<br />
rolle i den fremtidige energiforsyning,<br />
fordi brint og brændselsceller<br />
vil kunne gøre transportsektoren<br />
uafhængig af olien.<br />
Atomkraftens fremtid er mere tvivlsom.<br />
Da den blev lanceret efter den<br />
første oliekrise i 1973 havde energiforbruget<br />
i en årrække været i voldsom<br />
vækst, og atomkraften var i de<br />
fleste lande det eneste alternativ til<br />
de fossile brændsler (olie, kul og<br />
gas). I dag ser verden meget anderledes<br />
ud.<br />
Væksten, der blev væk<br />
Forventningen om, at energiforbrugets<br />
vækst ville fortsætte efter 1960ernes<br />
model blev der sat spørgsmålstegn<br />
ved allerede i 1976-77, da den<br />
amerikanske fysiker Amory Lovins -<br />
viste de store muligheder for tekniske<br />
energibesparelser. En officiel<br />
energiprognose forudsagde dengang,<br />
at USA’s samlede energiforbrug i<br />
2025 ville være tre gange så stort som<br />
i 1975.<br />
Lovins skitserede et alternativt<br />
forløb, hvor energiforbruget kulminerede<br />
omkring 1990 med et ca.<br />
25% højere forbrug, for derefter at<br />
falde, således at forbruget i 2025<br />
blev lavere end i 1975. Samtidig skitserede<br />
han, hvorledes hele forbruget<br />
i 2025 kunne dækkes af vedvarende<br />
energikilder. Amory Lovins stiftede i<br />
1982 det uafhængige forskningscenter<br />
“Rocky Mountains Institute”, der<br />
nu har omkring 50 ansatte, og han<br />
er blevet en efterspurgt rådgiver<br />
både for private firmaer og for regeringsorganer<br />
i og uden for USA. I et<br />
foredrag i efteråret 2001 konstaterede<br />
han, at USA’s energiforbrug i<br />
2000 kun lå en smule over det<br />
niveau, han havde forudsat i sin<br />
model fra 1976.<br />
I Danmark har vi været bedre til at<br />
spare på energien end i USA. Det<br />
samlede danske energiforbrug ligger<br />
nu på stort set samme niveau som i<br />
1973 - før den første oliekrise.<br />
Danske atomkraftplaner<br />
- i 1972<br />
Den udvikling var der ganske vist<br />
ikke mange, der troede på i begyndelsen<br />
af halvfjerdserne. Da det jyskfynske<br />
elselskab ELSAM i maj 1972<br />
lancerede sine atomkraftplaner var<br />
det bl.a. med en kurve, der viste, at<br />
el-forbruget i Jylland-Fyn fra 1970 til<br />
2000 ville blive tidoblet. Baggrunden<br />
for prognosen var, at elforbruget i<br />
1960-erne var vokset med 10-11%<br />
om året. Det svarer til, at forbruget<br />
blev fordoblet hver syvende år. Og<br />
man forventede mindst lige så stor<br />
vækst i de næste 30 år.<br />
Timingen var perfekt. Halvandet<br />
år efter oplevede verden den første<br />
oliekrise. <strong>Energi</strong>forsyningen kom på<br />
den politiske dagsorden, og i den<br />
første danske energiplan fra 1976 var<br />
atomkraften en af grundpillerne.<br />
Mens man ventede på at få ordnet de<br />
politiske formaliteter blev de danske<br />
Sådan præsenterede ELSAM prognosen for<br />
det jysk-fynske el-forbrug i brochuren<br />
"Atomet i fremtidens el-forsyning" fra 1972.<br />
Den røde prik viser det faktiske energiforbrug<br />
i 2000. Det enorme merforbrug, som<br />
atomkraften skulle dække, kom aldrig.<br />
elværker stillet om fra olie til kul, og<br />
der blev opført nye store kulfyrede<br />
kraftværksblokke.<br />
Der var lagt op til en voldsom<br />
centralisering af energiforsyningen,<br />
og valget stod kun mellem kul og<br />
atomkraft - eller endnu flere kul.<br />
Den socialdemokratiske energiminister<br />
Poul Nielson sagde ved et møde i<br />
industrirådet i december 1979.<br />
“Alternativet til a-kraft er en øget<br />
kulanvendelse i et omfang, der overstiger<br />
de flestes fantasi.” Fremtidens<br />
