Stenlille naturgaslager 2003 - DONG Energy

Grønt regnskab 2003 

Stenlille Naturgaslager

Indholdsfortegnelse 

Ledelsens forord 3 

Basisoplysninger 4 

Virksomhedens navn og beliggenhed 4 

Miljøtilsynsmyndighed 4 

Branche og listepunkt 4 

Væsentligste miljøgodkendelser og udledningstilladelser m.v 4 

Hovedaktivitet og væsentlige biaktiviteter 5 

Væsentligste ressource- og miljømæssige parametre 5 

Ledelsens redegørelse 6 

Generelt 6 

Udvælgelse af oplysninger medtaget i dette regnskab 6 

DONGs miljøpolitik 6 

Miljømål for Stenlille Naturgaslager i 2003 og 2004 6 

Miljøkrav til leverandører 6 

Medarbejderinddragelse 6 

Arbejdsmiljø 7 

Miljø- og personuheld 7 

Vilkårsoverskridelser af myndighedsforhold 7 

Forhold til naboer og lokalsamfund – væsentlige klager 8 

Eksternt miljø 8 

Anlægsarbejder 8 

Afvigelser i forhold til sidste års grønne regnskab 8 

Oplysninger om miljøforhold 9 

Grønt regnskab for Stenlille Naturgaslager 2003 samt 1999-2002 9 

Noter til grønt regnskabet 11 

Talgrundlag og opgørelsesmetoder 12 

De sidste 5 års miljøudvikling fra 1999-2003 13 

Resumè af egenkontrol 14 

Revisors erklæring 16 

Den aftalte gennemgangs formål og omfang 16 

Konklusion på den udførte gennemgang 16 

Udtalelse fra tilsynsmyndigheden 17 

Værd at vide – ordliste 18 

2

Dette er DONG's Grønne Regnskab for 

2003 for Stenlille Naturgaslager. Det 

grønne regnskab er udarbejdet i henhold 

til Miljøministeriets bekendtgørelse 

nr. 594 af 5. juli 2002 om grønne regnskaber. 

Stenlille Naturgaslager er underlagt 

lovgivningen om grønne regnskaber 

og har udarbejdet grønne regnskaber 

siden 1996. 

Miljøregnskabet dækker regnskabsperioden 

fra 1. januar til 31. december 2003 

og omfatter efter vor opfattelse de væsentligste 

ressource- og miljøforhold, der 

kendetegner Stenlille Naturgaslager. Der 

er ikke i regnskabsåret eller efterfølgende 

indtruffet væsentlige hændelser, som 

har indflydelse på Stenlille Naturgaslager's 

miljøforhold, ligesom der ikke foreligger 

miljøretssager, uafklarede påbud og 

forbud eller andre væsentlige overskri- 

Ledelsens forord 

delser af miljølovgivningen, som ikke er 

omtalt i dette grønne regnskab. 

Udover dette grønne regnskab udgiver 

DONG også en samlet Miljø- og sikkerhedsrapport 

2003 for koncernens overordnede 

aktiviteter samt tre andre 

lovpligtige grønne regnskaber. Alle publikationer 

kan læses på vores hjemmeside 

www.dong.dk/miljoe eller rekvireres 

på telefon 45 17 15 54, fax. 45 76 65 

65 eller e-mail dong@dong.dk 

Ord og begreber forklares i oversigten 

’Værd at vide’ bagest i rapporten. 

Hørsholm, den 30. april 2004 

Peter Skak-Iversen 

Direktør, DONG Lager A/S 

3

Regnskabet er opbygget i overensstemmelse 

med kravene i Miljøbeskyttelseslovens 

§ 35a med tilhørende be-kendtgørelse 

nr. 594 af 5-07-2002 om udarbejdelse 

af grønne regnskaber. 

Virksomhedens navn 

og beliggenhed 

Stenlille Naturgaslager 

Merløsevej 1B 

4296 Nyrup 

Telefon 4517 1022/4517 1717 

Telefax 5780 5558/4517 1718 

Det Centrale Virksomhedsregister 

nummer er CVR-nr. 27-21-04-49 

Produktionsenhedsnummer for 

Stenlille Naturgaslager er 1010450965. 

Stenlille Naturgaslager er et datterselskab 

i DONG Lager A/S som er et selskab 

i koncernen 

DONG A/S, Agern Alle 24-26, 

2970 Hørsholm. 

Miljøtilsynsmyndighed 

Miljøstyrelsen, Vestsjællands Amt og 

Stenlille Kommune er tilsynsmyndigheder. 

Branche og listepunkt 

Anlægget henhører under naturgasbranchen. 

Naturgaslageret er miljøgodkendt, 

iflg. §35 i miljøbeskyttelsesloven 

kapitel 5. Stenlille Naturgaslager er 

omfattet af listepunkt C2 og J3 i bekendtgørelse 

nr. 594 af 5 juli 2002 

samt i-mærket som IPPC virksomhed. 

Væsentligste miljøgodkendelser og udledningstilladelser m.v. 

Miljøgodkendelser: 

Miljøministeriet: 

Miljøministeriet:: 

Miljøstyrelsen: 




Udledningstilladelser 

Vestsjællands Amt: 


Stenlille Kommune: 


Basisoplysninger 

Ved brev af 27. januar 1978 til alle kommuner og amtskommuner 

har miljøministeren meddelt, at godkendelse af og 

tilsyn med naturgasanlæg varetages af Miljøstyrelsen. 

Cirkulære af 25. februar 1991: 

"Cirkulære om naturgaslager ved Stenlille" 

Bilag 1: Miljøvurdering (resumé af VVM) 

Bilag 2: Arealreservationer 

Bilag 3: Miljøteknisk vurdering jfr. MBL Kap.5 

Brev af 15. april 1991: Miljøgodkendelse af Stenlille Gaslager 

iht. MBL`s kapitel 5, §35 

Brev af 15. april 1991: "Vedr. Stenlille Gaslager. Ansøgning 

om miljøgodkendelse". Vedrører MBL kapitel 3 (vandressourcer): 

tilladelse til boring, injektion af naturgas, nedpumpning 

af formationsvand til formation, nedsivning af sanitærspildvand 

og processpildevand fra kompressorbygningen. 

Brev af 22. april 1996: udbygning af et udtrækstog med ca. 

3,6 mio. Nm 3 /dag 

Brev af 19. april 2001: "Miljøgodkendelse af tredje udtrækstog 

på Stenlille Gaslager i henhold til miljøbeskyttelseslovens 

kapitel 5" 

Brev af 26. august 1992: "Udledningstilladelse vedr. brøndpladser 

ved Stenlille Gaslager". Tilladelse til udledning af 

overflade-/drænvand fra brøndpladser til Galtebjerggrøften. 

Acceptværdier og egenkontrolkrav er ændret med brev af 25. 

juli 1997 (nedenfor) 

Brev af 21. april 1995: "Tilladelse til afledning af overfladevand 

fra boreplads på matr. nr. 6-a, Rude-Eskilstrup By, 

Munke-Bjergby". Tilladelsen dækker afledning af overfladevand 

fra ST-15 (observationsbrønd) til bestående vejafvandingssystem, 

som afledes til Sandlyng Å. Fastsætter acceptkriterier 

for afledning under boreaktivitet på pladsen. 

Brev af 26. august 1996: "Stenlille Gaslager: Overfladevand". 

Tilladelse til levering af overfladevand til Stenlille rensningsanlæg. 

