En 1 - Brande Historie

En 1 - Brande Historie En 1 - Brande Historie

brandehistorie.dk
from brandehistorie.dk More from this publisher

BRANDlE JUL<br />

Udsendes gratis til samtlige Husstande i <strong>Brande</strong>, Fasterholt, Blaah0j, Filskov og Sdr. Omme<br />

2. AARGANG Udgivet af <strong>Brande</strong> Handelsstandsforening<br />

T gning a! H Imll Skov.<br />

YJen dansk.e Sang<br />

Maaske har du glemt de Sange,<br />

du nynnede paa engang. - ­<br />

Maaske var du en af de mange,<br />

som levede uden Sang.<br />

Sam syntes, Livet var Kampe<br />

med Nederlag - Gang paa Gang<br />

Og derfor glemte - i Striden<br />

at synge en jublende Sang.<br />

Kan hcende, at Livet gav dig<br />

kun N0d og nagende Savn.<br />

Og Verdens isnende Storme<br />

brat slukkede Haabets Bavn.<br />

Det er sandt, at N0d kan tcemme<br />

og kue det stcerkeste Sind.<br />

Det er sandt, at Sorg kan blege<br />

og fure den r0deste Kind.<br />

Men Sangen kan styr ke og r ense<br />

d et Sind, som har grllblet sig trcet.<br />

Og Sangen kan synge os sammen<br />

og skcenke et Folk dets Ret.<br />

Lad Sangen erobre Danmal k<br />

fra Skagen til Vidaaes Bred.<br />

Saa skal vi siden erfare,<br />

at Landet blev rigt derved .<br />

Folmer H. Stenumgaard<br />

3


e<br />

lLANDXN§PEKT0R BRANG<br />

Smukt<br />

Udvalg<br />

Kranse, Blomster og Dekorationer<br />

BE LL IS ved A. C h r i 5 t 0 f fer sen<br />

Vame- og +lerresaionen<br />

Sto regade 4 6<br />

a nbefales med a l t<br />

indenfor Faget<br />

P. Vork og Inger Steger<br />

<strong>Brande</strong> Melle<br />

Telefon 198<br />

KORN- OG F ODERSTO F FER<br />

Telefon 15<br />

To r v e t<br />

Tele f on B r an d e 12 9<br />

K0b Deres Julebeger<br />

Julehefter<br />

Julekort og<br />

Lommebeger<br />

Banegaardskiosken<br />

c. V. Madsen<br />

Telefon 258<br />

Greider det A DT O-Reparationer<br />

saa<br />

Kai Andresen<br />

Chr. Bergsve j<br />

Telefon 256<br />

1. S0ndergaard<br />

Mode-<br />

Tricotage- &<br />

Lingeriforretning<br />

Telefon 182


vreret fo r dem begge. Haardt havde de maattet<br />

arbejde. fe r de kom saa vidt, at de kunde holde<br />

et P r K0er og nogle Faar paa den liile Hedelod.<br />

Men et godt og lykkelllgt Hjem havde de<br />

ha ft sammen. AIl e Bernene havde skikket sig<br />

godt, og nu sad hun ber og klarede sig selv<br />

uden at faI de nogen til Byrde.<br />

Lyset var nresten brrendt ned i Stagen, og<br />

der var lwn GI0der tiI bage i Ovnen, da Ane<br />

rejste sig. Nu havde hun holdt luleaften. saa<br />

godt bun kunde. I Morgen skulde hun sidde<br />

mellem Venner og BeJ{e ndte i den gamle Kirke,<br />

synge med i l uIesalmerne g h0 J1e Pa tor Lund<br />

lldJregge Evangeliet varmt og indtrrengende, som<br />

han plejede.<br />

Nreste Dags Formiddag sad Pastor Lund i sit<br />

Kontor i Prrestegaarden og skrev sin JuIeprrediken<br />

til Juledag. Af og til saa han over GaardspladseD<br />

op mod Kirken. Det var bl rest op i<br />

L0bet af Natten, og Sneen hvirvlede ned. BIev<br />

det saadan ved, kom der ook ikk e mange i<br />

Kirken i Juledagene. Han Im nde ellers ikke klage<br />

over Kirkegangen. Sog-nets Beboere levede i<br />

