4000 gravide gør verden klogere på influenza A - Aarhus ...
4000 gravide gør verden klogere på influenza A - Aarhus ...
4000 gravide gør verden klogere på influenza A - Aarhus ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
dforsk<br />
OM fOrskning <strong>på</strong> århus universitetshOspital<br />
<strong>4000</strong> <strong>gravide</strong> <strong>gør</strong><br />
<strong>verden</strong> <strong>klogere</strong> <strong>på</strong><br />
<strong>influenza</strong> A<br />
TEMA<br />
EchoClip, flip-sonde, pilledispenser,<br />
intelligente kanyler og lagner...<br />
Resultaterne er mange, når ideer og<br />
forskning bliver til gavn<br />
udforsk · 1<br />
2. halvår 2009
udforsk<br />
Århus Univer si tets hospital<br />
Århus Univer si tets hospital er et samarbejde mellem<br />
Det Sundheds viden ska b e lige Fakul tet ved <strong>Aarhus</strong><br />
Uni versi tet, Region Midtjylland, Region Nordjylland og<br />
følgende hospitaler under Århus Universitetshospital:<br />
Århus Sygehus<br />
Skejby<br />
Aalborg Sygehus,<br />
Risskov<br />
Aalborg Psykiatriske Sygehus<br />
Børne- og Ung doms psykiatrisk Regionscenter, Risskov<br />
Redaktionsudvalg<br />
Århus Sygehus<br />
Cheflæge Anne Thomassen, (fmd. og ansvarsh. i.h.t.<br />
presseloven)<br />
Kommunikationschef Eva Bundegaard<br />
Journalist, MPH Anne Westh<br />
<strong>Aarhus</strong> Universitet<br />
Prodekan Else Tønnesen<br />
Region Midtjylland<br />
AC-fuldmægtig Mette Byrgiel Bach<br />
Skejby<br />
Informationschef Lars Elgård Pedersen<br />
Journalist Anne-Mette Siem<br />
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center<br />
Kommunikationsmedarbejder Finn Marsbøll<br />
Psykiatri og Social, Region Midtjylland<br />
Kommunikationsmedarbejder Mette Kristensen<br />
Aalborg Sygehus<br />
Kommunikationskonsulent Peter Friis Jeppesen<br />
Aalborg Psykiatriske Sygehus<br />
Projektsygeplejerske Heidi Borup<br />
Redaktør<br />
Journalist Gudrun Haller<br />
Tel: 75 75 40 11<br />
txt@ghaller.dk<br />
Øvrig henvendelse om bladet til:<br />
Århus Universitetshospital<br />
Tlf.: 87284436<br />
Lay-out<br />
Birgit Stenou<br />
Kommunikationsafdelingen,<br />
Århus Universitetshospital, Århus Sygehus<br />
Forsidefoto<br />
Ole Hein Pedersen<br />
Udgiver<br />
Århus Universitetshospital<br />
Oplag<br />
4.700<br />
Artikler må citeres med angivelse af kilde<br />
Tryk<br />
DeFacto<br />
Tryksagen kan genbruges<br />
2 · udforsk<br />
Efter otte år med AUH Forskning og Klinik har vi fundet tiden moden til en fornyelse af<br />
bladet.<br />
Det er blevet til det blad, du sidder med nu. Dengang som nu er formålet at sætte<br />
fokus <strong>på</strong> nogle af de resultater, der kommer ud af forskningen <strong>på</strong> Århus Universitetshospital<br />
og vise, hvordan disse resultater omsættes til gavn for patienterne.<br />
UDFORSK er det nye navn <strong>på</strong> dette blad – med god grund:<br />
Videnskabsmænd har altid været draget af at udforske vores univers og dets love. De<br />
har dog ikke altid gjort klogt i eller ønsket at bringe resultaterne ud til andres kendskab.<br />
Galileo Galilei blev idømt livsvarigt fængsel og måtte afsværge sine observationer<br />
af jordens bevægelser om solen. Isaac Newton opfandt differentialregningen og<br />
grundlagde spektroskopien, men fortalte det først til andre 27-30 år senere. Han måtte<br />
presses til at skrive sit berømte værk ”Principia”, og valgte at <strong>gør</strong>e det i et utilgæn-<br />
geligt sprog. Han ville ikke plages af matematiske<br />
”undermålere”. Astronomen Halley betalte for<br />
udgivelsen af egen lomme, da hverken Newton, Universitetet<br />
eller Royal Society ville ofre penge <strong>på</strong> dette!<br />
Anne Thomassen<br />
Cheflæge<br />
Århus Sygehus<br />
Forsk<br />
– og ud med resultaterne –<br />
til gavn!<br />
Klinisk forskning fører<br />
ofte til bedre, nemmere<br />
eller billigere behandling<br />
af en sygdom<br />
Nutidens forskere er stadig draget af at udforske<br />
nye sammenhænge og afprøve nye muligheder. De<br />
brænder også for at offentlig<strong>gør</strong>e resultaterne, men<br />
må undertiden tøve lidt. Såfremt de har gjort en opfindelse, skal den nemlig anmeldes<br />
til arbejdsgiveren, som vurderer nyhedsværdi, nytte og mulighed for kommercialisering<br />
inden offentlig<strong>gør</strong>else. Det kan føre til patentering og senere salg af patent eller<br />
licens for at nyttig<strong>gør</strong>e opfindelsen – en lang proces for et brugbart produkt.<br />
Vejen fra forskning til anvendelse kan også være kort. Klinisk forskning fører ofte til<br />
bedre, nemmere eller billigere behandling af en sygdom. Undertiden allerede under<br />
forskningsprojektets gennemførelse. Men offentlig<strong>gør</strong>else og anden formidling er<br />
nødvendig for at sprede den nye løsning til andre hospitaler og lande. Den endelige<br />
nytteværdi øges også hvis brugerne, f.eks. lægerne, inddrages i udvikling af nyt behandlingsudstyr,<br />
der undertiden straks produceres af opfinderen/brugeren.<br />
Dette blad illustrerer mange veje fra forskning til gavn. Udforsk det!
4 Vil skaffe viden om graviditet og <strong>influenza</strong> A<br />
Overlæge Rikke Bek Helmig forsker i <strong>influenza</strong> A’s<br />
betydning for den <strong>gravide</strong> og barnet<br />
8 MR-scanninger er en dansk eksportsucces<br />
Professor Leif Østergaards metoder viser, om der kan<br />
reddes hjernevæv efter en blodprop i hjernen<br />
10 Fokus <strong>på</strong> akutte patienter<br />
Danmarks første center for forskning i akutmedicin er i<br />
gang<br />
12 TEMA: Forskning Til gAvn<br />
14 Håndværkeren og ortopædkirurgen<br />
Ortopædkirurg Kjeld Søballe har opfundet et instrument,<br />
som <strong>gør</strong> hofteoperationer nemmere<br />
16 Fra ide til børsnoteret selskab?<br />
Technology Transfer Office undersøger om ideerne er<br />
bæredygtige og kan opnå patent<br />
18 Læger og ingeniører i et stærkt makkerskab<br />
I T-forskning <strong>på</strong> Århus Universitetshospital, Skejby<br />
udvikles løbende nyt effektivt udstyr<br />
22 Den irsk-danske sonde<br />
Samarbejde <strong>på</strong> tværs af landegrænser førte til udvikling<br />
af en særlig målesonde<br />
26 Lille clips med stor betydning<br />
I Aalborg har to hjertekirurger gjort en revolutionerende<br />
opfindelse af en lille clips<br />
28 Børns uforklarlige smerter<br />
Læge Charlotte Ulrikka Rask har fundet ny viden, som<br />
hun nu deler med praktiserende læger<br />
29 Nye forskningsresultater<br />
36 Sammenhæng mellem virus og psykisk sygdom?<br />
Ph.d.-projekt undersøger, om der er en sammenhæng<br />
mellem virus og psykisk sygdom<br />
40 Forskningsresultater i gang<br />
42 Kort nyt<br />
Bagside<br />
Forskerportræt: Ebba Nexø<br />
TEMA: Forskning til gavn<br />
„Jeg havde overhovedet<br />
ikke mærket<br />
blodproppen komme“<br />
Hjulpet af nyeste forskning<br />
6<br />
Indhold<br />
”Det vil ikke klinge<br />
godt i folks ører, hvis<br />
de får at vide, at de<br />
skal smøre en creme<br />
med en komponent<br />
fra HIV-virus <strong>på</strong><br />
huden”<br />
Dødelig virus kan <strong>gør</strong>e nytte<br />
24<br />
Jette Kjølby Bohn<br />
var en halv time<br />
fra et liv i kørestol.<br />
udforsk · 3
Gravide giver ny viden<br />
Århus Universitetshospital, Skejby<br />
udnytter unik mulighed for med et<br />
tværfagligt forskningsprojekt at se<br />
nærmere <strong>på</strong> betydningen af <strong>influenza</strong><br />
A (H1N1) for den <strong>gravide</strong> kvinde<br />
og hendes barn.<br />
Af Gudrun Haller Foto Ole Hein Pedersen<br />
På Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y,<br />
Århus Universitetshospital, Skejby beder<br />
man alle de <strong>gravide</strong>, man er i kontakt<br />
med, om at være med i et splinternyt<br />
Overlæge Rikke Bek Helmig tager<br />
blandt andet blodprøver fra moderkager<br />
som led i forskningsprojektet<br />
4 · udforsk<br />
forskningsprojekt, der skal belyse betydningen<br />
af pandemisk <strong>influenza</strong> A (H1N1)<br />
under graviditet, fødsel og hos det nyfødte<br />
barn.<br />
Ambitionen er at skaffe sig en viden<br />
om graviditet og <strong>influenza</strong> A, som man<br />
mangler i dag, fortæller leder af forskningsprojektet<br />
overlæge Rikke Bek<br />
Helmig.<br />
– Kombinationen af de gode danske<br />
databaser og de oplysninger, vi vil få<br />
ud af projektet, skulle gerne skaffe os<br />
noget validt, som er interessant <strong>på</strong><br />
<strong>verden</strong>splan, siger forsøgslederen, der<br />
blandt andet gerne vil kunne svare <strong>på</strong>,<br />
om det er <strong>influenza</strong>en i sig selv eller den<br />
høje feber, der følger med, der kan have<br />
konsekvenser for nogle <strong>gravide</strong> og deres<br />
børn.<br />
Hvert år foregår der ca. 5000 fødsler<br />
<strong>på</strong> Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling<br />
Y. På et givent tidspunkt af året er man<br />
i kontakt med ca. 2500 <strong>gravide</strong>, som er<br />
imellem uge 12 og uge 38 i deres graviditet.<br />
Derudover indskrives ca. 400 nye<br />
<strong>gravide</strong> hver måned til fødsel.<br />
Spørger <strong>gravide</strong> om de vil deltage<br />
–Alle disse kvinder er pr. brev blevet<br />
informeret om, at de i følge Sundhedsstyrelsens<br />
anbefalinger skal<br />
opsøge egen læge for at få<br />
foretaget podning fra svælget<br />
og begynde antiviral<br />
behandling med tablet<br />
Tamiflu, hvis de opfylder<br />
kriterierne for<br />
<strong>influenza</strong> sygdom,<br />
som er feber over<br />
38 grader, mu-<br />
skelsmerter og luftvejssymptomer. Men<br />
samtidig spørger vi så, om de vil deltage<br />
i vores projekt, fortæller overlæge Rikke<br />
Bek Helmig.<br />
– Vi spørger om tilladelse til at tage<br />
en blodprøve fra moderkagen efter<br />
barnets fødsel. Desuden beder vi om<br />
en blodprøve fra kvinderne taget 2-3<br />
døgn efter fødslen i forbindelse med, at<br />
der tages en hælprøve (PKU) <strong>på</strong> barnet.<br />
Serum fra disse blodprøver vil senere<br />
blive undersøgt <strong>på</strong> virologisk afdeling,<br />
Statens seruminstitut (SSI), København<br />
for antistoffer imod <strong>influenza</strong> A.<br />
Sideløbende er vi i gang med en spørgeskemaundersøgelse<br />
blandt de <strong>gravide</strong><br />
angående <strong>influenza</strong> sygdom, fortæller<br />
Rikke Bek Helmig. Med undersøgelsen<br />
håber hun at skaffe værdifuld viden<br />
om <strong>influenza</strong> A til gavn for <strong>gravide</strong> og<br />
behandlere her og nu – og fremover.<br />
Behov for viden om området<br />
– Der er nemlig sparsom viden om den<br />
aktuelle <strong>influenza</strong> A, idet den kun har<br />
været i omløb i kort tid. Der er en enkelt<br />
publikation fra Lancet juli 2009, som omhandler<br />
de første 34 tilfælde af <strong>influenza</strong><br />
A eller mistænkt <strong>influenza</strong> A hos <strong>gravide</strong><br />
i USA. Disse sparsomme resultater indikerer,<br />
at <strong>gravide</strong> er i mulig øget risiko for<br />
komplikationer ved pandemisk <strong>influenza</strong><br />
A og anbefaler prompte antiviral behandling<br />
ved mistænkt eller sikker <strong>influenza</strong><br />
A, oplyser Rikke Bek Helmig.<br />
Hun fortæller videre, at den eksisterende<br />
viden ellers baserer sig <strong>på</strong><br />
undersøgelser fra tidligere <strong>influenza</strong>pandemier.<br />
Der har i de seneste 100 år været<br />
tre store pandemier: Den spanske syge
om <strong>influenza</strong> A<br />
(1918-20), Asiatisk <strong>influenza</strong> (1957) og<br />
Hongkong <strong>influenza</strong> (1968).<br />
Tidligere undersøgelser har vist, at<br />
der er øget risiko for indlæggelseskrævende<br />
luftvejsinfektion i forbindelse med<br />
<strong>influenza</strong> i graviditetens 2. og 3. trimester,<br />
angiveligt både <strong>på</strong> grund af nedsat<br />
lungevolumen og ændret immunstatus<br />
hos den <strong>gravide</strong>. I forbindelse med <strong>influenza</strong><br />
pandemien i 1957 og ved sæson<strong>influenza</strong><br />
i 70’erne og 80’erne var antallet af<br />
indlagte <strong>gravide</strong> op til 3-4 gange forøget<br />
i forhold til kvinder i samme alder, som<br />
ikke var <strong>gravide</strong>. Det kan skyldes sværere<br />
sygdom hos den <strong>gravide</strong>, men det kan<br />
også blot være et udslag af, at tærsklen<br />
for indlæggelse af <strong>gravide</strong> er lavere,<br />
<strong>på</strong>peger Rikke Bek Helmig.<br />
– Der er desuden fundet øget forekomst<br />
af for tidlig fødsel under <strong>influenza</strong><br />
pandemi. Men der findes ikke sikre<br />
holdepunkter for, at <strong>influenza</strong> virus kan<br />
give misdannelser hos fosteret, men høj<br />
feber har muligvis en sådan effekt. Nogle<br />
studier har desuden foreslået en årsagssammenhæng<br />
imellem <strong>influenza</strong>sygdom<br />
i graviditeten og psykisk sygdom senere<br />
i livet.<br />
I første trimester er der angiveligt højere<br />
risiko for spontan abort ved <strong>influenza</strong><br />
sygdom, men det kan være alene <strong>på</strong> grund<br />
af febersygdom, siger Rikke Bek Helmig.<br />
Det er nogle af disse uafklarede<br />
spørgsmål det nye forskningsprojekt<br />
måske kan afdække. Den aktuelle undersøgelse<br />
løber frem til og med juli, når de<br />
<strong>gravide</strong>, der deltager, har født.<br />
Siden hen vil delundersøgelser<br />
komme til. Blandt andet vil børnelægerne<br />
følge de børn, hvis mødre får konstateret<br />
<strong>influenza</strong>.<br />
Forskningsprojekt godkendt<br />
<strong>på</strong> rekordtid<br />
Sædvanligvis kan det tage længere tid at få godkendt et forskningsprojekt<br />
af Videnskabsetisk Komite. Men da komiteen fik ansøgningen<br />
fra overlæge Rikke Bek Helmig, Århus Universitetshospital,<br />
Skejby, om et projekt, der skulle undersøge betydningen af<br />
pandemisk <strong>influenza</strong> A (H1N1) for graviditet, fødsel og det nyfødte<br />
barn, handlede komiteen hurtigt.<br />
– Forskningsprojektet blev sat i gang <strong>på</strong> rekordtid, og det skyldes<br />
stor velvilje fra mange parter, fortæller forsøgsansvarlig Rikke<br />
Bek Helmig.<br />
– Vi begyndte kolleger imellem at tale om et eventuelt projekt<br />
i august og skrev så anmeldelse til Videnskabsetisk Komite Region<br />
Midtjylland ved formand, overlæge, dr. med. Hanne Berg Ravn.<br />
Hun forstod straks, at hvis det skulle være, så skulle det være<br />
NU, og ikke om et halvt år. Så så snart projektbeskrivelse og protokol<br />
var sendt ind, blev der som noget ekstremt sjældent kaldt ind<br />
til telefonmøde i komiteen med henblik <strong>på</strong> hurtig sagsbehandling.<br />
– Projektet blev efter enkelte ændringer godkendt, og den 15.<br />
september kunne vi sende breve ud til de første 2500 <strong>gravide</strong>, der<br />
skal indgå i projektet. Det er skønt, at det kunne lade sig <strong>gør</strong>e,<br />
siger en tilfreds Rikke Bek Helmig.<br />
Forskningsprojektet er et samarbejde mellem følgende<br />
afdelinger <strong>på</strong> Århus Universitetshospital, Skejby: Gynækologisk-<br />
Obstetrisk Afdeling Y, Pædiatrisk Afdeling A, Infektionsmedicinsk<br />
Afdeling Q og Klinisk Immunologisk Afdeling samt Virologisk<br />
Afdeling, Statens Seruminstitut.<br />
Få mere at vide om <strong>influenza</strong> A <strong>på</strong> Region Midtjyllands hjemmeside<br />
www.rm.dk og hos Sundhedsstyrelsen <strong>på</strong> www.sundhedsstyrelsen.dk<br />
Sundhedsstyrelsens Influenza A hotline har telefonnr. 72 22 85 22<br />
udforsk · 5
Hjulpet af nyeste forskning<br />
6 · udforsk<br />
En halv time fra et liv<br />
Jette Kjølby Bohn kunne være endt med en svær<br />
hjerneskade, da hun som kun 34-årig fik en<br />
blodprop i hjernen. Men takket være de nyeste<br />
behandlingsteknikker er hun sluppet med et lille<br />
handicap.<br />
Af Anne Westh Foto Helene Bagger<br />
De fire store hunde Bonni, Blackie, Balderine og Baronessen<br />
hopper op og ned ad havelågen, da vi ankommer til det<br />
hvidkalkede hus i Hammershøj mellem Randers og Viborg.<br />
Jette skænder hjemmevant <strong>på</strong> den mest ivrige af hundene.<br />
– Hold så op, Balderine.<br />
Lidt halten <strong>på</strong> det ene ben er eneste synlige tegn <strong>på</strong> den<br />
søndag nat i marts, som ændrede Jettes liv. Den nat, hvor hun<br />
uden varsel fik en blodprop i hjernen.<br />
et energiBundt<br />
Jette Kjølby Bohn havde ellers altid været en energisk pige, der<br />
aldrig fejlede noget. Hun passede sit arbejde som maler. Hun<br />
passede huset og de to børn – Charlotte <strong>på</strong> 13 og Casper <strong>på</strong> 11 år.<br />
Og hun passede familiens mange dyr, som både tæller hunde,<br />
fugle, fisk og marsvin. Hun kunne aldrig sidde stille. Altid<br />
skulle hun være i gang med et eller andet.<br />
Den søndag nat i marts ville hun bare i seng for at sove, så<br />
hun kunne blive frisk til at komme <strong>på</strong> arbejde næste dag.<br />
Men midt om natten vågnede hendes mand Michael ved, at<br />
Jette lå og slog med den ene arm og talte i vildelse. Først troede<br />
han, at hun drømte. Men han kunne ikke vække hende. Han<br />
prøvede igen, men så begyndte hun at kaste op.<br />