Relevant for vand, der ikke kan bortledes til Galtebjerggrøften. 

Ingen acceptkriterier nævnt. 

Brev af 25. juli 1997: "Vilkårsændring i udledningstilladelse af 

26.8.1992, til Dansk Naturgas A/S vedrørende brøndpladser 

ved Stenlille Gaslager". Ændrer vilkår 1 (acceptkriterier) og 

vilkår 4 (egenkontrolkrav). 

Risikoanmeldelse m.v. 

Risikoanmeldelse for Stenlille Naturgaslager er indeholdt i miljøansøgning af 5. december 

1990, som der er meddelt miljøgodkendelse på den 15. april 1991. Revideret risikoanmeldelse 

(sikkerhedsrapport) er godkendt i maj 2003. 

4

Hovedaktivitet og 

væsentlige biaktiviteter 

Hovedaktiviteter for anlægget er oplagring 

af naturgas, dels for at udligne det 

varierende sommer- og vinterforbrug, 

dels som nødforsyningslager, såfremt 

der sker afbrydelse af naturgasforsyningerne 

fra Nordsøen. Der er ingen væsentlige 

biaktiviteter. 

Det skal bemærkes, at Gastra i december 

etablerede en M/R station på Naturgaslagerets 

område. Disse arealer lejes 

af Stenlille Naturgaslager. Da M/R stationen 

er placeret på Naturgaslagerets 

anlæg er den at betragte som en biaktivitet 

for anlægget og skal derfor omfat- 

tes af miljøgodkendelsen herfor. Revision 

af Mijløgodkendelse for Naturgaslageret 

skal påbegyndes indenfor det 

næste år og i den forbindelse vil M/R 

stationen blive inkluderet. Det skal 

tilføjes, at den nyetablerede M/R station 

er medtaget i den opdaterede sikkerhedsrapport 

for anlægget fra december 

2003. 

Væsentligste ressource- 

og miljømæssige parametre 

De væsentligste miljøparametre anses 

for at være energiforbruget og de deraf 

afledte emissioner af CO 2 , NO X og SO 2 

samt afblæsning af ubrændt naturgas, 

Basisoplysninger 

da hovedparten af naturgas består af 

metan. Disse parametre er valgt da 

stofferne bidrager til blandt andet drivhuseffekt, 

sur regn og smog. Desuden 

anses forbrug af en række kemikalier, 

der klassificeres som farlige, vand fra 

undergrunden, der reinjiceres samt spildevand 

og affald for at være væsentlige 

miljøparametre. 

5

Generelt 

DONG er et energiselskab, som med 

respekt for miljø og sikkerhed opererer 

internationalt med produktion og forsyning 

af energi og tilknyttede ydelser 

med Danmark som primært marked. 

Vores primære forretningsområder er 

efterforskning og produktion, transport, 

behandling og lagring samt handel med 

olie og naturgas. Alle aktier i vores 

moderselskab Dansk Olie og Naturgas 

A/S (DONG) ejes af den danske stat. 

Stenlille Naturgaslager er en del af 

DONGs naturgassystem og er med til at 

sikre stabile forsyninger af naturgas til 

kunderne året rundt. Om sommeren, 

hvor forbruget er lavt, fyldes lageret op. 

Og om vinteren, hvor forbruget overstiger 

den daglige produktion fra Nordsøen, 

suppleres med gas fra lageret. 

Lageret blev taget i brug i 1994. 

Ved etablering af lageret blev der pumpet 

mere gas ned, end der senere ved 

normal drift kan hentes op igen. Den 

mængde, der kan hentes op af lageret, 

kaldes arbejdsgas, den samlede mængde 

kaldes totalgas. I Stenlille Naturgaslager 

er der cirka en mia. Nm 3 totalgas, 

hvoraf cirka 300 mio. Nm 3 er 

arbejdsgas. Læs mere i brochuren 

’Naturgaslagrene i Ll. Torup og Stenlille’ 

eller på vores hjemmeside på Internettet: 

www.dong.dk. 

Den gas som hentes op fra Stenlille 

Naturgaslager indeholder vand fra 

undergrunden - kaldet formationsvand. 

Formationsvandet er saltholdigt grundvand. 

Formationsvandet og gaslageret 

ligger mere end en kilometer dybere 

end det ferske grundvand, der blandt 

andet bruges til drikkevand. 

Udvælgelse af oplysninger 

medtaget i dette regnskab 

Den væsentligste begrundelse for ledelsens 

valg af oplysningerne i dette grønne 

regnskab ligger i virksomhedens 

miljøpåvirkning af omgivelserne med 

udgangspunkt i de væsentligste ressource- 

og miljømæssige para-metre 

som beskrevet ovenfor. 

DONGs miljøpolitik 

DONGs miljøpolitik og overordnede 

målsætninger er fortsat at: 

• Vi vil på kvalitets-, sikkerheds- og 

miljøområdet kunne måle os med de 

bedste i branchen. 

• Vi vil opretholde kvaliteten af vore 

produkter og forbedre kvaliteten af 

vore ydelser. 

• Vi vil arbejde på løbende at nedsætte 

miljøbelastningen og øge sikkerheden 

og forbedre arbejdsmiljøet 

ved egne aktiviteter. 

• Vi vil fremme effektiv og sikker 

anvendelse af vore produkter gennem 

en bevidst prioritering af sikkerheds- 

og miljøindsatsen. 

En uddybning af DONG koncernens 

miljøpolitik kan læses på DONGs hjemmeside 

www.dong.dk/miljoe. 

Miljømål for Stenlille 

Naturgaslager i 2003 og 2004 

I 2003 nåede vi følgende mål og resultater: 

• Gennemført en opgradering af overvågningssystemet 

(SRO). 

• Forsøg med dagbemandet drift på 

Stenlille lageret med henblik på at 

stoppe skifteholdsarbejde (døgnbemanding). 

Projektet er påbegyndt. 

Ledelsens redegørelse 

For 2004 har vi sat følgende mål: 

• Sikker arbejdsplads - ingen ulykker 

med personfravær. 

• Implementering af nyt registreringssystem 

for uønskede hændelser. 

• Projekt dagbemandet drift af Stenlille 

gaslager er påbegyndt og forventes 

implementeret inden udgangen 

af 2004. 

Miljøkrav til leverandører 

Det er DONG`s kvalitets-, sikkerheds- og 

miljøpolitik at: 

• Rådgivere, entreprenører og servicefirmaer, 

der arbejder for DONG, skal 

efterleve de samme krav til kvalitet, 

sikkerhed og miljø som DONG selv. 

• DONG undgår vareleverandører, der 

ikke har orden i egne miljø- og sikkerhedsforhold. 

Leverandører skal før eventuel samarbejde 

vurderes iht. DONG`s interne procedurer 

for "Vurdering af leverandører". 

Ved væsentlige/kritiske opgaver eller 

leverancer følges ovennævnte procedure 

op med en audit af virksomheden. 

Medarbejderinddragelse 

Alle medarbejdere er direkte involveret i 

det daglige miljøarbejde. Medarbejderne 

bidrager til det grønne regnskab ved 

registrering af data såvel fra egne som 

fra entreprenørers aktiviteter, evaluering 

af resultater samt ved at bidrage til den 

tekstmæssige formulering af regnskabet. 

