Grønt Regnskab - DONG Energy

’04 

Grønt Regnskab 

Elsam Kraft A/S 

Esbjergværket

2 Grønt regnskab 2004 

Basisoplysninger 

Elsam Kraft A/S Esbjergværket 

Navn og beliggenhed og ejerforhold 

Elsam Kraft A/S Esbjergværket er beliggende på adressen 

Amerikavej 7, 6700 Esbjerg. Virksomheden er et af de i alt 

syv centrale vestdanske kraftvarmeværker, der ejes og drives 

af Elsam Kraft A/S. Elsam Kraft A/S er et datterselskab 

ejet af holdingselskabet Elsam A/S. Begge selskaber har 

hovedkontor på adressen Overgade 45, 7000 Fredericia. 

Virksomhedsregistrering og miljøtilsynsmyndigheder 

Esbjergværket er registreret som P-enhed 1.008.477.821 

under CVR-nr.: 10-15-31-58. Miljøtilsynsmyndighederne 

er Ribe Amt og Esbjerg Kommune. 

Branche og listepunkt 

Esbjergværket er et kraft- og varmeproducerende anlæg 

med en samlet indfyret effekt på 835 MW. Det betyder, 

at virksomheden har 

• godkendelsespligt i henhold til listepunkt G 101 ”Kraftværker, 

varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og 

gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mere 

end 50 MW” i bekendtgørelse nr. 943 af 16. september 

2004 om godkendelse af listevirksomhed 

• miljøregnskabspligt i henhold til bekendtgørelse nr. 594 

af 5. juli 2002 om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde 

grønt regnskab. 

Hovedaktiviter 

• Produktion af elenergi i forhold til markedsbehovet 

• Produktion af reguleringseffekt og blindeffekt i henhold 

til elnettets behov 

• Produktion af fjernvarme i henhold til behovet i Esbjerg, 

Varde og Nordby på Fanø. 

Væsentligste biaktiviteter 

• Produktion af spædevand til fjernvarmesystemet i Esbjerg, 

Varde og Fanø 

• Rensning af det cirkulerende fjernvarmevand 

• Drift af flyveaskeopfyldning - Etape 3. Der udarbejdes 

selvstændigt grønt regnskab herfor. 

Væsentlige miljøgodkendelser 

• Afgørelse i henhold til miljøbeskyttelsesloven, Miljøstyrelsen, 

oktober 1991 

• Miljøgodkendelse til tilledning af TASP (Tørt afsvovlingsprodukt*) 

til absorberen, Ribe Amt, september 1998. 

• Miljøgodkendelse af DeNO X anlæg på Esbjergværkets 

blok 3, Ribe Amt, november 1999. 

• Miljøgodkendelse til udvidelse af slaggelagerplads samt 

tilladelse til nedsivning af perkolat, Ribe Amt, maj 2001. 

• Miljøstyrelsen har i september 2003 stadfæstet Ribe 

Amts miljøgodkendelse i januar 2003 om tilladelse til 

indretning af mellemlager for slagge og befugtet flyveaske 

samt til genindfyring heraf. 

• Miljøgodkendelse til sænkning af røggastemperaturen 

fra 72°C til 56°C, Ribe Amt, juni 2003. 

• Miljøgodkendelse af OZON-renseanlæg, Ribe Amt, juni 

2004. 

Indvindings-, tilslutnings- og udledningstilladelser 

• Tilladelse til indvinding af 1.500.000 m 3 vand pr. år sammen 

med Danish Crown, Ribe Amt, november 1989. 

• Tilslutningstilladelse til det offentlige kloaksystem efter 

miljøbeskyttelseslovens kapitel 4, Esbjerg Kommune, 8. 

august 1994, senest revideret december 2004. 

• Tilladelse til udledning af overfladevand samt visse typer 

procesvand til Vadehavet. (Indgår i miljøgodkendelse af 

oktober 1991). 

• Tilladelse til at anvende havvand som kølevand i processen 

og genudlede vandet til Vadehavet. (Indgår i miljøgodkendelse 

af oktober 1991). 

Revision af gældende miljøgodkendelse 

I henhold til bekendtgørelse 652 om godkendelse af listevirksomhed 

skal arbejdet med revision af Esbjergværkets 

miljøgodkendelse påbegyndes i løbet af 2003. En miljøteknisk 

beskrivelse af Esbjergværkets aktiviteter er indsendt 

til Ribe Amt i 2004, og der er aftalt en møderække for afklaring 

af udeståender. I forbindelse med revisionen samles 

alle nuværende godkendelser i en fælles miljøgodkendelse. 

Ansøgninger og afgørelser 

Esbjergværket har søgt Ribe Amt om godkendelse af følgende 

projekter: 

• Udskibning af flyveaske. Godkendt den 10. februar 2004 

• Ændring af vilkår vedr. måling af NH 3. Godkendt den 2. 

april 2004 

• Ozon renseanlæg. Godkendt den 15. juni 2004 

• Ændring af affaldssorteringsplads. Godkendt den 6. juli 

2004 

• Anlæg til CO 2-rensning. Godkendt i 2005 

• Bundsikring af kulpladsen. Supplerende oplysninger er 

Esbjergværket ved at fremskaffe 

Esbjergværket har søgt Esbjerg Kommune om godkendelse 

af følgende projekt: 

• Ozon-renseanlæg. Godkendt den 9. december 2004 

Kraftværksprocessen på Esbjergværket 

El- og varmeproduktionen på Esbjergværket er i 2004 baseret 

på anvendelse af kul som hovedbrændsel og olie som 

supplerende brændsel. Den grundlæggende proces på Esbjergværket 

er at omdanne energien i kul og olie til elektricitet 

og fjernvarme. Kullene køres fra lager (1) til siloerne 

(2), hvorfra de transporteres til kulmøller (3). Her males de 

til fint støv. En blanding af luft (4) og kulstøv blæses op i 

brænderne (5), der er placeret i kedlens hjørner. 

*) TASP er et tørt, kalkholdigt afsvovlingsprodukt (kalciumsulfit, CaSO 3), der opstår, når røggassen på Fynsværket og Studstrupværket renses for svovldioxid (SO2).

Herved bliver kedlens flamme en såkaldt fire-ball (ildkugle) 

(6). Fra bunden af kedlen fjernes bundasken (7). Kedlen 

producerer damp, der under højt tryk føres til turbinen (8), 

hvor den udnyttes til elproduktion i generatoren (9). 

Fra turbinens mellemtryksdel udtages damp til to fjernvarmevekslere 

(10) til opvarmning af returvand fra fjernvarmesystemet. 

Den resterende damp ledes til turbinens 

lavtryksdel, hvorefter dampen atter bliver til vand ved havvandskøling 

i kondensatorerne (11). I begge tilfælde bringes 

vandet i kredsløb igen via fødevandssystemer. Fjernvarmevandet 

kan sendes direkte ud til forbrugerne eller 

oplagres i akkumulatortanken (12). 

Reduktion af røgens indhold af kvælstofilter (NOx) sker i en 

katalytisk proces i DeNO X-anlægget (13), for faste partikler 

(flyveaske) i elektrofiltrene (14), og for svovl i afsvovlingsanlægget 

(15). I afsvovlingsanlægget ledes røgen gennem 

en tåge af opslemmet kalk og kalkholdigt TASP (tørt afsvovlingsprodukt). 

Kalken binder svovldioxiderne, hvorved 

de omdannes til brugbar gips, som primært bruges i byggematerialer. 