gammeldags Oudsfrygt. De havde JErb0dighed<br />

og Hengivenbed fo r Prresten, og hver Helligdag<br />

Eampep - EysefT'onep<br />

Sf


at blive gammel, naar det kan overgaa en. A<br />

maa jo have krydset en Dag fo r meget af i<br />

Almanakken. M<br />

Det var ikke til at mrerke paa de to Kvinder,<br />

at de var vokset op under saa ulige Kaar ­<br />

den ene i et Provstehje m, den anden i et fattigt<br />

Husmandshjem paa Heden. De forstod hinanden<br />

saa godt og havde det saa byggeJigt sammen.<br />

De mangiede ikke Samtalestof; de talte om B0r­<br />

Dene, om Madlavning og rneget andet vedr0rende<br />

Husmoderens Arbe jde i Hjemmet.<br />

Henimod Middag begyndte Ane at tale om, at<br />

hun skulde vel se at komme hjem, men det<br />

vilde Prrestefruen ikke h0re tale om. Ane skulde<br />

ikke ud i det Vejr. Nu kuld e hun holde JuleafteD<br />

i Prrestegaarden, blive der Natten over og<br />

felges med dem til Kirke Juledag. Saa kunde de<br />

li1 den Tid s , hvorledes Vejret artede sig.<br />

Ane slog afvrergende ud med Haanden. Nej,<br />

d t kunde da aldrig gaa. Hun kunde ikke vrere<br />

hjemmefra saa lcenge. Koen slmlde malkes og<br />

fodres. og der var meget andet at se eUer.<br />

Men Prrestefruen fan dt snart paa Raad. Hans,<br />

deres Karl, som Ane nok kendte, skulde hjern<br />

til sine Forreldre i Sandfeld til Aften . Nu kunde<br />

12<br />

Ber tcgarniture j Bronce i smukt UdvaJg<br />

L. Willemsen<br />

<strong>Brande</strong> lsenkramforretning - Telefon 41<br />

<strong>Brande</strong> Vaskeri<br />

Borgergade<br />

han gaa saa tidlig, at han kunde lregge Vejen<br />

om ad Hedehuset og se til Koen.<br />

Det kostede dog Prrestefruen store Anstrengeiser,<br />

for hun fik Ane overtalt, men endelig<br />

lykkedes det, og Ane korn ikke til at furtryde<br />

det. Det blev en af de store Oplevelser i hendes<br />

ensformige Tilvrerelse. Saadan en Juleaften havde<br />

hun ikke haft, siden bendes egne Bern var smaa.<br />

Saa gammel hun var, maatte hun trave med<br />

i Kredsen om J uletrreet. Prrestefruen spillede<br />

paa Klaveret. og B0rnene sang med klare, friske<br />

Stemmer hele Rrekken af J lens dejJige Salmer.<br />

Prresten lreste, og bagefter legede B0rnene med<br />

Pebernadder. Ane maatte vre re med til "<strong>En</strong>en<br />

og UefIen" I og Iwad B0rnene ellers fandt paa.<br />

EIter at Barnene var kommet i Seng, fik de<br />

voksne Kaffe, og da Ane fortalte, at hun ikke<br />

havde smagt den Drik, siden Jens blev begravet.<br />

kom Samtalen Resten af Aftenen til at dreje sig<br />

om Livsforholdene i det store Hedesogn.<br />

Prresten fortaite muntre Oplevelser Ira sine<br />

Besag omkring hos Sogneboerne, og det gav<br />

Anledning til, at Ane ogsaa landt nogle Smaatrrek<br />

frem fra Mindernes Gem.<br />

Den ene <strong>Historie</strong> trak den anden med sig, og<br />

den Aften kom Ane senere i Seng, end hun<br />

plejede, men alligevel var hun f0rst oppe Julemorgen.<br />

Hun havde aldrig haft Ro til at Ugge<br />

lrenge om Morgenen.<br />

Da Gudstjenesten var forbi. og Ane havde<br />

hilst paa Venner og Kendinger, sprendte Pastor<br />

Lund fo r Kanen og k0rte Ane bjem til Hedehuset.<br />

