Anvendelse af humor i kollegial samarbejde - effektivt eller risikabelt
Anvendelse af humor i kollegial samarbejde - effektivt eller risikabelt
Anvendelse af humor i kollegial samarbejde - effektivt eller risikabelt
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Bachelor: ”<strong>Anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>humor</strong> i <strong>kollegial</strong>t <strong>samarbejde</strong> - <strong>effektivt</strong> <strong>eller</strong> <strong>risikabelt</strong>?”<br />
Skrevet <strong>af</strong>: Siv Kristiansen K27217 & Camilla Dahl Nielsen K26614<br />
den virkelige kultur findes som er i en institution, hvor værdierne er ”mere” kultur end artefakterne,<br />
da disse kan blive til grundlæggende antagelser over tid. 168<br />
Antagelse 3 – Implementering <strong>af</strong> <strong>humor</strong>-politik (fælles)<br />
Vi tager udgangspunkt i en fiktiv pædagogisk institution Lattergården. Med anvendelse <strong>af</strong><br />
Bourdieus begreber er Lattergården et felt, hvori der findes forskellige arenaer. I dette tilfælde er<br />
det arenaen med Lattergårdens <strong>humor</strong>-kultur som vi beskæftiger os med. Inden for denne arena vil<br />
der være forskellige kapitaler som er eftertragtede og nødvendige at have i mere <strong>eller</strong> mindre grad,<br />
alt efter hvilken plads man har i hierarkiet. Det er den symbolske kapital som er eftertragtet, da det<br />
er denne, som de andre kapitaler transformerer sig til, når de er anerkendt i arenaen. Dem som har<br />
retten til at definere hvilke kapitaler som er eftertragtet i et bestemt arena, er dem med mest<br />
symbolsk kapital, fordi der i en arena hele tiden udspiller sig forskellige sociale kampe. Kapitaler<br />
eksisterer kun i kr<strong>af</strong>t <strong>af</strong> hinanden, da disse er påvirket at de ligheder og uligheder som er mellem<br />
mennesker. Når disse sociale kampe er overstået, vil der være en doxa tilbage, det er altså denne<br />
som definerer, hvad der er rigtig og forkert. Vi tolker, at doxa er svær at <strong>af</strong>kode for nye<br />
medarbejder, da disse er selvfølgeligheder for de ansatte i en arena. Doxa er altså ikke noget, man<br />
kan diskutere <strong>eller</strong> noget man kan stille spørgsmålstegn ved som ny medarbejder. Som ny<br />
medarbejder skal man altså i gang med at indsamle de rigtige kapitaler, som er anerkendt i feltet i<br />
de forskellige arenaer for at blive accepteret og lukket ind i fællesskabet. Hvis en institution<br />
eksempelvis udelukkende bruger eksklusions <strong>eller</strong> inklusions <strong>humor</strong>, er den nye medarbejder nødt<br />
til at anvende samme udgangspunkt i sin praksis. Det er altså udelukket, at man møder op på sin nye<br />
arbejdsplads med en bestemt <strong>humor</strong>, hvis denne ikke er lig med den doxa som findes i den arena,<br />
man skal arbejde i. Da en bestemt kapital som er eftertragtet og anerkendt i et felt ikke<br />
nødvendigvis er det i et andet felt. Her kan der ske det, at man som nyansat forsøger at tage kampen<br />
op i de sociale kampe og forsøger at rykke ved den nuværende doxa, <strong>eller</strong> også må der indsamles<br />
kapitaler,så man på den måde kan blive en del <strong>af</strong> fællesskabet. Der er dog stor chance for, at en<br />
institution ansætter en medarbejder som indeholder de kapitaler som er anerkendt i institutionen, da<br />
vi har en tendens til at tiltrække og tiltrækkes <strong>af</strong> dem som ligner os.<br />
Hvis vi prøver at anvende Scheins kulturmodel sammen med Bourdieus begreber, er det primært de<br />
grundlæggende antagelser, vi skal ind og kigge på, da det er her den rigtige kultur findes. Som ny<br />
medarbejder kan man selv iagttage artefakterne, da man møder disse i det man træder ind i en<br />
institution. Herefter vil den nye medarbejder kunne anskue værdierne i en institution - disse findes<br />
168 Organisationskultur i teori og praksis s. 29<br />
34