Til sidst ledes røgen med en temperatur på 

ca. 80 grader til den 250 meter høje skorsten (16). 

Væsentligste ressourceforbrug og miljøpåvirkninger 

Esbjergværket er et kul- og oliefyret kraftværk, der producerer 

el og fjernvarme. Forbrændingen af brændslerne og 

driften af anlæggets afsvovlingsanlæg giver en række genanvendelige 

mineralprodukter. 

Brændsel 

(kul og olie) 

Elforbrug 

Varmeforbrug 

Ferskvand 

Kølevand 

(havvand) 

Hjælpestoffer 

Brændslerne kul og svær brændselsolie 

modtages med skib. Processens 

hjælpestoffer modtages 

med bil. Mineralprodukter og affald 

bortskaffes med bil - kulbundaske 

undertiden dog også med skib. 

Røggas 

Affald til genbrug, 

forbrænding eller deponi 

1 

16 

15 

13 

14 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

Spildevand til kommunalt 

spildevandssystem og recipient 

Grønt regnskab 2004 

Råvareforbruget på Esbjergværket består primært af 

brændslerne kul og svær brændselsolie. Derudover anvendes 

ammoniak, TASP og hydratkalk i forbindelse med røggasrensning, 

råvand til det interne vand/dampkredsløb og 

røggasrensning samt havvand til køling. Endelig anvendes 

kemikalier i forbindelse med vandbehandling, samt kemikalier 

og flydende ilt i forbindelse med spildevandsrensning. 

Forbrug og omsætning af råvarer medfører en række miljøpåvirkninger 

i form af: 

• Røggas med indhold af CO 2, SO 2, NO X, CO, støv og tungmetaller 

• Spildevand og perkolat med indhold af salte og tungmetaller 

• Kølevand (varme) 

• Affald i form af bl.a. jern og metal, træ, kemikalierester, 

isoleringsmateriale, oprenset materiale fra havet og forudskilt 

gips 

• Støv- og støjpåvirkninger. 

Forbrug og omsætning af råvarer medfører desuden en 

række mineralprodukter i form af: 

• Bundaske og flyveaske 

• Gips. 

Oplag og forbrug af flydende ammoniak bevirker, at Esbjergværket 

er omfattet af risikobekendtgørelsens §4. 

Der er ingen væsentlige lugtgener forbundet med Esbjergværkets 

aktiviteter. 

10 

8 

Basisoplysninger 

12 

11 

9 

Kølevand 

Elektricitet 

Fjernvarme 

3 

Esbjergværkets produkter el og 

fjernvarme giver ikke anledning 

til miljøpåvirkninger på forbrugsstederne. 

Gips, 

Bundaske, 

Flyveaske 

De miljøbelastende stoffer i 

Esbjergværkets kulbundaske, 

flyveaske og gips indbindes i forbindelse 

med genanvendelsen i 

byggeindustrien. De miljøbelastende 

stoffer i flyveaske og kulbundaske 

udvaskes dog i større 

eller mindre grad, når asken anvendes 

som fyldmateriale eller 

deponeres.



Ledelsens redegørelse 

Overordnede koncern- og markedsforhold 

Grønt regnskab for Elsams produktionsanlæg udgives som 

særskilte regnskaber for de enkelte anlæg. Det giver et 

konkret billede af det enkelte kraftværks miljøaktiviteter 

og -påvirkninger. 

Vil man have et bredere billede af Elsams samlede miljøpåvirkninger 

og -indsats, anbefales det at læse og vurdere 

regnskabet for Esbjergværket ud fra nedenstående afsnit 

om årets vind- og vandkraftsituation, miljøaktiviteter og 

aktuelle samdriftsforhold. 

Vind- og vandkraftsituationen 

Vandstanden i de norske og svenske vandmagasiner var 

meget lav i 2003 og i de første måneder af 2004. I løbet 

af 2004 steg vandstanden i det nordiske vandkraftsystem 

kraftigt, så den vandkraftbaserede el-produktion ved udgangen 

af året var tilbage på normalt niveau. Samtidig var 

den vestdanske vindkraftproduktion 12 % større i 2004 

end i 2003. Produktionen på Elsams centrale kraftværker 

blev derfor næsten 20 % lavere i 2004 end året før. 

Elsams fælles miljøaktiviteter 

I begyndelsen af 2004 blev arbejdet med at integrere arbejdsmiljøet 

i miljøstyringssystemerne på Elsams produktionsanlæg 

gjort færdigt. Systemerne blev certificerede i 

henhold til OHSAS 18001, og certificeringen i henhold til 

ISO 14001 blev fornyet. 

Arbejdet med certificeringerne og med at gennemføre de 

mange nye handlingsplaner på arbejdsmiljøområdet har naturligvis 

haft en central placering i årets miljøarbejde. Sidst 

på året er arbejdet med indhold og udformning af en fælles 

sikkerhedshåndbog afsluttet, og de fælles sikkerhedsregler 

indføres på de enkelte anlæg primo 2005. 

Indsatsen for at etablere og fastholde medarbejderne som 

den vigtigste faktor i miljøarbejdet blev videreført i 2004. 

Godt 40 medarbejdere er uddannet til at fungere som interne 

auditorer i miljøstyringssystemet. Kvalificeringen af 

medarbejderne og gensidig intern auditering af miljøstyringssystemerne 

på de enkelte anlæg bidrager til, at fokus 

på miljøforbedringer fastholdes. 

I løbet af året er der indført en række ændrede metoder til 

opgørelse og overvågning af CO 2-udledningen fra de største 

af Elsams produktionsanlæg. De nye opgørelses- og 

overvågningsmetoder blev godkendt af Energistyrelsen i 

december som et led i indførelsen af den nye CO 2-kvotelov. 

Ændringerne får betydning for opgørelsen af CO 2-udledningen 

i 2005. 

Der blev i 2004 indført nye metoder i forbindelse med målinger 

af røggassens indhold af svovldioxid, kvælstofilter og 

støv. De nye metoder giver mere præcise og sikre data for 

disse udledninger. 

Samdrift af produktionsanlæg 

Som et led i Elsams miljøpolitik koordineres driften af både 

produktions- og deponeringsanlæg på en sådan måde, at 

miljøpåvirkningerne reduceres. Miljømæssige prioriteringer 

og inddragelse af miljøomkostninger spiller derfor en vigtig 

rolle, når produktionen fordeles mellem de enkelte anlæg. 

Samtidig forbedres anlæggenes drift og funktion løbende 

for at formindske miljøpåvirkningerne. Det påvirker naturligvis 

de enkelte anlægs miljøpåvirkninger i forskellig grad. 

Følgende miljømæssige prioriteringer og systemforbedringer 

spiller en væsentlig rolle for vurderingerne af tallene i 

Grønt regnskab 2004 for de enkelte anlæg: 

• Produktion på Elsams vindmøller har førsteprioritet - kun 

fare for systemsammenbrud, manglende fjernvarmeforsyning 

eller lignende forhold vægtes tungere. 

• Kombineret produktion af el og varme er prioriteret højere 

end el-produktion uden samtidig fjernvarmeproduktion. 

• På Herningværket, Enstedværket og Studstrupværket 

er produktion baseret på biobrændsler prioriteret højere 

end produktion på øvrige brændsler. 

• De kraftværker, der kan anvende TASP fra Fynsværkets 

og Studstrupværkets røggasrensningsanlæg i stedet for 

kalk i deres afsvovlingsanlæg, er prioriteret højt i produktionsfordelingen. 

Dette gælder for Esbjergværket. 