danske energiforsyning kunne man<br />
se modellen af i Elsams planer for<br />
Glatved Strand på Djursland, hvor<br />
der skulle bygges tre kulfyrede kraftværker<br />
på tilsammen 2000 MW og 4<br />
atomkraftværker på tilsammen 4000<br />
MW. Den samlede kapacitet for de 7<br />
værker ville blive dobbelt så stor som<br />
kraftværkskapaciteten i hele det jyskfynske<br />
område i 1980.<br />
Uran eller sol<br />
I Sverige havde man allerede atomkraft.<br />
Det første kraftværk var taget i<br />
brug og flere var undervejs. Alligevel<br />
ønskede den svenske regering at<br />
undersøge andre energimuligheder.<br />
Det nyoprettede sekretariat for<br />
fremtidsstudier udgav i 1978 rapporten<br />
“SOL eller URAN - att välja<br />
energiframtid.” Den beskriver to<br />
mulige energiløsninger for Sverige i<br />
2015 med et energiforbrug, der er<br />
40% højere end i 1975. I den ene<br />
model - URAN-Sverige - dækkes<br />
80% af forbruget af 83 atomkraftværker,<br />
i den anden - SOL-Sverige -<br />
dækkes 61% af biomasse, 22% af<br />
solenergi og 5% af vindkraft. Rapporten<br />
fastslog, at begge løsninger<br />
var teknisk mulige, og at de ville<br />
koste nogenlunde det samme. Men<br />
det fremgik også klart, at de to systemer<br />
stillede vidt forskellige krav til<br />
det omgivende samfund.<br />
Uran-løsningen lagde op til stærk<br />
centralisering med tæt samspil mellem<br />
staten og store selskaber, mens<br />
Sol-løsningen i højere grad byggede<br />
på lokal indflydelse og lokal produktion<br />
på små og mellemstore virksomheder.<br />
URAN-Sverige ville have<br />
få store producenter og en enkelt<br />
dominerende energikilde. SOL-Sverige<br />
ville blive et samfund med mange<br />
decentrale producenter og mange<br />
forskellige energikilder.<br />
Den svenske rapport kridter klart<br />
banen op for den fremtidige energiudvikling:<br />
På den ene side en stærkt<br />
centraliseret energiforsyning, hvor<br />
borgeren er gjort til forbruger. Hvor<br />
energien er noget, der kommer ud af<br />
væggen, når man sætter stikket i<br />
kontakten - og hvor systemet på den<br />
anden side af væggen ikke er noget,<br />
man skal beskæftige sig med. Der<br />
ligger nemlig et stort kompliceret<br />
system, hvor eksperterne råder, og<br />
hvor man ikke skal stille “dumme”<br />
spørgsmål.<br />
Den anden mulighed er et<br />
system, hvor den enkelte forbruger<br />
er tæt på energiproducenten og<br />
måske selv er producent. Men hvor<br />
man til gengæld har et medansvar<br />
for, at tingene hænger sammen - fx<br />
ved at begrænse sit energiforbrug.<br />
Det handler om at vælge.<br />
Farvel til atomkraften<br />
Indtil 1985 havde et flertal af de danske<br />
politikere valgt atomkraften, og<br />
da den efter mere end 10 års indædt<br />
debat blev taget ud af de danske<br />
energiplaner, efterlod man et energisystem,<br />
der havde kurs mod Uran-<br />
samfundet. Det var stadig baseret på<br />
kul, men de store centrale kulkraftværker,<br />
man havde etableret, var lige<br />
så lidt fleksible som de atomkraftværker,<br />
man ventede på. Nye energikilder,<br />
der gav varierende og uforudsigelige<br />
bidrag - som fx vindmøller<br />
- virkede nærmest som en hund i<br />
et spil kegler, så dem skulle man<br />
helst undgå eller begrænse så meget<br />
som muligt.<br />
Så folk, der beskæftigede sig med<br />
nye energikilder i begyndelsen af<br />
1980-erne, havde det ikke særlig<br />
nemt. Da OVE’s repræsentant ved en<br />
energihøring i Nordjylland i april<br />
1982 tillod sig at foreslå, at der blev<br />
bevilget flere penge til vedvarende<br />
energi, fik han dette kontante svar<br />
