Anne Holmen Sprogs betydning for læring og udvikling Alment ...
Anne Holmen Sprogs betydning for læring og udvikling Alment ...
Anne Holmen Sprogs betydning for læring og udvikling Alment ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Anne</strong> <strong>Holmen</strong><br />
<strong>Spr<strong>og</strong>s</strong> <strong>betydning</strong> <strong>for</strong> <strong>læring</strong> <strong>og</strong> <strong>udvikling</strong><br />
<strong>Alment</strong><br />
Særligt i f.m. tospr<strong>og</strong>ede elever<br />
Hvor<strong>for</strong> er ”mainstreaming” ikke nok?<br />
19/03/12<br />
Dias 1<br />
Center <strong>for</strong> Internationalisering <strong>og</strong> Parallelspr<strong>og</strong>lighed
Hvor<strong>for</strong> er spr<strong>og</strong> vigtigt i et pædag<strong>og</strong>isk perspektiv?<br />
Fordi dial<strong>og</strong> <strong>og</strong> <strong>for</strong>midling er kernen i al pædag<strong>og</strong>ik <strong>og</strong> i <strong>læring</strong><br />
Fordi fagene kan identificeres ved deres videns<strong>for</strong>mer <strong>og</strong> spr<strong>og</strong>lige<br />
registre<br />
Fordi mange elever har behov <strong>for</strong> pædag<strong>og</strong>isk opmærksomhed vedr.<br />
deres <strong>læring</strong> <strong>og</strong> <strong>udvikling</strong> gennem spr<strong>og</strong><br />
www.cip.ku.dk • +45 35 32 86 39 • cip@hum.ku.dk
Grundsyn på <strong>læring</strong><br />
Konstruktivistisk (eller k<strong>og</strong>nitivt) <strong>læring</strong>ssyn =<br />
eleverne skaber viden ved egen aktivitet <strong>og</strong> i<br />
samspil med andre<br />
Skolen giver muligheder, ud<strong>for</strong>drer, faciliterer<br />
processen <strong>og</strong> viser vejen<br />
Gennem dial<strong>og</strong>, aktiviteter, respons<br />
Tradition <strong>for</strong> elevcentreret pædag<strong>og</strong>ik<br />
Hvordan opdager eleverne målene?<br />
www.cip.ku.dk • +45 35 32 86 39 • cip@hum.ku.dk
Eleverne er ikke spr<strong>og</strong>lige nybegyndere.<br />
Udgangspunktet må tages i elevernes<br />
spr<strong>og</strong>lige <strong>for</strong>udsætninger, elevernes generelle<br />
omverdens<strong>for</strong>ståelse samt deres allerede<br />
indarbejdede arbejdsvaner <strong>og</strong> –metoder<br />
(undervisningsvejledning til faget engelsk)<br />
www.cip.ku.dk • +45 35 32 86 39 • cip@hum.ku.dk
Virginia Collier<br />
www.cip.ku.dk • +45 35 32 86 39 • cip@hum.ku.dk
Der bygges på elevernes erfaringer med<br />
hverdagsspr<strong>og</strong> <strong>og</strong> med<br />
børnelitteraturens spr<strong>og</strong> i arbejdet<br />
med <strong>for</strong>ståelse af, at tekster er spr<strong>og</strong><br />
bestående af udtryk <strong>og</strong> indhold<br />
(undervisningsvejledning til faget dansk)<br />
www.cip.ku.dk • +45 35 32 86 39 • cip@hum.ku.dk
Bygge bro mellem hverdagsspr<strong>og</strong> <strong>og</strong> skolespr<strong>og</strong><br />
Trække børnenes resurser fra u<strong>for</strong>melle 8l<br />
<strong>for</strong>melle situa8oner<br />
Bygge viden oven på hverdagsviden<br />
”Komme spr<strong>og</strong> på” med s8gende faglig<br />
præcision<br />
www.cip.ku.dk • +45 35 32 86 39 • cip@hum.ku.dk
