Anvendelse af humor i kollegial samarbejde - effektivt eller risikabelt

Bachelor: ”Anvendelse af humor i kollegialt samarbejde - effektivt eller risikabelt?”
Skrevet af: Siv Kristiansen K27217 & Camilla Dahl Nielsen K26614
• Vittigheder er kærkomne, men disse er ikke bærende i vores humor og humoristiske
fællesskab, da disse ikke er kommunikerende.
• Målet i Lattergården er en fælles humor og et humoristisk miljø, hvor alle er deltagende
”I mange år gik jeg rundt var trist og tom
ingen glæde at spore, tomt for grin og latter.
Det gode kollegaskab var for mig en by i Rusland nu ser alt anderledes ud efter vi humor-politikken fik indført.
Jeg er nu blevet farverig og munter. I kan tro, at latter er noget der batter”
(Digt af Rikke fra Lattergården)
Konklusion (Fælles)
”Det er bedst når vi er to, sammen kan vi klare alt, når bare vi har hinanden humoren og jeg”
(Citat: Dagmar fra Lattergården)
Antagelse et: Anvendelse af humor i den pædagogiske praksis kan medføre fare for, at det udvikler
sig til mobning af medarbejdere. Hvis denne antagelse er rigtig, kan vi så gøre noget for at undgå
at dette sker?
Vi kan konkludere, at humor anvendt på den forkerte måde kan føre til mobning og eksklusion af
medarbejdere. Samtidig kan vi konkludere, at der findes forskellige redskaber, der kan anvendes til
at undgå at humor fører til mobning. En væsentlig pointe vi er nået frem til er, at der skal findes en
fælles tone for humor på en arbejdsplads, hvis man vil undgå at humor skal bidrage til et dårligt
psykisk arbejdsmiljø og mobning. Man skal i fællesskab blive enige om, hvad der er god og dårlig
humor, da det kan være en meget svær balancegang, når man er arbejder sammen med mennesker
der har en anden definition af humor end man selv har. En guideline er, at humoren skal være
inkluderende og ikke ekskluderende, derfor er det vigtigt altid at have for øje, at humor aldrig skal
ligge på en person, med mindre den person er én selv.
Antagelse to: Vi har en antagelse om, at der findes en humor-kultur på en arbejdsplads som kan
være svær men nødvendig at afkode, før en ny medarbejder kan bliver etableret i fællesskabet.
Her kan vi ved hjælp af de tidligere gennemgåede teorier af Bourdieu og Schein konkludere, at der
findes en humor-kultur i institutionerne, som man bliver nødt til at afkode, før man som ny
medarbejder i institutionen kan indgå i det kollegiale fællesskab. Vi har fundet ud af, at mennesker
som ligner hinanden tiltrækker og tiltrækkes af hinanden, hvilket bekræfter at man ikke blot skal
”knække koden” til personalets indbyrdes kultur, men også finde ud af at indgå i denne, for at
40