Referat - Professionshøjskolen UCC
Referat - Professionshøjskolen UCC
Referat - Professionshøjskolen UCC
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
REFERAT<br />
Uddannelsesudvalg for læreruddannelsen og<br />
tilknyttede efter- og videreuddannelser<br />
31. januar 2011<br />
Ledelsessekretariatet<br />
Tilstede: Martin Tinning, Bent Larsen, Henning Salling Olesen, Hanne Schneider, Allan<br />
Mølgaard, Gitte Harding Transbøl, Tove Hvid, Kirsten Balle, Ditte Søbro (Gæster:<br />
Lis Madsen, Charlotte Skafte-Holm, Niels Erik Hulgård)<br />
Afbud: Allan Lundby-Hansen, Peer Iversen, Bernt Gunnarsson, Frans Ørsted Andersen,<br />
Kira Vinberg, Janus Christiansen, Dan Eriksen<br />
Mødeleder: Martin Tinning<br />
Referent: Ulla Baarts<br />
Dagsorden <strong>Referat</strong><br />
1. Godkendelse af dagsorden<br />
2. Orientering / meddelelser<br />
Dagsorden blev godkendt.<br />
Velkommen til nyt medlem af udvalget, Ditte Søbro.<br />
Som følge af <strong>UCC</strong>'s nye organisation indgår Ditte Søbro, nyansat leder i Videreuddannelsen<br />
af det faglige område Skoleudvikling og didaktik i udvalget<br />
som repræsentant fra videreuddannelsesområdet.<br />
Helle Marstal er udtrådt af udvalget og indgår i Uddannelsesudvalg for pædagoguddannelsen,<br />
Helle er udnævnt til leder af området Børn og Unge.<br />
Henrik Pedersen er udtrådt, idet han er udnævnt til prorektor med ansvar for<br />
forskning og udvikling.<br />
<strong>UCC</strong> har besluttet en organisationsændring der medfører, at der pr 1.1.2012<br />
etableres tre programområder; Læreruddannelse og formidling, Videreuddannelse<br />
og Pædagog- og Sundhedsuddannelser. Læreruddannelserne indgår<br />
dermed i samme programområde sammen med tekstilformidleruddannelsen<br />
og CFU. Tove Hvid er udnævnt til dekan, Kirsten Balle er udnævnt til<br />
prodekan.<br />
Den videre tilrettelæggelse af programudvikling og organisering foretages i<br />
en proces, med inddragelse af medarbejderne.<br />
Læreruddannelsen tænkes mere sammen i fremtiden, men der vil fortsat være<br />
nuancer i studieordninger m.v.<br />
Kirsten Balle orienterede om resultater og anbefalinger der fremgår af rapport<br />
fra Følgegruppen vedrørende læreruddannelsen af 2007. Resultaterne<br />
blev fremlagt den 20. januar ved en konference med deltagelse af forligspartierne<br />
bag læreruddannelsen og uddannelsens interessenter. Rapporten indeholder<br />
18 konkrete anbefalinger. To gennemgående anbefalinger i rapporten<br />
er øget deregulering og internationalisering. Anbefalingerne drøftes poli-<br />
Side 1 af 5
Dagsorden <strong>Referat</strong><br />
3. Tema: Professions- /<br />
praksistilknytning i læreruddannelsen<br />
tisk i løbet af foråret, hvorefter det bliver klart om en ny bekendtgørelse<br />
fremlægges. (Se KB’s oversigt over anbefalinger fra følgegruppen).<br />
Tove Hvid introducerede temadrøftelsen.<br />
Udvalget blev via konkrete eksempler, orienteret om <strong>UCC</strong>'s to læreruddannelsers<br />
arbejde med professions- og praksistilknytning.<br />
Lis Madsen, uddannelsesleder, orienterede om arbejdet med praksisforankring<br />
på Læreruddannelsen Zahle, se Lis' præsentationsslides.<br />
På Zahle anvendes begrebet praksisforankring. Det signalerer, at arbejdet på<br />
læreruddannelsen er forankret i praksis – i folkeskolen.<br />
LM havde i sin præsentation trukket projekter frem, der ligger ved siden af<br />
praktikken, men som inddrager praktikskoler, projekter som ligger udover det<br />