Hverdagsspr<strong>og</strong> > skolespr<strong>og</strong><br />
Mette: hvad gør man så, hvis man skal k<strong>og</strong>e n<strong>og</strong>et?<br />
Mohamed: ind i ovnen<br />
Mette: det er ikke rigtigt, Mohamed, man putter ikke<br />
ting ind i ovnen, hvis de skal k<strong>og</strong>e<br />
Deniz: k<strong>og</strong>e, det er, når man kommer varmt vand i<br />
Mette: Ahmed<br />
Ahmed: det er sådan en gryde, <strong>og</strong> så skræller man, <strong>og</strong><br />
så lægger man dem ovenpå der (viser en<br />
k<strong>og</strong>eplade med hænderne) <strong>og</strong> så skal man<br />
varme dem<br />
Mette: man har en gryde, ja, det er rigtigt, hvad putter<br />
man ned i?<br />
Samira: så skal man have vand<br />
Mette: vand, <strong>og</strong> så putter man kartoflerne i<br />
Meriem: så bliver de blødt. Så skal man tage skrællet<br />
af …<br />
(Laursen m.fl. 2008: Spr<strong>og</strong>et med i alle fag)<br />
www.cip.ku.dk • +45 35 32 86 39 • cip@hum.ku.dk
Fagets spr<strong>og</strong>lige register<br />
En klynge af <strong>for</strong>bundne træk, der har en mere-‐end-‐8lfældig<br />
tendens 8l at optræde sammen<br />
Det naturfaglige register er bl.a. kendetegnet ved, at det<br />
organiserer fænomener i verden vha tekniske taksonomier, der<br />
klassificerer disse i <strong>for</strong>hold 8l over-‐ <strong>og</strong> underordning eller i<br />
<strong>for</strong>hold 8l sammensætning, det vil sige hvordan dele indgår i en<br />
helhed.<br />
(fra Tore Sørensen i Laursen 2008)<br />
www.cip.ku.dk • +45 35 32 86 39 • cip@hum.ku.dk
Læreb<strong>og</strong>smateriale om <strong>for</strong>døjelsessystemet<br />
Blodet i tarmene er rigt på næringsstoffer fra<br />
den <strong>for</strong>døjede mad, <strong>og</strong> det løber til kroppens<br />
største kirtel: leveren. Den ligger …<br />
Leveren omdanner især skadelige stoffer til<br />
uskadelige, <strong>og</strong> det kaldes afgiftning. Et<br />
eksempel er rusmidlet alkohol i øl, vin <strong>og</strong><br />
spiritus. Leveren afgifter alkoholen, så en del<br />
af dens skadelige virkninger <strong>for</strong>tager sig.<br />
www.cip.ku.dk • +45 35 32 86 39 • cip@hum.ku.dk
Læreb<strong>og</strong>smateriale om <strong>for</strong>døjelsessystemet<br />
Blodet i tarmene er rigt på næringsstoffer fra<br />
den <strong>for</strong>døjede mad, <strong>og</strong> det løber til kroppens<br />
største kirtel: leveren. Den ligger …<br />
Leveren omdanner især skadelige stoffer til<br />
uskadelige, <strong>og</strong> det kaldes afgiftning. Et<br />
eksempel er rusmidlet alkohol i øl, vin <strong>og</strong><br />
spiritus. Leveren afgifter alkoholen, så en del<br />
af dens skadelige virkninger <strong>for</strong>tager sig.<br />
www.cip.ku.dk • +45 35 32 86 39 • cip@hum.ku.dk
Læreb<strong>og</strong>smateriale om <strong>for</strong>døjelsessystemet<br />
Blodet i tarmene er rigt på næringsstoffer fra<br />
den <strong>for</strong>døjede mad, <strong>og</strong> det løber til kroppens<br />
største kirtel: leveren. Den ligger …<br />
Leveren omdanner især skadelige stoffer til<br />
uskadelige, <strong>og</strong> det kaldes afgiftning. Et<br />
eksempel er rusmidlet alkohol i øl, vin <strong>og</strong><br />
