Anvendelse af humor i kollegial samarbejde - effektivt eller risikabelt

More documents

Recommendations

Info

$(F\346lles%20folder%20intro%20SV1 $Skrivebeskyttet$)$

Bachelor: ”Anvendelse af humor i kollegialt samarbejde - effektivt eller risikabelt?” Skrevet af: Siv Kristiansen K27217 & Camilla Dahl Nielsen K26614 eksempelvis i lovgivning og perspektivplaner, altså alt det som institutionen ud ad til har som værdier. Men det er i de grundlæggende antagelser, at en ny medarbejder kommer på arbejde, da de grundlæggende antagelser er nødvendige at være en del af for at blive accepteret i en bestemt kultur. I dette tilfælde kan der altså inden for humoren på en arbejdsplads være en bestemt grundlæggende antagelse, som den nye medarbejder er nødt til at overtage og integrere i sig selv og sin praksis. Det er først når denne integration er sket, at en nymedarbejder kan accepteres i en kultur eller i et felt. Det kan være meget svært at anskue de grundlæggende antagelser, da disse er ubevidste og selvfølgeligheder for de andre ansatte, så disse er svære at stille spørgsmålstegn ved som nyansat. I forhold til Bourdieus begreber udføres vores handlinger på baggrund af vores habitus, praktisk sans, kapitaler og den doxa som findes i de forskellige felter og arenaer vi bevæger os imellem. Derfor er det ikke nok, at en institution bestemmer sig for at deres praksis skal udvikles. Der skal konfrontation imellem tidligere erfaringer og handlinger som ikke længere virker i en bestemt kontekst til, før mennesker er åbne for nye handlemønstre. Men da vores habitus, praksissans, kapitaler og doxa er på et før - bevidstplan og vores grundlæggende antagelser er selvfølgeligheder, kan metoden kollegial respons med de ansatte på Lattergården og de ansatte fra en anden institution hjælpe hinanden til at bevidstgøre de grundlæggende antagelser og den doxa, som er i institutionen. Case (Fælles) Vi befinder os i institutionen Lattergården, som er en børnehave med 60 børn og 8 pædagoger. Børnehaven har i en lang periode haft svært ved at få fastansat en ny pædagog, da dem der får jobbet, hurtigt siger op igen. De pædagoger der har været inde i børnehaven i en kort periode har alle haft svært ved at falde ind i personalegruppen. Lattergården har nu igen søgt efter en ny pædagog og i jobannoncen udtrykker de blandt andet at et krav er, at man skal have humor og humoristisk sans. Line, som er pædagog, søger jobbet og får det. Hun har fra starten svært ved at finde tonen med sine nye kollegaer i institutionen. Både hun selv og de andre oplever gang på gang, at det de siger bliver misforstået. Efter nogen tid i institutionen er Line stadig ikke faldet ind i personalegruppen. Hun oplever det som om hun bliver holdt udenfor alt det sjove – som der udadtil virker til at være meget af blandt kollegaerne, som ofte går rundt og griner. I pauserne hvor pædagogerne virkelig får mulighed for at tale sammen, føler hun sig ikke godt tilpas, faktisk føler hun sig en smule mobbet og udsat. Hun er ikke tryg ved at fortælle personlige ting og oplevelser, da kollegaerne gang på gang vender de ting hun fortæller til noget sjovt, så hele personalestuen får et grin. I den 35
Bachelor: ”Anvendelse af humor i kollegialt samarbejde - effektivt eller risikabelt?” Skrevet af: Siv Kristiansen K27217 & Camilla Dahl Nielsen K26614 situation er Line splittet, hun bryder sig ikke om, at der bliver lavet sjov på hendes bekostning, men hvis hun griner med og lader som om hun syntes det er sjovt, kan hun resten af dagen føle sig som en del af personalegruppen, for så er hun også med til at grine. Efter nogen tid får Line nok, hun overvejer at sige op, ligesom de tidligere ansatte, men beslutter i stedet at se nærmere på problemet og gøre noget ved dette. Hun skriver sine oplevelser og observationer ned og tager en samtale med institutionens leder. Lederen bliver ikke overrasket over det Line fortæller, faktisk har hun hørt det som opsigelsesgrund fra flere af de tidligere ansatte, men hidtil tænkt, at den nyansatte bare ikke passede ind. Lederen indser, at problemet måske ikke kan være hos alle de nyansatte, men hos hendes eget personale, så hun forslår Line at de skal tale om problemet til Kollegial respons på det kommende personalemøde. Her vil hun også invitere en anden institution til at deltage. Hun ved af tidligere erfaring, at en anden institutions syn på tingene, kan hjælpe med at se det som institutionens egne medarbejder ikke kan se. Kollegial respons (Fælles) Kollegial respons er en konkret metode, som kan anvendes til at udveksle faglige og personlige erfaringer, det kan bruges som en erfaringsbank, til videndeling, støtte af erkendelsesprocesser, støtte til læreprocesser, til at give indsigt i begrænsninger og muligheder og indsigt i nye handlemuligheder. Kollegial respons kræver, at dem som anvender metoden har en grundlæggende tilgang: Man skal ville andre, anerkende andre, have viljen til at åbne sig for andre, modet til at afprivatisere sin praksis og dele gaver ud til andre. 169 Når man anvender Kollegial respons er det vigtigt, at man gør det strukturerede, en god ide er, at lave en rulleplan så man er sikker på, at få alle igennem i personalegruppen. Herefter skal vælges en ordstyrer. Det er ordstyrerens ansvar, at sørge for at tiden overholdes så der begyndes og sluttes til tiden, at ingen faser springes over eller glemmes. Der er en fokusperson af gangen, man begynder med en undersøgelsesfase, for at finde ud af hvad det helt præcise problem er, hvem det er et problem for, hvordan er det et problem, hvad er en opgave i forhold til problemet, hvad tænker man selv, hvad føler personen som har et problem oppe på Kollegial respons og hvad vil man gerne have hjælp til. Det er ofte sådan, at man kommer med et problem, men efter undersøgelsesfasen er problemet blevet præciseret og er ofte blevet omformuleret. I undersøgelsesfasen er det vigtigt, at det er fokuspersonen som selv får lov til at bede om de spørgsmål, som personen har brug for. Det er responsgruppen som stiller uddybende spørgsmål, her er det vigtig at anvende aktiv lytning. Dette er, når man følger fokuspersonens retning uden at følge 169 Kompendium fra undervisning om Kollegial Respons, af Gitte Bennike s. 1 36
Page 1 and 2: Anvendelse af humor i kollegialt sa
Page 3 and 4: Bachelor: ”Anvendelse af humor i
Page 19 and 20: Antagelse tre Bachelor: ”Anvendel
Page 35: Bachelor: ”Anvendelse af humor i
Page 45 and 46: Litteraturliste Primær litteratur
Page 49: Bachelor: ”Anvendelse af humor i

Anvendelse af humor i kollegial samarbejde - effektivt eller risikabelt

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?