– Til sidst gik det op for mig, at et eller andet måtte være<br />
helt galt. Og så ringede jeg til vagtlægen, fortæller Michael.<br />
Behandling i amBulancen<br />
Vagtlægen sendte hurtigt en ambulance ud til hjemmet i Hammershøj,<br />
og Jette blev kørt til Viborg Sygehus. Her konstaterede
i kørestol…<br />
de med en CT-scanner, at hun havde en blodprop i et af de store<br />
kar i hjernen. Nu skulle der handles hurtigt, for der var allerede<br />
gået livsvigtige timer, siden Jette fik blodproppen.<br />
Hun blev straks sendt i en ambulance til Århus Sygehus,<br />
men allerede undervejs begyndte lægerne at give Jette den<br />
behandling, man kalder trombolyse – d.v.s. en medicin, der opløser<br />
blodproppen. Da Jette ankom til Århus Sygehus, blev hun<br />
atter scannet. Denne gang med en MR-scanner, som er mere<br />
detaljeret end en CT-scanner.<br />
Her stod det klart, at man var nødt til at foretage en operation<br />
<strong>på</strong> Jette i forsøget <strong>på</strong> at få blodproppen ud – en såkaldt<br />
trombektomi. Lægerne førte et millimetertyndt kateter gennem<br />
Jettes lyske op til blodkarrene i hjernen, og her lykkedes det<br />
med en lille lasso at fange blodproppen og trække den ud.<br />
Efter fire og en halv time havde lægerne genoprettet blodfor-<br />
syningen til Jettes hjerne. Var behandlingen kommet i gang blot<br />
en halv time senere, var Jette endt med en svær hjerneskade.<br />
vågnede førSt efter flere dage<br />
Men alt dette husker Jette intet af. Hun bare sov og sov. Og<br />
husker først, da hun tre dage senere sad op i hospitalssengen og<br />
fik besøg af sine børn.<br />
– Jeg havde overhovedet ikke mærket blodproppen komme.<br />
Og da jeg vågnede, sagde jeg godmorgen akkurat som om jeg<br />
skulle af sted <strong>på</strong> arbejde, fortæller Jette.<br />
Da hun vågnede, var hun helt lam i højre side og kunne<br />
stort set ingenting selv. Efter at have ligget <strong>på</strong> Århus Sygehus<br />
og Regionshospitalet Viborg i nogle uger, kom hun til genoptræning<br />
<strong>på</strong> Regionshospitalet i Skive. Og her stod den <strong>på</strong> hård<br />
genoptræning. Både fysisk træning, fysioterapi, ergoterapi ><br />
udforsk · 7
Hjulpet af nyeste forskning<br />
8 · udforsk<br />
og talepædagog. Og da Jette blev udskrevet fra Skive lidt over<br />
en måned efter blodproppen, fortsatte samme genoptræning<br />
hjemme i lokalområdet. Og her træner Jette stadig flittigt hver<br />
tirsdag, onsdag og fredag.<br />
lang vej igen<br />
I dag er lidt halten <strong>på</strong> det ene ben eneste synlige tegn <strong>på</strong> blodproppen.<br />
Og nogle gange kan Jette få lidt besvær med at tale,<br />
hvis hun bliver træt. Men selv om Jette stort set virker u<strong>på</strong>virket,<br />
så er tilværelsen slet ikke som før i hjemmet i Hammershøj.<br />
– Folk siger til mig, at jeg har været utrolig heldig, at jeg<br />
kom så hurtigt i behandling. Og at jeg er blevet genoptrænet<br />
hurtigt. Det er også rigtigt. Men jeg orker stadig kun en lille del<br />
af de ting, jeg lavede før blodproppen.<br />
Til gengæld er der mere tid til andre ting nu. Familien er blevet<br />
bedre til at finde ud af, hvad der er vigtigt for dem. Bedre til<br />
at lade støvet i hjørnerne ligge og lave noget sammen. Og bedre<br />
til at sige nej til de ting, som de ikke har overskud til.<br />
– Blodproppen har fået mig til at tænke over dagen. Vi har<br />
det knap så stressende som før. Det har været rart for mig at<br />
kunne være hjemme, når børnene kommer fra skole. Og hvem<br />
ønsker ikke at kunne være mere for sine unger, siger Jette.<br />
tilBage <strong>på</strong> arBejde<br />
Næste store udfordring bliver at skulle begynde <strong>på</strong> arbejdet som<br />
maler igen. Men bare det at skulle tage bilen og køre de 25 km til<br />
arbejdet er en overvindelse. Kollegerne har været søde og forstående,<br />
da Jette blev syg, men mester har haft svært ved at forstå, at<br />
det kan tage så lang tid at komme sig over en blodprop i hjernen.<br />
– Mester mente godt, at jeg kunne begynde <strong>på</strong> arbejde igen<br />
efter tre uger.<br />
Men mester blev <strong>klogere</strong>. Indtil videre har han undværet<br />
Jette i seks måneder. Men nu synes Jette også, at hun er ved at<br />
være klar til at komme i gang igen. Og Jettes ergoterapeut er<br />
netop gået i gang med at undersøge, hvordan hun kan vende<br />
tilbage <strong>på</strong> arbejdsmarkedet.<br />
– Jeg vil i gang som maler igen. De kan lige vove <strong>på</strong> andet.<br />
Og jeg satser <strong>på</strong>, at det kan blive i næste måned.<br />
Professor Leif Østergaard har udviklet de metoder,<br />
som bruges til at MR-scanne patienter med en<br />
blodprop i hjernen. Nu er metoderne <strong>på</strong> vej til at<br />
blive udbredt i hele <strong>verden</strong>.<br />
MR-scanninger<br />
Af Anne Westh Foto Helene Bagger<br />
Det startede som en idé i Leif Østergaards<br />
hoved, da han var ph.d.-studerende<br />
<strong>på</strong> Harvard Medical School i USA. For<br />
hvordan kunne man måle blodgennemstrømningen<br />
i hjernen? Dengang var det<br />
mest et matematisk og statistisk problem,<br />
som Leif Østergaard tumlede med. Men<br />
senere prøvede han teknikken af <strong>på</strong> data<br />
fra patienter i USA og herhjemme. Og her<br />
viste det sig, at den var meget velegnet<br />
til at forudsige hvilke områder af vævet<br />
i hjernen, der var i fare for at dø hos<br />
patienter med en blodprop i hjernen.<br />
Det er efterhånden over 10 år siden,<br />
at Leif Østergaard sad som ph.d.-studerende<br />
<strong>på</strong> Harvard Medical School. I dag<br />
er han professor og leder af en stor hjerneforskningsgruppe<br />
<strong>på</strong> Århus Sygehus<br />
(CFIN – Center of Functionally Integrative<br />
Neuroscience). Men hans idéer lever<br />
videre og har vist sig at få meget direkte<br />
betydning for de patienter, som skal<br />
behandles for en blodprop i hjernen. For<br />
i dag er hans MR-scanninger en fast del<br />
af behandlingen, når patienter med en<br />
blodprop i hjernen bliver bragt ind <strong>på</strong><br />
Århus Sygehus.<br />
– Da man begyndte at indføre trombolyse-behandling<br />
(blodpropopløsende<br />
medicin, red.), handlede man nok en<br />
smule i blinde. Man udelukkede kun, at<br />
patienten havde en blødning i hjernen,<br />
som behandlingen kunne forværre, siger<br />
Leif Østergaard.<br />
– Med de nye MR-teknikker blev det<br />
muligt at se, om der rent faktisk var noget<br />
væv at redde i hjernen, hvis man havde<br />
fået en blodprop. Man kunne se, hvad
er en dansk eksportsucces<br />
der var dødt, og hvad der var i fare for<br />
at dø. Og <strong>på</strong> den baggrund kunne man<br />
behandle patienter individuelt.<br />
Senere udførte Leif Østergaard<br />
videnskabelige studier i samarbejde<br />
med Grethe Andersen fra Neurologisk<br />
Afd. F <strong>på</strong> Århus Sygehus, som viste, at<br />
anvendelsen af MR-teknikkerne markant<br />
forbedrede behandlingen af blodpropper<br />
i hjernen.<br />
ekSpertiSe <strong>på</strong> århuS SygehuS<br />
Århus Sygehus er det eneste sted i Danmark,<br />
hvor MR-scanninger bruges som en<br />
fast del af behandlingen ved blodpropper<br />
i hjernen.<br />
– Det kræver en særlig ekspertise,<br />
fordi man skal kunne køre akutte MRscanninger<br />
dag og nat. Her er Århus Sygehus<br />
lidt speciel, fordi alt personale <strong>på</strong> den<br />
neuroradiologiske afdeling er uddannet<br />
til at kunne udføre disse undersøgelser.<br />
Men andre steder i <strong>verden</strong> har man<br />
også opdaget fordelen ved at kunne MRscanne<br />
patienter med blodpropper i hjernen.<br />
Så Leif Østergaards metoder bruges i<br />
dag i USA, Tyskland, Frankrig, Spanien og<br />
Japan. Og gennem et EU-projekt og oprettelsen<br />
af et firma er det nu meningen, at<br />
metoderne skal udbredes til hele <strong>verden</strong>.<br />
– Vi har udviklet software til MRscanningerne,<br />
som har indbygget meget<br />
af den viden, vi har opnået gennem vores<br />
arbejde <strong>på</strong> dette felt. Det skal hjælpe<br />
læger rundt omkring til at bruge metoderne,<br />
selv om man ikke har ekspertisen<br />
opbygget lokalt.<br />
Successen med MRscanninger breder sig – både <strong>på</strong><br />
Århus Sygehus og ude i den store <strong>verden</strong>. Her står<br />
professor Leif Østergaard i kælderen under Århus<br />
Sygehus, hvor der snart vil blive installeret en ny<br />
MRscanner, som bl.a. skal bruges til at behandle<br />
patienter med en blodprop i hjernen<br />
udforsk · 9
10 · udforsk<br />
Af Gudrun Haller Foto Helene Bagger<br />
Danmark har grundlaget for at skabe<br />
værdifuld forskning i akutmedicin. Alligevel<br />
er de øvrige skandinaviske lande<br />
og USA længere fremme, når det gælder<br />
forskning omkring akutte patienter. Men<br />
nu sker der for alvor noget herhjemme,<br />
idet flere universitetshospitaler barsler<br />
med selvstændige forskningsenheder <strong>på</strong><br />
området.<br />
Århus Universitetshospital etablerede<br />
sit Center for Akutforskning i maj i år.<br />
Akutforskning er et nyt klinisk<br />
forskningsfelt, som spænder over hele<br />
forløbet fra et menneske bliver syg,<br />
og der bliver ringet til vagtlægen, over<br />
indlæggelsen og til patienten er ude af<br />
sygehuset igen.<br />
Fokus <strong>på</strong><br />
Akutte<br />
pAtienter<br />
– Det er et område, hvor der gennem<br />
flere år er bedrevet glimrende forskning<br />
<strong>på</strong> Århus Universitetshospital, men nu<br />
får området sit eget forskningscenter,<br />
og det er af af<strong>gør</strong>ende betydning, siger<br />
afdelingslæge, ph.d. Troels Krarup<br />
Hansen, der er ansat som forskningsleder<br />
og nu har travlt med opbygningen af<br />
centret.<br />
– Det gælder om at skabe rammerne<br />
og mulighederne, for forskerne har vi,<br />
konstaterer han.<br />
De to første forskningsårsstuderende<br />
blev tilknyttet i august i år i samarbejde<br />
med Harvard Medical School, og den<br />
første ph.d.-studerende kom til i oktober.<br />
Herudover tilknyttes en lang række<br />
Danmarks første center for<br />
forskning i akutmedicin er<br />
kommet godt fra start<br />
eksisterende og planlagte tværgående<br />
projekter til centret, der baserer sig <strong>på</strong><br />
et tæt samarbejde med en lang stribe<br />
kliniske afdelinger og forskningsenheder<br />
<strong>på</strong> Århus Universitetshospital.<br />
forSkning Sammen med akutmodtagelSe<br />
Det nye forskningscenter har i øjeblikket<br />
til huse i et kontor <strong>på</strong> 3. sal hos Medicinsk<br />
Endokrinologisk Afdeling M <strong>på</strong> Århus Sygehus,<br />
men Troels Krarup Hansen håber<br />
hurtigt at få lokaler i tilknytning til Den<br />
fælles Akutmodtagelse <strong>på</strong> Århus Sygehus<br />
og senere midt i Akutcentret <strong>på</strong> Det Nye<br />
Universitetshospital i Skejby. Her er det –
Forskningsleder afdelingslæge, ph.d. Troels Krarup Hansen<br />
sammen med Julie Mackenhauer, som er forskningsårsstuderende<br />
ved Center for Akutforskning og Harvard Medical<br />
School, Boston<br />
med forskningslederens ord – vigtigt at få<br />
videnskabsånden ind fra starten.<br />
Formålet med at etablere Center<br />
for Akutforskning er at opnå en bedre<br />
behandling af akutte patienter, og Troels<br />
Krarup Hansen finder, at det er af vital<br />
betydning, at centret ligger i tilknytning<br />
til Akutmodtagelsen.<br />
– Centret skal jo bidrage med forskning<br />
i alle led af det akutte patientforløb,<br />
og det <strong>gør</strong> vi bedst ved at være en del af<br />
helheden, <strong>på</strong>peger forskningslederen.<br />
Han er nu i gang med at opbygge en<br />
forskningsbiobank, hvor grundlaget skal<br />
være en blodprøve af hver eneste akutte<br />
patient, så materialet er der til at bedrive<br />
forskning. Desuden skal der opbygges en<br />
akutdatabase, som kan opsamle og levere<br />
de nødvendige data om akutte patienter<br />
vedrørende blodtryk, puls og temperatur<br />
under den præhospitale fase og ved selve<br />
indlæggelsen.<br />
Med disse grundpiller <strong>på</strong> plads skal<br />
der forskes i fremrykket diagnostik og<br />
behandling og i patientsikkerhed.<br />
Center for Akutforskning vil satse<br />
<strong>på</strong> forskning i den præhospitale indsats<br />
for at bidrage til, at tiden i ambulancen<br />
kan blive anvendt næsten lige så effektivt<br />
som tiden efter ankomst til sygehuset.<br />
Det handler om fremskudt diagnostik og<br />
behandling, hvor der tages hjertekardiogram<br />
og blodprøver, som kan analyseres<br />
allerede i ambulancen. Vi skal finde ud<br />
af, hvordan vi bedst får styr <strong>på</strong> patienten<br />
inden for de første timer ved at få<br />
analyseapparatet helt frem i døren, siger<br />
Troels Krarup Hansen.<br />
Desuden skal der forskes i, hvordan<br />
data bedst følger patienten, så man kan<br />
fjerne de risici for tab af data, der er,<br />
når patienter flyttes mellem forskellige<br />
afdelinger.<br />
udtryktTove<br />
Nilsson, cheflæge,<br />
Aalborg Sygehus<br />
Fra ”Amtssygehus” til Universitetshospital<br />
Aalborg Sygehus har i mange år indtaget en særlig position. Frem til<br />
2003 var sygehuset ikke et universitetshospital, og alligevel – bl.a.<br />
ved at varetage en række landsdelsfunktioner og en pæn forskningsproduktion<br />
– var det heller ikke et centralsygehus. I 1998 indgik Århus<br />
og Nordjyllands amter og <strong>Aarhus</strong> Universitet aftale om, at Aalborg Sygehus<br />
inden for 5 år kunne blive en del af Århus Univer sitetshospital.<br />
Det skete 1. januar 2003.<br />
At gå vejen fra amtssygehus til universitetshospital har budt <strong>på</strong> både<br />
barrierer, men også masser af gode oplevelser. Spektret er bredt,<br />
strækkende sig fra negative holdninger, animositet, ringe engagement<br />
over manglende økonomi, humane ressourcer, trange fysiske<br />
rammer til stort engagement, opbakning, anerkendelse og målopfølgelser<br />
<strong>på</strong> mange områder.<br />
Fra 2001, hvor der blev fokuseret og arbejdet målrettet for at opnå<br />
status som universitetshospital, oplevede vi blandt sygehusets<br />
ledere, de dengang relativt få professorer, kliniske lektorer og øvrige<br />
medarbejdere et stort engagement og en tro <strong>på</strong>, at planen skulle<br />
lykkes. Den store, politiske velvilje de første år var med til at sikre en<br />
nødvendig økonomi til forskning og udvikling, bl.a. til etablering af<br />
Forskningens Hus og oprettelse af forskningsstillinger. Samarbejdet<br />
mellem den sydlige og nordlige del af universitetshospitalet bød indledningsvis<br />
<strong>på</strong> udfordringer – berettiget eller uberettiget opfattede<br />
mange afdelingsledelser i Aalborg sig som ”lillebror”. Det seneste<br />
samarbejde i forbindelse med specialeplanlægningen og ansøgningen<br />
til Sundhedsstyrelsen har imidlertid vist, at de nødvendige drøftelser<br />
kan holdes <strong>på</strong> et professionelt plan, og der er vilje og forståelse<br />
fra begge sider for nødvendigheden af et godt samarbejde.<br />
I 2005 blev det besluttet, at Aalborg Sygehus kunne varetage 8. til 12.<br />
semesters undervisning og eksamination, og i 2009 fik de første kandidateksamen<br />
i Aalborg. Det har været motiverende for de kli niske<br />
afdelinger, lektorer og professorer at varetage kandidat uddannelsen,<br />
og for Sygehuset/Regionen har det vist sig at være en god investering<br />
i en fremtidig rekruttering af læger. Desværre har Universitetet ikke<br />
beføjelse til at anvise studerende ”udda r uddannelsespladser stiger i<br />
takt med, at optaget ved <strong>Aarhus</strong> Universitet øges.<br />
God og fokuseret forskningsledelse har betydet, at Aalborg Sygehus<br />
siden 2000 har tredoblet såvel den videnskabelige produktion, som<br />
den eksterne finansiering, der er rekrutteret forskningsaktive personer<br />
og lysten til at forske er tændt og iværksat blandt mange allerede<br />
ansatte og <strong>på</strong> tværs af specialer og faggrænser.<br />
udforsk · 11
Forskning til<br />
gavn<br />
TEMA<br />
12 · udforsk<br />
Der forskes i alle hjørner af Århus Universitetshospital. Lige fra store<br />
komplekse forskningsprojekter, der er mange år undervejs, til små<br />
projekter, hvor et øjebliks undren kan omsættes til en hurtig ide.<br />
Klinisk forskning har den fornemme opgave, at den skal komme patienterne<br />
til gavn, og det er der talrige eksempler <strong>på</strong> den <strong>gør</strong>. Hele tiden.<br />
Ideerne og opdagelserne bliver ofte til i samarbejde og samspil med<br />
andre <strong>på</strong> tværs af fag, specialer og lande, men også blandt kolleger, der<br />
finder, at dette og hint må kunne <strong>gør</strong>es bedre og mere effektivt.<br />
Alt sammen fører det til udvikling af nyt udstyr, nye teknikker og ny<br />
medicin til gavn for patienterne. >
udforsk · 13
TEMA: Forskning til gavn<br />
14 · udforsk<br />
Håndværkeren<br />
Kjeld Søballes fortid som tømrer følger<br />
ham i jobbet som ortopædkirurg. Den<br />
har også hjulpet ham i forskningen,<br />
blandt andet i udviklingen af Søballes<br />
Instrument, som <strong>gør</strong> hofteoperationer<br />
nemmere og hurtigere.