spiritus. Leveren afgifter alkoholen, så en del<br />
af dens skadelige virkninger <strong>for</strong>tager sig.<br />
www.cip.ku.dk • +45 35 32 86 39 • cip@hum.ku.dk
Typiske ord <strong>og</strong> udtryk i det<br />
naturfaglige register<br />
Enheder: lever, stoffer, rusmidler<br />
Rela8oner mellem enheder: består af, inddeles i, er<br />
sammensat af, indgår i<br />
Processer: omdanne, løbe, optage, nedbryde, opløse,<br />
<strong>og</strong>så som nominaliseringer: afgiRning, nedbrydning,<br />
opløsning<br />
www.cip.ku.dk • +45 35 32 86 39 • cip@hum.ku.dk
Bronzealderen 1800-400 f.Kr.<br />
I bronzealderen steg befolkningstallet. Man <strong>for</strong>tsatte<br />
med at rydde skoven <strong>for</strong> at få græsning til<br />
kreaturerne <strong>og</strong> marker til korndyrkning. Man var<br />
bofaste, så længe der var udbytte at hente på de<br />
opdyrkede arealer. Men man kendte ikke til effektiv<br />
gødskning af jorden, så når jorden var udpint, måtte<br />
man rydde <strong>og</strong> opdyrke ny jord <strong>og</strong> måske <strong>og</strong>så flytte<br />
bopladsen.<br />
Tegningen <strong>for</strong>søger at vise, hvorledes en boplads i<br />
bronzealderen <strong>for</strong>mentlig kunne se ud<br />
www.cip.ku.dk • +45 35 32 86 39 • cip@hum.ku.dk
Bronzealderen 1800-400 f.Kr.<br />
I bronzealderen steg befolkningstallet. Man <strong>for</strong>tsatte<br />
med at rydde skoven <strong>for</strong> at få græsning til<br />
kreaturerne <strong>og</strong> marker til korndyrkning. Man var<br />
bofaste, så længe der var udbytte at hente på de<br />
opdyrkede arealer. Men man kendte ikke til effektiv<br />
gødskning af jorden, så når jorden var udpint, måtte<br />
man rydde <strong>og</strong> opdyrke ny jord <strong>og</strong> måske <strong>og</strong>så flytte<br />
bopladsen.<br />
Tegningen <strong>for</strong>søger at vise, hvorledes en boplads i<br />
bronzealderen <strong>for</strong>mentlig kunne se ud<br />
www.cip.ku.dk • +45 35 32 86 39 • cip@hum.ku.dk
Bronzealderen 1800-400 f.Kr.<br />
I bronzealderen steg befolkningstallet. Man <strong>for</strong>tsatte<br />
med at rydde skoven <strong>for</strong> at få græsning til<br />
kreaturerne <strong>og</strong> marker til korndyrkning. Man var<br />
bofaste, så længe der var udbytte at hente på de<br />
opdyrkede arealer. Men man kendte ikke til effektiv<br />
gødskning af jorden, så når jorden var udpint, måtte<br />
man rydde <strong>og</strong> opdyrke ny jord <strong>og</strong> måske <strong>og</strong>så flytte<br />
bopladsen.<br />
Tegningen <strong>for</strong>søger at vise, hvorledes en boplads i<br />
bronzealderen <strong>for</strong>mentlig kunne se ud<br />
www.cip.ku.dk • +45 35 32 86 39 • cip@hum.ku.dk
Spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> <strong>læring</strong><br />
”Spr<strong>og</strong> er ikke n<strong>og</strong>et, man har (eller ikke<br />
har). Det er n<strong>og</strong>et, man bygger op<br />
gennem hele skole<strong>for</strong>løbet” … ” <strong>og</strong> det<br />
gælder i øvrigt alle de spr<strong>og</strong>, børnene<br />
kender <strong>og</strong> møder”<br />
(Interview med skoleleder i EVAs evaluering<br />
2007)<br />
www.cip.ku.dk • +45 35 32 86 39 • cip@hum.ku.dk
