Anvendelse af humor i kollegial samarbejde - effektivt eller risikabelt

Bachelor: ”Anvendelse af humor i kollegialt samarbejde - effektivt eller risikabelt?”
Skrevet af: Siv Kristiansen K27217 & Camilla Dahl Nielsen K26614
er ofte ikke nødvendigt at de griner, blot en samtale mellem kollegaer kan give utryghed. Her løber
fantasien ofte løbsk med overbevisninger om, at ens kollegaer nok siger noget grimt om en. 101
Humor er en risikabel sag. Vi kan aldrig med sikkerhed vide, hvordan folk vil reagere på vores
narrestreger, og de kan aldrig vide, hvordan vi vil reagere på deres. Når vi har at gøre med et
menneske, der befinder sig i krise (ex. stress), bliver det endnu mere farligt, fordi de er særlig
102
sårbare. Humor er så stærk, at den kan bidrage til kommunikation og kontakt, eller med samme
lethed adskille og ødelægge forhold mellem mennesker. Den humor vi bruger til at såre nogen med,
er tit den nedgørende hånlige tone. Den fordømmer andre, prøver at hævde ét menneskes ego på
bekostning af andre, og skaber modvilje i stedet for positivitet og udvikling. Disse former for humor
kommer fra et lukket hjerte. Den jeg-er-bedre-end-dig-holdning skaber fremmedhed og lidelse. 103
Det er så afgjort hensynsløst at le af folk, der har det skidt. Det øger kun lidelsen og skaber afstand.
Men at le med nogen, er noget ganske andet. Det er deltagende, og det skaber kontakt. Hvis vort
forsøg på humor er blidt og kommer fra hjertet, kan det næsten ikke slå fejl. 104
Hvis vi skal have noget ud af humoren, må vi være villige til at løbe en risiko. Vore forsøg på at
være morsomme kan sætte os i forlegenhed, men som et gammelt ordsprog siger: ”Kun de, der tør
105
udsætte sig for at gå for vidt, kan vide hvor langt de kan gå.” Vi kan mindske farerne, ved at
vurdere situationen, mærke efter og leve os ind i det andet menneske. Desuden vil det være sådan,
at jo oftere du tør løbe en risiko, jo lettere bliver det at forsøge igen og jo større bliver chancerne for
at det kommer til at lykkes. Skal man have gavn af humoren og undgå skadelige virkninger, må
man følge nogle retningslinjer. 106
Noreen Tehrani arbejder som rådgivende psykolog i England og har stor erfaring inden for arbejdet
med ofre for mobning på arbejdsplader. Tehrani siger, at når hun taler med ofrene, er nogle af de
hyppigste irrationelle tanker blandt andet; ”Jeg kommer aldrig over det her, ”jeg må have gjort
107
noget galt, siden jeg skal udsættes for dette” og ”alle hader mig”. Tehrani anvender kognitiv
adfærdsterapi, til at hjælpe mobbe ofrene hen mod at opfatte den slags irrationelle overbevisninger
som antagelser snarere end kendsgerninger og til at udvikle en mere optimistisk ramme, så man på
den måde bedre kan håndtere de sammenstød man har med mobberne. 108
101 Humor på arbejde s. 117
102 Latter for livet s. 41
103 Latter for livet s. 42
104 Latter for livet s. 42
105 Latter for livet s. 42
106 Latter for livet s. 42
107 Nul røvhuller-reglen s. 148
108 Nul røvhuller-reglen s. 148
23