Af Vibeke Uldall Harder Foto Ole Hein Pedersen<br />
– Det var faktisk meningen, at jeg skulle<br />
have overtaget min fars tømrerfirma,<br />
fortæller Kjeld Søballe. Men sådan gik<br />
det ikke. Godt nok arbejdede han som<br />
tømrer i to år, men i dag er 55-årige Kjeld<br />
Søballe professor og overlæge ved Århus<br />
Universitetshospital, Århus Sygehus. Alligevel<br />
er der paralleller at spore mellem<br />
tømrerarbejdet og jobbet som ortopædkirurg,<br />
hvor der også ofte bruges både hammer<br />
og mejsel.<br />
– Jeg valgte ortopædkirurgi netop<br />
fordi, jeg også havde en interesse i det<br />
håndværksmæssige, fortæller Kjeld<br />
Søballe.<br />
forSkning fangede intereSSen<br />
Kjeld Søballes forskerkarriere begyndte,<br />
da han skulle forberede sig <strong>på</strong> sit speciale<br />
i ortopædkirurgi. Der blev ikke<br />
uddannet ret mange ortopædkirurger,<br />
og der var konkurrence om pladserne.<br />
Og det var et krav, at man havde fået<br />
publiceret nogle artikler. Så Kjeld Søballe<br />
kløede <strong>på</strong>.<br />
– Forskningen fangede hurtigt min<br />
interesse. Jeg syntes især, det var sjovt at<br />
arbejde med forsøgsdyr, og jeg udviklede<br />
blandt andet en ny model, som kunne<br />
! Flest kvinder opereres for hoftedysplasi<br />
Hoftedysplasi er en medfødt tilstand, som rammer mellem 5 og 10% af befolkningen.<br />
Den viser sig oftest i 20-40-årsalderen, og 80% af de opererede er kvinder.<br />
Hoftedysplasi giver ofte invaliderende smerter, dårlig funktion af hofteleddet og medfører<br />
ofte slidgigt i hoften tidligt i livet.<br />
Patienterne kan – hvis diagnosen stilles tidligt nok, og der ikke er slidgigt – tilbydes<br />
en operation, kaldet Ganz osteotomi. Her drejes hofteledskålen, og dermed kan leddet<br />
bevares, smerterne afhjælpes og slidgigt forebygges.<br />
Operationen blev introduceret i Danmark af Kjeld Søballe i 1996.<br />
Kun ca. 50 kirurger i <strong>verden</strong> kan udføre denne operation, som nu varer ca. 1 time.<br />
og ortopædkirurgen<br />
sættes op i et hundeknæ. Ud fra den<br />
kunne vi se, hvordan en protese også<br />
ville opføre sig i et menneske, fortæller<br />
han.<br />
Slut med tidSSpilde<br />
En stor del af Kjeld Søballes forskning<br />
bærer stadig præg af, at han er meget<br />
praktisk anlagt. For eksempel er hofteoperationsinstrumentet,<br />
Søballes Instrument,<br />
et resultat af, at hoftedysplasioperationerne<br />
tog unødigt lang tid. Og så<br />
handlede det om nogle vinkler, ligesom<br />
håndværkerarbejdet også ofte <strong>gør</strong>.<br />
– Under selve operationen går jeg<br />
ind og mejsler hofteskålen fri og roterer<br />
den rundt. Tidligere måtte jeg, hver gang<br />
jeg havde roteret lidt, tage røntgenbilleder<br />
for at se, om det hele nu sad, som<br />
det skulle, forklarer han. Men al den<br />
fotografering slipper han for med det<br />
nye instrument, som monteres direkte<br />
<strong>på</strong> patientens hofte, og som kan måle de<br />
samme vinkler – men uden at han skal<br />
vente <strong>på</strong> røntgenbilleder.<br />
– Der er to vinkler, som er vigtige<br />
under denne operation – og det er dem,<br />
instrumentet lynhurtigt kan måle, fortæller<br />
Kjeld Søballe.<br />
tænker i løSninger<br />
Søballes Instrument er et typisk produkt<br />
af Kjeld Søballes forskning, hvor det<br />
sjældent er svært at se fra ideen til det<br />
færdige produkt.<br />
– Problemstillingen var jo simpel:<br />
operationen tog for lang tid. Og så er<br />
det helt uundgåeligt, at jeg begynder at<br />
tænke i alternative løsninger, siger han.<br />
– Jeg tegnede lidt i hånden til at<br />
starte med. Og da jeg havde en færdig<br />
tegning, gav jeg den til en gammel<br />
kollega, som er smed. Han fremstillede<br />
en model, og efter et par finjusteringer<br />
havde vi instrumentet klar, forklarer han.<br />
Kjeld Søballe og en ph.d.-studerende<br />
har desuden netop publiceret en videnskabelig<br />
artikel. Her testede de instrumentet<br />
kritisk og fandt en meget høj<br />
præcision af målingerne.<br />
De seneste par år har instrumentet<br />
været brugt ved samtlige hoftedysplasioperationer<br />
i Århus. Og nu er den gode<br />
idé ved at sprede sig. Således har hospitaler<br />
over det meste af Europa – og endda<br />
et enkelt i Korea og et <strong>på</strong> Filippinerne<br />
– købt instrumentet og sparer nu også<br />
værdifuld operationstid.<br />
udforsk · 15
TEMA: Forskning til gavn<br />
Cadovius bygningen i Finlandsgade i det nordlige Århus viser næsten med<br />
sin facade, at den huser folk, der kan sætte en kurs og finde vej. Og det er<br />
netop, hvad de ansatte i Technology Transfer Office kan.<br />
Af Gudrun Haller Foto Ole Hein Pedersen<br />
Technology Transfer Office hjælper med<br />
at overføre viden og ideer fra <strong>Aarhus</strong><br />
Universitet og Region Midtjylland til samfundet.<br />
Dels ved at etablere forskningssamarbejder<br />
og dels ved at søge patenter<br />
og kommercialisere opfindelser.<br />
Hvad opfindelser angår, står Technology<br />
Transfer Office for processen med at<br />
omsætte ideen i opfinderens hoved til et<br />
kommercielt produkt, der kan overføres<br />
til en virksomhed og ad den vej blive<br />
produceret og finde vej til markedet.<br />
Alle opfindelser, der <strong>gør</strong>es af ansatte<br />
ved <strong>Aarhus</strong> Universitet og Region Midtjylland<br />
skal ifølge forskerpatentloven indberettes<br />
til Technology Transfer Office,<br />
tidligere Patent- og Kontraktenheden,<br />
under <strong>Aarhus</strong> Universitet.<br />
Flemming K. Fink er direktør for<br />
Technology Transfer Office, som er sekretariat<br />
for patentudvalgene ved <strong>Aarhus</strong><br />
Universitet og Region Midtjylland. Til at<br />
hjælpe sig har han et team af jurister,<br />
udforsk · 16<br />
Fra idé til børs<br />
som Anette P. Miltoft er leder af, og et<br />
kommercialiseringsteam, der ledes af<br />
Katrine Hvid Ellegård.<br />
to måneder til at underSøge ideen<br />
Når ansatte <strong>på</strong> Århus Universitetshospital<br />
har fået en ide og indsendt indberetningsskemaet<br />
til Technology Transfer<br />
Office, har man her to måneder til at<br />
undersøge, om ideen har opfindelseshøjde,<br />
om ideen er ny, og om der<br />
er et marked.<br />
Kravet om nyhed skal opfindere<br />
være særlig opmærksomme<br />
<strong>på</strong>. Man må ikke have omtalt<br />
opfindelsen til andre end de<br />
allernærmeste arbejdskolleger<br />
– hverken <strong>på</strong> fyraftensmøder,<br />
i tidsskrifter eller i forbindelse<br />
med en eksamen.<br />
Direktør Flemming K. Fink,<br />
leder af kommercialiseringsteamet<br />
Katrine Hvid Ellegård og teamleder for jurister<br />
Anette P. Miltoft arbejder med at omsætte ideer<br />
til produkter. Men der er også behov for, at idemagerne<br />
involverer sig i processen. Det er rigtig svært at få succes,<br />
hvis opfinderen ikke selv er med i arbejdet, konstaterer de tre
noteret selskab?<br />
Når det er <strong>på</strong> plads klarlægges, hvad<br />
patentet skal dække i forhold til lignende<br />
produkter eller metoder.<br />
– Nogle opfindelser opstår i samarbejde<br />
med andre. Er det tilfældet skal<br />
samarbejdspartneren inddrages. Er<br />
samarbejdspartneren en virksomhed er<br />
der to muligheder. Virksomheden får et<br />
eventuelt patent, eller vi beholder det,<br />
og licenserer patentet til virksomheden,<br />
forklarer Flemming K. Fink.<br />
De beløb, der kommer ud af det,<br />
deles i så fald i tre lige store dele, som<br />
går til opfinderen (gruppen), afdelingen/<br />
instituttet og universitetet/regionen.<br />
patentudvalg vurderer Sagen<br />
Om der skal gås videre med en ide af<strong>gør</strong>es<br />
af patentudvalget efter indstilling fra<br />
kommercialiseringsteamet.<br />
Hvis opfindelsen ser lovende ud,<br />
overtager Universitetet / Region Midtjylland<br />
rettighederne fra opfinderen og<br />
har så pligt til at kommercialisere<br />
opfindelsen.<br />
– Ved nogle opfindelser f.eks.<br />
ny medicin er der lang vej til<br />
markedet, og der kan gå mange<br />
år og bruges mange millioner kr. før<br />
opfindelsen er i brug. Hurtigere går det,<br />
hvis det drejer sig om en ny metode til at<br />
analysere et stof og endnu hurtigere, hvis<br />
der er tale om medico teknisk udstyr,<br />
forklarer Katrine H. Ellegård.<br />
Flemming K. Fink supplerer: – Nogle<br />
gange er en opfindelse ikke umiddelbart<br />
salgbar, så kan vi arbejde <strong>på</strong> at bringe<br />
den nærmere markedet. Blandt andet<br />
har vi mulighed for at søge midler til at<br />
afprøve konceptet, eller vi kan lade ideen<br />
modne yderligere hos et venture selskab.<br />
– Technology Transfer Office har også<br />
mange værdifulde kontakter, hvor investorer<br />
og forskere kan bringes sammen.<br />
Og det kan der komme nye forskningsprojekter<br />
ud af.<br />
Et eksempel er University Technology<br />
Network, som er et samarbejde mellem<br />
Ålborg -, Syddansk- og <strong>Aarhus</strong> Universitet<br />
om præsentation af teknologier<br />
(patenterede opfindelser) til et netværk<br />
af venture firmaer, innovationsmiljøer<br />
og ikke mindst<br />
store og små<br />
firmaer, der er<br />
interesserede i<br />
at anvende opfindelser<br />
i deres<br />
forretning.<br />
! Alle opfindelser skal indberettes<br />
Ifølge Forskerpatentloven har ansatte pligt<br />
til at indberette opfindelser til arbejdsgiveren.<br />
Lovens formål er at sikre, at<br />
forskningsresultater, der er frembragt ved<br />
hjælp af offentlige midler, nyttig<strong>gør</strong>es for<br />
det danske samfund ved erhvervsmæssig<br />
udnyttelse.<br />
En opfindelse er en ide, der kan opnå patent.<br />
Det kræver, at ideen har nyhedsværdi,<br />
opfindelseshøjde og er industrielt anvendelig.<br />
Alle ansatte ved offentlige hospitaler<br />
har indberetningspligt.<br />
Opfindelser gjort af ansatte ved Århus<br />
Universitetshospital skal indberettes til<br />
Technology Transfer Office <strong>på</strong>:<br />
www.au.dk/opfind<br />
Technology Transfer Office afklarer årligt<br />
mellem 50 og 100 ideer fra ansatte <strong>på</strong><br />
<strong>Aarhus</strong> Universitet/Region Midtjylland.<br />
lang vej til BørSnoteret SelSkaB<br />
Ønsket om at forskning skal komme små<br />
danske virksomheder til gode kræver<br />
imidlertid store og ofte internationale<br />
kontakter, understreger Flemming K.<br />
Fink.<br />
– Ja, der er lang vej fra en ide <strong>på</strong><br />
universitetet til børsnoteret selskab,<br />
konstaterer Annette P. Miltoft, og når det<br />
drejer sig om nye lægemidler, er der stor<br />
risiko for investorerne, og der skal rigtig<br />
mange penge til.<br />
– Men der er også succeshistorierne<br />
som for eksempel NeuronIcon, det<br />
århusianske biotekselskab, der blev<br />
stiftet af forskere fra <strong>Aarhus</strong> Universitet,<br />
og som efter en lang proces blev solgt<br />
til Lundbeck. Her blev der i forbindelse<br />
med salget indgået en samarbejdsaftale,<br />
som sikrer fortsat grundforskning <strong>på</strong> det<br />
<strong>på</strong>gældende område.<br />
– Det er i øvrigt en af Technology<br />
Transfer Office væsentlige opgaver at<br />
sikre, at forskere, der laver opfindelser,<br />
ikke bremses inden<br />
for deres forskningsfelt.<br />
Det <strong>gør</strong> vi ved<br />
at lave aftaler, der<br />
beskytter forskeren,<br />
så han eller hun altid<br />
kan forske videre, siger<br />
Katrine Hvid Ellegård.<br />
udforsk · 17
TEMA: Forskning til gavn<br />
18 · udforsk<br />
Professor i medicoteknik Hans<br />
Nygaard (stående) sammen<br />
med et par studerende <strong>på</strong><br />
Ingeniørhøjskolen<br />
Læger og ingeniører i et<br />
Af Henrik Stanek, Stickelbergs Bureau Foto Ole Hein Pedersen Grafik Ken Kragsfeldt<br />
Det fører til nyt, effektivt udstyr, når<br />
læger og ingeniører går sammen om<br />
at udvikle teknologi til sundhedsvæsenet.<br />
Ved T-forskning <strong>på</strong> Århus<br />
Universitetshospital, Skejby arbejder<br />
flere faggrupper sammen. De har<br />
ikke mindst fokus <strong>på</strong> telemedicin,<br />
som kan behandle og overvåge patienterne<br />
i deres eget hjem.<br />
I takt med at andelen af ældre stiger,<br />
bliver der både flere med kroniske sygdomme<br />
og flere demente. Men der er ikke<br />
nok hænder til at passe dem, så regeringen<br />
har over de næste seks år afsat tre<br />
milliarder kroner til at investere i arbejdskraftbesparende<br />
teknologi.<br />
– Vi er nødt til i en vis udstrækning at<br />
benytte os af teknologi, men folk skal stadig<br />
have en værdig behandling. Det skal<br />
ikke være Big Brother, men Big Mother,<br />
siger Hans Nygaard.<br />
Han er professor i medicoteknik ved<br />
T-forskning <strong>på</strong> Skejby og er samtidig<br />
leder af Videncenter for Sundhedsteknologier<br />