• I løbet af året er anvendelsen af TASP i stedet for kalk 

som afsvovlingsmiddel også indført på Nordjyllandsværket, 

så TASP nu omsættes til genanvendeligt gips både 

der og på Esbjergværket. 

• Der er indgået en række aftaler, som medfører at mineralprodukterne 

fra afsvovlingsanlæg og afbrænding 

af brændsler kan anvendes til industrielle formål i større 

omfang end tidligere. 

• Afsætningen af TASP til gødningsformål er forøget. 

• De centrale kraftværkers evne til at producere mere 

fjernvarme ved en mindre el-produktion er udnyttet 

bedre end tidligere år. 

Sammen med en række tekniske og styringsmæssige forbedringer 

har ovennævnte forhold bl.a. betydet: 

• At Elsams vindkraftproduktion har været stabil på godt 

5% af den centrale kraftværksproduktion - trods tekniske 

problemer med havmøllerne på Horns Rev. 

• At andelen af elektricitet produceret sammen med fjernvarme 

er større end sidste år. 

• At behovet for fjernvarmeproduktion på Fynsværket og 

Nordjyllandsværket i langt højere grad er dækket uden 

produktion på de ældste og mindst miljøvenlige enheder.

• At andelen af biobrændsler i forhold til øvrige brændsler 

er øget. 

• At deponering af mineralprodukter – herunder ikke 

mindst TASP – er reduceret. 

Alt i alt er de mange muligheder i forbindelse med samdrift 

og styring af både produktions- og deponeringsanlæg 

i 2004 udnyttet så miljøpåvirkningerne pr. produceret 

energienhed er faldet på næsten alle anlæg – og dermed 

for Elsam som helhed. 

Esbjergværkets drift og miljøforhold i hovedtræk 

Produktionen på Esbjergværket har i 2004 været påvirket 

af 12 ugers udetid på grund af tilslutning af deNO X anlægget, 

der reducerer røggassens indhold af kvælstofilter i en 

katalytisk proces. 

Set i forhold til 2003 er nettoelproduktionen reduceret med 

22,7 % fra 2.361 GWh i 2003 til 1.824 GWh i 2004. 

Varmeproduktionen er faldet med 15,1 % fra 3.158 TJ i 

2003 til 2.682 TJ i 2004, som følge af lang udetid på Esbjergværket 

og øget varmeproduktion på det nyopførte 

affaldsforbrændingsanlæg i Måde. Den samlede nyttevirkningsgrad 

af brændslet i forhold til produceret el og varme 

er 56 % i 2004. 

Uheld 

Den 19. august blev dagolietanken overfyldt, og der løb 

1-2 m 3 brændselsolie ud. Hovedparten blev opfanget af 

den inddæmning, hvori dagolietanken er placeret. Da der 

blæste en kraftig vind, blev en del brændselsolie blæst ud 

over bygninger, veje, diverse installationer og biler. Ribe 

Amt blev kontaktet og procedure for oprensning samt 

overvågning heraf blev aftalt. 

Miljøpolitik 

I forlængelse af vores forretningsgrundlag og værdier vil vi: 

• Arbejde forebyggende og målrettet på at reducere de 

påvirkninger, som vores produktion har på miljøet, medarbejderne 

og det omgivende samfund. 

• Inddrage, motivere og uddanne medarbejderne i det 

daglige miljø- og arbejdsmiljøarbejde. 

• Inddrage bæredygtighed i forskning, udvikling, planlægning 

og investering i nye aktiviteter. 



Redegørelse for valg af data og tekst 

Generelt omhandler Grønt Regnskab 2004 for Esbjergværket 

de miljøpåvirkninger, der er forbundet med produktion 

af el- og varmeenergi på et stort kul/oliefyret kraftværk 

med kedel, dampturbine og miljøanlæg. Tekst og data 

er udvalgt, så regnskabet afspejler indholdet i anlæggets 

miljøgodkendelse og de karakteristiske miljøparametre for 

anlægstypen jf. beskrivelsen af de væsentligste ressourceforbrug 

og miljøpåvirkninger. Dertil kommer en række data 

udvalgt af hensyn til: 

1. Elsams miljøpolitik, der gælder for alle anlæg, der ejes 

og drives af Elsam A/S. 

2. Generelle lovgivningsmæssige krav af relevans for anlæggets 

miljøpåvirkninger. 

3. Synliggørelse af udledninger af forurenende stoffer til 

vand, jord og luft, der er reguleret med grænseværdier 

eller vilkår. 

4. Opgørelse af forbruget af stoffer på Miljøstyrelsens 

senest reviderede liste over uønskede stoffer. 

5. Myndighedernes mulighed for at melde de relevante, 

udledte mængder ind til det fælleseuropæiske register 

over forurenende udledninger (EPER). 

6. Beskrivelse af de arbejdsmiljømæssige risici i forbindelse 

med drift og vedligehold af anlægget. 

7. Synliggørelsen af affaldshåndteringen og –sorteringen 

på virksomheden. 

Miljø- og arbejdsmiljøpolitik 

Miljøhensyn på Elsam-ejede anlæg varetages både på koncernniveau 

og på de enkelte produktionssteder. Miljøpolitikken 

fastlægges på koncernniveau og gælder for alle 

anlæg, der ejes og drives af Elsam A/S. Den gældende 

miljø- og arbejdsmiljøpolitik for alle Elsam-ejede anlæg og 

dermed også for Esbjergværket fremgår af nedenstående 

faktaboks. 

• Overholde og være på forkant med miljø-, arbejdsmiljølovgivning 

og lokale miljøregler. 

• Tilskynde og opmuntre leverandører til at inddrage miljø- 

og arbejdsmiljøforhold i produktion og produkt. 

• Kommunikere åbent med kunder, myndigheder og offentlighed 

om vores arbejde med bæredygtighed, herunder 

miljø- og arbejdsmiljøforhold. 

5

6 Grønt regnskab 2004 Ledelsens redegørelse 

Miljøkrav til leverandører 

I forlængelse af miljøpolitikken er der udarbejdet mere konkrete 

retningslinier for miljø- og arbejdsmiljøvurdering af 

leverandører og produkter ved indgåelse af samhandelsaftaler 

på koncernniveau. Før en samhandelsaftale indgås, 

skal leverandøren opnå en bestemt pointsum ved besvarelsen 

af et spørgeskema med spørgsmål til leverandørfirmaets 

miljø- og arbejdsmiljøpolitik. Samtidig sendes en folder 

til leverandørfirmaet, der beskriver Elsamkoncernens generelle 

retningslinier for miljø, arbejdsmiljø og sikkerhed. 

Ved bestilling af varer og tjenesteydelser benyttes så vidt 

muligt de leverandører, der på denne måde er blevet miljøgodkendt 

som Elsams samhandelspartnere. Hvor lokale 

og specielle forhold gør det nødvendigt og formålstjenligt, 

foretages dog også indkøb hos andre. Som et absolut minimum 

for at være leverandør kræves, at dansk lovgivning 

for miljø og arbejdsmiljø er overholdt. 

