Anvendelse af humor i kollegial samarbejde - effektivt eller risikabelt

Bachelor: ”Anvendelse af humor i kollegialt samarbejde - effektivt eller risikabelt?”
Skrevet af: Siv Kristiansen K27217 & Camilla Dahl Nielsen K26614
den virkelige kultur findes som er i en institution, hvor værdierne er ”mere” kultur end artefakterne,
da disse kan blive til grundlæggende antagelser over tid. 168
Antagelse 3 – Implementering af humor-politik (fælles)
Vi tager udgangspunkt i en fiktiv pædagogisk institution Lattergården. Med anvendelse af
Bourdieus begreber er Lattergården et felt, hvori der findes forskellige arenaer. I dette tilfælde er
det arenaen med Lattergårdens humor-kultur som vi beskæftiger os med. Inden for denne arena vil
der være forskellige kapitaler som er eftertragtede og nødvendige at have i mere eller mindre grad,
alt efter hvilken plads man har i hierarkiet. Det er den symbolske kapital som er eftertragtet, da det
er denne, som de andre kapitaler transformerer sig til, når de er anerkendt i arenaen. Dem som har
retten til at definere hvilke kapitaler som er eftertragtet i et bestemt arena, er dem med mest
symbolsk kapital, fordi der i en arena hele tiden udspiller sig forskellige sociale kampe. Kapitaler
eksisterer kun i kraft af hinanden, da disse er påvirket at de ligheder og uligheder som er mellem
mennesker. Når disse sociale kampe er overstået, vil der være en doxa tilbage, det er altså denne
som definerer, hvad der er rigtig og forkert. Vi tolker, at doxa er svær at afkode for nye
medarbejder, da disse er selvfølgeligheder for de ansatte i en arena. Doxa er altså ikke noget, man
kan diskutere eller noget man kan stille spørgsmålstegn ved som ny medarbejder. Som ny
medarbejder skal man altså i gang med at indsamle de rigtige kapitaler, som er anerkendt i feltet i
de forskellige arenaer for at blive accepteret og lukket ind i fællesskabet. Hvis en institution
eksempelvis udelukkende bruger eksklusions eller inklusions humor, er den nye medarbejder nødt
til at anvende samme udgangspunkt i sin praksis. Det er altså udelukket, at man møder op på sin nye
arbejdsplads med en bestemt humor, hvis denne ikke er lig med den doxa som findes i den arena,
man skal arbejde i. Da en bestemt kapital som er eftertragtet og anerkendt i et felt ikke
nødvendigvis er det i et andet felt. Her kan der ske det, at man som nyansat forsøger at tage kampen
op i de sociale kampe og forsøger at rykke ved den nuværende doxa, eller også må der indsamles
kapitaler,så man på den måde kan blive en del af fællesskabet. Der er dog stor chance for, at en
institution ansætter en medarbejder som indeholder de kapitaler som er anerkendt i institutionen, da
vi har en tendens til at tiltrække og tiltrækkes af dem som ligner os.
Hvis vi prøver at anvende Scheins kulturmodel sammen med Bourdieus begreber, er det primært de
grundlæggende antagelser, vi skal ind og kigge på, da det er her den rigtige kultur findes. Som ny
medarbejder kan man selv iagttage artefakterne, da man møder disse i det man træder ind i en
institution. Herefter vil den nye medarbejder kunne anskue værdierne i en institution - disse findes
168 Organisationskultur i teori og praksis s. 29
34