i Hjemmet (SIH-centret). SIH-centret<br />
blev oprettet <strong>på</strong> Ingeniørhøjskolen<br />
i Århus i 2007. Han har således en fod i<br />
både den tekniske og i den medicinske<br />
lejr.<br />
– Læger kan nå til et vist niveau med<br />
at udvikle nye apparater og metoder,<br />
men sammen med ingeniører kan de<br />
løfte mere end dobbelt så meget. Det<br />
kræver både teknisk viden og kendskab<br />
til diagnoser, sygdomme og behandling
Forebyggelse af liggesår<br />
Hver femte patient får trykskader under indlæggelsen. I<br />
grelle tilfælde kan sårene ikke hele. Det giver ekstra indlæggelsesdage,<br />
og patienterne får en dårlig oplevelse.<br />
- Vi kan spare samfundet for millioner, hvis vi kan forebygge<br />
skaderne, siger professor Hans Nygaard.<br />
Der findes trykfølsomme lagner <strong>på</strong> markedet, men de<br />
koster op til 70.000 kroner stykket. T-forskning vil udvikle<br />
et prisbilligt og vaskbart lagen, der ved hjælp af et målesystem<br />
kan vise tryk<strong>på</strong>virkninger fra patienter <strong>på</strong> hospitaler,<br />
plejehjem og i hjemmet.<br />
- Man kan ikke se trykskader, før de er sket, så vores<br />
system skal alarmere, når trykket i et bestemt område<br />
overskrider en grænse, der erfaringsmæssig giver skader,<br />
siger Hans Nygaard.<br />
Forskerne er i gang med at teste teknikken og fastlægge<br />
grænseværdierne og overvejer at søge patent <strong>på</strong> opfindelsen.<br />
stærkt makkerskab<br />
at kunne arbejde seriøst med sundhedsteknologi,<br />
siger Hans Nygaard.<br />
Der er 25-30 medarbejdere tilknyttet<br />
T-forskning. Ud over læger og ingeniører<br />
består de af ph.d. studerende, specialeog<br />
afgangsstuderende <strong>på</strong> henholdsvis<br />
kandidat- og bachelorniveau og studerende,<br />
der tager et års orlov fra deres<br />
medicinstudie for at forske.<br />
– Sundhedsteknologi sikrer, at behandlingen<br />
i mange tilfælde kan komme<br />
til patienten, så han slipper for rejsetiden.<br />
Det vil også i stigende omfang blive ><br />
Trådløs overførsel fra hjertepatienter i<br />
eget hjem<br />
To adjunkter fra Ingeniørhøjskolen er ved at udvikle et lille<br />
apparat, der kan følge variabiliteten i hjertepatienters hjerterytme,<br />
mens de er derhjemme.<br />
Fra to elektroder <strong>på</strong> brystkassen sender detektoren signaler til<br />
en central server i hjemmet, hvorfra de sendes via internettet<br />
til ambulatoriet. Her kan lægerne følge med i, om patienten<br />
har for mange uregelmæssige hjerteslag.<br />
Forskerne har testet prototyper af den bærbare detektor med<br />
et godt resultat. Den kan overvåge patienterne i op til en<br />
uge uden kontrol <strong>på</strong> sygehuset, og de to forskere forventer<br />
en mere præcis måling af variabiliteten i hjerterytmen, end<br />
eksisterende udstyr til overvågning af hjertepatienter giver<br />
mulighed for.<br />
Et system til at beregne Hjerte Rytme Variabiliteten (HRV)<br />
ud fra EKG-signalet er under patentering. Målet er at samle<br />
udstyret i en chip <strong>på</strong> størrelse med en ært.<br />
Ældre bliver mindet om at drikke<br />
Mange ældre glemmer at drikke. Det kan <strong>gør</strong>e dem så<br />
konfuse, at de også glemmer at tage deres medicin.<br />
Og uden medicin får de det dårligt. En ond cirkel er<br />
skabt.<br />
- Vi er ved at udvikle et lille, trådløst apparat, som<br />
ældre kan bære <strong>på</strong> kroppen, så vi kan måle, om de er<br />
ved at dehydrere. Hvis det er tilfældet, kan apparatet<br />
minde de ældre om, at de skal drikke. Hos demente<br />
kan alarmen sendes til hjemmesygeplejersken, fortæller<br />
professor Hans Nygaard.<br />
Apparatet bliver i øjeblikket testet <strong>på</strong> forsøgspersoner.<br />
udforsk · 19
TEMA: Forskning til gavn<br />
><br />
20 · udforsk<br />
...Læger og ingeniører i et stærkt makkerskab<br />
muligt at være indlagt i eget hjem, siger<br />
Hans Nygaard.<br />
ideer opStår ud fra et Behov<br />
Indtil for fire år siden arbejdede T-forskning<br />
primært med hjertesygdomme. Nu<br />
er telemedicin til hjemmegående patienter<br />
også kommet i fokus.<br />
Første gang, Hans Nygaard for alvor<br />
hørte om telemedicin, var i 2006, da han<br />
skulle bedømme en ph.d. afhandling,<br />
som sygeplejerske Jane Clemmensen fra<br />
Alexandra Instituttet havde skrevet om<br />
fjernbehandling af diabetikeres fodsår.<br />
– Jane havde udviklet en metode,<br />
så hjemmesygeplejersken kunne sende<br />
et billede via en videotelefon til lægen<br />
<strong>på</strong> hospitalet, som så kunne rådgive om<br />
såret, fortæller Hans Nygaard.<br />
Der er sket meget siden da. Senest har<br />
T-forskning fået prækvalificeret to projekter<br />
af ABT-fonden, der støtter forskning<br />
i arbejdssparende teknologi. I det ene<br />
arbejder forskerne med en knæstrømpe<br />
med sensorer, som kan måle kropsvæsken<br />
hos patienter med hjertesvigt og hos<br />
<strong>gravide</strong> med komplikationer. I det andet<br />
udvikler de et billigt, trykfølsomt lagen,<br />
så patienter <strong>på</strong> hospitaler, plejehjem og i<br />
hjemmet kan slippe for liggesår.<br />
– Lagenet er et godt eksempel <strong>på</strong>,<br />
hvordan ingeniører, læger, sygeplejersker<br />
og det private erhvervsliv kan samarbejde.<br />
Sygeplejerske Anne Birgitte Vogelsang<br />
fra Hjertemedicinsk afdeling B ser<br />
det daglige problem, laver en masteropgave<br />
om det og søger hjælp hos os til det<br />
tekniske. Sådan opstår mange projekter,<br />
fortæller Hans Nygaard.<br />
Studerende Ser med nye øjne<br />
Andre projekter opstår, fordi studerende<br />
fra Ingeniørhøjskolen undrer sig, når de<br />
er i praktik <strong>på</strong> Skejby.<br />
– De får ideer ved at stille spørgsmål<br />
til det, der foregår. For eksempel lagde<br />
to specialestuderende fra Biomedicinsk<br />
Teknologi mærke til, at lægerne <strong>på</strong> Intensiv<br />
Afdeling I havde svært ved at ramme<br />
pulsårerne hos børn, fordi de er runde og<br />
glatte. De konstruerede en lille pen til at<br />
finde pulsen med, så lægerne ved, hvor<br />
de skal stikke, fortæller Hans Nygaard.<br />
Professor Hans Nygaard<br />
fortæller, at mange projekter<br />
opstår, fordi studerende<br />
undrer sig, når de er i praktik<br />
<strong>på</strong> Skejby<br />
Automatisk pilledispenser<br />
En automatisk pilledispenser, der kan udlevere<br />
medicin til ældre mennesker <strong>på</strong> de rigtige tidspunkter<br />
og samtidig holde øje med, at de også<br />
tager deres medicin. Det vil være til stor nytte<br />
for mange ældre, lette plejepersonalet og <strong>gør</strong>e<br />
de <strong>på</strong>rørende mere trygge.<br />
Dispenseren blev udviklet i et afgangsprojekt<br />
om it <strong>på</strong> Ingeniørhøjskolen i efteråret 2008.<br />
Et afgangsprojekt <strong>på</strong> maskiningeniørstudiet så<br />
samtidig <strong>på</strong> alternative mekaniske designløsninger,<br />
så dispenseren nu både kan udlevere<br />
pilleæsker og apotekernes nye dosispakker.<br />
Opfinderne samarbejder om den videre udvikling<br />
med IntelliCare-projektet, der udføres af<br />
Syddansk Universitet, blandt andet sammen<br />
med OK-Fondens plejecentre. Der skal også<br />
private virksomheder med ind over.
Intelligent kanyle til hovedpulsåren<br />
Hjemmestyret behandling af patienter med<br />
hjertesvigt<br />
Patienter med hjertesvigt har brug for vanddrivende medicin.<br />
For hurtigt at kunne regulere medicinen hos hjemmegående<br />
patienter udvikler forskerne <strong>på</strong> T-forskning en knæstrømpe<br />
med indbyggede sensorer, som kan måle ændringer<br />
i underbenets tykkelse. På den måde kan lægerne let holde<br />
øje med mængden af væske i kroppen.<br />
Strømpen kan også bruges til <strong>gravide</strong> med visse komplikationer.<br />
– De skal helst ikke ind <strong>på</strong> sygehusene, hvor de risikerer at<br />
blive smittet med infektionssygdomme. Det kan vi undgå ved<br />
at holde øje med dem i deres hjem, fortæller professor Hans<br />
Nygaard.<br />
Strømpen udvikles i samarbejde med et privat firma, og i<br />
øjeblikket prøves en prototype af <strong>på</strong> forsøgspersoner. Det går<br />
så godt, at forskerne overvejer at søge patent <strong>på</strong> strømpen.<br />
Pulsmåler til diabetikere<br />
Lægerne mangler en optimal kanyle til at føre blodet<br />
tilbage i kroppen, når de under en hjerteoperation<br />
leder blodet ud gennem en hjertelungemaskine. Samme<br />
behov har man ved dialyse i hjemmet.<br />
Hvis blodet kommer ud af kanylen med for høj fart,<br />
opstår der øget lokal hastighed, turbulente strømninger<br />
og jetstrømme i aorta. Det kan føre til blodpropper, og<br />
til at de røde blodlegemer bliver ødelagt. Men ud fra en<br />
gammel fysisk teori fra forrige århundrede har to studerende<br />
fra Ingeniørhøjskolen skabt en intelligent kanyle<br />
med en tragt, der skal ned i aorta. Lægerne vil nødig<br />
lave alt for store huller i aorta, men det har forskerne<br />
også fundet en løsning <strong>på</strong>. Den er dog fortrolig, da den<br />
er under patentering.<br />
Alene i Danmark bruges der hvert år flere end 4.100<br />
aortakanyler.<br />
Diabetespatienter kan få komplikationer, som<br />
nedbryder nervecellerne (autonom neuropati).<br />
Ved at måle variationen i pulsen kan man sandsynligvis<br />
få en indikator for, om cellerne er <strong>på</strong> vej<br />
til at blive nedbrudt.<br />
En ph.d.-studerende og en ingeniørstuderende<br />
har udviklet et håndholdt måleapparat, som<br />
er ved at blive klinisk testet <strong>på</strong> hjemmegående<br />
patienter med diabetes. Hvis der ikke er variation<br />
i pulsen fra hjerteslag til hjerteslag, er der noget<br />
galt, og så kan lægerne optimere behandlingen.<br />
Sundhedsteknologier<br />
i hjemmet<br />
Ingeniørhøjskolen i Århus fik i 2007 fem millioner kroner af<br />
Undervisningsministeriet til at etablere Videncenter for Sundhedsteknologier<br />
i Hjemmet (SIH). Det har også ført til en ny<br />
uddannelse.<br />
Centret udvikler trådløse teknologier, som kan bruges til at<br />
overvåge og behandle patienter og ældre i eget hjem. Studerende<br />
fra sundhedsvidenskab og sundhedsteknologi skriver<br />
specialer og afgangsprojekter ud fra erfaringer og problemstillinger<br />
i virksomheder, der arbejder med telemedicin, biomedicinsk<br />
teknik og sundhedsteknologier.<br />
Medicoindustrien er den enkeltbranche i dansk industri,<br />
der har haft den største vækst inden for de seneste ti år. Med en<br />
andel af <strong>verden</strong>smarkedet <strong>på</strong> fem procent producerer Danmark<br />
mest medicoteknisk udstyr pr. indbygger.<br />
Men intelligente sundhedsteknologier og brugervenlige<br />
apparater <strong>gør</strong> det ikke alene, når patienter skal overvåges og behandles<br />
i eget hjem. Teknologien skal også installeres, patienterne<br />
skal lære at bruge den, og overførslen af data til lægerne<br />
skal sikres. Det kræver, at man både kender til sygdomme, kan<br />
undervise patienterne og har en stærk teknisk ballast. Derudover<br />
skal man vide, hvordan man opfører sig i folks hjem.<br />
Derfor har Ingeniørhøjskolen strikket en uddannelse sammen,<br />
som kombinerer medicoteknik, elektronik og it- og kommunikationsteknologi<br />
med en sundhedsfaglig viden og forståelse og<br />
<strong>gør</strong> de studerende til diplomingeniører i sundhedsteknologi.<br />
Det første hold med 17 studerende begyndte i august sidste<br />
år, og endnu et hold med over 20 studerende er gået i gang i år.<br />
Adgangskravene er som til det almindelige ingeniørstudie, og<br />
de studerende kommer typisk direkte fra gymnasiet. Der er flest<br />
kvinder <strong>på</strong> uddannelsen.<br />
udforsk · 21
TEMA: Forskning til gavn<br />
22 · udforsk<br />
Den irsk-danske<br />
Hvad der begyndte som et helt almindeligt ph.d.-studie,<br />
der skulle undersøge spiserørets funktion, udviklede sig <strong>på</strong><br />
rekordtid til en opfindelse, der er <strong>på</strong> vej til at vinde indpas<br />
<strong>på</strong> gastroenterologiske klinikker <strong>verden</strong> over.<br />
Af Peter Friis Jeppesen Foto Line Bloch Jensen/Anita Kragsnæs<br />
Under et besøg i Danmark for otte år siden<br />
mødte den irske fysik-ingeniør Barry<br />
McMahon den nuværende forsknings- og<br />
innovationschef ved Aalborg Sygehus,<br />
Hans Gregersen. De delte en fælles<br />
interesse for at undersøge uforklarlige<br />
symptomer i de indre organer. Og det<br />
kom der noget helt nyt ud af.<br />
– Jeg arbejdede <strong>på</strong> at finde nye endoskopiske<br />
behandlinger til patienter, der<br />
døjede med syretilbageløb i spiserøret. Et<br />
ganske generende problem for en stor del<br />
af befolkningen, og som i visse tilfælde<br />
kan føre til kræft i spiserøret, fortæller<br />
Barry McMahon.<br />
– Hans Gregersen havde opfundet<br />
et koncept, hvor man kunne måle og<br />