almindelige praktiksamarbejde, er udsprunget af globaliseringsprojekter, kontakter<br />
og samarbejder med skoler / skolelærere.<br />
Afrapportering på globaliseringsprojekter kan ses på Zahles hjemmeside.<br />
______<br />
Charlotte Skafte-Holm, underviser, koordinator for skoletilknytning orienterede<br />
om arbejde med begrebet skoletilknytning på Blaagaard/KDAS<br />
Se den udleverede oversigt og projektplan.<br />
På BK har man formuleret skoletilknytningsprojekt og beskrevet målene, at<br />
de studerende skal lære at arbejde på tværs som teams i skolen. Praktikskolerne<br />
har hver to grupper der arbejder sammen på tværs af hold og fag, foretager<br />
observationer, undervisning, fremlæggelser og studieprodukter.<br />
_______<br />
Orientering om og eksempler på partnerskabsaftaler der prioriterer praksistilknytning.<br />
Bent Larsen orienterede om arbejdet med og fremlagde konkret forslag til aftale<br />
om praksistilknytning / skoletilknytning. Forslaget har været behandlet<br />
administrativt i DLF. Det drejer sig om et lille projekt mellem Herlev Kommune,<br />
Herlev Lærerforening og <strong>UCC</strong>. Det fremlagte kan eventuelt danne skabelon<br />
for fremtidige aftaler.<br />
_________<br />
Niels Erik Hulgård, chefkonsulent, Videreuddannelsen indledte drøftelserne<br />
med at stille tre spørgsmål:<br />
Hvad skal læreruddannelsen kunne, som den ikke kan i dag?<br />
Hvad skal være markant anderledes i fremtiden?<br />
Hvordan ser den ud når implementeret?<br />
Side 2 af 5
Dagsorden <strong>Referat</strong><br />
Nedenfor følger uddrag fra udvalgets debat:<br />
●Praktik skal evalueres og bestås. Det skal tilknytning ikke. Der kan eksperimenteres.<br />
●Der er gode elementer i de to oplæg om forankring og tilknytning, men der<br />
bør lægges vægt på at kvalificere praktikken yderligere.<br />
●Skoletilknytning skal præsentere de studerende for rigtige børn og rigtige<br />
skoler. Men det der foregår på uddannelsen er også meget vigtigt. Man skal<br />
øve sig i læreruddannelsen. Hvordan skabe laboratorier på stedet?<br />
● Man må stille spørgsmålene<br />
Er alle praktikskoler lige gode?<br />
Er alle praktiklærere lige gode?<br />
Stiller praktiklærerne de rigtige spørgsmål?<br />
Er de studerendes forudsætninger tilstrækkelige forud for praktikforløb. Ser<br />
de det bare som en aktivitet, eller er det en læringsproces?<br />
Akkreditering af læreruddannelsen havde anmærkninger på kvalitetssikring af<br />
praktikken. En særlig udfordring på det område er, at man ikke kan sortere<br />
skoler fra, for der er ikke skoler nok. - Men man kan præcisere forventninger!<br />
Der kan også læres noget om robusthed på de "dårligste" skoler.<br />
●Mange af de færdiguddannedes fagkombinationer er meget vanskelige at<br />
arbejde med for skoleledelserne. Dimittenderne bør have brugbare linjefag<br />
og være fagligt kompetente.<br />
●Skoleledere har et ansvar, når lærere ikke kan komme til at undervise i deres<br />
linjefag. Mange har linjefagskompetence i efterspurgte/truede fag samtidig<br />
med at mange underviser i eksempelvis engelsk i små klasser uden kompetencen.<br />
●Hvis deregulering realiseres, skal professionshøjskolerne bestemme hvordan<br />
uddannelserne skal se ud. Der lægges op til fuldstændig frit valg af linjefag<br />
– skal vi det? Det bør diskuteres!<br />
●I <strong>UCC</strong> har vi to læreruddannelser som nu med den ny organisering forsigtigt<br />
skal sammentænkes. Der bør tages en åben diskussion om, hvad der er behov<br />