Medarbejderinddragelse 

Medarbejderne på Esbjergværket har det daglige ansvar 

for anlæggets drift og dermed en afgørende indflydelse på 

miljøpåvirkningerne fra anlægget. Det er medarbejdernes 

viden og engagement, der sikrer at der reageres korrekt, 

når den automatiske overvågning viser, at anlæggets miljøpåvirkninger 

nærmer sig grænseværdierne. Det er også 

medarbejdernes deltagelse og overvågning der sikrer, at 

miljø eller arbejdsmiljøpåvirkningerne i forbindelse med øvrige 

aktiviteter ikke overskrider grænsen for det acceptable 

eller hensigtsmæssige. Udarbejdelsen af årets konkrete 

miljømål og handlingsplaner – og prioriteringen af dem – er 

ligeledes foretaget af medarbejderne. Medarbejderne har 

også – individuelt eller i grupper – ansvaret for de aktiviteter, 

indkøb og aftaler der er nødvendige for at nå de enkelte 

miljømål. Samtidig har årets arbejde med udvidelsen 

af miljøstyringssystemet til at omfatte arbejdsmiljøet styrket 

medarbejderinvolveringen i styringen af miljøpåvirkningerne 

yderligere. 

Generelt om arbejdsmiljøforhold 

På Esbjergværket håndteres og anvendes en række stoffer, 

der indebærer en arbejdsmiljømæssig risiko ved forkert 

håndtering eller anvendelse. Overalt hvor der anvendes 

produkter, der indeholder sådanne stoffer, er der udarbejdet 

arbejdspladsbrugsanvisninger for produkterne. Arten 

og omfanget af forbruget fremgår af dataskemaet side 

10 og 11 under overskrifterne ”Processens hjælpestoffer” , 

”Uønskede stoffer i anvendte produkter” og ”Arbejdsmiljømæssige 

risikostoffer ”. 

Som led i indførelsen af arbejdsmiljøstyringen blev Esbjergværket 

certificeret efter den internationale standard 

OHSAS 18001. Certificerende organ var FORCE-Dantest 

CERT. 

Den første gennemgang foretaget af FORCE afdækkede en 

række forhold, som ikke levede op til dagens krav, primært 

i relation til maskinsikkerhed på værkstedet. Samtlige væsentlige 

forhold blev udbedret, således at certifikatet kunne 

udstedes i juni måned. En række mindre væsentlige forhold 

er udbedret efterfølgende. 

Der har været 3 anmeldelsespligtige arbejdsulykker på Esbjergværket 

i 2004. Ulykkerne er blevet analyseret og bearbejdet 

både sammen med de tilskadekomne og i sikkerhedsudvalget. 

Ulykkerne medførte et samlet fravær på 26 

dage. 

Overholdelse af vilkår 

Der har været vilkårsoverskridelser i relation til udledning af 

spildevand til offentligt kloaksystem: 

• Spildevand fra neutralisationsbassin: 

- Kontinuerlig måling af pH har 2 gange over ca. 5 minutter 

afveget fra grænseværdien. Den ene gang 

skyldes fejlbetjening. Risiko for gentagelse er reduceret 

ved administrative tiltag. 

- Kontinuerlig måling af flow har vist overskridelse af tilladelig 

flow i 6 timer. 

- Analyseresultater fra stikprøverne har vist overskridelser 

af grænseværdien for suspenderet stof, kadmium 

og nikkel. Overskridelse af grænseværdierne 

for tungmetallerne er sket samtidig med overskridelse 

af grænseværdien for suspenderet stof. Indtil medio 

2005 foretages månedlige analyser af suspenderet 

stof, så oprensning af bassin kan foretages så tidligt, at 

overskridelser af grænseværdien undgås. Hvis det viser 

sig, at grænseværdien kan overholdes ved f.eks. at 

foretage oprensning hver 2. eller 3. måned, vil det blive 

iværksat. Det vurderes, at når suspenderet stof er 

under grænseværdien, vil tungmetallerne også være 

det. 

• Spildevand fra afsvovlingsanlæggets renseanlæg: 

- Analyseresultater fra stikprøverne har vist overskridelser 

af grænseværdien for sulfat og selen. Det rensenalæg, 

der er etableret for at fjerne tungtnedbrydeligt 

nitrat, forventes imidlertid også at have positiv 

effekt på tungmetalkoncentrationen. Ved årets afslutning 

er der ikke tilstrækkelig erfaring med renseanlæggets 

effekt. Se også miljømål 5 for 2004, side 8. 

Klager og henvendelser 

Der har i årets løb ingen klager været. Der har været nogle 

få henvendelser - primært fra studerende om driftsdata.

Tilsyn 

I forbindelse med Ribe Amts tilsyn blev henstillet, at terminer 

for diverse indberetninger skal overholdes. Ellers gav 

tilsynet ikke anledning til bemærkninger. 

Afvigelser i forhold til tidligere års Grønt regnskab 

Grønt regnskab 2004 indeholder med enkelte undtagelser 

de samme datatyper som Grønt regnskab 2003. Under 

”processens hjælpestoffer” er tilføjet ammoniak og flydende 

ilt, som er hjælpestoffer til deNO X-anlægget hhv. 

ozon-renseanlægget. Samtidig betyder Miljøstyrelsens 

opdatering af listen over uønskede stoffer, at dataskemaet 

indeholder data for forbrug af en række nye stoffer under 

“Uønskede stoffer i anvendte produkter.” Forbruget af 

de stoffer, Miljøstyrelsen har fjernet fra listen i forbindelse 

med opdateringen i 2004, er samtidig fjernet fra Grønt 

regnskab. På den måde sikres overensstemmelse mellem 

Miljøstyrelsens seneste udmeldinger og rapporteringen i 

Grønt regnskab. Endelig er de arbejdsmiljømæssige risikostoffer 

i årets regnskab kun opgjort i henhold til den nye 

gruppering, der blev indført i 2003-regnskabet. 

Generelt kendes nye datatyper på, at data for 2003 og tidligere 

år mangler i dataskemaerne. 

Knud Christensen 

Produktionschef 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



Miljømål, handlingsplaner og resultater i 

2004 

Miljømål 1 

Vi vil sikre, at alle værkets medarbejdere har 

fornødent kendskab til værkets miljøforhold og de 

fastsatte miljømål. 

Målet er nået. På baggrund af de informationer, som miljøgruppedeltagerne 

har fået på miljøgruppemøderne, har de 

efterfølgende orienteret kollegaer i egne afdelinger. Endvidere 

er der sket en vis information via opslagstavlen. Ligeledes 

viser de gennemførte auditeringer af medarbejderne, 

at de har et godt kendskab til Esbjergværkets miljøstyringssystem. 

Miljømål 2 

Vi vil søge at skabe miljøforbedringer via driftsoptimering. 

Der har over en længere periode været en uforklarlig afvigelse 

på anlæggets specifikke varmeforbrug. I 2003 og 

2004 er der foretaget omfattende undersøgelser, uden at 

dette har kunnet afdække helt klare årsager hertil. I bestræbelserne 

på at opretholde et lavt specifik varmeforbrug 

er der under den lange udetid i 2004 foretaget renovering 

af 3 af dampturbinens 5 delturbiner. Efterfølgende 

test har vist forbedring, dog er der stadig en afvigelse, som 

formodes at skyldes forhold i lavtryksturbinen. 

Miljømål 3 

I 2004 vil vi erhverve certifikat, således at miljøstyringssystemet 

også omfatter arbejdsmiljø. 

Målet er nået. Som tidligere nævnt blev miljøstyringssystemet 

certificeret i foråret 2004 med certifikatoverrækkelse 

i juni måned. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

7

8 Grønt regnskab 2004 Ledelsens redegørelse 

Miljømål 4 

På baggrund af kortlægning mv. i 2003 vil vi i løbet 

af 2004 udføre diverse projekter, således at vandforbruget 

vil reduceres med 25.000 m 3 set over et 

helt driftsår. 