beskrive et område ved hjælp af elektriske<br />
spændinger. Det var lige sagen, for<br />
denne metode kunne måske bruges til<br />
at beskrive forholdene omkring den lukkemuskel<br />
i spiserøret, der ellers skulle<br />
forhindre, at syre løber fra mavesækken<br />
op i spiserøret. Det var der nemlig ingen,<br />
der <strong>på</strong> trods af talrige videnskabelige<br />
studier vidste ret meget om <strong>på</strong> det<br />
tidspunkt.<br />
– Heldigvis var Hans Gregersen meget<br />
positivt indstillet <strong>på</strong> samarbejde, og<br />
et par år senere kom jeg til Aalborg for at<br />
skrive min ph.d-afhandling.<br />
Normalt behandles syretilbageløb<br />
med lægemidler, der reducerer mængden<br />
af mavesyre, men forskning viser,<br />
at behandlingen har bivirkninger, og et<br />
stigende antal patienter har ikke den<br />
ønskede gavn af hverken medicinsk eller<br />
kirurgisk behandling. Så hvis Barry<br />
McMahon kunne finde en effektiv måde<br />
at måle lukkemekanismen, ville et stort<br />
problem være løst.<br />
fra prototype til produkt <strong>på</strong><br />
rekordtid<br />
Samarbejdet mellem Barry McMahon og<br />
Hans Gregersen tog hurtigt fart, og som<br />
en del af Barrys ph.d.-afhandling udviklede<br />
de en målesonde, der ved hjælp af<br />
en ballon og elektricitet kunne hjælpe til<br />
at diagnosticere problemerne med spiserørets<br />
lukkemekanisme. Sonden kom<br />
til at hedde FLIP, der er en forkortelse for<br />
”Functional Lumen Imaging Probe”.<br />
– Sonden viste sig at give os utroligt<br />
præcise målinger og hjalp os dermed<br />
med at undersøge, om lukkemekanismen<br />
fungerede som den skulle.<br />
Efter to særdeles travle år var Barry<br />
McMahon i 2005 færdig med sin ph.d.afhandling,<br />
og han vendte tilbage til Irland.<br />
Samarbejdet med Aalborg Sygehus<br />
var dog langt fra forbi. De stod nu med<br />
et koncept, som de vidste fungerede, og<br />
som havde et kommercielt potentiale –<br />
men endnu havde de kun hjemmelavede<br />
sonder, og udstyret, som de brugte til<br />
målingerne, var besværligt at bruge.<br />
Udviklingen af sonden og det tilhørende<br />
måleudstyr fortsatte et par år<br />
endnu, og i 2008 kom så en aftale med<br />
et irsk firma og den første professionelle<br />
prototype. Allerede året efter var den<br />
CE-godkendt. Det betyder, at sonden –<br />
der nu havde fået navnet EndoFLIP – er
sonde<br />
godkendt til salg i Europa, og en FDAgodkendelse,<br />
som tillader salg i USA, er<br />
lige om hjørnet.<br />
– Det er gået utrolig stærkt, siger<br />
Barry McMahon. – Den slags plejer at<br />
tage årevis. Og vi har allerede aftale<br />
med et stort firma i Holland om salg af<br />
sonden.<br />
ikke for pengene<br />
Barry McMahon vurderer, at der er et<br />
meget stort internationalt marked for<br />
EndoFLIP-sonden. For omkring 5-7% af<br />
<strong>verden</strong>s befolkning, som har alvorlige<br />
problemer med syretilbageløb, vil bedre<br />
diagnosticeringsværktøjer og behandlingsformer<br />
være særdeles kærkomne.<br />
Men selvom han har udsigt til at få en<br />
lille andel, hver gang der bliver solgt en<br />
sonde, vil han ikke holde vejret, til han<br />
ser millionerne rulle ind <strong>på</strong> bankbogen.<br />
– Det er slet ikke realistisk <strong>på</strong> nuværende<br />
tidspunkt, men opnår vi bred accept<br />
af sonden, og sælger 20 mio. <strong>på</strong> ver-<br />
densplan med bare én krone i fortjeneste<br />
for hver solgt sonde, kan det selvfølgelig<br />
blive en indbringende forretning.<br />
– For mig betyder den akademiske<br />
anerkendelse, som vi har fået for<br />
udviklingen af sonden, rigtig meget. Jeg<br />
har lært nye ting, har lært spændende<br />
mennesker at kende og fået nye idéer til<br />
mere forskning. Det er succeskriterier for<br />
mig, forklarer Barry McMahon.<br />
har du lavet en ’flip’?<br />
På samme måde som man i dag ’googler’<br />
for at søge <strong>på</strong> internettet, har Barry<br />
McMahon en stille drøm om, at EndoF-<br />
LIP’en en dag bliver så udbredt, at læger<br />
<strong>verden</strong> over vil ’flippe’ patienterne med<br />
hans og Hans Gregersens sonde.<br />
– Vi har et samarbejde med Northwestern<br />
Memorial Hospital i Chicago. De<br />
havde hidtil brugt røntgen-billeder, når<br />
de skulle undersøge spiserøret, men har<br />
nu helt forladt denne fremgangsmåde til<br />
fordel for sonden. Den kirurg, som ope-<br />
Fysikingeniør Barry McMahon med den sonde,<br />
han har udviklet sammen med forsknings og<br />
innovasionschef ved Aalborg Sygehus Hans<br />
Gregersen<br />
rerer spiserøret, insisterer nu <strong>på</strong> at vide,<br />
om der er ”lavet en FLIP”, inden han<br />
går i gang. Det er ret sejt, griner Barry<br />
McMahon.<br />
Inden for det seneste år har forskerne<br />
fundet ud af, at sonden også kan bruges<br />
til en række andre formål. Blandt andet<br />
den type fedmeoperationer, hvor en del<br />
af mavesækken snøres sammen. Her<br />
kan den give en meget præcis måling af<br />
størrelsen <strong>på</strong> den sammensnørede del,<br />
hvilket er vigtigt for, at operationen har<br />
den tilsigtede effekt. Andre anvendelsesområder<br />
er til monitorering af operationer<br />
for urininkontinens.<br />
Der er således ingen tvivl om, at<br />
sonden er anvendelig. Men den af<strong>gør</strong>ende<br />
faktor for at opnå stor udbredelse<br />
er ifølge Barry McMahon at have det rette<br />
netværk.<br />
Barry McMahon mener, at samarbejdet<br />
med forskerne i Chicago, som er højt<br />
respekterede for deres forskning inden<br />
for gastroenterologi, kan være med til at<br />
sikre sonden bred anerkendelse.<br />
udforsk · 23
TEMA: Forskning til gavn<br />
Dødelig virus<br />
kan <strong>gør</strong>e nytte<br />
24 · udforsk<br />
Tanken om at blive smittet med HIV kan skræmme enhver. Ikke desto mindre<br />
kan det dødelige virus bidrage til et effektivt lægemiddel. Den prisbelønnede<br />
HIV-forsker Martin Tolstrup er hverken bange for at tænke i nye baner eller for<br />
at samarbejde med eksperter andre steder fra.<br />
Af Henrik Stanek, Stickelbergs Bureau Foto Ole Hein Pedersen<br />
I sin jagt <strong>på</strong> at dæmme op for det aggressive<br />
HIV-virus har Martin Tolstrup<br />
identificeret og isoleret den lille komponent,<br />
som får immunforsvaret til at<br />
kollapse. Opdagelsen kan være et vigtigt<br />
skridt mod en effektiv vaccine mod den<br />
dødelige sygdom.<br />
Men ved at tænke i helt andre baner<br />
har den unge forsker også skabt basis<br />
for, at komponenten kan hjælpe en helt<br />
anden gruppe mennesker, nemlig inflammatoriske<br />
patienter der <strong>på</strong> grund af et for<br />
stærkt immunforsvar har for eksempel<br />
psoriasis.<br />
Ideen stammer fra samarbejdspartneren<br />
Mogens Duch fra Molekylærbiologisk<br />
Institut <strong>på</strong> <strong>Aarhus</strong> Universitet. Martin<br />
Tolstrup kendte ikke meget til hudlidelser<br />
og kontaktede derfor overlæge Lars<br />
Iversen <strong>på</strong> Dermato-venerologisk afdeling<br />
S <strong>på</strong> Marselisborg Hospital.<br />
– Det viste sig, at de havde psoriasis<br />
musemodel, som vi kunne bruge til et<br />
pilotforsøg, hvor vi smurte dem med en<br />
creme, som indeholdt den lille komponent<br />
fra HIV-virus. Det virkede ret godt,<br />
så nu har vi fået patent <strong>på</strong> cremen til psoriasispatienter,<br />
fortæller afdelingsleder<br />
Martin Tolstrup fra forskningsafdelingen<br />
<strong>på</strong> Infektionsmedicinsk Afdeling Q <strong>på</strong><br />
Århus Universitetshospital, Skejby.<br />
– Det vil ikke klinge godt i folks ører,<br />
hvis de får at vide, at de skal smøre en<br />
creme med en komponent fra HIV-virus<br />
<strong>på</strong> huden. Derfor anvender vi en komponent<br />
fra en retrovirus, der kun inficerer<br />
mus, men som er analog med HIV, tilføjer<br />
den 34-årige forsker.<br />
vejen er lang endnu<br />
Projektet har indbragt Martin Tolstrup<br />
årets forskningspris <strong>på</strong> 100.000 kroner<br />
fra forskningsrådet <strong>på</strong> Skejby. Pengene<br />
skal han bruge til forsøg med doseringen<br />
<strong>på</strong> musene <strong>på</strong> dermatologisk afdeling.<br />
For der er endnu lang vej, før cremen kan<br />
købes <strong>på</strong> apotekerne.<br />
– Vi fik de første gode resultater i<br />
februar og har siden gentaget forsøget for<br />
at vise, at det ikke var en enlig svale. Men<br />
mus har en meget tynd hud, så næste<br />
skridt er at skaffe penge til forsøg, hvor<br />
vi smører cremen <strong>på</strong> griseører. Hvis den<br />
trænger ind i grisehud, vil den sandsynligvis<br />
også virke <strong>på</strong> mennesker, siger<br />
Martin Tolstrup.<br />
Forskerne skal desuden igennem
Martin Tolstrup forsker fortsat i infektionssygdomme<br />
<strong>på</strong> Skejby, men han kan arbejde med cremen<br />
i sin fritid. Hvis det ender med et lægemiddel, er<br />
der ikke HIVforsker alene penge Martin Tolstrup at tjene. har Det idenkan<br />
også komme<br />
forskningen tificeret og tilisoleret gode, en siger lille han. komponent,<br />
som ikke bare kan få betydning for HIVpatienter,<br />
men også for patienter med<br />
psoriasis<br />
dyreforsøg for at <strong>på</strong>vise, at cremen ikke<br />
er farlig for mennesker. Hvis det går<br />
godt, kan de prøve den af <strong>på</strong> først en lille<br />
gruppe patienter og derefter <strong>på</strong> 50 til 100<br />
patienter. Her skal de ikke alene vise, at<br />
cremen er ufarlig, men også at den har<br />
god effekt <strong>på</strong> psoriasis.<br />
I fase tre skal cremen prøves af <strong>på</strong> op<br />
mod 2.000 patienter, og her er kravet, at<br />
den skal være mindst lige så effektiv som<br />
eksisterende lægemidler.<br />
– Vores creme har sandsynligvis ingen<br />
bivirkninger, da vi har komponenter<br />
i vores arvemasse, som svarer til den, vi<br />
bruger i cremen, siger Martin Tolstrup.<br />
SamarBejde SkaBer Bedre<br />
reSultater<br />
Hvis alt går vel, er cremen <strong>på</strong> gaden om<br />
fem år, vurderer Martin Tolstrup. For<br />
en forsker er det relativ hurtigt, og det<br />
tilskriver den unge forsker sin lyst til at<br />
samarbejde med kolleger fra andre afdelinger,<br />
hospitaler og universiteter.<br />
– Nogle forskere beskytter deres ideer<br />
og resultater, men efter min mening <strong>gør</strong><br />
protektionisme det svært for én selv at<br />
se alternative løsninger. Når vi får en ide<br />
<strong>på</strong> infektionsmedicinsk afdeling, vi ikke<br />
selv kan håndtere, får vi eksperter fra<br />
andre områder til at prøve den af. Hvis vi<br />
skal lave alle forsøg selv, tager det meget<br />
længere tid. Det første forsøg med mus<br />
kostede kun nogle få tusinde kroner,<br />
fordi forskerne <strong>på</strong> dermatologisk vidste,<br />
hvad de skulle kigge efter, siger Martin<br />
Tolstrup.<br />
Forskere konkurrerer om de samme<br />
penge, men grundlæggende handler det<br />
om, hvorvidt man har tillid til folk, mener<br />
Martin Tolstrup.<br />
– Hvis jeg ikke havde kontaktet<br />
dermatologerne, var den her creme aldrig<br />
blevet til noget.<br />
udforsk · 25
TEMA: Forskning til gavn<br />
På Hjerte-lungekirurgisk Afdeling <strong>på</strong> Aalborg Sygehus, <strong>Aarhus</strong> Universitetshospital,<br />
har to læger arbejdet <strong>på</strong> at udvikle en simpel, men sindrig plasticclips,<br />
som skal revolutionere måden, man i fremtiden vil sikre kvaliteten<br />
under bypass-operationer <strong>på</strong>.<br />
Lille clips med stor<br />
betydning<br />
26 · udforsk<br />
Hjertekirurg NielsHenrik Staalsen<br />
med den lille clips han har udviklet<br />
sammen med Jan Jesper Andersen<br />
Af Peter Friis Jeppesen<br />
Fotos Michael Bo Rasmussen/Ole Hein Pedersen<br />
Når hjertekirurger foretager en<br />
bypass-operation, er det vigtigt, at de<br />
sikrer sig, at blodet gennem den nye<br />
omkørsel kan passere uhindret. Det kan<br />
være vanskeligt, og i op mod hvert tiende<br />
tilfælde er omkørslen faktisk lukket,<br />
inden patienten forlader hospitalet.<br />
Derfor satte hjertekirurgen Niels-Henrik<br />
Staalsen sig sammen med kollegaen<br />
Jan Jesper Andreasen for at udtænke<br />
en anordning, der kunne give nøjagtige<br />
ultralydsbilleder af kranspulsåren, og<br />
dermed spotte de omkørsler, som ikke<br />
er i orden.<br />
– Normalt måler man blot<br />
mængden af blod, der strømmer<br />
gennem kranspulsåren, men det<br />
er i virkeligheden ikke nogen<br />
særlig god målemetode for, om<br />
en omkørsel er i orden eller ej. Et<br />
ultralydsbillede er meget bedre,<br />
men det er svært at få<br />
et godt billede, fordi<br />
hjertet slår, og man<br />
kommer meget let til<br />
at trykke <strong>på</strong> kranspulsåren,<br />
idet man<br />
tager billedet, forklarer<br />
Niels-Henrik<br />
Staalsen.
