Anvendelse af humor i kollegial samarbejde - effektivt eller risikabelt

Bachelor: ”Anvendelse af humor i kollegialt samarbejde - effektivt eller risikabelt?”
Skrevet af: Siv Kristiansen K27217 & Camilla Dahl Nielsen K26614
mobning og eksklusion af de ansatte, samt at arbejdsmiljøet vil blive utrygt og udviklingen går i stå.
Tryghed skaber grobund for latter og glæde som skaber udvikling og motivation. Når denne humor
politik er lavet og skal implementeres i den pædagogiske praksis, er det på baggrund af vores
analyse med Bourdieus begreber og Scheins kulturmodel, ikke noget som bare sker fra den ene dag
til den anden, da vi mennesker handler på baggrund af vores habitus og på baggrund af den doxa
som er i det felt og de arenaer vi bevæger os i. På en arbejdsplads, vil der ifølge Bourdieu og Schein
være en humorkultur, som kan være svær men nødvendig at afkode, før man kan blive lukket ind i
fællesskabet og accepteres som en del af flokken. Når en institution bliver opmærksom på at egen
praksis og handlinger ikke længere virker i en bestemt kontekst, bliver de ansatte åbne for nye
handleforslag. Det kan være vanskeligt for en institution at analysere sig selv ved hjælp af
Bourdieus begreber og Scheins kulturmodel, da den doxa og de grundlæggende antagelser som er i
en institution er på et før-bevidst plan eg de grundlæggende antagelser er selvfølgeligheder for de
ansatte i institutionen. Her er det en god ide at anvende en anden institution til at sparre med så de
tidligere handlemønstre kan blive bevidstgjort og der kan blive gjort plads til nogle nye handlinger
igennem erkendelser af tidligere handlemønstre. Her kan Kollegial respons anvendes som en
metode til at gøre sig før-bevidste handlinger og grundlæggende antagelser sig bevidst og på den
måde kan en humor-politik nu blive indført i en pædagogisk praksis. Ydermere bliver humor-
politikken synliggjort i institutionens perspektivplan, så den på den både bliver anskuelig for alle i
institutionen.
Perspektivering (Fælles)
Nye spørgsmål vælter ind over os, nu hvor opgaven er skrevet. Bourdieu skriver blandt andet, at
mennesker som ligner hinanden tiltrækker og tiltrækkes af hinanden. Derfor stiller vi os det
spørgsmål, om problemet med mobning på baggrund af humor så overhovedet er relevant, hvis
institutionerne kun ansætter folk med samme humor? Et nyt problem som melder sig på baggrund
af det ovenstående spørgsmål, hvordan kan en institution udvikle sig, hvis der udelukkende er
mennesker som ligner hinanden i institutionen?
På baggrund af de tilbagemeldinger vi fik fra diverse institutioner som alle søgte ny medarbejder
med humor, men som ikke kunne eller ikke ønskede at uddybe hvordan de definerer begrebet
humor, her melder der sig flere nye spørgsmål, Hvordan kan en institution søge efter en kvalitet hos
en medarbejder de ikke kan eller har defineret i personalegruppen? Hvordan er humor blevet så
eftertragtet en kvalifikation i hele samfundet, når den er så svær at definere og forholde sig til?
42