Regnskabet er ligeledes genstand 

for gennemgang og drøftelse med sikkerhedsrepræsentanterne 

i de relevante 

sikkerhedsgrupper på anlægget. 

Medarbejderne deltager desuden i 

affaldssortering, da alt affald bliver 

kildesorteret i forud definerede affaldsgrupper. 

6

Derudover skal der ved nyindkøb af forbrugsmaterialer 

konstant vurderes om 

der evt. findes nye mindre miljøpåvirkende 

varer tilgængelige, som samtidig 

opfylder de kvalitetsmæssige krav til 

produkterne. Dette har bl.a. medført 

udfasning af forskellige kemikalier, 

smøreolier o.l. som kunne erstattes af 

andre produkter og dermed minimere 

den totale påvirkning og risiko for fejlanvendelser. 

Arbejdsmiljø 

DONGs anlæg for naturgas udgør en 

potentiel risiko for mennesker og miljø, 

der kan udløses ved brud på gasledninger 

med videre. Risikoen er dog yderst 

begrænset, blandt andet på grund af 

systematisk overvågning, forebyggende 

vedligehold og regelmæssig vurdering 

af anlæggenes tilstand. 

Udslip af naturgas, der antændes, er 

den største risiko for mennesker i den 

daglige drift. Der har aldrig været alvorlige 

personulykker for tredjepart på 

lageret. 

Der skønnes ikke at være væsentlige 

forhold i forbindelse med forurenende 

stoffer, da der for stoffer, der er klassificeret 

som farlige, er der taget forholdsregler 

til beskyttelse af medarbejderne. 

Anlægget er afspærret mod omgivelserne 

med hegn, og der er kun adgang 

gennem anlæggets aflåste indgange. 

Ved hjælp af computere overvåges og 

kontrolleres lageret døgnet rundt, både 

fra lagerets eget kontrolrum og fra 

systemkontrolcenteret i Vejen. Samtidig 

sørger en stab af teknikere for forebyggende 

vedligeholdelse af anlægget. I en 

nødsituation kan lageret lukkes ved 

hjælp af ventiler, der enten betjenes fra 

kontrolrummene eller manuelt på 

anlægget. Siden lageret er taget i brug, 

er der aldrig opstået en nødsituation. 

Lageret har kun været lukket i forbindelse 

med almindelig vedligeholdelse. 

DONG gennemfører løbende inspektioner 

af alt væsentligt udstyr, og observationer 

opsamles og katalogiseres. Hvert 

fjerde eller femte år laver vi i overensstemmelse 

med vores principper en tilstandsrapport 

for hele anlægget, som 

benyttes til at optimere vedligehold af 

anlægget. 

Der er udarbejdet en tilstandsrapport 

for gaslageret i 2002. 

Vores personale, der driver lageret, gennemgår 

regelmæssigt sikkerhedsinstruktion, 

og der afholdes jævnligt varslede 

og uvarslede øvelser for at sikre beredskabet. 

Personalet rapporterer på alle 

sikkerheds- og miljøhændelser, og 

hændelserne evalueres for at undgå 

gentagelser. 

I 2003 har vi gennemført følgende forbedringer 

af arbejdsmiljøet: 

• Haft sikkerhedsinspektion udført af 

kolleger fra DONG`s kvalitets-,sikkerheds-og 

miljøafdeling, hvilket medførte 

enkelte gode råd til forbedringer. 

• Gennemført brand- og sikkerhedstræning 

af personalet på gaslageret, 

herunder sikkerhedsinstruktion og 

materialekendskab vedr. brandbekæmpelsesudstyr. 

Miljø- og personuheld 

Miljøuheld 

Der har i 2003 været to udslip af naturgas 

fra en beholder på Tog 43, forårsaget 

af en utæt pakning på en mandeluge. 

I begge tilfælde betød det udslip 

på ca. 3.000 m3 naturgas. 

Udslip af formationsvand under transport 

og nedpumpning er den største 


risiko for lokalmiljøet i den daglige drift. 

I 2003 har der ikke været udslip af formationsvand. 

Udslip af borekemikalier og olieprodukter 

fra borearbejder er den største risiko 

ved anlægsarbejder. Der har i 2003 ikke 

været udført borearbejder i forbindelse 

med gaslagret i Stenlille. 

Personuheld 

I 2003 har der ikke været personuheld 

på Stenlille naturgaslager. I 2002 havde 

vi heller ikke anmeldelsespligtige personuheld 

(uheld, som har medført tab 

af arbejdstid udover skadesdagen). 

Vilkårsoverskridelser 

af myndighedsforhold 

Stenlille Naturgaslager er godkendt i 

henhold til gældende lovgivning for 

miljø og arbejdsmiljø. Den daglige drift 

sker i overensstemmelse med en række 

love og myndighedsvilkår. I afsnit 5 - 

Resume af egenkontrol - er de væsentligste 

vilkår listet sammen resultatet af 

årets egenmålinger. 

Vi har i 2003 modtaget et strakspåbud 

fra Arbejdstilsynet på følgende baggrund: 

Sikkerhedsventiler på trykbeholdere 

har i henhold til beholderbøgerne 

et indstillingstryk, der er sammenfaldende 

med designtryk. Ved en inspektion 

på Stenlille gaslager fandt Arbejdstilsynet 

flere sikkerhedsventiler, der havde 

et dokumenteret lettetryk, som i henhold 

til den godkendte metode er 

beregnet, som var højere end designtrykket. 

Arbejdstilsynet har vurderet 

dette uacceptabelt og derfor udstedt et 

strakspåbud om korrektion. Efter AT`s 

strakspåbud blev samtlige sikkerhedsventiler 

afprøvet og justeret, således at 

de alle har et lettetryk, der er mindre 

end de forskellige godkendte designtryk. 

7

På baggrund af ovenstående er taget 

initiativ til gennemgang af lignende 

systemer i det øvrige DONG. 

Endvidere har der i maj måned 2003 

været gennemført en sikkerhedsinspektion 

med deltagelse fra følgende myndigheder: 

Miljøstyrelsen, Arbejdstilsynet 

- direktoratet og kredsen, Beredskabsmyndighederne 

samt det lokale politi 

uden at det gav anledning til særlige 

bemærkninger. Sikkerhedsrapporten 

blev drøftet i forbindelse med inspektionen 

og er efterfølgende godkendt. 

Forhold til naboer og lokalsamfund 

- væsentlige klager 

Klager 

Vi har ikke modtaget naboklager i perioden 

2001 til 2003. 

Nabobesøg og orienteringer 

Stenlille Gaslager har haft ca. 200 

besøgende gæster i 2003 samt et 

åbent hus den 24. maj med ca. 100 

besøgende naboer. 

Eksternt miljø 

Lugt 

Det vurderes at naturgas lageret ikke 

giver anledning til væsentlige lugtgener 

for omgivelserne. 

Støv 

Det vurderes at naturgaslageret ikke 

giver anledning til støvgener for omgivelserne 

Støj 

Lageret afgiver støj i den daglige drift, 

men overholder myndighedernes vilkår 

(55/45/40 dB(A)). Vi afblæser naturgas 

af sikkerhedsgrunde i forbindelse med 

anlægsarbejder, inspektion og vedligehold. 

Afblæsning af naturgas er den 

væsentligste kilde til støj fra anlægget. 

Anlægsarbejder 

Der er anlagt en ny M/R station på 

naturgaslagerets område. 