De to læger fik den idé, at hvis man<br />
kunne sætte en lille clips <strong>på</strong> kranspulsåren,<br />
og oven<strong>på</strong> denne montere en<br />
ultralydsprobe, så ville problemet med at<br />
tage ultralydsbillederne uden at trykke<br />
<strong>på</strong> kranspulsåren være løst.<br />
enormt potentiale<br />
De to læger døbte opfindelsen Echo-<br />
Clip, og den oprindelige lille metalclips<br />
blev efter flere prototyper og input fra<br />
en håndværker i sygehusets tekniske<br />
afdeling forfinet til en mere avanceret<br />
holder lavet af plastik. Den sørger for, at<br />
kranspulsåren ligger korrekt og holder<br />
samtidig <strong>på</strong> den gel, der skal sikre den<br />
audiologiske kontakt til ultralydsproben.<br />
Undervejs har opfindelsen været<br />
afprøvet <strong>på</strong> bypass-operationer <strong>på</strong> grise,<br />
og resultaterne er nu så overbevisende,<br />
at Niels-Henrik Staalsen ikke tvivler et<br />
sekund <strong>på</strong> den lille clips´ enorme potentiale.<br />
Han fremviser entusiastisk en serie<br />
ultralydsbilleder, der med største tydelighed<br />
viser tværsnit af kranspulsåren, lige<br />
dér hvor omkørslen er lavet – noget som<br />
ingen i <strong>verden</strong> har kunnet <strong>gør</strong>e før <strong>på</strong> et<br />
levende hjerte.<br />
Region Nordjylland har overtaget rettighederne<br />
til opfindelsen. Det betyder,<br />
at et eventuelt overskud skal fordeles<br />
imellem regionen, sygehuset og de to<br />
opfindere.<br />
– Der går endnu et par år, inden vores<br />
opfindelse rammer markedet. Men vi er<br />
temmelig sikre <strong>på</strong>, at om ti år vil vores<br />
EchoClip blive anvendt ved rigtig mange<br />
bypassoperationer <strong>på</strong> <strong>verden</strong>splan. Det<br />
vil sandsynligvis betyde, at vi, Aalborg<br />
Sygehus og Region Nordjylland kommer<br />
til at tjene lidt for hver gang, den bruges<br />
– men det er ikke det af<strong>gør</strong>ende for os,<br />
Bypassoperation <strong>på</strong> grise<br />
har vist at clipsen medfører<br />
fine ultralydsbileder<br />
forklarer Niels-Henrik Staalsen. For ham<br />
er det mere den medfølgende akademiske<br />
anerkendelse, han håber <strong>på</strong>:<br />
– Forskningsmæssigt vil jeg gerne<br />
være ham, der overbeviste <strong>verden</strong> om,<br />
at man skal bruge ekkokardiografi ved<br />
bypass-operationer. Det er én af grundene<br />
til, at der endnu ikke er nogen virksomheder<br />
involveret i opfindelsen. Desuden har<br />
Aalborg Sygehus en interesse i, at jo bedre<br />
clipsens virkning er dokumenteret, jo<br />
højere pris kan den formentlig indbringe.<br />
en lang og Sej vej<br />
Niels-Henrik Staalsen fortæller, at det<br />
ikke altid har været lige nemt at få tænkehatten<br />
til at forenes med lægekitlen.<br />
– Det har været en meget lang vej<br />
fra vi stod med problemet, til dér hvor<br />
vi er i dag. Sygehuse er organisationer,<br />
hvor alt, hvad man <strong>gør</strong>, sker ud fra nogle<br />
faste rutiner og forskrifter. Det sikrer en<br />
ensartet kvalitet i vores arbejde. Men det<br />
betyder også, at systemet ikke er gearet<br />
til, at nogen stiller sig op og foreslår en<br />
helt ny arbejdsmetode.<br />
– Men det er vigtigt, at arbejdspladsen<br />
samarbejder og giver plads til, at<br />
medarbejderne kan arbejde målrettet<br />
med projekter som disse. For hvis ikke<br />
der er mulighed for at blive købt fri fra<br />
det kliniske arbejde, så kommer idéerne<br />
aldrig videre end tegnebordet, <strong>på</strong>peger<br />
han.<br />
Niels-Henrik Staalsen er derfor glad<br />
for at være blevet frikøbt en uge hver måned<br />
til at arbejde <strong>på</strong> opfindelsen. Men det<br />
rækker langt fra, så en stor del af fritiden<br />
går også med den lille clips.<br />
– Det er ikke så af<strong>gør</strong>ende. Jeg synes<br />
det er spændende, fascinerende og<br />
vigtigst af alt sjovt, og jeg har selvfølgelig<br />
også en personlig og forskningsmæssig<br />
interesse i, at det bliver en succes.<br />
hjælp til kommercialiSering<br />
Til at hjælpe med at få opfindelsen patenteret<br />
og gjort klar til at komme ud <strong>på</strong><br />
markedet, har de to læger fået støtte fra<br />
Aalborg Sygehus’ patentkontor og Idéklinik,<br />
hvor man er vant til at håndtere den<br />
slags sager.<br />
– I første omgang var clipsen blot en<br />
anordning, som skulle løse et problem<br />
i min forskning. Men da Jan sagde, at vi<br />
skulle have et patent <strong>på</strong> det, begyndte vi<br />
at undersøge dens kommercielle potentiale,<br />
fortæller Niels-Henrik Staalsen, og<br />
tilføjer:<br />
– Og her betyder det rigtig meget,<br />
at vi kan overlade det til folk, der er<br />
specialiseret i den slags. Man kan hurtigt<br />
komme galt af sted, hvis man ikke får sikret<br />
sine rettigheder korrekt, og vi er først<br />
og fremmest læger og forskere – ikke<br />
forretningsmænd.<br />
udforsk · 27
TEMA: Forskning til gavn<br />
28 · udforsk<br />
Børns<br />
uforklarlige<br />
smerter<br />
Af Finn Marsbøll Foto Ole Hein Pedersen<br />
Mange danske førskolebørn klager ofte<br />
over ondt i maven, i hovedet, i benene<br />
eller andre steder i kroppen. I mange<br />
tilfælde er smerterne uforklarlige eller<br />
såkaldte funktionelle somatiske symptomer<br />
(FSS).<br />
Ny forskning af læge Charlotte<br />
Ulrikka Rask, Århus Universitetshospital,<br />
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center,<br />
viser nu, at FSS er meget hyppigt forekommende<br />
hos børn i førskole-alderen.<br />
At et barn har FSS kan indikere<br />
mistrivsel, men de specifikke årsager<br />
til symptomerne er ukendt. Der er dog<br />
<strong>på</strong>vist en række betydende faktorer for<br />
forekomsten og forløbet af FSS i barndommen<br />
herunder karakteristika ved<br />
barnet som høj reaktivitet <strong>på</strong> stress samt<br />
dårlige miljømæssige og sociale forhold.<br />
Endvidere er der nu undersøgelser, som<br />
viser, at familiebaseret kognitiv adfærdsterapi<br />
kan være en effektiv behandlingsform<br />
til børn med svære former for FSS.<br />
I foråret forsvarede Charlotte Rask sin<br />
ph.d.-afhandling <strong>på</strong> <strong>Aarhus</strong> Universitet,<br />
og siden har hun arbejdet <strong>på</strong> at formidle<br />
sin viden videre.<br />
Det er undersøgelsens resultater om<br />
bl.a. forekomsten og typen af FSS hos<br />
mindre børn samt viden om det kognitive<br />
aspekt, som Charlotte Rask nu er ved at<br />
sprede videre i sit lægefaglige netværk.<br />
Hun underviser bl.a. <strong>på</strong> forskellige kliniske<br />
afsnit herunder børneafdelinger samt<br />
skriver artikler om emnet.<br />
Der er offentliggjort artikler i Best<br />
Practice, Journal of psychosomatic<br />
Research samt i European Journal of<br />
Epidemiology.<br />
læger er meget intereSSerede<br />
Charlotte Rask oplever en stor interesse<br />
for undersøgelsen og et stort behov for<br />
at vide mere om et område, der stort set<br />
er uudforsket. Bl.a. er de praktiserende<br />
læger meget interesserede i undersøgelsens<br />
resultater, og der kommer i efteråret<br />
en artikel i Månedsskrift for praktisk<br />
lægegerning om funktionelle somatiske<br />
symptomer hos børn.<br />
Forskningsprojektet, som Charlotte<br />
Rask har arbejdet med siden 2005, tager<br />
udgangspunkt i en fødselskohorte <strong>på</strong><br />
6090 børn, The Copenhagen Child Cohort<br />
2000 (CCC 2000). Arbejdet har bygget <strong>på</strong><br />
Læge Charlotte Ulrikka Rask fra Børne og<br />
Ungdomspsykiatrisk Center i Region Midtjylland<br />
er i færd med at nyttig<strong>gør</strong>e sin forskning ved at<br />
formidle resultaterne videre<br />
en stor interviewundersøgelse af forældrene<br />
til mere end 1000 børn fra denne<br />
kohorte.<br />
hyppigere forekomSt hoS piger<br />
Hovedresultaterne viser, at FSS forekommer<br />
hos hele 23,2 procent af børnene,<br />
samt at FSS ses hyppigere hos piger end<br />
hos drenge. Procenterne er henholdsvis<br />
27,6 og 18,8.<br />
4,4 procent af børnene viste sig at<br />
have FSS med funktions<strong>på</strong>virkning. Det<br />
vil sige symptomer, der gav børnene et<br />
væsentligt ubehag, en forringet hverdag,<br />
fravær fra skole og daginstitution og/eller<br />
flere/mange kontakter med læger gennem<br />
det seneste år.<br />
Med de nye resultater vil det måske<br />
være muligt ved tidlig forebyggelse og<br />
intervention, herunder i nogle tilfælde<br />
børnepsykiatriske ydelser og psykologiske<br />
behandlingsmetoder, at hindre langvarige<br />
undersøgelsesforløb og tiltagende<br />
psykiske og sociale vanskeligheder hos<br />
børn med sværere FSS og deres familier.<br />
Gruppen af børn følges i øvrigt stadigt<br />
intensivt, fortæller Charlotte Rask.
Nye forskningsresultater<br />
Hjerneforandring og depression<br />
Center for Psykiatrisk Forskning (CPF) , Århus<br />
Universitetshospital, Risskov<br />
Et nyligt afsluttet ph.d.-projekt peger <strong>på</strong>, at små<br />
karforandringer i hjernens hvide substans – de<br />
såkaldte white matter lesions (WMLs) har en betydelig<br />
indvirkning <strong>på</strong> hjernevævets tilstand, og at<br />
der er en sammenhæng mellem sværhedsgraden<br />
af depressive symptomer, kognition og forekomsten<br />
af WMLs i særlige nervebaner af betydning<br />
for sindsstemning og tænkning.<br />
Ph.d.-projektet har undersøgt hjerneforandringer<br />
hos førstegangsdeprimerede over 50 år ved<br />
hjælp af MR-scanning. Forskning har nemlig<br />
vist, at WMLs forekommer hyppigere hos deprimerede<br />
end raske, især ved depression opstået<br />
efter 50-års alderen, og at disse WMLs forringer<br />
patienternes behandlingsrespons og prognose.<br />
Læsionernes indvirkning <strong>på</strong> nervebanerne struktur<br />
og funktion er imidlertid ikke tilstrækkeligt<br />
belyst.<br />
Ved hjælp af avancerede MR-scanningsmetoder<br />
har ph.d.-projektet undersøgt betydningen af<br />
WMLs for hjernens hvide substans med særligt<br />
fokus <strong>på</strong> læsionernes lokalisation. Der er bl.a.<br />
benyttet en speciel MR-teknik, kaldet fibertracking,<br />
til at undersøge hvilke nervebaner,<br />
som rammes af WMLs. Projektet forløb i et samarbejde<br />
med Center for Funktionelt Integrativ<br />
Neurovidenskab (CFIN), Århus Universitetshospital,<br />
Århus Sygehus.<br />
Læge Rikke Beese Dalby, tlf. 7789 3608,<br />
rikkdalb@rm.dk<br />
Forsvaret for ph.d.projektet ”MRIdefined cerebral<br />
white matter lesions in lateonset major<br />
depression” finder sted i Søauditorierne, Bygning<br />
1252, Auditorium 3, <strong>Aarhus</strong> Universitet fredag<br />
den 27. november kl. 14. Alle interesserede er<br />
velkomne.<br />
Forbedret indsats for uhelbredeligt<br />
syge<br />
Hæmatologisk Afdeling og Forskningsenhed for<br />
Klinisk Sygepleje, Århus Universitetshospital,<br />
Aalborg<br />
Et forskningsprojekt gennemført <strong>på</strong> Hæmatologisk<br />
Afdeling <strong>på</strong> Århus Universitetshospital, Aalborg<br />
har ført til en forbedret indsats for uhelbredeligt<br />
syge og døende patienter med kræft i blodsystemet.<br />
Formålet med projektet har været at sætte<br />
fokus <strong>på</strong> eventuelle forbedringer af omsorg, pleje<br />
og behandling af den gruppe af patienter, som<br />
står uden mulighed for helbredelse. Som resultat<br />
af projektet er der i afdelingen skabt større<br />
bevidsthed om, hvor den enkelte patient er i sit<br />
sygdomsforløb samt en bedre kommunikation<br />
med patienterne og et forbedret samarbejde <strong>på</strong><br />
tværs af personalegrupper. Derudover har projektet<br />
medført målrettede kurser i palliation for<br />
læger og sygeplejepersonale samt særlige uddannelsestilbud<br />
til nøglepersoner.<br />
Sygeplejerske, ph.d. Karen Marie Dalgaard,<br />
kmd@rn.dk<br />
Et forkalket hjerte pumper bedre under<br />
rygmarvsbedøvelse<br />
Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling I, Århus<br />
Universitetshospital, Skejby<br />
Forskerne målte effekten af rygmarvsbedøvelse<br />
hos 15 hjertepatienter i forbindelse med en bypass<br />
operation. Patienterne fik undersøgt hjertet med<br />
ultralyd og TDI-vævsdoppler umiddelbart før<br />
bedøvelsen i epiduralkateteret, og igen når bedøvelsen<br />
havde virket i mindst 20 minutter.<br />
Undersøgelsen viser, at hjertefunktionen hos<br />
patienter med iskæmisk hjertesygdom forbedres<br />
under epiduralbedøvelse, både når hjertet trækker<br />
sig sammen, og når det slapper af.<br />
Undersøgelsen er et led i en serie, hvis primære<br />
formål er at finde den mest skånsomme metode<br />
til bedøvelse af hjertepatienter, og resultatet<br />
viser, at brugen af epidural kan være en af disse<br />
metoder.<br />
Overlæge CarlJohan Jakobsen, tlf. 89 49 87 51,<br />
cjj@dadlnet.dk<br />
Fjernelse af milten hjalp to børn med<br />
sjælden sygdom<br />
Børneafdelingen, Århus Universitetshospital,<br />
Skejby<br />
Eksperterne er i tvivl om, hvad der er den<br />
optimale behandling af den sjældne sygdom,<br />
Autoimmun lymfoproliferativt syndrom (ALPS).<br />
Fjernelse af milten er en af behandlingsmulighederne,<br />
men i den videnskabelige litteratur er der<br />
er kun få beskrivelser af effekten.<br />
To danske børn med ALPS, kronisk lav blodprocent<br />
og fysiske gener af den store milt, blev fulgt efter<br />
en ukompliceret fjernelse af milten. De opnåede<br />
begge en højere blodprocent, forbedrede aktivitetsniveauet<br />
og fik det alment bedre. Den yngste<br />
patient fik desuden efterfølgende en vækstspurt,<br />
og ingen af dem havde problemer med infektioner.<br />
Forskerne konkluderer derfor, at hos udvalgte<br />
patienter med forstørret milt og ALPS bør fjernelse<br />
af milten overvejes som en behandlingsmulighed.<br />
Reservelæge Mia Glerup miagleru@rm.dk<br />
EKG’et gemmer information om hjertepatientens<br />
prognose<br />
Hjertemedicinsk Afdeling B, Århus Universitetshospital,<br />
Skejby og Duke Clinical Research<br />
Institute, Duke University, Durham, NC, USA<br />
I undersøgelsen vurderede forskerne EKG’er fra<br />
207 patienter med en større blodprop i hjertet.<br />
Undersøgelsen viste, at tidlige forandringer i de<br />
såkaldte ”T-takker” gav information om patientens<br />
prognose. Informationen var dog i høj grad<br />
afhængig af andre forandringer i EKG’et, og det<br />
er nødvendigt med yderligere forskning for at<br />
afklare, om man kan få mere robust og <strong>på</strong>lidelig<br />
information fra andre dele af EKG’et.<br />
Læge og ph.d.stud. Jacob Thorsted Sørensen,<br />
tlf. 89 49 62 34<br />
Kombination af flere tests for<br />
legionær syge giver hurtig og sikker<br />
diagnose<br />
Infektionsmedicinsk Afdeling Q, Århus Universitets<br />
hospital, Skejby og Department of Medicine,<br />
University of Pittsburgh, Philadelphia, USA<br />
I en ny undersøgelse blev 332 danske tilfælde<br />
af legionærsyge gennemgået. Undersøgelsens<br />
resultater viste, at legionella pneumophila serogruppe<br />
1 var den hyppigste form for legionella<br />
erhvervet under udlandsrejser. Urin-antigen<br />
testen var særlig brugbar til diagnostik af disse<br />
rejse-erhvervede tilfælde, da testen er bedst til<br />
at <strong>på</strong>vise serogruppe 1. PCR var særlig brugbar til<br />
diagnostik af ikke-rejse-erhvervede tilfælde samt<br />
hospitalserhvervede tilfælde. Der gik ofte meget<br />
lang tid, fra patienterne blev indlagt, til diagnosen<br />
legionærsyge blev stillet.<br />
udforsk · 29
Nye forskningsresultater<br />
30 · udforsk<br />
Undersøgelsen viser, at en kombination af flere<br />
forskellige diagnostiske tests (urin-antigen test,<br />
PCR og dyrkning) er vigtig for at sikre en hurtig og<br />
sikker diagnose.<br />
Læge Sanne Jespersen, sannejespersen@hotmailcom<br />
Hjerte-lunge-maskiners vene-reservoirs<br />
har forskellige evner til at fjerne luft<br />
Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgisk Afdeling T, Århus<br />
Universitetshospital, Skejby<br />
Det blod, som en hjerte-lunge-maskine pumper<br />