Spr<strong>og</strong> som <strong>for</strong>udsætning <strong>for</strong> eller del<br />
af <strong>læring</strong>?<br />
N<strong>og</strong>le skoler ser isoleret på spr<strong>og</strong>kundskaber som<br />
<strong>for</strong>udsætning <strong>for</strong> fagligt udbytte frem <strong>for</strong> at se på<br />
elevernes spr<strong>og</strong>tilegnelsesproces som<br />
<strong>for</strong>udsætning <strong>for</strong> <strong>og</strong> en del af elevens faglige<br />
udbytte. Disse skoler ser spr<strong>og</strong> som n<strong>og</strong>et<br />
eleverne mangler, snarere end n<strong>og</strong>et de gradvist<br />
bygger op i <strong>for</strong>skellige sammenhænge. Når<br />
mange lærere anlægger et mangelsyn på de<br />
tospr<strong>og</strong>ede elevers danskspr<strong>og</strong>lige kompetencer,<br />
vurderer evalueringsgruppen at der er stor risiko<br />
<strong>for</strong> at de tilsvarende sænker deres faglige<br />
ambitioner <strong>og</strong> <strong>for</strong>ventninger til elevernes udbytte<br />
af undervisningen<br />
(Danmarks Evalueringsinstitut 2007, s. 24)<br />
www.cip.ku.dk • +45 35 32 86 39 • cip@hum.ku.dk
Syn på spr<strong>og</strong><br />
Mangelsyn<br />
Forudsætning <strong>for</strong><br />
<strong>læring</strong><br />
Statisk<br />
www.cip.ku.dk • +45 35 32 86 39 • cip@hum.ku.dk<br />
Resursesyn<br />
Del af <strong>læring</strong><br />
Dynamisk
I hvor høj grad gælder det konstruktivistiske<br />
<strong>læring</strong>ssyn <strong>og</strong> den elevcentrerede<br />
pædag<strong>og</strong>ik <strong>og</strong>så skolens tospr<strong>og</strong>ede<br />
elever?<br />
Ser vi på deres spr<strong>og</strong>lige <strong>og</strong> kulturelle<br />
<strong>for</strong>udsætninger som resurse?<br />
www.cip.ku.dk • +45 35 32 86 39 • cip@hum.ku.dk
Gimbel 1996: 66<br />
”Forudsætningen <strong>for</strong>, at skolens spr<strong>og</strong> <strong>og</strong><br />
kultur kan blive en del af børnenes<br />
tilværelse, er imidlertid, at børnenes spr<strong>og</strong><br />
<strong>og</strong> kultur bliver en legal del af livet i<br />
skolen”<br />
www.cip.ku.dk • +45 35 32 86 39 • cip@hum.ku.dk
Modersmålet som resurse<br />
Safas eventyr: Kongerne <strong>og</strong> deres børn<br />
Safa: Markaas buu boqorka yiri: war jo<strong>og</strong>, abdhaha wee dhib<br />
badanyihiin<br />
(Så sagde kongen advarende: Pas på, pigerne kan være<br />
ret krævende)<br />
Kha: Han spørger hans bror … war jo<strong>og</strong> … hvordan skal jeg<br />
<strong>for</strong>klare det?<br />
Safa: War jo<strong>og</strong> … er det ikke ligesom isilaali?<br />
(pas på dig selv)<br />
Ami.: Det der war jo<strong>og</strong> betyder det ikke pas på?<br />
Kha: Pas på, så sagde hans bror, altså kongen, ham der<br />
havde pigerne, pas på pigerne de er altså meget<br />
Safa: Irriterende<br />
Kha: Irriterende. De siger: Far, vi vil have det <strong>og</strong> det<br />
(ler, mens hun imiterer døtrenes affekterede viften med<br />
hænderne)<br />
www.cip.ku.dk • +45 35 32 86 39 • cip@hum.ku.dk
Hiba El-Mohbi: ”Jeg virker nok bare<br />
dum”<br />
Som tospr<strong>og</strong>ede elever har vi det svært i timerne,<br />
specielt i danskfaget. Læreren nævner fx som en<br />