Lrenge efter var det Anes st0rste Forn0jelse<br />

at tale om sit Julebeseg hos de rare Prrestefolk,<br />

og hver Gang, hun fi k Lejlighed til at fortrelle<br />

derom, morede hun sig over, at hun denne<br />

begivenhedsrige Jul havde boldt Juleaften to<br />

Gange.<br />

Martensens Fabrik


Ankjrer Nielsen<br />

Bagermester<br />

Telefon 52<br />

Laodbrngsmaskiner<br />

O.V.VEDSTED<br />

Herningvej 41<br />

Telefon 229<br />

(aurits 'Rahn<br />

K OLONI A L - D L1K A T ESSE<br />

Telefon 128<br />

Er det Skreg<br />

s ew ln d til Jacub Madsen<br />

Barbermester - Storegade 8<br />

Johs. Gertsen & S0ll<br />

Herre- og Dameskrwderi<br />

Sloregade 17<br />

Dam eG ris0rsalon<br />

Annelise Sorensen<br />

Sloregade 12 - Telefon 93<br />

BRANDE<br />

HOTEL<br />

E. LAURSEN<br />

T E !'= E 0,<br />

3 - 125<br />

13


Onsom fluf Skitse af Folmer H. Stenumgaard<br />

Gamle Fru Petersen var opstemt af Olrede. For<br />

tredie Gang denne Formiddag glemte hun,<br />

hvor hun havde lagt Stewkluden. Fmrst var hun<br />

blevet for tyrret ved Mrelke mandens Ankomst,<br />

omend han var uden Skyld deri. Omstrendeligt<br />

havde hun forklaret ham, at nu var det na3Sten<br />

sikkert, Smnnen kom hjem paa Julelerie. Hun<br />

fortalte spredte Trrek om hans magelmse Karakter<br />

og solide Dygtighed, mens deo nervmst trippende<br />

Mrelkekusk ventede paa en Pause, bvor han med<br />

et Par venlige Ord kunde stikke aI. Da ban omsider<br />

lik Chancen, var bun saa langt henne i sin<br />

Tanlterrekke. at hun ikke aoede, hvor hun skuld<br />

lede efter StliJvkluden. Hun fandt den ierst et<br />

Kvarfer senere, da hl:ln vilde lregge Bytt pen gene<br />

i den sorte Taske under Kekkenbordet - der<br />

laa Shwkluden som ct uskyldigt corpus delicti.<br />

Hun var netop kommet i Gang med AfstliJvningen<br />

igen, da Genbokonen kom for at laane<br />

.£bleskivepanden. Ogsaa hun blev indviet i den<br />

glredelige Nyhed om den ventede Feriegrest. Genbokonen<br />

havde i Vuggegave faaet Evnen til at<br />

lytte til andre, sam am hun tog Del i deres<br />

Sorger og Glreder, og hun omsatte sin Viden i<br />

strerkt personligt farvede Beretninger, der var til<br />

stor Glrede for he Ie Kvarteret, idet man takket<br />

vrere hendes Utrrettelighed altid bavde Kontakt<br />

med hinanden. uden selv at skulle vrere nysgerrig.<br />

Hun tog med vanlig Hjerteligbed Afsked, efter at<br />

have drukket tre Kopper Kalle og rost den udmrerkede<br />

Kringle. som hun paastod, ingen kunde<br />

bage Mage til - det sagde hun forresten i hvert<br />

Hjem. bvor man bagte Kringle, thi det var altid<br />

et udmrerket Paaskud til at tage et Stykke mere.<br />

Fru Petersen saa hendes let bmjede Skikkelse, der<br />

altid saa ud, som am bun med hele Kroppen<br />

lyttede til noget, forsvinde ind ad Naboens K0kkender.<br />

Og 5aa var Stavkluden igen borte. Fru<br />

Petersen ledte alle Vegue, men St0vkJuden var<br />

som sunket i Jorden. Pludselig korn Genbokonen<br />

tUbage og under Fnis og Skulderklap forklarede<br />

bun. at hun i Distrailion bavde stuk ket Kiuden i<br />

Lommen og oorst opdagede det, da bun ind hos<br />

Naboen vilde pudse sin Nrese. Under Latter og<br />