Målet er ikke nået og er opgivet. - Efter en nærmere vurdering 

af bl.a. driftsmæssige forhold medio 2004 – herunder 

behov for øget udledning af spildevand fra afsvovlingsanlægget 

og stop af genbrug af vand fra neutralisationsbassinet 

i afsvovlingsanlægget – kan konkluderes, at muligheder 

for reduktion af vandforbruget er marginalt, ligesom det vil 

være omkostningstungt at gennemføre besparelserne. 

Miljømål 5 

Inden medio 2004 vil vi have afprøvet forskellige 

løsningsforslag for rensning af tungtnedbrydeligt 

kvælstof i spildevandet fra afsvovlingsanlægget 

samt etableret fuldskala løsning. 

Målet er sandsynligvis nået. På basis af et pilotanlæg er der 

etableret et fuldskalaanlæg til rensning for tungtnedbrydeligt 

kvælstof. Renseteknikken er baseret på tilsætning af 

ozon til spildevandet. De foreløbige driftsresultater viser en 

reduktion på ca 50% af de tungtnedbrydelige kvælstofforbindelser. 

Samtidig kan, som forventet, ses en forbedring 

af rensningen af nikkel. Der har således ikke været overskridelser 

af kravværdierne siden idriftsættelsen af ozonanlægget. 

Arbejdet med de øvrige teknologier til fjernelse 

af tungtnedbrydeligt kvælstof har resulteret i, at der bliver 

etableret et inddampningsanlæg på Nordjyllandsværket. 

Og Aalborg Universitet Esbjerg er ved at afslutte modellerings- 

og laboratoriearbejde vedrørende den termiske 

nedbrydningsproces. 

Miljømål 6 

Medio 2004 vil der være løsning på støvproblemer 

under fyldning af lastbiler med tørt og fugtigt flyveaske. 

Målet er delvist nået. 

Der er løbende foretaget justeringer på anlægget. Der er 

udarbejdet en læssevejledning til chaufførerne, som selv 

forestår læsningen. Læssevejledningen er opsat ved alle 

læssestederne. På trods af ovennævnte tiltag, forekommer 

der af og til støv i forbindelse med læsning af lastbiler. Nye 

tiltag overvejes. 

Miljømål 7 

Inden udgangen af 2004 vil vi forbedre funktionen 

af luftforvarmeren. 

Målet er sandsynligvis nået. Luftforvarmeren, der anvendes 

til opvarmning af forbrændingsluften, er blevet 

ombygget. Garantitesten viste, at den interne 

lækage i luftforvarmeren var større end garanteret. 

Efterfølgende er tætninger blevet justeret. Fornyet garantitest 

udestår. Foreløbige målinger viser dog, at den interne 

lækage er som garanteret. 

Miljømål 8 

Fra og med medio 2004 vil vi øge afsvovlingsgraden 

fra 97 til 98%, hvorved SO 2-emissionen reduceres 

med ca. 30%. 

Målet er nået. Gafoen, der køler røggassen inden afsvovlingsanlægget 

og genopvarmer røggassen efter afsvovlingsanlægget 

uden tilførsel af ny energi, er planmæssigt 

blevet ombygget. Garantimålinger viser, at den interne lækage 

i gafoen er som garanteret, ligesom en afsvovlingsgrad 

på 98% er eftervist. 

Miljømål 9 

Fra og med 2005 vil vi reducere NO X-emissionen 

med 80% 

Målet er nået. Der er etableret et deNO X- anlæg. Garantimålinger 

viste en mulig NO X-reduktion på 90%. For at kunne 

producere anvendelig flyveaske reduceres NO X-emissionen 

dog kun med ca 70%, se også miljømål 3 for 2005. 

Miljømål 10 

Vi vil reducere antallet af mærkningspligtige produkter 

(arbejdspladsbrugsanvisninger) med 10%. 

Målet er nået. Der udestår dog stadig et stykke arbejde 

med at få de resterende produkter overført i den fælles 

database for arbejdspladsbrugsanvisninger. 

Miljømål 11 

Vi vil forbedre de ergonomiske forhold på kontorarbejdspladser 

ved at udskifte 6 utidssvarende skriveborde 

med hæve/sænkeborde. 

Målet er nået. Der er udskiftet i alt 6 skriveborde med 

hæve/sænkeborde. 

Miljømål 12 

Vi vil forbedre det interne arbejdsmiljø ved en bedre 

oprydning på den samlede blok. 

Målet er delvist nået. 

I forbindelse med revisionen er der foretaget mange tiltag, 

der har støvdæmpende effekt, så som renovering af 

kulspjæld, udskiftning af ventiler under el-filter mv. Efter 

revisionen blev der foretaget en gennemgribende oprydning 

på den samlede blok, og lagersituationen er nu bragt 

i orden. Efterfølgende er en gennemgribende rengøring 

iværksat på den samlede blok. Udfordringen er nu, at holde 

rengøringsstandarden. Det skal bl.a. ske ved en bedre oprydning, 

når en arbejdsopgave er afsluttet – samt en hurtigere 

indsats for at stoppe de lækager, der bevirker støv.

Miljømål 13 

Ultimo 2004 vil arbejdsgangen i det samlede miljøstyresystem 

for ESV være effektiviseret, således 

at tidsforbruget på at holde systemet kørende er 

reduceret med 20% i forhold til 2003, dog uden at 

resultatet af den grund er forringet. 

Målet er måske nået. Det skønnes ikke besværet værd, at 

gennemgå diverse kontoudskrifter, for at kunne foretage 

en sammenligning. Men det vurderes, at der er sket en effektivisering. 

Bl.a. er miljøgruppen overgået fra en opbygningsfase 

til en driftsfase og i den forbindelse blevet reduceret. 

Interne auditeringer foretages nu af færre personer, 

som derved får mere erfaring. Og diverse indberetningsformularer 

er gjort mere brugervenlige og inddateres direkte 

fra intranettet, som flere medarbejdere er blevet fortrolig 

med. 

Miljømål og handlingsplaner for 2005 

Miljømål 1 

Vi vil søge at skabe miljøforbedringer via driftsoptimering. 

Dette gennemføres ved implementering af driftsoptimeringssystemet 

TURABS og via øget bevidsthed om miljøkonsekvenser 

ved forskellige driftsformer. 

Miljømål 2 

Vi vil undersøge muligheden for yderlig reduktion af 

el-egetforbruget. 

Det vil vi gøre ved at kortlægge mulighederne for stop af 

pumper, skift af ventilatorer mv. til komponenter med højere 

virkningsgrad eller lignende. Ud fra en teknisk, økonomisk 

og miljømæssig vurdering udvælges hvilke projekter, 

der skal gennemføres. 

Miljømål 3 

Vi vil reducere den specifikke NO X-emission med 

70% i forhold til årene 2000-2003 set over et helt 

driftsår (etablering af deNO X-anlæg). 

Er en planlagt fortsættelse af punkt 10 fra handlingsplan 

2003 hhv. punkt 9 fra handlingsplan 2004. Dog er den 

procentvise reduktion ændret fra 80% til 70% for at minimere 

ammoniak i flyveasken, så flyveasken kan genanvendes. 

Miljømål 4 

Vi vil etablere et pilotanlæg til reduktion af CO 2emission, 

samt foretage testkørsler herpå. 

Under EU’s 6 rammeprogram pågår et projekt til reduktion 

af CO 2-emissionen, benævnt Castor. Det er planlagt, at der 

på Esbjergværket etableres et pilotanlæg, hvorpå der foretages 

en række testkørsler. Pilotanlægget får en kapacitet 

på 1 tons CO 2/time. 