selvfølge en ”kendt” dansk <strong>for</strong>fatter ....<br />
Mange tør ikke spørge. De tænker: ”Jeg virker nok<br />
bare dum. Jeg er lige begyndt at enes med<br />
klassekammeraterne <strong>og</strong> læreren. Et dumt spørgsmål<br />
vil bare ødelægge det”<br />
www.cip.ku.dk • +45 35 32 86 39 • cip@hum.ku.dk
El-Mohbi<br />
Et andet eksempel: Hvis gymnasielæreren spørger<br />
en etspr<strong>og</strong>et elev, hvad han/hun mener om et læst<br />
Tove Ditlevsen-digt, kan svaret fx være: ”Tove<br />
Ditlevsens digt fokuserer på identitetskonflikter på<br />
en fængslende måde, <strong>og</strong> jeg kunne umiddelbart<br />
relatere mig følelsesmæssigt til det”. Når man som<br />
tospr<strong>og</strong>et hører det <strong>og</strong> sammenligner det med, hvad<br />
man selv ville have sagt, lader man langsomt sin<br />
oprakte hånd synke.<br />
www.cip.ku.dk • +45 35 32 86 39 • cip@hum.ku.dk
El-Mohbi<br />
Diskussionerne i timerne <strong>og</strong> i grupperne kan virke<br />
meget afskrækkende på os tospr<strong>og</strong>ede elever. Hvis<br />
man går i en klasse, hvor <strong>for</strong>muleringsniveauet<br />
blandt eleverne er højt, så <strong>for</strong>holder de fleste<br />
tospr<strong>og</strong>ede sig helt tavse under diskussionerne....<br />
Jeg synes, at læreren skal gribe ind. Men hvordan?<br />
Jeg mener, at det er vigtigt, at læreren tager hensyn<br />
til de spr<strong>og</strong>lige <strong>for</strong>skelle, at læreren støtter <strong>og</strong> ikke<br />
kun kommenterer negativt.<br />
www.cip.ku.dk • +45 35 32 86 39 • cip@hum.ku.dk
Spr<strong>og</strong> tages <strong>for</strong> givet<br />
I etspr<strong>og</strong>ede sammenhænge er der<br />
tendens til bare at bruge spr<strong>og</strong>et <strong>og</strong><br />
ikke reflektere over dette – <strong>og</strong>så når det<br />
blokerer <strong>for</strong> <strong>for</strong>ståelse <strong>og</strong> <strong>for</strong>hindrer<br />
deltagelse<br />
I flerspr<strong>og</strong>ede sammenhænge melder<br />
spr<strong>og</strong>et sig hele tiden som et særligt<br />
genstandsfelt<br />
www.cip.ku.dk • +45 35 32 86 39 • cip@hum.ku.dk
Inkluderende skole<br />
Alle børn har krav på at blive integreret i fællesskabet (social<br />
inklusion).<br />
Alle børn har ret til at gå i skole med deres jævnaldrende i det<br />
nærmiljø, hvor de bor.<br />
Salamanca-erk<strong>læring</strong>en, 1994: Alle børn har lige ret til uddannelse<br />
<strong>og</strong> mulighed <strong>for</strong> at opnå et acceptabelt <strong>læring</strong>sniveau.<br />
Uddannelsessystemer skal indrettes, således at de tager hensyn til<br />
de enkelte elevers egenskaber, interesser, evner <strong>og</strong> <strong>læring</strong>sbehov.<br />
www.cip.ku.dk • +45 35 32 86 39 • cip@hum.ku.dk
Inkluderende skole:<br />
alle elever er specielle<br />
differentiering tilpasset<br />
den enkelte elev<br />
virkemiddel: indhold,<br />
pædag<strong>og</strong>ik, struktur<br />
www.cip.ku.dk • +45 35 32 86 39 • cip@hum.ku.dk<br />
Rummelig skole:<br />
n<strong>og</strong>le elever er normale,<br />
andre specielle<br />
holddeling <strong>og</strong> støtte,<br />
manglende hensyn til<br />
individuelle behov<br />
