Anvendelse af humor i kollegial samarbejde - effektivt eller risikabelt

More documents

Recommendations

Info

$(F\346lles%20folder%20intro%20SV1 $Skrivebeskyttet$)$

Bachelor: ”Anvendelse af humor i kollegialt samarbejde - effektivt eller risikabelt?” Skrevet af: Siv Kristiansen K27217 & Camilla Dahl Nielsen K26614 benytte humor på arbejdspladsen, uddyber Vilhelm Grønbech 11 som var professor ved Københavns Universitet, som noget de mennesker der går meget op i moral ikke skal benytte sig af, da humor kan være farlig og umoralsk, fordi den går dybt. 12 Så vidt det vides, er mennesker de eneste som bruger humor. Der er ikke dokumenteret tilfælde af hunde som laver stand up, høns som fortæller vittigheder eller harer som læser tegneserier. Humor 13 er spild af tid, når den primære overlevelse handler om at skaffe mad. Humor kan afstedkomme latter, latter kommer til udtryk, når man mister en del kontrol over visse kropslige funktioner. En ægte latter er en ukontrollerbar tilstand som sætter fut i de indre organer. Man kan grine så meget, at det begynder at gøre ondt. 14 Hvilket på ingen måde er farligt. Det kan betragtes som en del af den daglige motion. Ifølge ”Humor og helse” er smil og latter medfødt, mens den humoristiske sans og humoren er en evne som skal udvikles i samspil med ens omgivelser. Der er stor enighed om, at humor er et socialt 15 fænomen mens en humoristisk sans er en personlig evne. Det kan være svært at trække en grænse mellem god og dårlig humor. Det handler nærmere om en balance, for når god humor bliver til dårlig humor, er det oftest fordi den har mistet balancen og ikke fordi udgangspunktet i første omgang var forkert. 16 Man må som enkelt individ forholde sig til, hvad man synes er sjovt. Men på arbejdspladsen må man i fællesskab finde den tone der balancerer. Humor er et socialt fænomen. Man kan som enkelt individ godt gå rundt og grine for sig selv, men når man oplever noget sjovt i fællesskab bliver det noget som man vil huske, noget de personer i fællesskabet forstår. Humor virker stærkest, når man oplever den i samvær med andre. Andre mennesker kan også påvirke en. Man kan f.eks. se en film, man selv synes er jordens sjoveste. Men ser man den sammen med en flok, som på ingen måde deler denne opfattelse, så vil man være 17 tilbøjelig til at grine det mindre. Man kan sige, at humoren viser os verden på en måde, hvor vi uforpligtende kan betragte de idealer, vi deler med hinanden. Humor giver kontrast. En vigtig egenskab er, at kunne grine af sig selv og på den måde anskue sig selv udefra og få et godt grin af det. Mennesker som ikke kan det, forsøger ofte at skjule deres fejltrin, og bliver ofte selv til grin. Latter smitter, så det er bare med at 11 http://www.jernesalt.dk/latter.asp 12 http://www.jernesalt.dk/latter.asp 13 Humor i dansk s. 10 14 Humor i dansk s. 10 15 Humor og helse. S.23 16 Humor på arbejde s. 60 17 Humor i dansk s. 13 5
Bachelor: ”Anvendelse af humor i kollegialt samarbejde - effektivt eller risikabelt?” Skrevet af: Siv Kristiansen K27217 & Camilla Dahl Nielsen K26614 komme i gang. 18 ”Humor gør livet lettere, latter gør livet længere. Derfor er vi så mange, der er på jagt efter begge dele. 19 Vi har i ovenstående afsnit forsøgt at definere meget bredt hvad humor er, ud fra diverse teorier, i det efterfølgende vil vi undersøge og besvare hvorfor mennesker anvender humor. Hvorfor anvender mennesker humor? (Siv) Der findes flere forskellige teorier om, hvorfor mennesker anvender humor. Vi har valgt at kigge på tre at disse. Disse teorier giver ikke et endegyldigt svar på, hvorfor mennesker anvender humor, men de giver hver deres bud på det, og hvis man tager elementer fra dem alle tre, kan man få et begyndende svar. Overlegenhedsteorien I denne teori er ideen, at vi mennesker anvender humor for at føle os overlegne, bedre end andre, mindre sårbare og mere magtfulde end andre. Thomas Hobbes, som er inspireret af oldtidens Grækenland, kom i 1600 tallet med sin teori om menneskets natur. Hobbes var under stor indflydelse af den nye deterministiske videnskab. 20 Hobbes mente, at mennesket grundlæggende var et ondt væsen, hvor han mente, at hvis vi ikke havde et samfund som beskyttede os ville vi alle være i krig og bekæmpe hinanden. Han mener, at humor skal ses som en forlængelse af det, at vi anvender humoren til at grine af de underlegne. Denne teori kan godt overføres på nogle vittigheder, som vi har i dag. Om eks. etniske minoriteter, handicappede eller/og blondiner. Overlegenhedsteorien kan i dag også vendes på hovedet, hvor der findes flere eksempler på politisk satire, hvor man her griner af de magtfulde. 21 Forløsningsteorien I denne teori er der den overbevisning at vi griner af de ting vi normalt synes er svære at snakke om. De emner som normalt omtales som tabuer eksempelvis døden, sex, kærligheden, kritik og egne fejl. Forløsningsteorien har Freud 22 især arbejdet med i slutningen af 1800 tallet. Her arbejder han med at nogle lyster og tilbøjeligheder er så ubehagelige at de fortrænges ned i underbevidstheden. For at kroppen ikke skal boble helt over, mente Freud, at vi mennesker er nødt til at komme ud med dem på en eller anden måde. De skal forløses, og det kan de blive f. eks. ved hjælp af humor. Dette er en forsvarsmekanisme. Freud betragtede humor, som den mest modne og kreative 18 Humor i dansk s. 13 19 Humor på arbejde s. 18 20 Filosofi historie for begyndere s.75 21 Humor i dansk s. 10 22 Psykoanalysens fader s. 150 6
Page 1 and 2: Anvendelse af humor i kollegialt sa
Page 3 and 4: Bachelor: ”Anvendelse af humor i
Page 5: Bachelor: ”Anvendelse af humor i
Page 19 and 20: Antagelse tre Bachelor: ”Anvendel
Page 45 and 46: Litteraturliste Primær litteratur
Page 49: Bachelor: ”Anvendelse af humor i

Anvendelse af humor i kollegial samarbejde - effektivt eller risikabelt

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?