Afvigelser i forhold til 

sidste års grønne regnskab 

Dette års lovpligtige grønne regnskab 

er udarbejdet iht. ny bekendtgørelse. 

Af væsentlige ændringer i forhold til 

tidligere års grønne regnskaber er: 

• Opgørelse over de sidste 5 års grønne 

regnskabsdata skal medtages. 

• Opgørelse over den samlede mængde 

røggas på anlægget skal medtaget. 

• Opgørelse over den samlede affaldsmængde 

på anlægget skal medtages. 

I de tilhørende noter til selve regnskabet 

er der givet uddybende forklaringer 

for en række af posterne. Ligeledes er 

der redegjort for de væsentligste afvigelser 

i forhold til det foregående år. 

8

Grønt regnskab for Stenlille Naturgaslager 2003 samt 1999-2002 

Produktion 

Oplysninger om miljøforhold 

Klassifi- Datacering 

Note Enhed type 2003 2002 2001 2000 1999 

Transporteret gas injiceret 

til naturgaslager 1 mio. Nm 3 m 214 230 197 186 194 

Transporteret gas udtrukket 

fra naturgaslager 1 mio. Nm 3 m 207 245 244 141 225 

Forbrug 

Energi 

Gasforbrug til kedler 2 Nm 3 m 391.608 488.084 508.440 344.340 498.924 

Gasforbrug til flaring 3 Nm 3 m 56.618 18.819 23.381 4.790 18.969 

Gasforbrug til afblæsning mv. 3 Nm 3 m 38.637 13.491 12.405 40.841 31.493 

Samlet gasforbrug Nm 3 m 481.878 520.394 544.226 389.971 549.386 

Elforbrug 4 MWh m 8.569 9.350 8.030 7.786 8.017 

Diesel 5 m 3 m 0 0 0 0 7 

Drivmidler 

Benzin 6 m 3 m 5 12 16 22 29 

Diesel 6 m 3 m 15 19 15 7 12 

Vand 7 m 3 m 924 2.560 3.169 2.158 642 

Forbrugsstoffer 

Gasbehandling: 

Triethylenglykol - TEG (IM) 8 ton m 17 57 23 72 8 

Rensemidler: 

Affedtningsmidler Xn* ton m 0 0 0 0,4 0 

Overfladebehandling: 

Korrosionsinhibitor Xn ton m 0 6 6 5 8 

Smøre/hydraulikolier, olign. T* ton m 3,1 2,9 2,6 3,0 2,3 

Maling, diverse Xn* kg m 1 0 0 0 0 

Gasser til driften: 

Acetylen Fx ton m 0 0,1 0 0 0 

LPG Fx ton m 0,3 0,6 0,1 0,2 0 

Nitrogen - N 2 (IM) 9 ton m 5,6 0,9 2,8 3,4 5,6 

Pesticider: 

Ukrudsmiddel - Round Up N, Xi ton m 0 0 0 0,1 0,1 

Andet: 

Vejsalt (IM) ton m 0 2 1 2 3 

Udledninger 

Til luft 

Metan – CH 4 10 ton m/b 25 9 8 26 20 

VOC NM 10 ton m/b 7 3 2 8 6 

Samlet røggasvolumen m 3 m/b 546.042 637.108 663.959 446.996 668.246 

Heraf kuldioxid - CO 2 11 ton m/b 1.083 1.250 1.303 877 1.311 

kvælstofoxider - NO X 11 ton m/b 1 1 1 1 2 

svovldioxid - SO 2 ton m/b 0 0 0 0 0 

9


Klassifi- Datacering 

Note Enhed type 2003 2002 2001 2000 1999 

Til vand 

Industrispildevand 12 m 3 m/b 922 261 170 895 443 

- COD ton m/b 0 2 0,3 2 1 

Til jord 

Reinjiceret produktionsvand 13 m 3 m/b 2.024 1.117 1.053 348 132 

Spild til jord m 3 a 0 0 0 0 0 

Affald 

Olie- og kemikalieaffald 14 

Mineralolieaffald A ton m/a 2 4 12 3 61 

Halogen/svovlholdigt affald B ton m/a 0 0 0 0 0 

Energirigt organisk kemisk 

affald uden svovl C ton m/a 0 0,1 0 0 0 

Organisk kemisk affald 

uden halogen/svovl H ton m/a 463 341 369 175 280 

Kviksølvholdigt affald K ton m/a 0 0,2 0 0 0 

Uorganisk kemisk affald X ton m/a 0 7 0 5 0 

Andet affald Z ton m/a 0 0,3 0 0,1 0 

Brændbart affald 14 

Brændbart olieaffald og slam ton m/a 0 0 0 3 0 

Diverse affald målt ton m/a 2 9 7 5 7 

Diverse affald skønnet ton m/a 0 2 0 0 0 

Genbrugsaffald til oparbejdning 

Papiraffald ton m/a 0,7 0 0 0 0 

Metalskrot 15 ton m/a 0 0,6 1 5 9 

Spildolie til raffinering 16 ton m/a 0 0,7 0 4 0 

Deponerbart affald til 

kontrolleret losseplads 

Olieforurenet jord ton m/a 0 0 0 2 12 

Diverse affald ton m/a 0 0 0 0 3 

Samlet affaldsmængde 17 ton m/a 467,7 364,9 389 202,1 372 

Forurenende stoffer i naturgas 17 

Svovlbrinte-H2S mg/m 3 m/b 3,40 2,60 2,5 2,93 2,15 

*I opgørelsen er medtaget forurenende stoffer der forekommer på listen over forurenende stoffer. 

Desuden er lagt vægt på fareklassificeringen (listen over farlige stoffer). 

Forklaring til klassificerings bokstaverne Forklaring til data type 

T Giftig m Målte mængder 

Xn Sundhedsskadelig b Beregnede mængder 

C Ætsende a Anslåede mængder 

Xi Lokalirriterende 

Fx Yderst brandfarlig 

N Miljøfarlig 

(IM) Ikke mærkningspligtig 

* Gruppen omfatter bl.a produkter 

med denne faremærkning 

10

Noter til grønt regnskabet 2003 

Noterne uddyber væsentlige ændringer i 

2003 i forhold til sidste års regnskabstal. 

Note 1: 

Lagring af naturgas faldt med 7 % i 

2003 til 214 mio. Nm3 og naturgasudtrækket 

fra lageret faldt med 15,5 % til 

207 mio. Nm3 . Elforbruget pr. nedpumpet 

Nm3 naturgas set over en 5 årig 

periode ligger meget konstant (se figur 

1, afsnit 4). 

Note 2: Gasforbrug til kedler 

Gas til kedler bruges til opvarmning af 

gas før trykreduktion ved udtræk fra 

lageret samt ved regenerering af glykol, 

efter anvendelse til tørring af gassen. 

Gasforbruget var i 2003 på cirka 

391.608 Nm3 mod cirka 488.084 Nm3 året før. Faldet er sket pga. mindre udtræk 

fra lageret og det nyeste udtrækstogs 

bedre energiøkonomi. Dette 

fremgår af figur 2 i afsnit 4, der viser 

udviklingen i det relative gasforbrug 

over de sidste 5 år. 

Note 3: Gasforbrug til 

flaring og afblæsning 

Når det teknisk lader sig gøre, afbrændes 

gassen i stedet for at afblæse den 

direkte til atmosfæren, da uforbrændt 

gas bidrager mere til drivhuseffekten 

end afbrændt naturgas (metan med en 

faktor 25). 