fra energiministeriets departementchef:<br />
“I skal da have lov til at lave de<br />
anlæg, I har lyst til, men I kan da ikke<br />
forvente, at vi andre skal betale for<br />
jeres fornøjelser...”<br />
Ønsketænkning<br />
Og hvis man som Jørgen S. Nørgård<br />
på DtH (det nuværende DTU)<br />
arbejdede seriøst med Lovins’ ideer<br />
med at reducere energiforbruget, fik<br />
man på samme høring fra departementchefen<br />
at vide, at det var “urealistisk<br />
ønsketænkning.” <strong>Energi</strong>besparelser<br />
og vedvarende energi var<br />
noget pjat, som man ikke kunne<br />
tage seriøst. Som det hed i en pjece<br />
fra <strong>Energi</strong>ministeriet i efteråret<br />
1983: “Det må anses for urealistisk, at<br />
store dele af det moderne samfunds<br />
energiforbrug kan dækkes af vedvarende<br />
kilder.”<br />
I 1985 opgav Folketinget atomkraften,<br />
og derved kunne man året<br />
efter glæde sig over, at man nåede<br />
det inden Tjernobyl-ulykken satte et<br />
vedvarende energi & miljø 2/<strong>04</strong><br />
5
ATOMKRAFT AD BAGVEJEN<br />
Sort eller grøn brint?<br />
Sådan forestillede<br />
græsrodsbevægelserne<br />
sig i 1980erne,<br />
at fremtidens<br />
decentrale energisystem<br />
kunne se ud<br />
- men den slags<br />
blev afvist som<br />
"urealistiske drømmerier"<br />
eller<br />
"romantiseret uansvarlighed"(Illustration:<br />
OOA's<br />
kommunegruppe i<br />
Århus ca. 1980).<br />
6vedvarende energi & miljø 2/<strong>04</strong><br />
foreløbigt punktum for atomkraftens<br />
udbredelse.<br />
Decentrale energisystemer<br />
De danske politikere kunne have<br />
meget andet at glæde sig over, da<br />
atomkraften langt om længe blev<br />
opgivet. Ude i landet var der opfindsomme<br />
smede, der havde bygget<br />
deres egne vindmøller og var<br />
begyndt at sælge dem til andre interesserede,<br />
og der var landmænd, der<br />
producerede biogas af deres husdyrgødning.<br />
Uafhængige forskere på<br />
universiteter og læreanstalter havde<br />
også allieret sig med græsrødderne<br />
og skitseret samlede decentrale energisystemer,<br />
baseret på vedvarende<br />
energi - i nogle tilfælde kombineret<br />
med naturgassen fra Nordsøen, der<br />
her blev brugt til kraftvarme-produktion<br />
i små, decentrale værker i<br />
stedet for at blive fordelt til de private<br />
husstande.<br />
I 1987 kom Brundtland-rapporten,<br />
der satte yderligere fokus på de<br />
globale energi- og miljøproblemer,<br />
og i 1990 kom - om<strong>sider</strong> - den første<br />
danske energiplan, der seriøst tog<br />
vedvarende energi og energibesparelser<br />
med i planlægningen. Og i<br />
den seneste danske energiplan<br />
“<strong>Energi</strong> 21” fra 1996 forudsættes, at<br />
Danmarks samlede energiforbrug i<br />
2030 er 17% lavere end i dag, og at<br />
vedvarende energi til den tid dækker<br />
ca. 35% af energiforbruget. Amory<br />
Lovins’ idéer er om<strong>sider</strong> slået igennem<br />
i Danmark.<br />
Det er der også kommet arbejds-<br />
pladser og eksport ud af. De danske<br />
producenter af vedvarende energianlæg<br />
- og ikke mindst vindmølleindustrien<br />
- har fået international succes.<br />
Og udviklingen af nye, decentrale<br />
energisystemer, der kombinerer<br />
og optimerer forskellige vedvarende<br />
energikilder kunne også blive en<br />
dansk specialitet.<br />
På en konference i efteråret 2002,<br />
arrangeret af Ingeniørforeningen i<br />
Danmark (IDA) præsenteredes en<br />
model for fremtidens energiforsyning,<br />
der på mange måder ligner de<br />
systemer, som 70-ernes og 80-ernes<br />
græsrødder og universitetsforskere<br />
udviklede i fællesskab. Et netværk af<br />