Snak skUtes man igen, og Fru Petersen kunde<br />

fortsrette med at steve ai.<br />

Hun bavde netop faaet ryddet alle Nipsgenstan<br />

de af det gamle Chatol, da det igen bankede<br />

paa Deren. Det var en fattigt udseende ung Mand,<br />

Tegning af Hilma Skov<br />

om vilde sreIge Berster. Fr eter en korn til at<br />

trenke paa sin egen Sen og blev blmd am Hjertet,<br />

hvilket resulterede i, at hun kmbte en Afsrebningsbmrste,<br />

s m hun strengt taget slet ikke manglede.<br />

Da den unge Mand gik, saa hun, at hans Benkl<br />

reder var trynsede forneden, ligesom lakken var<br />

alt for star til ham.<br />

Hun sukkede dybt og vilde til at genoptage<br />

Arbejdet, da bun opdagede, at tevkluden igen<br />

var borte. Efter at have ledt et Stykke Tid, fandt<br />

h un den endelig under en gammel Smlvbakke,<br />

som hun bavde vreret ved at steve af, da det<br />

J:ingede paa Deren. Og Resten af Dagens Arbejde<br />

gik sa m en Leg. Hun stegte og brasede, thi det<br />

var Dagen oor Juleaften, og Sa nnen skulde ikke<br />

komme hjem til et tomt Hus. I Morgen vilde han<br />

sidde over for hende ved Bordet, og hun vilde<br />

glredesig over at se, bvordan han tog for sig<br />

af Livretterne, mens han fortalte hende om sine<br />

Oplevelser derinde i den store By.<br />

I MliJrkningen satte hun ig i den store Lame·<br />

stol ved Vinduet og forsagte at strikke. Men det<br />

var ligesom, Tankerne tog Magten fra hende, og<br />

hUD lod S rikketejet falde ned i SkliJdet, mens hun<br />

fortabte sig i Minderne am svundne Dage. Pludselig<br />

tik hun et ufo rklarligt Anfald af Angst og blev<br />

siddende hj rel pews, mens Hjertet bankede voldsomt.<br />

Langsomt gik Anfaldet over, og hun forsegte<br />

at genoptage Strikningen. Men det var<br />

Iigesom Uroen holdt sig, og hun havde ingen<br />

Appetit til Aftensmaden. Hun gik tidligt til Ro,<br />

17


Gamle luleskikke<br />

Tegninger af Kai Jorgensen og Aage Nielsen<br />

N aar jeg trenker tilbage i Tiden og mindes,<br />

hvordan Julen paa Landet fejredes og forberedtes<br />

i min Barndom. da maa det indr0mmes,<br />

at meget er forandret. Men det gamle Ord, der<br />

siger, at "om Jul er det godt at vrere Rarn".<br />

grelder dog endnu.<br />

De fmste Forberedelser til Festen begyndte<br />

med Lysestebning fmst i December. Faarene<br />

slagtedes gerne f0rst i November. det var altid<br />

sprendende, om de ved Slagtningen indeholdt<br />

rigelig Talg, der vresentlig anvendtes til Lys­<br />

S I( O<br />

er altid en<br />

god og kcerkommen<br />

fo rbrug. Selv om Petroleum var kendt og anvendtes<br />

i Lamper fer 1880, var det elskede Trellelys<br />

ikke til at undvrere, - det betragtedes som<br />

mindre brandfarlig, hvorfor det anvendtes i<br />

Staldlygten.<br />

Festlysene, der baade skulde vrere tykke og<br />

lange, krrevede meget Talg, men var ogsa a ved<br />

festlige Lejligheder en smuk Pryd paa Bordet,<br />

naar de i Messingstagen blev anbragt i Papirslojfer<br />

af mde og hvide Baand.<br />

Efter Lysst0bningen fulgte 0lbrygning og derefter<br />

Bagning, hvorOI der gerne anvendtes 3-4<br />

Dage. Derefter kom Slagtning af Fjerkrre, hvor<br />

de st0rre Bern gerne var beskreftiget med at<br />