Miljømål 5 

Vi vil undersøge muligheden for reduktion af affald 

til deponering. 

Det vil vi gøre ved at undersøge mulighederne for alternativ 

bortskaffelse af affald fra grovristen ved kølevandsindtaget, 

optimere sorteringen ved affalds-øen samt undersøge 

mulighederne for at afbrænde forudskilt gips. Diverse 

tiltag iværksættes efterfølgende, hvis en teknisk, økonomisk 

og miljømæssig vurdering viser, at det er en god løsning. 

Miljømål 6 

Vi vil undersøge muligheden for at reducere forbruget 

af kemikalier, som er på Miljøstyrelsens liste 

over uønskede stoffer. 

Det undersøges, om der findes brugbare erstatningsprodukter 

for de produkter, der anvendes i dag til vedligehold 

indeholdende uønskede stoffer. I givet fald foretages erstatning. 

Miljømål 7 

Vi vil forbedre de ergonomiske forhold ved at udskifte 

8 skriveborde med hæve/sænkeborde. 

I forlængelse af punkt 11 på handlingsplanen for 2004 blev 

gennemført en undersøgelse af resterende kontorlignende 

arbejdspladser sammen med AM-gruppen (tidligere BST). 

På basis heraf er det besluttet at udskifte 6 skriveborde på 

elværkstedet og 2 skriveborde i driftens fælles kontor. Ligeledes 

udskiftes et antal udtjente stole samtidigt. 

Miljømål 8 

Vi vil sikre, at alle værkets medarbejdere har fornødent 

kendskab til værkets miljøforhold og de fastsatte 

miljømål. 

Dette vil vi bl.a. gøre ved at gennemføre interne miljøorienteringer 

på de løbende afdelingsmøder og via de normale 

informations-kanaler. 

Miljømål 9 

Vi vil sikre, at berørte medarbejdere uddannes og 

informeres, således at drift og vedligeholdelse af 

NH 3 installationen kan foretages, så risikoen for såvel 

driftsuheld som arbejdsulykker bliver lav. 

Det vil vi gøre ved at 

• nyansat driftspersonale gennemgår et to-dages kursus 

i håndtering af NH 3 på Esbjerg Survey Center, samt uddannes 

i drift af anlægget. 

• vedligeholdspersonalet gennemgår et to-timers kursus i 

forhold af betydning for vedligehold af NH 3-installationen. 

• nyansatte medarbejdere informeres om Esbjergværket’s 

”Forholdsregler ved ammoniakudslip”. (Alle ansatte ultimo 

2004 har gennemgået ovennævnte). 

9



Oplysninger om miljøforhold 

Data for produktion, forbrug, emissioner og arbejdsmiljø 

Produktion 2004 2003 2002 2001 2000 Miljøkrav 

Elproduktion (brutto) MWh 2.003.409 2.586.753 2.228.568 2.373.138 1.974.595 M 

Elproduktion (netto) 3) MWh 1.823.532 2.361.067 2.068.423 2.204.594 1.833.635 M 

Fjernvarmeproduktion (brutto) TJ 2.711 3.182 4.150 4.388 4.016 M 

Fjernvarmeproduktion (netto) TJ 2.682 3.158 4.128 4.354 3.985 M 

Totalvirkningsgrad 2004 2003 2002 2001 2000 Miljøkrav 

Totalvirkningsgrad ved el og fjern- 

varmeproduktion (nettoproduktion) % 56,6 54,2 61,8 63 63,5 B 

Restprodukter 2004 2003 2002 2001 2000 Miljøkrav 

Kulflyveaske ton 59.101 83.530 66.898 90.162 80.869 B 

Kulbundaske (slagge ) ton 14.642 5836 3) 10.161 10.735 11.848 B 

Gips ton 42.763 44.663 38.897 43.878 39.677 B 

El og fjernvarmeforbrug 2004 2003 2002 2001 2000 Miljøkrav 

El 3) MWh 145.241 225.686 160.145 168.544 140.960 M 

Fjernvarme TJ 29 24 22 34 31 M 

Brændselsforbrug 2004 2003 2002 2001 2000 Miljøkrav 

Kul ton 628.168 824.810 701.404 758.724 651.956 M 

Kul TJ 16.427 21.387 18.603 19.475 16.456 B 

Arsen-indhold i kul (interval) mg/kg 3,5-10 3,4-6,2 3,6-6,7 4,0-5,7 4,0-4,9 max 30 M 