Den samlede gasmængde til flaring 

(afbrænding) og afblæsning er 3 gange 

større i 2003 end i 2002. Dette skyldes 

hovedsagelig mange reparations- og 

vedligeholdelsesarbejder på gasinstallationerne, 

hvor det har været nødvendigt 

at tømme installationerne før 

uskiftning af komponenter. Desuden 

forekom der et lynnedslag som medførte 

en alarm i anlægget. Alarmen resulterede 

i et sikkerhedsmæssigt tilsigtet 

"Blow down" dvs. tømning af de dele 

af anlægget, hvor alarmen opstod. 

Note 4: Elforbrug 

Elforbruget – hovedsageligt til kompressorer 

til nedpumpning af gas – var i 

2003 cirka 8.569 MWh mod cirka 

9.350 MWh året før. Elforbruget er 

således faldet med 8,3 % i forhold til 

2002 svarende til, at den mængde 

naturgas, der er pumpet ned i lageret i 

2003, er faldet. (se figur 1 i afsnit 4). 

Note 5: Diesel forbrug 

Forbruget af diesel er afhængig af kørsel 

med nødgeneratoren. Der er ikke 

indkøbt diesel i 2003. 

Note 6: Drivmidler - benzin og diesel 

Forbruget af diesel og benzin er mindre 

end året før pga. færre biler og dermed 

antal kørte kilometer. 

Note 7: Vandforbrug 

Faldet i vandforbruget afspejler lige 

som sidste år en mindre byggeaktivitet 

og at den almindelige hverdag er ved at 

indfinde sig. 

Note 8: Triethylenglykol – TEG 

Når der udtrækkes naturgas fra naturgaslageret, 

følger der vand med op fra 

undergrunden. Derfor tilsættes TEG for 

at undgå, at vand i gasrørene fryser 

som følge af temperaturfaldet ved gassens 

udvidelse. Desuden benyttes TEG 

også til at tørre gassen. Udsving i indkøb 

af TEG år for år skyldes primært 

udsving i lagerbeholdningen af gas. 

Note 9: Nitrogen – kvælstof – N 2 

Naturgas er brændbart i kontakt med 

atmosfærisk luft. Når gasrør og -beholdere 

skal åbnes, fortrænger man af sikkerhedsmæssige 

årsager, først naturgassen 

ved hjælp af nitrogen. Ligeledes 

kan nitrogen benyttes til at fortrænge 

atmosfærisk luft, inden der atter påfyldes 

naturgas. Nitrogen er ubrændbart 

og ugiftigt (indhold i atmosfærisk luft 

er cirka 78 volumen procent). 


Note 10: Metan - CH4 og VOC NM 

Metan udgør cirka 87 procent af naturgas 

og er beregnet ud fra afblæste 

naturgasmængder. VOC NM er flygtige 

organiske forbindelser i den afblæste 

naturgas bortset fra metan. De udgør 

tilsammen cirka ti volumen procent af 

naturgassen. Stigning i metan og NM 

VOC skyldes stigning i afblæst naturgasmængde 

Note 11: CO 2 og NO X 

DONGs udledning af CO 2 , og NO X er 

beregnet ud fra forbrug af naturgas, 

diesel og benzin. Generelt skyldes faldet 

i udledninger af CO 2 og NO X et faldende 

forbrug i 2002 

Note 12: Industrispildevand 

Industrispildevand er regnvand, der falder 

i potentielt forurenede områder og 

opsamles til rensning hos Stigsnæs 

Industrimiljø eller Stenlille Kommune. 

Mængden af spildevand i 2003 ligger 

på et normalt niveau. De lave tal for 

2002 og 2001 skyldes manglende 

oplysning af tal fra Stenlille Kommune. 

Note 13: Reinjiceret vand 

Reinjiceret vand, er vand der er hentet 

med gassen op fra lageret og efterfølgende 

pumpet tilbage i lageret. Mængden 

af reinjiceret vand hænger derfor 

tæt sammen med mængden af gas der 

hentes op fra lageret. Vandindholdet i 

gassen har i 2003 været større end tidligere. 

Note 14: Olie- og kemikalieaffald 

samt brændbart olieaffald og slam 

Bogstavkoder for klasssificering af Olieog 

Kemikalieaffald afspejler Kommunekemis 

affaldskategorisering. 

Alt affaldet er sendt til Kommunekemi. 

Fordeling på de enkelte affaldsgrupper 

varierer ud fra et individuelt skøn fra 

indrapportørens side. 

11

Note 15: Metalskrot 

Under normale omstændigheder er der 

kun meget små mængder af 

metalskrot. 

Note 16: Spildolie til raffinering 

Spildolietanken kan indeholde 6.000 

liter og tømmes ikke hvert år. 

Note 17: Samlet affaldsmængder 

Alt affald kildesorteres og afleveres iht. 

kommunens affaldsregulativ. Den samlede 

affaldsmængde set over de sidste 

5 år varierer med udtrækket af gas. 

Note 18: Forurenende 

stoffer i naturgassen 

Naturgassens svovlbrinte indhold måles 

kontinuert på gas fra Nybro gasbehandlingsanlæg 

(der måles ca. hvert 10. 

minut). Svingninger i svovlbrinteindholdet 

er betinget af forholdene ved produktion 

af gassen i Nordsøen. 

DONG undersøger koncentrationen af 

alkali- og tungmetaller mindst hvert 2. 

år. Naturgassens indhold af disse stoffer 

er generelt ikke målbare. Der er målt et 

indhold af arsen på ca 4,7 mikrogram/- 

Nm 3 i 2003. Der er ingen miljø- eller 

arbejdsmiljø problemer med arsen indhold 

af denne størrelsesorden i naturgas. 

Talgrundlag og 

opgørelsesmetoder 

Administration og drift af naturgasdistributionen 

fra Stenlille er ikke indeholdt 

i dette grønne regnskab for 

naturgaslageret men registreret særskilt 

i DONG`s koncernregnskab. 

Vores grønne regnskab beskriver forbrug, 

udslip og affald fra vores anlæg 

og aktiviteter. Vi registrerer syste-matisk 

miljødata fra den daglige drift inklusiv 

servicefirmaer, der arbejder for os. Data 

opsamles i en central database via eksisterende 

registreringssystemer, f.eks. 

som økonomistyringssystemer og vedligeholdssystemer. 

Systemerne er modificeret 

med vores miljøkontoplan for at 

kunne opsamle mængdeoplysninger. 

Derudover inddateres enkelte forbrugsdata 

manuel i den centrale database af 

erfarne indrapportører. 


Vi registrerer udslip af miljøskadelige 

stoffer samt affald. Desuden registreres 

forbrug af energi og vand. En række 

udvalgte hovedforbrugsstoffer registreres 

uanset forbrugets størrelse. Det 

samme gælder de kemikalier, der – 

jævnfør Miljøministeriets liste over farlige 

stoffer – er miljøbelastende og 

mærkningspligtige. 

Registreringen af naturgasforbrug er 

baseret på aflæsning af målere. For 

gasudslip, f.eks. som følge af over-gravninger, 

er mængderne beregnet på 

basis af tryk og dimensionen på ledningerne. 