afribbe Hale- og Vingefjer, der derefter kom i<br />

smaa Poser og blev ovnt0rrede.<br />

Oet var ikke Smaapaltier at Sulemad, der den<br />

Gang oplagredes i en almindelig Bondegaard ved<br />

Juletid. Det maa her tilfejes, at den gamle<br />

kendte Godgmenhed mod mindrebemidlede, den<br />

Gang anvendtes i anderledes rigeJigt Maal end i<br />

Nutiden. Mange Smaakaarshjem paa Heden og<br />

enkelte i <strong>Brande</strong> By blev tilsendt Gaver baade<br />

af Julebagning og Slagtning. Det var gerne Bmn,<br />

der bragte disse Ting til de forskellige Hjem,<br />

JU L JEGAVJE<br />

Mange smukke Modeller udenfor Ratoneringen<br />

By ens<br />

stfiJrste<br />

Udvalg<br />

+l.1901s1edlund<br />

SKOT0JSFORRETNING »BORGAA RD«<br />

Pmv vore<br />

prima<br />

SllkestrfiJmper<br />

<strong>Brande</strong> Telefon II I<br />

25


sig fra Vinteren 1886. Den stedlige Vinterherer<br />

tilbod os et sa adant paa Betingelse af, at vi selv<br />

anskaffede et Grantrre, jeg og en jrevnaldrende<br />

Dreng fik Hvervet og henvendte os derom til<br />

Jens Petersen, Vester Arvad, der efter nogen<br />

Bekiageise over at skulde afbryde et ungt Grantrre<br />

i sin Vrekst dog gik ind paa vort Forlangende,<br />

men dog bad han os om ikke at komme<br />

oftere i nrevnte iErinde.<br />

Alt Al'bejde udover Kreaturernes Rogt og Pleje<br />

var tilsidelagt i Tiden fra Juleaften til 2. eller 3.<br />

Ja nuar, enkelte Steder endog til efter Helllg-trekanger.<br />

De gre ng e Julebesog afholdtes i de forsI{ellige<br />

Hjem i den Kreds af Familier og Naboer,<br />

der harte under Gildelauget.<br />

Grester var i Julen velkommen i ethvert Rjem .<br />

Der bl v talt, leget og spillet Kart baade af<br />

reldre og unge. <strong>En</strong>hver Grest skulde bevrertes,<br />

eUers hed det sig, at vedkomm ende bar Julen ud .<br />

Mellem Forretningsfolk i <strong>Brande</strong> By og Kunderne<br />

ude i Sognet herskede et godt ForhoId,<br />

den ideelle Kundetroskab svigtedes sjrelden. <strong>En</strong><br />

Tid var det Skik, at Kabmanden forrerede sine<br />

Kunder en Julegave. naar dE't sidste Indkob til<br />

Jul blev foretaget. Hos Kobmand M011er var<br />

Gaven en Almanak og et Spil Kort. Hos gamle<br />

Jeppe og Anna Sivbrek, der handlede lidt med<br />

Manufakturvarer. bestod Gaven som ohest i et<br />

Silkehalstorklrede. Af Luksus forhandledes saa<br />

godt som intet, men lidt Fyrvrerkeri til Nytaarsskydning<br />

havde dog sin Interesse, isrer for vi<br />

Drenge, men denne Vare solgtes kun i begrrenset<br />

Mrengde. Den forste Bog med smaa JulefortreIlinger,<br />

vor Mor k0bte og lreste for os i Julen,<br />

forogede i hoi Grad Juleglreden, hvorfor dens<br />

Indhold h uskes sam et krert Minde fra min<br />

Barndomsjul.<br />

<strong>En</strong> gammel Bonde.<br />

... giver Ansigiel CharJ11e!<br />

Henvend Oem til Fagmanden og 0 sikrer Oem mod tErgrelser og Pengespild<br />

27


28<br />

Lund Sendergaard<br />

Barber & Fris0f<br />

Storegade 26<br />

London Herremagasin<br />

Telefon 113 & 2 13<br />

Hans Molgaard Storegade 19<br />

Urmager & Guldsmed<br />

AIle R9parationer ud f0 re<br />

BRANDE SP AREKASSE<br />

Kontortid 14- 16<br />

MAt-.