Svær brændselsolie ton 3.093 2.767 3.394 1.833 5.324 M 

Svær brændselsolie TJ 126 112 138 74 217 B 

Brændsel i alt TJ 16.553 21.499 18.741 19.549 16.673 B 

Råvandsforbrug 2004 2003 2002 2001 2000 Miljøkrav 

Råvand fra egen boring m 3 556.290 717.860 651.020 594.190 1) 615.540 1) M 

Råvand fra kommunal forsyning m 3 6.874 8.352 2.513 2.992 1) 21.811 1) M 

Råvand i alt m 3 563.164 726.212 653.533 597.182 1) 637.351 1) M 

Kølevandsforbrug 2004 2003 2002 2001 2000 Miljøkrav 

Havvand mio. m 3 287 373 363 334 360 B 

Processens hjælpestoffer 2004 2003 2002 2001 2000 Miljøkrav 

Kalk til afsvovling (CaCO3) ton 0 0 212 1.125 3.610 B 

Hydratkalk til afsvovling 4) ton 219 119 - - - 

TASP til afsvovling 4) ton 32.159 31.490 31.037 34.766 26.122 B 

NaOH (omregnet til 100% vare) 4) ton 138 180 160 334 239 B 

HCl (omregnet til 100% vare) 4) ton 53 64 47 42 89 B 

NH3 til vandbehandling 

(omregnet til 100% vare) 5) ton 2,3 3,4 2,3 5,6 1,7 B 

NH 3 til deNO X-anlæg (flydende) ton 355 

Jernklorid brugt som fældnings- 

middel ved spildevandsrensning 4) ton 7,6 11 12 6,3 12 B 

Natriumsulfid brugt som fældnings- 

middel ved spildevandsrensning) 5) ton 1,2 3 3 4 2 B 

Dieselolie (til dozere) ton 142 178 125 144 143 M 

Oxygen (brandnærende) ton 124 B



Uønskede stoffer i anvendte 

produkter brugt under 

vedligeholdelsesarbejder 6) 2004 2003 2002 2001 2000 Miljøkrav 

n-Hexan kg 0,24 M/B 

Heptan (n-Heptan) kg 0,14 M/B 

MTBE (Methyl-tertiær-butylether) kg 0,45 M/B 

Arbejdsmiljømæssige 

risikostoffer brugt under 

vedligeholdelsesarbejder 7) 2004 2003 2002 2001 2000 Miljøkrav 

Kemikalier mærket ætsende 

og lokalirriterende kg 862 1.264 - - - M 

Kemikalier mærket sundheds- 

skadelige eller giftige kg 1.156 845 - - - M 

Kemikalier mærket brandfarlige kg 1.652 454 - - - M 

Kemikalier mærket miljøfarlige kg 42 240 - - - M 

Emissioner til luft 2004 2003 2002 2001 2000 Miljøkrav 

Røggasmængde mio. Nm 3 5.817 7.712 6.815 7.064 5.902 B 

Røggastemperatur i skorsten °C 80 84 85 85 83 min 56 M 

Kuldioxid (CO2 ) ton 1.570.392 2.040.520 1.778.025 1.855.900 1.580.250 B 

Svovldioxid (SO 2) mg/Nm 3 37 23 28 33 35 max 400 M/B 

Svovldioxid (SO2) ton 250 206 221 265 246 M/B 

Kvælstofilter (NOX ) mg/Nm 3 526 615 598 574 566 max 650 M/B 

Kvælstofilter (NOX ) ton 3.139 4.857 4.224 4.149 3.571 M/B 

Saltsyre (HCl ) ton 32 25 29 31 29 B 

Kulilte (CO) ton 166 137 - - - M/B 

Methan (CH4) ton 3 4 B 

Lattergas (N2O) ton 13 17 B 

Ikke-methanholdige flygtige 

organiske forbindelser (NMVOC) ton 3 4 B 

Polycycliske aromatiske 

hydrocarboner (PAH) g 19 24 

Total organisk kulstof (TOC) ton 6 7 B 

Støv 8) ton 22 37 30 42 30 M/B 

- heraf partikler < 10 µ (PM10) ton 22 29 - - - B 

- heraf partikler < 2,5 µ (PM2,5) ton 17 22 - - - B 

- heraf partikler < 1 µ (PM1) ton 13 17 - - - B 

Støvkoncentration i skorsten mg/Nm 3 3,8 3,7 4,8 5,8 5,1 max 50 M 

Arsen kg 5 8 8 9 5,5 B 

Berylium kg - - 2 2 - B 

Cadmium kg 1 1 1 1 0,4 B 

Krom kg 8 11 10 14 13 B 

Kobber kg 5 8 8 12 11 B 

Kviksølv kg 18 20 15 17 16 B 

Nikkel kg 26 31 32 27 46 B 

Bly kg 7 14 16 17 16 B 

Selen kg - - 86 82 68 B 

Zink kg 0,2 0,2 

11



Data for produktion, forbrug, emissioner og arbejdsmiljø 

Udledt vand 2004 2003 2002 2001 2000 Miljøkrav 

Spædevand til fjernvarmesystemet m 3 122.693 180.484 162.232 196.598 186.041 M 

Spildevand til kommunalt spilde- 

vandssystem i alt m 3 95.348 80.153 76.491 93.413 102.853



Affald (fortsat....) 2004 2003 2002 2001 2000 Miljøkrav 

Træ til forbrænding ton 28 19 11 16 M M 

Affald til Kommunekemi kg 2.890 11) 4.977 10) 3.560 4.000 0 M 

Restfraktion til deponi ton 60 46 35 53 51 M 

Olie forbrændt på Esbjergværket m 3 0 0 6 3,9 6,7 M 

Forudskilt gips (til deponi) ton 2.295 2.193 2.732 3.225 3.942 M 

Udledning til jord 12) 12) 12) 12) 12) 12) 12) 

Støjemission 2004 2003 2002 2001 2000 Miljøkrav 

Englandsgade/Havnegade 

ved normal drift (dag/aften/nat) dB(A) - - - 30/30/30 - 55/45/43 M/B 


ved kullosning (dag/aften/nat) dB(A) - - - 43/41/41 - 55/45/43 M/B 


ved normal drift (dag/aften/nat) dB(A) - - - 33/33/33 - 45/40/40 M/B 

Gammelby ringvej/Ringen 

ved kullosning (dag/aften/nat) dB(A) - - - 43/41/41 - 45/40/40 M/B 

Arbejdsmiljødata 2004 2003 2002 2001 2000 Miljøkrav 

Anlæggets normering i alt (personer) antal 91 90 - - - M 

Arbejdstimer timer 157.979 156.510 - - - B 

Registrerede arbejdsulykker i alt antal 4 5 - - - M 

- heraf med 0 dages fravær antal 1 3 - - - M 

- heraf med 1-3 dages fravær antal 0 2 - - - M 

- heraf med 4-14 dages fravær antal 3 0 - - - M 

- heraf med 2-5 ugers fravær antal 0 0 - - - M 

- heraf med mere end 5 ugers fravær antal 0 0 - - - M 

Antal ulykkesbetingede 

fraværsdage i alt antal 26 5 - - - B 

Arbejdsulykker pr. 1.000.000 timer antal 25,3 31,9 - - - B 

Sygedage pr. 1000 timer i 

forbindelse med arbejdsulykker dage 0,16 0,03 - - - B 

M = Målt, B = Beregnet, A = Anslået 

“−” En streg i skemaet markerer, at sammenlignelige data ikke er tilgængelige på grund af tidligere års ufuldstændige eller anderledes opgørelser 

1) Indeholder også det råvand, der er medgået til produktion af fjernvarmespædevand 

på Blok 1 

2) Mængde fra Blok 1 og 3 

3) Opgørelsesmetode ændret i 2003 

4) Kemikalie mærket ætsende og lokalirriterende 

5) Kemikalie mærket miljøfarlige 

6) Opgørelsen omfatter kun det konstaterede forbrug af stoffer, der er nævnt i Miljøstyrelsens 

senest reviderede liste over uønskede stoffer. Samtidig er forbruget af stofferne 

kun opgjort, hvis de er blandt de ca. 22 mio. stoffer, der er registreret i det internationale 

CAS-register (Chemical Abstracts Service) 

7) Grupperingen er prioriteret, så det enkelte stof kun tæller med i én gruppe efter følgende 

retningslinier: 

a) Først kontrolleres om stoffet er mærket miljøfarligt. Er det tilfældet, tælles det kun 

med i denne gruppe 

b) Dernæst kontrolleres om stoffet er sundhedsskadeligt eller giftigt. Er det tilfældet, 

tælles det kun med i denne gruppe 

c) Så kontrolleres om stoffet er ætsende eller lokalirriterende. Er det tilfældet, tælles 

det kun med i denne gruppe 

d) Brandfarlige stoffer, der falder uden for ovennævnte mærkninger, opgøres kun under 

brandfarlige stoffer. 

8) Data for støvpåvirkning gælder kun udledte mænger fra skorstenen via røggassen. 

Støv i forbindelse med opbevaring og håndtering af brændsler og restprodukter, fejning 

af pladser mv. er ikke målt. Det samme gælder for lugt. 

9) Anvendelsen som spædevand i afsvovlingsanlægget har midlertidig måtte opgives, da 

det medførte problemer i afsvovlingsanlæggets renseanlæg. 

10) 2806 kg forbrændingsegnet, 1102 kg til opbearbejdning/genanvendelse, 953 kg ikke 

forbrændingsegnet og 116 kg elektriske/elektroniske produkter 

11) 238 kg forbrændingsegnet, 860 kg til opbearbejdning/genanvendelse, 1582 kg ikke 

forbrændingsegnet og 210 kg elektriske/elektroniske produkter 

12) Fra kulpladsen og øvrige ubefæstigede arealer bortledes en del af regnvandet via 

nedsivning til grundvandet, og derfra til havet. Ellers er der ingen udledninger til jord. 

13



Resumé af resultaterne af egenkontrollen 

Egenkontrollens omfang 

Med henblik på at opgøre og kontrollere udledningen til luft 

og vand samt visse forbrug udføres en række målinger i 

henhold til vilkårene i miljøgodkendelserne og tilslutningstilladelsen. 

• Emissioner til luft: 

- Der foretages kontinuerlige målinger og registreringer 

af røggasflow og –temperatur samt røggassens indhold 

af SO 2, NO X, CO, O 2 og støv. 

- Anlæggets målinger kontrolleres én gang årligt ved parallelmålinger 

foretaget af et akkrediteret målefirma. 