El- og vandforbrug samt mængden 

af spildevand er registreret enten 

gennem målere eller via fakturaer. Drivmidler 

og forbrugsstoffer er opgjort på 

basis af fakturaer. Forbrugsstoffer er 

opgjort pr. masse. Udledninger til luft 

beregnes på basis af målte data eller 

officielle nøgletal fra bl.a. DMU (Danmarks 

Miljø Undersøgelser), DGC 

(Dansk Gasteknisk Center) m.fl . Affald 

registreres ud fra vejesedler og fakturaer 

fra modtagestationer. 

12

De sidste 5 års miljøudvikling fra 1999-2003. 

Ll. Torup Naturgaslager`s grønne regnskabstal 

for de sidste 5 år kan ses på 

regnskabsbladet i afsnit 3. 

Da energiforbruget og udledningerne 

fra naturgaslageret afhænger af den 

Total elforbrug i procent af nedpumpet 

naturgasmængdede 1999-2003 

Procent 

0,380 

0,360 

0,340 

0,320 

0,300 

0,371 

1999 

0,375 

2000 

0,366 

2001 

0,365 

2002 

0,359 

2003 

transporterede mængde naturgas gennem 

anlægget vurderer vi udviklingen 

ved at betragte energiforbruget og 

udledningerne i forhold til den transporterede 

naturgasmængde der passerer 

gennem anlægget. 

Naturgasforbrug til kedler i procent 

af udtrukket naturgasmængde 1999-2003 

Procent 

0,30 

0,25 

0,20 

0,15 

0,10 

0,05 

0,00 

0,22 

1999 

0,24 

2000 

0,21 

2001 

0,20 

2002 

0,19 

2003 

13

Der udarbejdes rapporter over en lang 

række såkaldte egenkontrol-data, dels 

årligt til Vestsjællands Amt i henhold til 

amtets miljøgodkendelse, dels kvartalsvis 

til Stenlille Kommune i henhold til 

kommunens tilladelse til udledning af 

spildevand til kommunen. 

Egenkontrolskema af miljøgodkendelser gældende for Stenlille Naturgaslager i 2003 

Miljøgodkendelsen / 

Type af vilkår 

Miljøgodkendelse 

af naturgaslageret 

iht. MBL kapitel 5 

(15-4-91) 

Emissionskoncentrationsbidraget 

af NO X 

Støjmålinger 


af naturgaslageret 

iht. MBL kapitel 3 

(15-4-91) 

Naturgas målinger: 

- Gas injiceret 

- Gas udtrukket 

- Isotopmåling, 

kulstof-13 

Grundvandsmonitering: 

-Trykmålinger - i boringer 

ved tryktransducere. 

-Vandprøver 

iht. program 

- opløst gas (methan) 

- klorid – kun 2 brønde 

- gaskromatografi 

Gasmonitering i 

sandlag over 

naturgaslager: 

- vandfyldte brønde 

- gasfyldte brønde 

Sanitært spildevand 

fra centralanlæg 

Krav til omfang 

af egenkontrol 

Se også Miljøgodkendelse af 

tredje udtrækstog 

(19-4-2001) 

Måles efter aftale med 

myndighederne 


myndighederne 

Månedsrapportering 

Månedsrapportering 

Årlig kontrol 

Kontinuert, månedlig 

aflæsning, årlig rapport 

12 stk hver 3. måned. 

hver 3. måned 

hver 3. måned 

1 gang årlig 

Trykket måles kontinuerligt 

i 6 brønde 

Inspiceres ugentligt 

Inspiceres dagligt 

Ingen 

De væsentligste miljøgodkendelser for 

Stenlille Naturgaslager er listet under 

punkt 1.5 i afsnit 1. 

Relevante krav og vilkår fra disse miljøgodkendelser 

samt måleresultater er 

samlet i nedenstående skema. 

Krav til 

egenkontrolmålinger 

Grænse- 

Enhed værdier 

mg NO 2/MJ 0,50 

dB(A) 55/45/40 

Mio. Nm 3 - 

Mio. Nm 3 - 

- - 

- - 

- - 

- - 

- - 

- - 

- - 

- - 

PE 5 

Måleresultater 


Målte værdier 

Brænderindregulering 

2 gange pr. år. Ingen 

målinger i 2003. 

Ingen målinger i 2003 

Resumè af egenkontrol 

214 

207 

Måles kontinuerligt og 

registreres i kontrolcenteret. 

I dag foretages grundvandsmoniteringen 

automatisk 

og kontinuerligt. Aflæses i 

kontrolcenteret. 

- 

- 

- 

- 

- 

I dag foretages gasmoniteringen 

automatisk og kontinuerligt. 

Aflæses i kontrolcenteret. 

- 

- 

Ingen 

Antal målte 

overskridelser (1) 

Ingen 

Ingen 

Ikke relevant 

Ikke relevant 

Ingen 

Ingen 

Ingen 

Ingen 

Ingen 

Ingen 

Ingen 

Ingen 

Ingen 

Fortsættes på næste side 

14

Miljøgodkendelsen / 

Type af vilkår 

Overfladevand 

fra centralanlæggets 

bassiner under tanke 

til faskine 

Udledningstilladelse 

af overfladevand fra 

brøndpladser (26-8-92) 

samt vilkårsændring 

(25-7-97) 

Tilladelse til levering 

af overfladevand til 

Stenlille rensningsanlæg 

(26-8-96) 

Overfladevand til 

renseanlæg 

Overfladevand til 

Stigsnæs Industrimiljø 


af tredje udtrækstog 

i henhold til miljøbeskyttelsesloven 

kapitel 5 (19-4-2001) 

Imissionskoncentrationsbidraget 

af NO X 

Støjmålinger 

Krav til omfang 


Vandanalyse hver gang 

40% af bassin volumenet 

er nået. 

Overfladevandet analyseres 

før hver leverance. 

Analog til husspildevand 

Hver leverance registreres 


myndighederne 


myndighederne 

Krav til 

egenkontrolmålinger 

Grænse- 

Enhed værdier 

- ingen 

- - 

- - 

mg/Nm 3 0,125 

dB(A) 55/45/40 

Noter til egenkontrolskema: 

(1) I afsnit 2.9 - Vilkårsoverskridelser af myndighedsforhold - beskrives eventuelle 

overskridelser samt hvad DONG har gjort ved overskridelsen samt hvilken forebyggende 

tiltag der er gjort mod gentagelse af overskridelsen. 

Måleresultater 


Resumè af egenkontrol 

Målte værdier 

Vandet køres til renseanlæg 

hvor det analyseres og 

godkendes før modtagelse. 

Denne tilladelse er kun 

aktuel når der skal bores 

nye brønde. 

Der er ikke boret i 2003. 

Vandet køres til renseanlæg 

hvor det analyseres og 

godkendes før modtagelse. 

Hvis spildevandet afvises af 

renseanlægget køres det til 

Stigsnæs Industrimiljø. 

Brænderindregulering 

2 gange pr. år. Ingen 

målinger i 2003. 

Ingen målinger i 2003 

Antal målte 

overskridelser (1) 

Ingen 

Ingen 

Ingen 

Ingen 

Ingen 

Ingen 

15

Til brugerne af DONGs grønne 

regnskab for 2003 for 

Stenlille Naturgaslager 

Vi har efter aftale gennemgået DON- 

G's grønne regnskab for 2003 for 

Stenlille Naturgaslager. DONG' ledelse 

er ansvarlig for det grønne regnskab. 

Vort ansvar er på grundlag af 

vor gennemgang at afgive en konklusion 

om det grønne regnskab. 