30<br />

<strong>Brande</strong> H0jskoiehjem<br />

vi K . Christensen<br />

Telefon 30<br />

Me k a n iker A. LYN GAARD<br />

<strong>Brande</strong> . Telefon 73<br />

J. H. Thestrup<br />

ARKITEKT M.D. A.<br />

Stationsvej Telefon 203<br />

Lund Petersen<br />

Vogn mandsforretning . <strong>Brande</strong> . Telf. 164<br />

Karl Ibsen<br />

Ejeodomskommissionrer<br />

for By- og Landejendomme<br />

<strong>Brande</strong><br />

Vejlevej 4 Telefon 39<br />

Dei gensidige Forsikringsselskab<br />

H ovedagentur i <strong>Brande</strong><br />

Forretningsforer ehr. Nyholm<br />

Telefon 101<br />

restriktionerne og dernrest Tegning af de fo rn0dne<br />

Annoncer til Sikring af lulebladets 0konomi.<br />

Straks satte vi os betydeJig steme Maal for<br />

0je, end man ved sidste Aars .<strong>Brande</strong> lui"<br />

arbejdede efter.<br />

Femt vilde vi forhaje Oplaget saa betydeligt,<br />

at det ialt kunne udkomme i ca. 3000 Ekspl. ­<br />

eet til hver Husstand i <strong>Brande</strong>, Fasterholt By,<br />

Biaahaj, Filskov og Sdr. Omme Sogne, saaledes<br />

at det saa nogen)unde drekkede det Omraade, vi<br />

indenfor Udvalget fandt var paakrrevet.<br />

Dernrest vedtog vi at gl'Jre Bladets Format<br />

betydelig stmre - forsyne det med flerfarvet<br />

Omslag - saa det fremkommer netop som et<br />

rigtigt 1uleblad, der ikke straks bliver damt til<br />

at gaa i Papirkurven.<br />

Hvad angaar Teksten skulde der ogsaa en<br />

Forandring til - een lang 1ulefortrelling keder<br />

mange Mennesker - og for at glrede saa mange<br />

som muJigt og for at gare Teksten saa aktuel<br />

og afvekslende som muligt, faUede vi den Plan<br />

at henvende os til vore lokale Forfattere og<br />

Tegnere.<br />

Vi blev overalt modtaget med aabne Arme.<br />

Aile 0nskede at give deres Bidrag, og efter faa<br />

Dages Forlab myldrede Noveller, Digte og Tegninger<br />

frem .<br />

Saa kom vi til det fundamentale i Bladets<br />

Opbygning - Annonce-Tegningen. Efterhaanden<br />

som talrige Restriktioner og Istadigl stigende­<br />

Varemangel efterhaanden gar sig greldende i<br />

snart aile Handelens Brancher, ventede vi at<br />

made mange Vanskeligheder, - men vore bange<br />

Anelser blev gjort til Skarn me.<br />

Sam men med <strong>Brande</strong> Handelstandsforenings<br />

Bestyrelse har Bladudvaiget foretaget Annonce­<br />

Tegningen, og der har vi med oprigtig Glrede<br />

madt vor store Succes.<br />

For den store okonomiske Statte. Byens Handlende,<br />

Industridrivende, Hiiand vrerkere, Pengeinstitutter<br />

m. fl. har ydet 0 • er v i meget taknemlige,<br />

og vi haaber, Bladets Udstyr og store<br />

Udbredelse maa give Annoncmerne nogen Valuta<br />

igen.<br />

Naar <strong>Brande</strong> Handelsstandsforening nu udsender<br />

sit andet Nummer af .<strong>Brande</strong> Jul u, som<br />

vi haaber maa blive vel modtaget, bedr r vi<br />

Biadets Lresere i By og paa Land modtage<br />

Foreni ngens bedste 0 nsker om en gJredeJig Jul.<br />

P U. V.<br />

kai JfJrgensen


Oil bende et pamt Toiletsmt<br />

eller et aC vora modeme Smykker,<br />

80m vi altid har paa Lagtlr.<br />

s. l1is­":UallsStH<br />

Telefon 175<br />

Manufaktur<br />

Beopo{d CU6aapup<br />

<strong>En</strong>ten del drejer<br />

ig om<br />

Nytte­ eller Luksusgaver<br />

maa ParoleD<br />

I)de:<br />

... ind til Isenkrmmmeren<br />

- men indcn Kl 17<br />

- saa<br />

G.elder del ( tytfoj<br />

A nna Hansen<br />

Galanteri & Papirvarer<br />

Telefon 7 lorcgad" 19<br />

Julegaven til BAM<br />

Et SkiGter-Slips<br />

TIP.TOP<br />

, Svend 'jt>l'n<br />

Teh:-fon 15<br />

H. L. Aastrup<br />

Luksus-Iaffeerstatning<br />

er UO\ll:rtrurreD 1 K alitel.<br />

I r n _<br />

Mangler De en Ide til<br />

K mind til 0, i I'tar mange<br />

srIIlllike Ting<br />

Ernst Borgaard


<strong>Brande</strong><br />

Filial af Herning Handels- og Landbrugsbank, Aktieselskab<br />

Telefon 90<br />

Kontortld 10- 12 09 14- 16<br />

Kontorer i BLAAH0J 09 THYREGOO<br />

Bankens Aktiekapital Kr. 1.000.000<br />

Reserver over Kr. 1.000.000

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!