• Udledt vand: 

- Spildevand fra afsvovlingsanlægget til kommunalt 

spildevandssystem kontrolleres ved stikprøver for indhold 

af total N, nitrat N, klorid, sulfat, arsen, kadmium, 

krom, kobber, kviksølv, nikkel, bly, selen og zink. Endvidere 

foretages kontinuerlig måling af spildevandsmængden 

pr. time. 

- Spildevand fra neutralisationsbassinet til kommunalt 

spildevandssystem kontrolleres ved stikprøver for 

indhold af suspenderet stof, total N, klorid, kadmium, 

krom, kobber, kviksølv, nikkel og bly. Endvidere foretages 

kontinuerlig måling af pH og spildevandsmængden 

pr. time. 

- Spildevand i fællesudløbet til kommunalt spildevandssystem 

kontrolleres ved stikprøver for surhedsgrad 

(pH) samt indhold af COD, total N og klorid. 

- Spildevand fra sedimentationsbassin til recipient kontrolleres 

ved stikprøver for indholdet af suspenderet 

stof, olie og nitrat. 

• Kølevand til recipient: 

- Der foretages kontinuerlige målinger og registreringer 

af kølevandsmængder og temperaturstigning. 

• Der gennemføres en årlig målekampagne, hvor der i løbet 

af en uge udtages prøver af TASP og filtergips. Prøverne 

analyseres for udvalgte stoffer. 

• Der indberettes årligt diverse forbrug og affaldsmængder. 

• Der føres journaler over olieaffald, kemikalietanke i forbindelse 

med laboratoriet, oplagrede mængder på slaggelagerpladsen, 

lagerbeholdning og lækagekontrol på 

tankanlæg og vandspejlssænkning ved vandværket i 

Veldbæk. 

• Der føres stamkort for de forskellige affaldsfraktioner. 

Egenkontrollens resultater 

• Emissioner til luft: 

- Alle værdier ligger indenfor emissionsgrænseværdierne. 

- Det akkrediterede målefirmas kontrolmålinger viste, at 

for alle målere var forskellen mellem måleresultatet fra 

anlæggets faste målere og kontrolmålingerne inden 

for de tilladte grænser. 

• Udledt vand: 

- Spildevand til kommunalt spildevandssystem: 

Som tidligere nævnt side 6 har der været visse overskridelser, 

medens de resterende værdier, såvel kontinuerlige 

som stikprøver, ligger indenfor de tilladte 

kravværdier. 

- Spildevand fra sedimentationsbassin til recipient: 

Indhold af suspenderet stof og olie ligger indenfor de 

tilladte kravværdier. 

• Kølevand til recipient: Temperaturstigning over kondensator 

ligger indenfor de tilladte kravværdier. 

• Analyseresultaterne for TASP og filtergips viste ikke nævneværdige 

ændringer fra 2003. 

• Diverse forbrug og affaldsmængder giver ikke anledning 

til bemærkninger. 

Grønt regnskab indeholder ikke en detaljeret gennemgang 

og oversigt over resultaterne af egenkontrollen. Vurderingen 

er, at en sådan gennemgang både ville begrænse læseligheden 

kraftigt og forøge antallet af sider unødigt.

Tilsynsmyndighedens udtalelse 

Udtalelse om grønt regnskab 2004 

for Esbjergværket, Blok 3 

Ribe Amt har modtaget grønt regnskab 2004 for Esbjergværket, 

Blok 3. I forbindelse med gennemgang af det grønne 

regnskab har vi forholdt os til følgende oplysninger i 

regnskabet - (henvisningerne i parentes er til bekendtgørelse 

nr. 594 af 5. juli 2002): 

Basisoplysninger: 

1) Det eller de punkter virksomheden er miljøgodkendt 

under (§ 5, nr. 2). 

2) Oplysning om de væsentligste af virksomhedens miljøgodkendelser, 

herunder oplysninger om recipient for 

direkte udledning af spildevand samt om tilslutningstilladelser 

til offentlige spildevandsanlæg (§ 5, nr. 4). 

3) Dato for seneste revision af virksomhedens miljøgodkendelse(r) 

(§ 5, nr. 5). 

4) Den korte kvalitative beskrivelse af de væsentligste 

ressource- og miljømæssige forhold, der kendetegner 

virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter 

(§ 5, nr. 6). 

Ledelsen redegørelse 

1) En redegørelse for hvad virksomheden i regnskabsåret 

har gjort for at afhjælpe skete vilkårsovertrædelser og 

for at forebygge eventuelle gentagelser (§ 6, nr. 6). 

Ribe Amts vurdering af regnskabet 


Oplysninger om miljøforhold: 

1) Oplysninger om virksomhedens væsentlige forbrug af 

energi, vand og råvarer (§ 7, stk. 1, nr. 1). 

2) Oplysninger om væsentlige arter og mængder af forurenende 

stoffer, som 

- indgår i produktionsprocesserne (§ 7, stk. 1, nr. 1, a) 

- udledes af virksomheden til luft, vand og jord (§7, 

stk. 1, nr. 1, b) 

- indgår i virksomhedens produkter (§ 7, stk. 1, nr. 1, c) 

- indgår i virksomhedens affald (§ 7, stk. 1, nr. 1, d). 

3) Oplysninger om virksomhedens affaldsproduktion og 

håndtering, herunder oplysninger om 

- den samlede affaldsmængde (§ 7, stk. 1, nr. 3, a) 

- hvilke mængder der heraf går til genanvendelse, forbrænding 

eller deponering (§7, stk. 1, nr. 3, b) 

- opdeling af affaldsmængden på væsentlige fraktioner 

(§ 7, stk. 1, nr. 3, c) 

- virksomhedens indsats til sortering af affaldet (§ 7, 

stk. 1, nr. 3, d). 

4) Oplysninger om støj-, støv- og lugtforhold (§ 7, stk. 4). 

5) Oplysninger om alle miljøforhold i §7, stk. 1 – uanset 

om de forekommer eller ej (§ 7, stk. 2). 

Resumé af egenkontrol: 

1) Resumé af resultaterne af virksomhedens egenkontrol, 

der på en oversigtlig form viser, hvordan virksomhedens 

måleresultater forholder sig til godkendelsens vilkår 

(§ 9). 

Oplysningerne i grønt regnskab for regnskabsåret 2004 er i overensstemmelse med vore oplysninger om virksomheden. 

Amtet har ikke oplysninger om andre væsentlige forhold, som efter amtets opfattelse burde have været medtaget i det 

grønne regnskab. 

Det skal i øvrigt bemærkes, at amtet ikke har modtaget væsentlige klager over virksomheden 

i det pågældende regnskabsår. 

Venlig hilsen 

Ruth Krogsgaard Sørensen 

Civilingeniør 


15


Esbjergværket 

Tekniske hoveddata Blok 3 

Idriftsat 1992 

Maks. kontinuerlig el-effekt (netto) 378 MW 

Maks. fjernvarmeydelse 460 MJ/s 

Kulforbrug ved fuldlast 120 t/h 

Olieforbrug ved fuldlast 73 t/h 

Damptryk 251 bar 

Damptemperatur 560 °C 


Esbjergværket 

Amerikavej 7 

6700 Esbjerg 

www.elsamkraft.dk 

CVR-nr.: 10-15-31-58 

P-enhed: 1.008.477.82 

Tlf. 79 15 64 00 

Fax 79 15 64 18 

Kontaktperson 

Miljøkoordinator 

Søren C. Kierkegaard Petersen 

scp@elsam.com 

Tlf. 79 15 66 14

Grønt Regnskab - DONG Energy

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?