Anvendelse af humor i kollegial samarbejde - effektivt eller risikabelt

More documents

Recommendations

Info

$(F\346lles%20folder%20intro%20SV1 $Skrivebeskyttet$)$

Bachelor: ”Anvendelse af humor i kollegialt samarbejde - effektivt eller risikabelt?” Skrevet af: Siv Kristiansen K27217 & Camilla Dahl Nielsen K26614 Når der anvendes humor på en arbejdsplads, er det vigtig ikke at underholde hinanden, humor skal anvendes til at kommunikere med hinanden og få hverdagen til at glide. I det gode arbejdsmiljø har man ikke brug for en som siger noget sjovt, men der er brug for et stimulerende miljø hvor alle medarbejder kan få øje på det sjove og det lattermilde miljø. Når en kollegagruppe er lille er det endnu vigtigere, at alle er med i den muntre tone. Når vi samarbejder, har mennesker forskellige profiler, det samme gør sig gældende inden for humor, Nogle er mere udadvendte, mens andre er humorpacifister, det vigtigste er blot, at vi alle bakker op om den muntre stemning og øver os i at se det sjove i os selv og i forskellige situationer. 133 Smilet er et godt sted at starte, når man vil fremme humor og lattermildhed mellem mennesker, her efter bliver næste skridt, at der skal investeres i kommunikation. Et af humorens redskaber er, at man skal kunne skifte perspektiver i stedet for at klynge sig til gamle overbevisninger. For at man kan mestre humor og anvende den som krydderi på seriøsiteten og hverdagen skal man sørge for, at der er styr på fagligheden og man skal være rutineret før man har overskud til at gå ombord i humoren. Det er først når man føler sig ovenpå i sine arbejdsopgaver, at man kan finde overskuddet frem til at invitere smil indenfor. 134 Venlighed er humorens nærmeste nabo. 135 Det er derfor vigtigt, at når der anvendes humor på arbejdspladserne så skal den være inkluderende og ikke ekskluderende. Dette kommer til at betyde noget for, hvad man kan lave sjov med. I princippet kan man lave sjov med alt så længe det er inkluderende. Med inkluderende menes der, at lukke nogen med ind. Når det kommer til humor er det en måde at lukke nogen med ind i latteren og selv at turde være udgangspunkt for den. Ved den inkluderende humor inviterer man til smil og giver hermed andre lov til at smile på ens egen bekostning. 136 Den ekskluderende humor er den humor som udelukker nogen, denne humor sættes ofte i gang af mennesker, som ikke har noget på spil. Det er eksempelvis helt ufarligt at lave grin med nye medarbejdere, hvis man i forvejen er en meget sammentømret kollegagruppe. Denne form for humor er en stressende form at anvende, da man som igangsætter af ekskluderende humor hele tiden skal være på vagt overfor om kollegaer opdager fejl hos en selv, som de kan kaste sig over. Vi ved jo at ingen er fejlfri. Den ekskluderende humor kan være med til at skabe uvenner, uvenner som føler sig trådt på går ofte rundt og tænker på hævn. Man kan sagtens forstille sig, at hævn ikke er den mest motiverende drivkraft for et positivt arbejdsmiljø med nemt til latter. Hvis man er endt i en 132 Humor på arbejde s. 44-47 133 Humor på arbejde s. 71-73 134 Humor på arbejde s. 113-115 135 Humor på arbejde s. 83 136 Humor på arbejde s. 118 29
Bachelor: ”Anvendelse af humor i kollegialt samarbejde - effektivt eller risikabelt?” Skrevet af: Siv Kristiansen K27217 & Camilla Dahl Nielsen K26614 dårlig vane med ekskluderende humor, kan en begyndende ændring være, at man prøver at tænke det bedste om sine medmennesker. 137 Når det kommer til humor på arbejdet handler det ofte, om den tone der findes på en arbejdsplads ”God humor er ikke et spørgsmål om god tone – det er et spørgsmål om fælles tone.” 138 Det kan til tider være svært at finde en fælles tone, da vi ofte bedømmer hinanden på humor. Der findes næppe et sted hvor vi mennesker er mere forudindtaget i forhold til andre mennesker end når 139 det kommer til humor. Antagelse to – Afkodning af humor-kultur (Siv) Bourdieus begreb habitus forklarer menneskets subjektive ageren, altså det mennesket gør med udgangspunkt i sin egen forståelse af egne følelser i situationen. 140 Derfor kan man altid være sikker på, at mennesket der handler med udgangspunkt i sin habitus, altid handler fornuftigt, til trods for at disse handlinger ikke altid er rationelle. Menneskets moral og etik ligger i habitus. Det er her mennesket tilegner sig en forståelse af, hvad der er rigtigt og forkert, uden de er klar over, at det er en lærings- og tilegnelsesproces. Habitus er altså mere en kropslig tilstand end en sindstilstand. Udtrykket ”rygmarvsviden” er her meget rammende, da det netop implicerer de ting der er lagret i kroppen og som ikke er noget vi gør ud fra vores bevidsthed. 141 , en eksemplificering af dette er, at vi ved, uden at være bevidste om det i situationen, hvordan man taler, går, sætter sig osv. Bourdieu beskriver også habitus som et system af praktiske ubevidste hypoteser, som vejer menneskers tidligere oplevelser tungere end deres oplevelser senere i livet. 142 Habitus er et system af varige, men foranderlige bestemmelser, hvor igennem mennesket opfatter, bedømmer og handler. Habitus har videre en tendens til at styre mennesket ind i positioner der bekræfter tidligere positioneringer, og mod at få mennesket til at undgå situationer, der udfordrer deres habitus. Habitus skaber et dialektisk forhold mellem den objektive virkelighed og menneskets forventninger som medfører, at mennesket får en realitetssans og en fornemmelse for egne begrænsninger. 143 Ifølge Bourdieu ligger menneskers handlinger på et før-bevidst niveau, dette vil sige at de hverken er styret af bevidste eller ubevidste motiver. Her er det vigtigt at understrege, at det er et før-bevidst niveau og ikke har noget med Freuds begreb ubevidst at gøre. Habitus bryder med forestillingen om, at mennesket er fornuftigt i kraft af at være styret af bevidstheden. Bourdieu peger på, at det er 137 Humor på arbejde s. 118-119 138 Humor på arbejde s. 122 139 Humor på arbejde s. 122-123 140 Socialisering og habitus s. 372 141 Socialisering og habitus s. 371 142 Klassisk og moderne samfundsteori s. 358 143 Socialisering og habitus. s. 371 144 Socialisering og habitus. S. 371 144 30
Page 1 and 2: Anvendelse af humor i kollegialt sa
Page 3 and 4: Bachelor: ”Anvendelse af humor i
Page 19 and 20: Antagelse tre Bachelor: ”Anvendel
Page 29: Bachelor: ”Anvendelse af humor i
Page 45 and 46: Litteraturliste Primær litteratur
Page 49: Bachelor: ”Anvendelse af humor i

Anvendelse af humor i kollegial samarbejde - effektivt eller risikabelt

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?