ind i patientens hovedpulsåre under en hjerteoperation,<br />
kan indeholde mikroskopiske luftbobler,<br />
der bl.a. kan skade patientens hjerne.<br />
Forskerne har vist, at der er markant forskel i<br />
evnen til at fjerne luft for de tre afprøvede reservoirs.<br />
Op til 33%. Videre frem mod patienten var<br />
forskellen større, hvor luften i et tilfælde praktisk<br />
taget var helt fjernet.<br />
Der var en sammenhæng mellem niveauet af blod<br />
i reservoiret og mængden af mikrobobler som<br />
passerede. Jo lavere niveau, jo mere luft. Men<br />
stigningen var ikke voldsom, sammenlignet med<br />
andre variationer. Det viser, at det niveau, som<br />
fabrikanterne angiver som minimum, er sikkert<br />
i forhold til ikke at indpumpe større mængder<br />
mikrobobler.<br />
Perfusionist Peter Fast Nielsen, peterfast@city.dk<br />
Kromosomforandringer hjælper med at<br />
diagnosticere blærekræft<br />
Molekylærmedicinsk Afdeling, Århus Universi -<br />
tets hospital, Skejby<br />
En ny undersøgelse af 16 prøver med forstadier til<br />
ondartet blærekræft viser, at der findes kromosomforandringer,<br />
som er typiske for den ondartede<br />
form for blærekræft, også i tidligt stadium.<br />
Resultaterne blev bekræftet ved en omfattende<br />
undersøgelse af 48 højrisiko tumorer, og yderligere<br />
ved undersøgelse af 77 andre højrisiko tumorer<br />
med en anden metode.<br />
Selvom typeinddelingen ikke direkte har konsekvens<br />
for prognosen ved højrisiko overfladisk<br />
blærekræft, vil den hjælpe med at identificere de<br />
molekylære forandringer, som reelt kan forudsige,<br />
om en polyp udvikler sig til blærekræft eller ej.<br />
1. reservelæge, ph.d. Karsten Zieger, karsten.<br />
ziegler@ki.au.dk<br />
Med eller uden hjerte-lunge-maskine?<br />
Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgiske afdelinger <strong>på</strong><br />
Ålborg Sygehus, Gentofte Hospital, Odense<br />
Universitetshospital og Århus Universitetshospital,<br />
Skejby<br />
Gennem de seneste år har en alternativ bypass-operation<br />
vundet udbredelse. Her udføres<br />
operationen <strong>på</strong> hjertets kranspulsårer uden at<br />
sætte hjertet i stå og uden brug af hjerte-lungemaskine.<br />
DOORS-projektet er en lodtrækningsundersøgelse<br />
af 900 patienter over 70 år, som er by-passopereret<br />
i Gentofte, Odense, Skejby eller Aalborg i<br />
perioden januar 2005 til november 2008.<br />
Projektets formål er, at undersøge hvilken operation,<br />
der giver færrest komplikationer, så patienterne<br />
får et kortere sygdomsforløb og en højere<br />
livskvalitet efter operationen.<br />
DOORS-projektet er den største undersøgelse af<br />
sin art i <strong>verden</strong>. Resultaterne af undersøgelsen<br />
er ved at blive analyseret og ventes publiceret i<br />
efteråret 2009.<br />
Speciallæge, ph.d. Kim Houlind, kim.houlind@<br />
ki.au.dk Se også undersøgelsens hjemmeside<br />
www.doorsprojekt.dk<br />
Mikromolekyler kan bremse kræft<br />
Molekylærmedicinsk Afdeling, Århus<br />
Universitetshospital, Skejby<br />
En forskergruppe ved Århus Universitetshospital,<br />
Skejby, ledet af professor Torben Ørntoft har gjort<br />
en ny stor opdagelse om blærekræft. Gruppen har<br />
undersøgt nogle meget små molekyler – kaldet<br />
mikroRNA i vævet fra blæresvulster og identificeret<br />
én microRNA (miR 129), som forsvinder fra alle<br />
blæretumorer. Dette medfører at kræftcellerne<br />
bliver udødelige og kan overleve uendeligt. Tager<br />
man dette lille molekyle og sætter ind i kræftceller,<br />
dør de i løbet af 48 timer.<br />
Dette kan få stor betydning, idet måling af miR-<br />
129 kan bruges til at forudsige, om patienten vil<br />
overleve sin kræftsygdom. Samtidigt kan man<br />
bruge miR129 i behandling af blærekræft-patien-<br />
ter, idet man kan sprøjte mikromolekylerne ind i<br />
blæren, hvor de kan angribe kræftcellerne.<br />
Professor Torben Ørntoft, tlf. 89 49 94 00/94 10<br />
Nogle hjertepatienter har nedsat effekt<br />
af hjertemagnyl<br />
Hjertemedicinsk Afdeling B og Center for Hæmofili<br />
og Trombose, Århus Universitetshospital,<br />
Skejby<br />
Resultater fra en ny undersøgelse viser, at virkningen<br />
af hjertemagnyl (acetylsalicylsyre) kan<br />
måles <strong>på</strong> en blodprøve med et relativt nyt apparat<br />
kaldet Multiplate.<br />
I undersøgelsen deltog 21 raske mænd og kvinder<br />
og 43 mænd og kvinder, som tidligere havde haft<br />
en blodprop i hjertet. Blodprøver fra de raske<br />
deltagere blev analyseret før og efter en uges<br />
behandling med hjertemagnyl, mens blodprøver<br />
fra de hjertesyge deltagere blev analyseret efter<br />
længere tids behandling med hjertemagnyl.<br />
Undersøgelsens resultater viser, at man kan<br />
måle effekten af hjertemagnyl med Multiplateapparatet.<br />
Undersøgelsen tyder også <strong>på</strong>, at den<br />
blodfortyndende effekt af hjertemagnyl er mindre<br />
udtalt hos nogle hjertepatienter, og at man kan<br />
identificere disse patienter med Multiplateapparatet.<br />
Læge Susanne B. Pedersen, sbendesgaard@hotmail.com<br />
Bedre og mere korrekte svar om<br />
medicin-resistens hos hiv-smittede<br />
Infektionsmedicinsk Afdeling Q, Århus<br />
Universitetshospital, Skejby<br />
HIV-SNaPshot er en ny metode udviklet <strong>på</strong> Skejby<br />
til <strong>på</strong>visning af medicinresistens hos hiv-smittede.<br />
Resultaterne fra et nyt studie viser, at metoden<br />
er væsentlig bedre til at <strong>på</strong>vise mutationer<br />
end de metoder, som anvendes i dag.<br />
Undersøgelser <strong>på</strong> prøver fra 10 hiv-smittede<br />
viste, at der var sammenfald i resultater mellem<br />
HIV-SNaPshot og traditionelle Viroseq Genotyping<br />
system. Dog viste HIV-SNaPshot metoden, at flere<br />
af patienterne havde yderlige resistensmutationer,<br />
der ikke blev <strong>på</strong>vist med den traditionelle<br />
metode, hvilket skyldes den højere sensitivitet <strong>på</strong><br />
HIV-SNaPshot metoden.<br />
Konklusionen er, at med benyttelsen af HIV-<br />
SNaPshot metoden som supplement til de<br />
nuværende diagnostiske metoder, vil man kunne<br />
opnå bedre og mere korrekte svar <strong>på</strong> resistensanalyserne,<br />
der foretages <strong>på</strong> hiv-smittede.<br />
Post.doc, ph.d. Martin Roelsgaard Jakobsen,<br />
mrj@burnet.edu.au.
Ny ultralydsmetode er brugbar til<br />
vurdering af hjerte-funktionen<br />
Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling I og<br />
Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgisk Afdeling T, Århus<br />
Universitetshospital Skejby, samt Klinisk Institut<br />
ved <strong>Aarhus</strong> Universitet og Ingeniørhøjskolen i<br />
Århus<br />
En ny metode baseret <strong>på</strong> ultralyd – den såkaldte<br />
Speckle tracking-teknik – er udviklet til at vurdere<br />
hjertets pumpeevne. Den giver en vurdering<br />
af, hvor meget de enkelte dele af hjertet trækker<br />
sig sammen, når hjertet slår.<br />
For at teste metoden har forskere fra Skejby<br />
udviklet en model, som efterligner et pumpende<br />
hjerte. Modellen indeholder et præcist referencesystem,<br />
som resultaterne fra speckle trackingultralydsmetoden<br />
kan sammenlignes med.<br />
Resultaterne viste, at speckle tracking-ultralydsmetoden<br />
meget præcist måler, hvor meget en<br />
enkelt del i modellen trækker sig sammen. Dette<br />
var muligt at måle med en bred vifte af indstillinger<br />
<strong>på</strong> ultralydsskanneren og ved forskellige<br />
forsøgsomstændigheder.<br />
Forsøgene viste imidlertid også, at metoden svigter,<br />
hvis den presses med ekstreme skannerindstillinger<br />
og forsøgsomstændigheder.<br />
Medicinstuderende Kim Sivesgaard, tlf. 40 79 67 44<br />
Normal patologisk undersøgelse giver<br />
tilstrækkeligt overblik over fjernede<br />
lymfeknuder<br />
Urinvejskirurgisk Afdeling K, Århus Universitetshospital,<br />
Skejby<br />
Ved operation for fremskreden kræft i urinblæren<br />
fjernes hele urinblæren samt lymfeknuderne i<br />
fedtvævet omkring de store blodkar i bughulen.<br />
Det er ikke afklaret, hvor omfattende denne lymfeknudefjernelse<br />
bør være.<br />
I dette studie anvendtes seriesnitning af fedtvævet<br />
til <strong>på</strong>visning af lymfeknuder, men der blev<br />
kun fundet enkelte yderligere lymfeknuder.<br />
Således var over 95% allerede <strong>på</strong>vist ved den<br />
konventionelle patologiske undersøgelse. Den<br />
normale patologiske undersøgelse vurderes således<br />
som sikker i undersøgelsen af operationspræparater<br />
efter operation for kræft i urinblæren.<br />
Læge Jørgen Bjerggaard Jensen, jb@skejby.net<br />
Rotteforsøg belyser diabetikeres dårligere<br />
prognose efter en blodprop i<br />
hjertet<br />
Hjertemedicinsk Afdeling B, Århus Universitetshospital,<br />
Skejby<br />
Det er velkendt, at hjertet taber store mængder<br />
af glutamat under en blodprop, hvilket anses for<br />
at være kritisk, idet glutamat spiller en af<strong>gør</strong>ende<br />
rolle for genopbygning af hjertets energistofskifte.<br />
Tilførsel af aminosyren glutamat beskytter det<br />
raske hjerte efter en blodprop.<br />
I undersøgelsen blev effekten af tilførsel af glutamat<br />
undersøgt <strong>på</strong> hjerter fra overvægtige rotter<br />
med type 2 diabetes, som var blevet <strong>på</strong>ført en<br />
blodprop.<br />
Det viste sig, at de diabetiske hjerter skulle have<br />
tilført en væsentlig højere mængde glutamat for<br />
at reducere skaden <strong>på</strong> hjertet, og at de syge rotters<br />
hjerter samtidig havde en nedsat mængde af<br />
glutamat-transportøren EAAT1.<br />
Jonas Agerlund Povlsen, jrp@ki.au.dk<br />
Små mængder protein i urinen har<br />
ingen betydning for risikoen ved<br />
hjerte operation<br />
Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgisk Afdeling T, Århus<br />
Universitetshospital, Skejby<br />
Udskillelse af små mængder protein i urinen<br />
betragtes som et tegn <strong>på</strong> beskadigede blodkar<br />
og er en tidlig og samtidig stærk advarsel om, at<br />
patienten kan være ved at udvikle en hjertekarsygdom.<br />
Forskerne indsamlede blod- og urinprøver samt<br />
information om en række andre kliniske faktorer<br />
hos ca. 1000 patienter, som skulle opereres i<br />
hjertet. Urinen blev analyseret for at bestemme<br />
koncentrationen af protein (albumin) og stoffet<br />
kreatinin. Oplysninger om komplikationer under<br />
indlæggelsen og indtil 30 dage efter operation<br />
blev indsamlet.<br />
Undersøgelsens resultater viste, at patienter, som<br />
udskilte små mængder protein i urinen ikke havde<br />
større dødelighed eller komplikationsrate i øvrigt<br />
indenfor de første 30 dage efter hjerteoperationen.<br />
Martin Majlund Mikkelsen, majlund@ki.au.dk<br />
Spørgsmål der aldrig bliver stillet<br />
Børneafdelingen, Århus Universitetshospital,<br />
Skejby<br />
En dansk interviewundersøgelse beskriver familielivet<br />
med et ekstremt for tidlig født barn <strong>på</strong><br />
længere sigt.<br />
Til trods for perioder med angst og bekymring,<br />
perioder med ængstelse og uro og for nogle<br />
forældre en arbejdsbyrde, der ligger langt over<br />
gennemsnittet, er beskrivelserne af børnenes<br />
udviklingsforløb karakteriseret af en oplevelse af<br />
udvikling og fremgang.<br />
Ligeledes giver alle forældre udtryk for megen<br />
kærlighed og glæde i forbindelse med deres barns<br />
opvækst.<br />
Undersøgelsen konkluderer derfor, at viden om<br />
børnenes og forældrenes ressourcer og positive<br />
oplevelser er vigtig både ud fra et forskningsmæssigt<br />
synspunkt og for den information, der<br />
gives til for tidlig fødte børns familier.<br />
Speciallæge, ph.d. Hanne Lou, lou@ki.au.dk<br />
Tarmblære til blærekræftpatienter giver<br />
ikke større plejeproblemer end urinstomi<br />
Urinvejskirurgisk Afdeling K, Århus Universitetshospital,<br />
Skejby<br />
Ved operation for blærekræft, hvor kræftknuden<br />
er vokset ned gennem blæreslimhinden, er det<br />
oftest nødvendigt at fjerne hele blæren (cystektomi)<br />
og skabe en ny mulighed for at opsamle og<br />
komme af med urinen.<br />
Hidtil har tarmblæren været forbeholdt de mest<br />
friske og yngre patienter. Patienter, der i forvejen<br />
har et stort plejebehov, har fået den mere simple<br />
urinstomi for at skåne dem for ekstra problemer<br />
med pasning af den mere komplicerede tarmblære.<br />
Det er dog ikke tidligere undersøgt, hvorvidt<br />
denne bekymring er reel.<br />
Det nuværende studie har fokuseret <strong>på</strong> hjemmeplejens<br />
problemer med pleje af opererede<br />
blærekræftpatienter i de sidste levemåneder, hvor<br />
plejen forventeligt vil være størst.<br />
Spørgeskemaundersøgelsen har ikke kunnet<br />
<strong>på</strong>vise større plejemæssige problemer ved patienter<br />
med tarmblære frem for urinstomi hverken i<br />
oplysninger fra patienternes praktiserende læge<br />
eller hjemmesygeplejersker.<br />
1. reservelæge Jørgen Bjerggard Jensen,<br />
tlf. 89 49 59 20<br />
Titanium protese kan bruges til rekonstruktion<br />
af brystbenet efter kræftoperation<br />
Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgisk Afdeling T, Århus<br />
Universitetshospital, Skejby<br />
Ved knoglekræft i brystbenet består behandlingen<br />
i en operation, hvor kræftsvulsten fjernes, hvilket<br />
ofte betyder, at kirurgen også må fjerne størstedelen<br />
af brystbenet.<br />
Man har forsøgt at stabilisere brystkassen ved at<br />
transplantere noget af patienternes eget knogleeller<br />
muskelvæv eller at indsætte proteser efter<br />
fjernelse af brystbenet, men alle anvendte<br />
materialer har begrænsninger, som kan give<br />
komplikationer og et utilfredsstillende resultat for<br />
patienten.<br />
Kirurger <strong>på</strong> Skejby har derfor forsøgsvis brugt en<br />
ganske tynd titanium plade (Ley protese) til at<br />
stabilisere brystbenet efter fjernelse af kræft <strong>på</strong><br />
udforsk · 31
Nye forskningsresultater<br />
tre patienter, og det har vist sig at give udmærkede<br />
resultater uden at medføre væsentlige komplikationer<br />
eller gener for patienterne.<br />
Læge og ph.dstuderende Thais Pedersen,<br />
thais.a.pedersen@ki.au.dk<br />
Betydningen af tiden fra blodprøvetagning<br />
til analyse af INR<br />
Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgisk Afdeling T og<br />
Center for Hæmo fili og Trombose, Århus<br />
Universitetshospital, Skejby<br />
INR regnes for at være en god metode til<br />
at monitorere behandlingen af patienter i<br />
AK-behandling, men det er uvist, om det har<br />
betydning for analyseresultaterne, at blodprøven<br />
først analyseres efter 24 timer efter blodprøvetagning.<br />
Formålet med dette studie var at bestemme<br />
betydning af at vente i op til 24 timer med at<br />
analysere aktiviteten af koagulationsfaktorer, den<br />
hæmostatiske aktivitet ved at anvende trombingeneration<br />
samt INR.<br />
Konklusionen er, at tiden fra blodprøvetagning<br />
til analyse ikke har betydning for aktiviteten af<br />
koagulationsfaktorer samt INR, men det har en vis<br />
effekt for resultatet af trombin-generation.<br />
1.reservelæge, ph.d Thomas Decker Christensen,<br />
tdc@ki.au.dk<br />
MR-skanning kan måle ændringer i iltindhold<br />
hos fostre<br />
Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y, Århus<br />
Universitetshospital, Skejby<br />
I undersøgelsen blev otte <strong>gravide</strong> får skannet med<br />
en særlig MR-skanning kaldet BOLD (Blood Oxygen<br />
Level Depend). BOLD-MR registrerer ændringer<br />
i iltmætning i fosterets organer. Moderfåret var<br />
fuldt bedøvet under hele undersøgelsen, og iltindholdet<br />
i indåndingsluften blev reguleret ved<br />
hjælp af en respirator. Iltindholdet i fosterets<br />
lever blev målt med iltmåler, der var indført<br />
ultralydsvejledt.<br />
Forsøget viste, at ændringer i BOLD-MR signalet<br />
fuldstændigt afspejlede signalet fra iltmåleren,<br />
når ilt tilførsel via respiratoren blev reduceret<br />
eller øget.<br />
