Dette kan være bunden Vi lever i Antropocæn ... - Danske Bank

18 GLoBALT PERSPEKTiV
BNP er i dag en politisk prioritet,
som overskygger alt andet.
vækstens
forbandelse
Vækst, vækst, vækst. Det er det eneste, der kan redde os, er det indtryk
man får, hvis man følger med i debatten om den aktuelle krise,
mange lande befinder sig i. Forståeligt, at man gerne vil have øget
aktivitet i samfundet, højere beskæftigelse og dermed større indtægter
til statskasserne, så statsbudgetterne kan begynde at rette sig igen. Men
tager man de lidt længere briller på, kræver det ikke nogen økonomuddannelse
(måske snarere tværtimod) at forstå at en vækst, der indebærer
stadig større ressourcebrug og miljøbelastning, ikke kan fortsætte
i en uendelighed.
Gennem det seneste årti hvor de store udviklingsøkonomier er kommet
på banen og nu sluger en meget stor del af verdens råvarer allerede,
er der kommet mere opmærksomhed omkring problemet både i den
akademiske verden, den politiske verden, blandt almindelige borgere
og nogle få, men ikke mange, økonomer.
Men selv økonomen Robert Solow, der i 1987 fik Nobelprisen i økonomi
for sit arbejde omkring netop økonomisk vækst, udtalte i 2008 at
USA og Europa snart ville opdage ”enten at fortsat vækst vil være destruktivt
for miljøet, og at de er alt for afhængige af knappe naturlige
ressourcer - eller også at de snarere skal bruge stigende produktivitet
i form af fritid”.
Mange problemstillinger er naturligvis ikke ukendte for politikerne.
I mange år har især Europa været blandt verdens førende inden for miljøteknologi,
men også japanerne er langt fremme og har for mange år
siden taget teten i f.eks. bilindustrien med stadig mere brændstoføkonomiske
motorer. Og den stadig større fokus på global opvarmning og
udviklingsøkonomiernes fremmarch gennem det seneste årti har sat
mere fokus på grøn vækst og ressourcebesparende teknologier. Men
det forslår ingen steder.
Bnp opfundet i 1934
Den evige fokus på vækst, som har 24-doblet verdens økonomiske produktion
(BNP) på godt 100 år, skal ændres, siger de økonomer, der forsker
i bæredygtig økonomi. Væksten skal begrænses. At begrænse
væksten i de rige lande for at dæmpe skadevirkningerne på planeten
understøttes af flere forhold. Der er eksempelvis mange tegn på, at økonomisk
vækst ikke har nogen sammenhæng med lykkefølelsen. Når
først folk har fået dækket deres basale behov, så bliver de ikke lykkeligere
af endnu mere velstand. Desuden har stigende ulighed i de seneste
årtier fulgt med en stor del af væksten, og det har ledt til problemer, der
spænder fra dårlig folkesundhed til social uro. Ydermere vil prospekterne
for reelle forbedringer i mange udviklingsøkonomier sandsynligvis
blive forværret, hvis de udviklede lande fortsætter med at gøre
indgreb i det økologiske rum.
Men at fjerne økonomisk vækst som en politisk prioritet er i modstrid
med de gængse holdninger hos regeringer og mange internationale
instanser. Mange nationer reagerede på den seneste finansielle krise
med desperate tiltag for at genoptage økonomisk vækst. Men det er
faktisk relativt nyt, at regeringer kigger så meget på BNP. BNP blev defineret
af den russisk-amerikanske økonom Simon Kuznets i 1934, som
samtidig var den første til at advare mod overdreven fokus på opgørelsesmetoden
med en kommentar om, at en nations velfærd næppe kan
udledes af dens nationalindkomst.
BNP begyndte imidlertid at bide sig fast i økonom- og politikerkredse
og i 1950’erne blev økonomisk vækst en politisk prioritet i sig selv.
Men det er problematisk. For BNP kigger kun på den samlede produktion
i landet: BNP= C + I + X - IM, hvor C er forbrug, I er investeringer,
X og IM er hhv. eksport og import af varer og tjenester.
BNP tager eksempelvis ikke højde for, hvis fiskebestanden omkring
landet overfiskes, afskovning, store ressourcer opbruges, forurening
ødelægger økosystemer, grundvandsreservoirer udtømmes osv. Lige