for og hvordan det kan gribes an.<br />
●Praksischok. De studerende skal opleve forskellige skolemiljøer, men det er<br />
en udfordring at sikre, at praktikvejledning varetages kompetent.<br />
● Livslang læring er blevet et buzz word. Det uddannelse ikke kan er at tage<br />
vare på, er den virkelige oplevelse ved at være lærer. Der kan gives værktøjer<br />
som nogle kan bruge, andre ikke. Måske skal den studerende prøve noget<br />
mere "råt" for at blive rustet til fremtiden.<br />
Side 3 af 5
Dagsorden <strong>Referat</strong><br />
●Praksischok som begreb skal anerkendes, men det bør ikke italesættes<br />
igennem hele uddannelsen. Det handler om relationer mellem mennesker.<br />
Man kan ikke forberede den studerende på alt, der kan ske.<br />
● Samspillet mellem skolen og læreruddannelsen er rigtig. Det må løses i<br />
samarbejde med DLF.<br />
●De studerende bør have bedre faglige forudsætninger til at kunne undervise<br />
i fag, der ikke er deres linjefag. Alternativet kan være "planøkonomisk" styring.<br />
●Til spørgsmålet: Hvad skal læreruddannelsen kunne, som den ikke kan i dag!<br />
Den skal kunne mindre! førstehjælp, sexualundervisning, sundhed og ernæring.<br />
Tænk i at grunduddannelsen skal kunne nogle ting, ikke nødvendigvis<br />
specialpædagogik. Hvad kan man placere på efter- og videreuddannelse?<br />
●Studerende har oplevet i praktikken, at der er så store udfordringer på specialpædagogikområdet,<br />
at de føler det nødvendigt at tage det fag.<br />
●Den studerendes mål bør tydeliggøres. Udviklingsplan for den enkelte studerende<br />
kunne være en ide. Nogle er fagligt stærkt funderede, gode organisatorer<br />
m.v. De skal ikke nødvendigvis arbejde med det samme i deres uddannelse<br />
og i praktikken. De behøver ikke at besøge "gode" skoler, men de<br />
skal møde dygtige lærere.<br />
●Det er vigtigt, at man som lærer i grundskolen forholder sig til, hvad det er<br />
for en viden, man formidler. Det bør ikke være paratviden, man har tilegnet<br />
sig. Det er den refleksive viden, der er vigtig. Det at kunne reflektere over egne<br />
kvalifikationer. Praktikken kunne være individualiserende. De studerende<br />
kunne udarbejde rapport over eget forløb/præstation.<br />
●Jfr. konference med Stefan Hofman – den kritiske refleksion – nødvendig<br />
hvis forskning skal bringes tættere på læreruddannelsen.<br />
●Det bør anerkendes, at det er ok at stille et godt spørgsmål, der ikke kan besvares<br />
her og nu. Der findes for mange konkrete svar på for få spørgsmål.<br />
●Refleksion stiller store krav til uddannelse og redskaber. Ved drøftelser med<br />
skoleledere opleves ofte, at de studerende kommer ud og er for lidt forberedte<br />
på det, de kommer ud til. Bevidstgør dem til at vide, hvad de selv vil<br />
opnå med uddannelsen / praktikken.<br />
●I NY vurderes den studerende på robusthed; hvad ser du? Hvad tænker du?<br />
Hvad vil du gøre?<br />
●Ved medarbejderudviklingssamtaler på læreruddannelsen kan man mærke<br />
presset på undervisernes kompetencer til at individualisere.<br />
Side 4 af 5
Dagsorden <strong>Referat</strong><br />
4. Eventuelt -<br />
●Præciser forventninger og hvilke kompetencer der skal være til stede. Tydeliggør<br />
for de studerende. Kunne der defineres et antal kompetencer.<br />
Udvalgets drøftelser og input bringes med videre i <strong>UCC</strong>'s arbejde med at besvare<br />
de indledende spørgsmål til udvikling af uddannelse og partnerskabsaftaler.<br />
Side 5 af 5