Den aftalte gennemgangs 

formål og omfang 

Vores gennemgang er udført med det 

overordnede formål at vurdere, om 

regnskabet er aflagt i overensstemmelse 

med lovgivningen om grønne 

regnskaber, herunder at undersøge 

• Hvorvidt data og oplysninger er 

dokumenterede og i overensstemmelse 

med afsnittet om talgrundlag 

og opgørelsesmetoder 

• Hvorvidt de miljøpåvirkninger, der 

indgår i det grønne regnskab, er 

væsentlige og relevante 

• Hvorvidt regnskabet overholder 

informationskravene i lovgivningen 

om grønne regnska-ber. 

Vi har udført vort arbejde i overensstemmelse 

med den danske revisionsstandard 

om erklærings-opgaver med 

henblik på at kunne afgive en konklusion 

med moderat grad af sikkerhed. 

Under vor gennemgang har vi ud fra 

en vurdering af væsentlighed og risiko 

efterprøvet grundlag og dokumentation 

for de i regnskabet anførte data 

og oplysninger. Vort arbejde har 

blandt andet omfattet interview af 

ledelse, gennemgang af miljøgodkendelser 

og hertil hørende vilkår samt 

stikprøvevis gennemgang af dokumentationsgrundlag 

for data og oplysninger. 

Informationerne i det grønne 

regnskab er endvidere sammenholdt 

med krav i lovgivningen om grønne 

regnskaber. Vi har anvendt både revisions- 

og miljøfaglige eksperter ved 

opgavens udførelse. 

Revisors erklæring 

Konklusion på den 

udførte gennemgang 

Vi kan erklære, at vi under vor gennemgang 

af det grønne regnskab ikke 

er blevet bekendt med forhold, der 

afkræfter, at regnskabet er baseret på 

dokumenterede oplysninger, som er 

opgjort i overensstemmelse med 

afsnittet om talgrundlag og opgørelsesmetoder, 

at de miljøpåvirkninger, 

som indgår i det grønne regnskab, er 

væsentlige og relevante og at regnskabet 

opfylder informationskravene i 

lovgivningen om grønne regnskaber. 

København, April 2004 

KPMG C.Jespersen 

Statsautoriseret 

Revisionsinteressentskab 

Flemming Jens 

Brokhattingen Frederiksen 

statsaut. revisor statsaut. revisor 

16

Miljøstyrelsen har som tilsynsmyndighed 

vurderet det indsendte grønne regnskab 

for Stenlille Naturgaslager. 

Miljøstyrelsen har i forbindelse med behandlingen 

af det grønne regnskab for 

Stenlille Naturgaslager forholdt sig til 

nedenstående oplysninger i regnskabet. 

Basisoplysninger: 

• Det eller de punkter virksomheden er 

miljøgodkendt under. 

• Oplysning om de væsentligste af virksomhedens 

miljøgodkendelser. 

• Dato for seneste revision af virksomhedens 

miljøgodkendelser. 

• Den korte kvalitative beskrivelse af de 

væsentligste ressource – og miljømæssige 

forhold, der kendetegner 

virksomhedens hovedaktivitet og 

eventuelle biaktiviteter. 


• Oplysninger om der er sket vilkårsovertrædelser 

i regnskabsåret og i givet 

fald en redegørelse for hvad virksomheden 

har gjort for at afhjælpe overtrædelserne 

og for at forebygge evt. 

gentagelser. 


• Oplysninger om virksomhedens væsentlige 

forbrug af energi, vand og 

råvarer. 

• Oplysninger om væsentlige arter og 

mængder af forurenende stoffer, som 

- indgår i produktionsprocesserne 

- udledes af virksomheden til luft, 

vand og jord 

- indgår i virksomhedens produkter 

- indgår i virksomhedens affald. 

• Oplysninger om virksomhedens 

affaldsproduktion og -håndtering herunder 

oplysninger om 

- samlede affaldsmængde 

- mængder til genanvendelse, forbrænding 

eller deponering 

- opdeling af affaldsmængden på 

væsentlige fraktioner 

- virksomhedens indsats til sortering 

af affaldet. 

• Oplysninger om støj-, støv- og lugtforhold 

• Oplysninger om "regnskabsposter" i 

§7, der ikke er relevante at oplyse, 

fordi de ikke forekommer eller lignende. 

Udtalelse fra tilsynsmyndigheden 

Resumé af egenkontrol 

• Resumé af resultaterne af virksomhedens 

egenkontrol der på en oversigtlig 

form viser, hvordan virksomhedens 

måleresultater forholder sig til godkendelsens 

vilkår. 

Klager 

• Antal af klager modtaget i regnskabsåret 

af enten virksomheden eller myndigheden. 

Udtalelse 

Oplysningerne i regnskabet er i overensstemmelse 

med Miljøstyrelsens oplysninger 

om virksomheden. Miljøstyrelsen 

har ikke oplysninger om andre væsentlige 

forhold, som efter Styrelsens 

opfattelse burde have været medtaget i 

det grønne regnskab. 

Det skal i øvrigt bemærkes, at Miljøstyrelsen 

ikke har modtaget klager over 

virksomheden i regnskabsåret. 

Miljøstyrelsen forventer at modtage 

oplysninger fra DONG A/S, med henblik 

på revision af virksomhedens miljøgodkendelse. 

17

Afblæsning af gas. 

Kontrolleret afblæsning af gas til atmosfæren 

uden afbrænding (flaring). 

CH4 . Metan. 

Naturgas fra den danske del af Nordsøen 

består af ca. 87 procent metan. 

Metan bidrager blandt andet til drivhuseffekten 

i form af uforbrændt 

naturgas med faktor 25 baseret på 

vægt i forhold til CO2 . 

CO. Kulmonoxid eller kulilte. 

Udvikles blandt andet ved ufuldstændig 

forbrænding af fossile brændsler som 

naturgas, olie og kul. Forgiftning med 

CO kan være dødelig. 

CO2 . Kuldioxid. 

Udvikles blandt andet ved forbrænding 

af fossile brændsler som naturgas, olie 

og kul. CO2 bidrager til drivhuseffekten. 

CO2-ækvivalenter. Emissioner som f.eks CO2 , CH4 og VOC 

NM kan omregnes til CO2-ækvivalenter på baggrund af UMIP-metoden. Metoden 

er udviklet i 1996 på DTU, Udvikling 

af Miljøvenlige Industri Produkter. 

COD. Chemical Oxygen Demand. 

Mængden af ilt forbrugt ved biologisk 

og ikke biologisk nedbrydning af materiale 

i vand. 

DGP. 

Danmarks Gasmateriel Prøvning er en 

statsvirksomhed under Økonomi- og 

erhvervsministeriet, som har det overordnede 

ansvar for sikkerheden ved alle 

former for gasinstallationer i Danmark. 

Se eventuelt www.dgp.dk. 

Distribution. 

Transport af naturgas til villakunder og 

mindre erhvervskunder i plastledninger 

med et tryk på 0,1-4 bar og i stålledninger 

med et tryk på 16-40 bar. 

Drivhuseffekt. 

Drivhuseffekten opstår som følge af 

udledningen af såkaldte drivhusgasser, 

blandt andet CO2 og CH4 , der ophobes 

i jordens atmosfære. Derved forhindres 

solens varmestråler i at forlade atmosfæren. 

Det kan medføre en forøgelse af 

atmosfærens temperatur og på lang 

sigt en stigning af vandstanden i verdenshavene, 

fordi en øget global temperatur 

får dele af polerne til at smelte. 