små og store decentrale energiproducenter,<br />
hvor den økonomiske,<br />
energimæssige og miljømæssige<br />
optimering foregår ved hjælp af<br />
moderne informationsteknologi.<br />
I den skitse, der er vist her, forudsættes<br />
netværket at dække hele Danmark<br />
eller store dele af landet, og<br />
det kan også udveksle energi med<br />
udlandet. Men tilsvarende netværk<br />
kan opbygges lokalt og regionalt,<br />
således at der under normale omstændigheder<br />
udveksles energi mellem<br />
de enkelte netværk, men at de<br />
også - i kritiske situationer - kan<br />
fungere helt selvstændigt og derved<br />
gøre energisystemerne meget mere<br />
robuste over for udefra kommende<br />
problemer som naturkatastrofer eller<br />
terrorisme.<br />
Efter 11. september...<br />
Netop terrorangrebet i USA satte<br />
energisystemernes sårbarhed til ny<br />
debat. Amory Lovins udarbejdede i<br />
1981 en rapport for det amerikanske<br />
forsvarsministerium i Pentagon.<br />
Rapporten “Brittle Power: Energy<br />
Strategy for National Security” fremhævede<br />
det amerikanske energisystems<br />
ekstreme sårbarhed over for<br />
tekniske uheld, naturkatastrofer og<br />
terrorisme med atomkraftværker,<br />
store raffinaderier og lange olierørledninger,<br />
og anbefalede i stedet at<br />
satse på et decentralt robust energisystem,<br />
baseret på lokale vedvarende<br />
energikilder.<br />
Uheldigvis fik rapporten ikke stor<br />
effekt dengang. Men efter 11. september<br />
2001 er den blevet nedklassificeret<br />
og udgivet - og Lovins er blevet<br />
en endnu mere efterspurgt<br />
oplægsholder i de forsamlinger, hvor<br />
centrale beslutninger på energiområdet<br />
træffes. Og atomkraften har fået<br />
endnu et problem, som man har<br />
svært ved at bortforklare...<br />
‘Europæiske perspektiver<br />
På en stor konference om brint-økonomi<br />
, som EU-kommissionen afholdt<br />
i Bruxelles i juni sidste år, var<br />
en af de indbudte amerikanske hovedtalere<br />
Jeremy Rifkin, der er forfatter<br />
til en af de senere års mest omtalte<br />
bøger om “brint-samfundet.”<br />
Han fremhævede, at vi med brintøkonomien<br />
står over for et historisk<br />
vendepunkt.<br />
I den forbindelse så han ikke<br />
mange perspektiver i, at USA i sin<br />
brint-plan stadig klyngede sig til de<br />
traditionelle energikilder som kul og<br />
atomkraft, og han anbefalede, at EU<br />
satsede på en udvikling, der byggede<br />
på brint, produceret med vedvarende<br />
energi, og dermed lagde sig i spidsen<br />
for den langsigtede globale energiud-<br />
vikling. Det var også det, kommissions-formanden<br />
Romano Prodi lagde<br />
op til i sin åbningstale. Det eneste<br />
sted, atomkraften blev nævnt i den,<br />
var som en del af den fortid, vi skulle<br />
lægge bag os sammen med de fossile<br />
brændsler.<br />
Danmark har med vores styrkeposition<br />
på VE-området gode chancer<br />
for at være med i førerfeltet i den<br />
udvikling. Og skulle nogen af de<br />
øvrige EU-lande - som Finland lige<br />
nu - få tilbagefald til fortidens teknologi,<br />
må vi bære over med dem. Det<br />
bliver formentlig værst for dem<br />
selv...<br />
Benny Christensen er OVEs faglige<br />
koordinator for transport og<br />
brintteknologi. ◆<br />
vedvarende energi & miljø 2/<strong>04</strong><br />
En moderne vison<br />
af fremtidens<br />
energisystem med<br />
mange decentrale<br />
energikilder. Brint<br />
spiller en vigtig<br />
rolle og nogle af<br />
energiforbrugerne<br />
er også blevet producenter.<br />
(Fra Teknologisk<br />
Fremsyn på energiområdet<br />
- Ingeniørforeningen<br />
i<br />
Danmark (IDA)<br />
2002).<br />
7