virkemiddel: placering af<br />
elever, kompensation
Hvor<strong>for</strong> er det vigtigt at fokusere på en inkluderende skole<br />
i relation til de ca. 10 % af eleverne, som har anden etnisk<br />
baggrund (minoritetselever, tospr<strong>og</strong>ede elever)?<br />
Gns. svage skolepræstationer<br />
International <strong>for</strong>skning advarer mod<br />
”mainstreaming” (placering i den almene undervisning<br />
uden pædag<strong>og</strong>isk differentiering)<br />
www.cip.ku.dk • +45 35 32 86 39 • cip@hum.ku.dk
Krav til den inkluderende skole (if. De Jong 1996)<br />
Fælles skolefaglige, spr<strong>og</strong>lige <strong>og</strong> sociokulturelle mål<br />
Lærersamarbejde<br />
Fælles viden om minoritetselevers skolesituation<br />
Særlig kompetence om andetspr<strong>og</strong> <strong>og</strong> tospr<strong>og</strong>ethed<br />
Undervisningsdifferentiering ud fra de enkelte elevers<br />
<strong>for</strong>udsætninger<br />
www.cip.ku.dk • +45 35 32 86 39 • cip@hum.ku.dk
De Jong: fokus på spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> kulturer<br />
Et additivt <strong>læring</strong>smiljø der trækker på alle børnenes<br />
<strong>for</strong>udsætninger (spr<strong>og</strong>ligt, kulturelt, socialt, videns- <strong>og</strong><br />
interessemæssigt)<br />
Aktiv inddragelse af minoritetsspr<strong>og</strong><br />
Brug af alle spr<strong>og</strong> til undervisning <strong>og</strong> sociale <strong>for</strong>mål<br />
www.cip.ku.dk • +45 35 32 86 39 • cip@hum.ku.dk
OECD Review of Migrant Education: Denmark<br />
2010<br />
While an overall framework <strong>for</strong> teaching Danish as a second<br />
language is in place, further ef<strong>for</strong>ts are needed to<br />
standardise, structure and mainstream the language<br />
support offered across all municipalities and school types.<br />
The main focus of language support currently remains on<br />
developing proficiency in basic communicative Danish in the<br />
earlier grades. This is not sufficient <strong>for</strong> immigrant students<br />
to gain academic achievement on a par with their Danish<br />
peers.<br />
To strengthen the language support offered, further ef<strong>for</strong>ts are<br />
needed to standardise the provision of language support,<br />
integrate language and content learning, and value and<br />
validate proficiency in languages other than Danish<br />
www.cip.ku.dk • +45 35 32 86 39 • cip@hum.ku.dk
Konklusion <strong>for</strong> dansk som andetspr<strong>og</strong><br />
Fælles mål i dansk som andetspr<strong>og</strong> skal implementeres i<br />
praksis<br />
Der er behov <strong>for</strong> både spr<strong>og</strong>undervisning <strong>og</strong> spr<strong>og</strong>ligt sensitiv<br />
fagundervisning<br />
Der er behov <strong>for</strong> spr<strong>og</strong>undervisning på mere avanceret niveau<br />
Der er behov <strong>for</strong> linjefagsuddannede lærere (i dsa)<br />
Der bør skelnes mellem 4 opgaver:<br />
Basis spr<strong>og</strong>undervisning<br />
Supplerende spr<strong>og</strong>undervisning<br />
Spr<strong>og</strong> i alle fag<br />
Specialundervisning<br />
www.cip.ku.dk • +45 35 32 86 39 • cip@hum.ku.dk
Change language