DR-station. 

Distriktsregulator-station. 

DR-stationerne leverer gassen til kunderne. 

Trykket i lavtryksnettet reguleres 

yderligere ned fra fire bar til 0,1 bar. 

DUC. 

Dansk Undergrunds Consortium består 

af A.P. Møller, Shell og Texaco. 

Emission. 

Udledning, for eksempel af CO2 , ved 

forbrænding af naturgas. 

Flaring. 

Kontrolleret afbrænding af olie eller gas. 

Formationsvand. 

Vand der hentes med gassen op fra et 

naturgaslagers kaverne. 

Fossile brændsler. 

Brændsler, der er dannet af organisk 

materiale for millioner af år siden, som 

naturgas, olie og kul. 

GJ. Gigajoule. 

En mia. joule. Joule er en energienhed, 

og 4,186 joule = 1 kalorie. 1 GJ svarer 

til cirka 25 Nm3 naturgas eller cirka 27 

l rå-olie. 

Godstykkelse. 

Angiver tykkelsen af stålet på vores 

olieog gasledninger. Tykkelsen afhænger 

blandt andet af trykket i den 

pågældende ledning, placering af ledningen 

mv. 

Værd at vide - ordliste 

HCL - Hydrogenclorid. 

Saltsyre. 

Kaverne. 

Et kammer/hulrum udformet i undergrunden 

til opbevaring/lager af naturgas. 

Korrosionsinhibitor. 

Doseres ledninger og rør for at hindre 

indvendig tæring (korrosion). 

Kulbrinter. 

En fælles betegnelse for olie og naturgas 

og lignende stoffer, der består af 

forskellige kombinationer af kul- og 

brintatomer. Eksempel: Cirka 87 procent 

af naturgassen består af metan 

(CH4), der for hvert kulatom (C) har fire 

brintatomer (H). 

Linieventilstation. 

Ventiler fordelt på olieog gasledninger. 

Ventilerne gør det nemmere at lukke 

for dele af ledningerne i tilfælde af 

eventuelle reparationer. 

Livscyklus. 

Er betegnelsen for et produkts forløb 

fra produktion til bortskaffelse efter 

endt brug – også kaldet ’fra vugge til 

grav’. 

LPG. Liquified Petroleum Gas. 

Flydende gas/flaskegas. Fremstilles som 

et biprodukt i forbindelse med raffinering 

af råolie. Den flydende gas består 

pri-mært af de tungere kulbrinter propan 

og butan og er tungere end atmosfærisk 

luft. LPG indeholder ikke kulilte 

og er lige-som naturgas ikke giftig. 

Nm3 . Normalkubikmeter. 

Et rummål for gasser, målt ved en 

bestemt temperatur (0°) og tryk 

(101,325 kilo Pascal). Nm3 benyttes til 

drifts- og systemberegninger. 

18

m 3 . 

Økonomikubikmeter. For olie gælder, at 

1 m 3 olie = 6,29 tønder olie = 0,86 

ton olie. 

For naturgas gælder, at 1 m 3 er Nm 3 

omregnet til en fast brændværdi ved 

39,6 MJ/Nm 3 . 

M/R-station. 

Måle- og regulatorstation. 

M/R-stationerne leverer gassen fra 

DONGs højtryksnet til de regionale 

distributionsselskabers lavtryksnet. Det 

er her, gasmængden måles, og trykket 

reduceres. Samtidig tilsættes lugtstoffet 

THT. M/R-stationerne er ubemandede. 

Metan. 

Se CH4 ovenfor. 

MWh. Mega Watt-time. 

Måleenhed for elektricitet/energi. Svarer 

til en million Watt-timer eller tusind kilowatt-timer 

(kWh). 1MWh svarer til 

90,909 Nm3 naturgas eller 0,098 m3 rå-olie. 

NAOH - Natriumhydroxid. 

Benyttes til afkalkning af kedelfødevand 

samt neutralisering af spildevand før 

det ledes til renseanlæg. 

N2 - Nitrogen. 

Kvælstof er ubrændbart og ugiftigt. 

Atmosfærisk luft indeholder ca. 78 

volumenprocent nitrogen. 

NOX . Kvælstofoxider. 


af fossile brændsler som naturgas, olie 

og kul. 

Odorant. Lugtstof. 

Af sikkerhedsgrunde tilsættes den lugtfrie 

naturgas et stærkt lugtstof THT eller 

Scentinel E. 

Offshore-aktiviteter. 

Aktiviteter som foregår på havet, for 

eksempel i Nordsøen. 

Onshore-aktiviteter. 

Aktiviteter, som foregår på land. 

Pigging. 

Rensning af af rør med en "rensegris" 

af f.eks gummi/skumgummi, som skubbes 

frem i røret af f. eks vandtryk. 

ppm. parts per million. 

1 ppm = 0,0001 procent. 

Reinjiceret vand/gas. 

Vand/gas der er hentet op fra undergrunden/kaverner 

og efterfølgende 

pumpes ned igen. 

Scentinel E. 

Lugtstof, der forsøgsvis benyttes i stedet 

for THT. Scentinel E skal mærkes 

som lokalirriterende og meget brandfarlig. 

I den begrænsede mængde, der tilsættes 

naturgassen, er Scentinel E ufarlig. 

Smog. 

Forurening af de nedre atmosfæriske 

luftlag med emissioner som f.eks CO2 , 

CH4 og VOC NM. 

SO2 . Svovldioxid. 


af Svovlholdig kul og olie, men stort set 

ikke ved forbrænding af naturgas. 

Sur regn. 

NOX og SO2 bidrager til forsuring af 

regnen, der kan skade skove, vandmiljøer 

og bygninger. 

TEG. Triethylenglykol. 

Fungerer som kølervæske og forhindrer 

frysning i rør og udstyr, når der hentes 

naturgas op fra lagrene. Desuden 

benyttes TEG til at tørre gassen. TEG er 

Værd at vide - ordliste 

iltforbrugende. Ved nedbrydning i naturen 

kan det give anledning til iltsvind 

og opvækst af mikroorganismer. TEG er 

ikke mærkningspligtigt. 

THT. Tetrahydrothiophen. 

Lugtstof – også kaldet Odorant – der af 

sikkerhedsmæssige årsager tilsættes 

den lugtfri naturgas. THT i koncentreret 

form skal mærkes som sundhedsskadeligt 

og meget brandfarligt og har en 

kraftig og ubehagelig lugt. I den begrænsede 

mængde, der tilsættes naturgassen, 

er THT ufarlig. 

Transmission. 

Transport af naturgas i stålledninger 

med et tryk på 80 bar og derover. 

Udtrækstog. 

En samlet procesanlæg til udtræk af 

gas fra naturgaslagrenes kaverner til 

transmissionsnettet. 

VOC NM. Volatile Organic 

Compound Non Methane. 

Flygtige organiske forbindelser uden 

metan. 

VOC. Volatile Organic Compound. 

Flygtige organiske forbindelser inklusiv 

metan. 

VVM-undersøgelse. 

Vurdering af Virkning på Miljøet for et 

anlægsprojekt. Vurderingen foretages 

af myndighederne i samarbejde med 

virk-somheden for at inddrage miljøhensyn 

så tidligt som muligt i projektfasen. 

19

Stenlille naturgaslager 2003 - DONG Energy

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?