Undersøgelsen viser, at BOLD-MR-skanning <strong>på</strong><br />
en nem og ufarlig måde kan måle ændringer<br />
i fosterets ilt-indhold. Oplysninger der hidtil<br />
udelukkende har været tilgængelige ved hjælp af<br />
blodprøver fra navlesnoren.<br />
1. reservelæge Anne Sørensen, anne.soerensen@<br />
ki.au.dk<br />
32 · udforsk<br />
INR-værdien er stadig anvendelig<br />
Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgisk Afdeling T og<br />
Center for Hæmofili og Trombose, Århus<br />
Universitetshospital, Skejby<br />
INR er måske ikke optimal til at udpege de<br />
patienter, som har særligt stor risiko for at få<br />
komplikationer under behandlingen. Nye metoder<br />
til dette synes derfor <strong>på</strong>krævet.<br />
Formålet med dette studie var at bestemme aktiviteten<br />
af koagulationsfaktorer, som får blodet til<br />
at størkne, samt at måle blodstørkningen ved at<br />
se <strong>på</strong> trombin-generation og sammenligne disse<br />
to parametres indflydelse <strong>på</strong> INR.<br />
Konklusionen er, at INR er anvendelig til både<br />
monitorering af AK-behandlingen samt potentielt<br />
til at estimere en risiko for komplikationer under<br />
behandlingen.<br />
1.reservelæge, ph.d Thomas Decker Christensen,<br />
tdc@ki.au.dk<br />
Risikoen for infektion er 4-5 gange<br />
større efter et kejsersnit<br />
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling og Gynækologisk-Obstetrisk<br />
Afdeling Y, Århus Universitetshospital,<br />
Skejby<br />
En registerbaseret undersøgelse af urinvejsinfektioner,<br />
blodforgiftninger og sårinfektioner<br />
indenfor 30 dage efter fødsel viste, at 1,6% af<br />
vaginalt fødende kvinder fik en eller flere af de<br />
nævnte infektioner, mens antallet hos kvinder<br />
der blev forløst ved kejsersnit var 7,6% (planlagt<br />
kejsersnit 6,2%).<br />
Infektionerne omfattede både infektioner, som<br />
opstod under indlæggelse, samt infektioner,<br />
som opstod efter udskrivning. 77% af urinvejsinfektionerne<br />
og sårinfektionerne opstod efter<br />
udskrivelse.<br />
En stor del af forskellen <strong>på</strong> antallet af infektioner<br />
hos de to grupper af fødende skyldes sårinfektion<br />
efter kejersnit, men også urinvejsinfektioner<br />
optrådte dobbelt så hyppigt efter kejsersnit som<br />
efter vaginal fødsel. Antallet af blodforgiftninger<br />
var mindre end 0,1,%.<br />
Der var 50 procent flere kvinder, der fik sårinfektion<br />
efter akut kejsersnit som efter planlagt<br />
kejsersnit.<br />
Rita Andersen Leth, tlf. 89 49 56 47<br />
Antistoffer kan ikke bruges til at vurdere<br />
effekt af behandling mod snegle feber<br />
Infektionsmedicinsk Afdeling Q, Århus<br />
Universitets hospital, Skejby<br />
Formålet med undersøgelsen var at finde ud af,<br />
om man kan bruge måling af antistoffer mod<br />
schistosomiasis (sneglefeber, bilharziose) til at<br />
af<strong>gør</strong>e, om behandlingen mod sygdommen har<br />
virket.<br />
Undersøgelsen omfattede 104 patienter fra det<br />
tidligere Århus Amt smittet med schistosomiasis i<br />
tropisk Afrika i perioden 1984-2004.<br />
Efter behandling kunne man i gennemsnit <strong>på</strong>vise<br />
antistoffer i 10 år, og man kan derfor ikke bruge<br />
<strong>på</strong>visning af antistoffer til at vurdere behandlingseffekt.<br />
Et overraskende resultat var, at hos 15% svigtede<br />
behandlingen, som derfor måtte gentages.<br />
Overlæge Eskild Petersen, tlf. 89 49 83 07<br />
Bedre sent end aldrig<br />
Hjertemedicinsk Afdeling B, Århus Universitetshospital,<br />
Skejby<br />
Akut ballonbehandling nedsætter risikoen for at<br />
dø af blodprop i hjertet, men behandlingen tilbydes<br />
kun til blodpropspatienter, der ved indlæggelsen<br />
har haft symptomer i mindre end 12 timer.<br />
10-40% af patienter med blodprop i hjertet har<br />
imidlertid symptomvarighed <strong>på</strong> over 12 timer, når<br />
de indlægges.<br />
Forskere ved Hjertemedicinsk Afdeling B <strong>på</strong> Århus<br />
Universitetshospital, Skejby, har undersøgt effekten<br />
af akut ballonbehandling for patienter med<br />
blodprop i hjertet og symptomer i henholdsvis<br />
0-12 timer og 12-72 timer ved indlæggelsen. Alle<br />
patienter fik præcis den samme akutte ballonbehandling.<br />
Undersøgelsen viser, at jo hurtigere akut ballonbehandling<br />
udføres, jo bedre resultat opnår<br />
patienten. Men den viser også, at selvom man<br />
har symptomvarighed over 12 timer, behøver det<br />
ikke at være for sent at opnå effekt af den akutte<br />
ballonbehandling.<br />
Læge Martin Busk, martin.busk@ki.au.dk
Danske børn får igen kernicterus<br />
Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y og<br />
Børneafdelingen, Århus Universitetshospital,<br />
Skejby, Epidemiologisk Afdeling, <strong>Aarhus</strong><br />
Universitet, og Ortopædkirurgisk Afdeling, Århus<br />
Universitetshospital, Århus Sygehus<br />
En mindre del af de børn, der får gulsot efter<br />
fødslen, udvikler så høje mængder af bilirubin<br />
i blodet, at det kræver behandling for at undgå<br />
kernicterus, som er en invaliderende hjerneskade.<br />
I undersøgelsesperioden fra 1994-2003 var der<br />
i Danmark ni børn der fik stillet diagnosen kernicterus,<br />
heraf døde de tre af børnene inden to<br />
års alderen. Fem af de resterende børn fik svære<br />
invaliderende skader.<br />
Gennemgang af mødrenes fødselsforløb viste,<br />
at børnene havde normale fødselsforløb og ikke<br />
havde symptomer <strong>på</strong> sygdom ved fødslen. En del<br />
af børnene havde dog en fødselsvægt i den nedre<br />
grænse eller den øvre grænse af normalområdet.<br />
Generelt blev behandling iværksat for sent.<br />
Rikke Damkjær Maimburg, rmai@soci.au.dk<br />
Depression er under-diagnosticeret<br />
blandt danske hiv-positive<br />
Infektionsmedicinsk Afdeling Q, Århus<br />
Universitetshospital, Skejby<br />
I undersøgelsen deltog 205 hiv-positive, som<br />
udfyldte et spørgeskema vedrørende faktorer af<br />
betydning for depression.<br />
Undersøgelsens resultater viste at 38% af de<br />
adspurgte var i risiko for en depression, mens<br />
26% havde en svær, behandlingskrævende<br />
depression. Til sammenligning skønnes det, at<br />
3-4% danskere har en depression, mens ca. 20%<br />
<strong>på</strong> tidspunkt i løbet af livet vil få sygdommen.<br />
Som hiv-smittet kan det få alvorlige konsekvenser,<br />
hvis depressionen ikke opdages og behandles,<br />
da det øger risikoen for, at den hiv-smittede<br />
glemmer at tage sin medicin og dermed risikoen<br />
for at udvikle resistens over for hiv-medicinen.<br />
Udover dårlig livskvalitet medfører det <strong>på</strong> sigt en<br />
dårligere overlevelse.<br />
Forskningssygeplejerske, MPH, ph.d.stud. Lotte<br />
Ørneborg Rodkjær, tlf. 89 49 83 29<br />
Antistoffer kan ikke bruges til at<br />
bestemme infektionstidspunkt hos<br />
<strong>gravide</strong><br />
Infektionsmedicinsk Afdeling Q, Århus<br />
Universitethospital, Skejby<br />
Undersøgelsen fulgte to grupper, som var akut<br />
smittede med toxoplasma, en gruppe ikke<strong>gravide</strong><br />
og en gruppe <strong>gravide</strong>. De <strong>gravide</strong> blev<br />
behandlet med antibiotika efter gældende retningslinier,<br />
de ikke-<strong>gravide</strong> blev ikke behandlet.<br />
Resultaterne viste en signifikant langtsommere<br />
udvikling af høj-avide IgG-antistoffer hos <strong>gravide</strong><br />
sammenlignet med den ikke-<strong>gravide</strong> gruppe.<br />
Resultaterne understreger, at lav-avide antistoffer<br />
kan ses i måneder hos <strong>gravide</strong> kvinder, og <strong>på</strong>visning<br />
af lav-avide antistoffer hos <strong>gravide</strong> derfor<br />
ikke kan anvendes til at tidsbestemme infektionstidspunkt.<br />
Overlæge Eskild Petersen, tlf. 89 49 83 07,<br />
joepeter@rm.dk<br />
Afklarer tvivl om blodtilførsel til hjernen<br />
efter ny operation mod hjertefejl<br />
Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgisk Afdeling T<br />
og Hjertemedicinsk Afdeling B, Århus<br />
Universitetshospital, Skejby<br />
I forbindelse med operation mod forsnævring af<br />
hovedpulsåren, den såkaldte coarctatio aortae,<br />
har man i de senere år udviklet en ny operationsteknik,<br />
hvor kirurgerne syr en rørformet blodkarprotese<br />
som en by-pass (omkørsel) uden om det<br />
forsnævrede område <strong>på</strong> hovedpulsåren.<br />
Hjertelægerne har imidlertid været usikre <strong>på</strong>,<br />
hvordan blodstrømningen fordelte sig mellem<br />
hovedpulsåren og by-pass protesen, og om blodforsyningen<br />
til hjernen blev opretholdt i normalt<br />
omfang.<br />
Lægerne ved Center for Medfødte Hjertesygdomme<br />
har derfor undersøgt fordeling af blodgennemstrømning<br />
mellem øverste og nederste kropsdel<br />
hos 7 by-pass opererede patienter og hos 7<br />
jævnaldrende raske. Alle forsøgspersonerne blev<br />
MR-skannet både i hvile og mens de lå og cyklede<br />
i et særligt stativ under skanningen.<br />
Undersøgelsen viste, at fordeling af blodgennemstrømning<br />
til den øvre og den nedre del af<br />
kroppen er den samme hos de by-pass opererede<br />
patienter som hos normale både i hvile og ved<br />
fysisk anstrengelse.<br />
Professor, overlæge, dr.med. Vibeke E. Hjortdal,<br />
tlf. 89 49 54 16, vibeke.hjortdal@dadlnet.dk<br />
Komplikationer efter nyretransplantation<br />
opdages hurtigt med ny teknik<br />
Urinvejskirurgisk Afdeling K, Århus Universitetshospital,<br />
Skejby<br />
Forskere har undersøgt, om teknikken mikrodialyse,<br />
der kontinuerligt kan måle det lokale stofskifte<br />
i nyren, vil kunne bruges til hurtigt at konstatere<br />
komplikationer efter nyretransplantation.<br />
Der blev lavet en transplantation <strong>på</strong> 16 grise,<br />
hvor grisens egen nyre blev taget ud og nedkølet<br />
som ved transplantation <strong>på</strong> mennesker. Efter 2½<br />
timer blev den sat ind igen og tilkoblet blodforsyningen.<br />
5 timer senere fik halvdelen af grisene<br />
afklemt nyrepulsåren for at efterligne lukning<br />
med blodprop. I hele forløbet blev nyrens lokale<br />
stofskifte overvåget med mikrodialyse.<br />
En time efter nyrerne havde fået genetableret<br />
blodforsyningen, var der et stabilt stofskifte. Da<br />
nyrens kar blev afklemt, gav mikrodialyse en<br />
advarsel om dette i løbet af 30 minutter, mens<br />
der ikke sås ændringer i kontrolgruppen.<br />
Anna Krarup Keller, læge, ph.dstuderende,<br />
tlf. 89 49 55 08, anna.keller@ki.au.dk,<br />
Operation mod utæt hjerteklap kan<br />
blive bedre med ny teknik<br />
Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgisk Afdeling T, Århus<br />
Universitetshospital, Skejby<br />
Hos nogle patienter, der har haft en blodprop i<br />
hjertet, bliver hjerteklappen mellem hjertets venstre<br />
forkammer og hjertekammer (mitralklappen)<br />
utæt. Standardbehandlingen af kronisk FIMR er<br />
en operation, hvor hjertekirurgen syr en såkaldt<br />
annuloplastik ring omkring mitralklappen.<br />
I nye studier har man forsøgt at forbedre<br />
behandlingen af kronisk FIMR ved at flytte papillærmusklerne,<br />
der forankrer mitralfligene i venstre<br />
hjertekammer, tættere <strong>på</strong> mitralklappen.<br />
I dette studie har forskerne benyttet grise, der er<br />
blevet <strong>på</strong>ført for kronisk FIMR, og som har fået<br />
en annuloplastik ring omkring mitralklappen.<br />
Hos halvdelen af grisene genplacerede forskerne<br />
desuden papillærmusklerne i retning mod mitralklappen.<br />
3D MR-skanninger udført før og efter operationerne<br />
viste, at genplacering af papillærmusklerne<br />
førte til en generel forbedring i mitralklappens<br />
form.<br />
Cand.med., ph.d. Henrik Jensen, tlf. 89 49 54 86,<br />
hjensen@dadlnet.dk<br />
udforsk · 33
Nye forskningsresultater<br />
34 · udforsk<br />
Forskere finder mindre genetisk<br />
ændring, som giver arvelig tyktarmskræft<br />
Molekylærmedicinsk Afdeling, Århus<br />
Universitetshospital, Skejby<br />
I enkelte familier med den arvelige form for<br />
tyktarmskræft, HNPCC (Hereditær Non Polyposis<br />
Colon Cancer) finder man kun mindre genetiske<br />
ændringer og ikke nogle af de større kendte<br />
genetiske ændringer, som med sikkerhed kan<br />
siges at være sygdomsfremkaldende.<br />
Forskere fra Molekylær Medicinsk Afdeling, Århus<br />
Universitetshospital, Skejby har undersøgt 10<br />
sådanne mindre genetiske ændringer fundet i<br />
danske familier med tyktarmskræft. For en af<br />
de 10 undersøgte ændringer fandt forskerne<br />
bevis for, at denne genetiske ændring forårsager<br />
tyktarmskræft i den HNPCC familie, hvor den er<br />
fundet.<br />
M.Sc., ph.d. Lise Lotte Christensen,<br />
tlf. 89 49 94 16, liselotte.christensen@ki.au.dk<br />
Hiv-smittedes risiko for at dø efter<br />
lungebetændelse er faldet kraftigt<br />
Infektionsmedicinsk Afdeling Q, Århus<br />
Universitetshospital, Skejby<br />
I undersøgelsen indgik 4.352 hiv-smittede fra<br />
den danske hiv-database. Forskerne analyserede<br />
oplysninger om de hiv-smittedes lungebetændelses-diagnoser<br />
fra Landspatientregisteret.<br />
Resultaterne viser, at risikoen for at dø i de første<br />
90 dage efter indlæggelse med lungetændelse<br />
faldt fra 22,4% i perioden 1995-1996 til 8,4%<br />
i perioden 2000-2008, hvor hiv-behandling<br />
var veletableret. Overdødeligheden blandt hivsmittede<br />
med lungebetændelse sammenlignet<br />
med dem uden lungebetændelse er godt fem<br />
gange større i løbet af de første tre måneder efter<br />
indlæggelse, og dødeligheden forbliver op til 62%<br />
højere selv mere end et år efter lungebetændelsen.<br />
Det viste sig, at stigende alder, lavt CD4-tal og<br />
andre konkurrerende sygdomme var risikofaktorer<br />
for død efter lungebetændelse blandt de hivsmittede.<br />
Risikoen for død efter lungebetændelse<br />
var ligeledes større, hvis den hiv-smittede havde<br />
fået en AIDS-diagnose og hvis den hiv-smittede<br />
aktuelt ikke modtog hiv-behandling.<br />
Læge Ole Schmeltz Søgaard, tlf. 89 49 84 90,<br />
olesoega@rm.dk<br />
Gravide, som tager depressionspiller,<br />
har øget risiko for at få børn med hjertemisdannelser<br />
Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y, Århus<br />
Universitetshospital, Skejby<br />
Forskerne har sammenholdt registreringer af<br />
medicinforbrug under graviditeter med registreringer<br />
af børn født med misdannelser fra<br />
over 400.000 graviditeter. Forskerne har fundet<br />
en sammenhæng mellem specifikke forskellige<br />
former for SSRI-præparater (tidligere også kaldet<br />
’lykkepiller’) og hjertemisdannelser.<br />
Studiet fandt desuden den største forekomst af<br />
hjertemisdannelser hos børn, hvis mødre skiftede<br />
fra et SSRI-præparat til et andet SSRI-præparat<br />
eller anvendte mere end en type depressionspiller<br />
af typen SSRI.<br />
Læge, ph.d. Lars H. Pedersen, lhp@soci.au.dk<br />
Styrketræning ved dissemineret sklerose<br />
Neurologisk afdeling, Århus Universitetshospital,<br />
Århus Sygehus og Institut for Idræt, Århus<br />
Universitet<br />
Et ph.d.-studie har undersøgt effekten af styrketræning<br />
hos sklerosepatienter.<br />
Studiet er en placebo-kontrolleret randomiseret<br />
trial hos 38 patienter, hvoraf de 20 blev behandlet<br />
med progressiv styrketræning tre gange<br />
ugentligt gennem i alt 12 uger. Patienterne havde<br />
alle bevaret gangfunktion og en moderat grad af<br />
sklerose (EDSS-score 3-5,5).<br />
Resultaterne viste, at intensiv styrketræning også<br />
gavner sklerosepatienter, så de opnår bedre<br />
styrke over knæet og et hurtigere gangtempo.<br />
Patienterne blev efter studiet opfordret til at<br />
fortsætte med at være fysisk aktive. Dog uden at<br />
art eller niveau af aktivitet blev angivet eller der<br />
blev tilbudt supervision. Det lykkedes <strong>på</strong> denne<br />
måde at fastholde forbedringen af kraft og ganghastighed<br />
i foreløbig tre måneder.<br />
Det gennemførte studie rejser spørgsmålet om,<br />
hvorledes vi får implementeret en behandling<br />
med styrketræning til de godt 9.000 danske<br />
sklerosepatienter og hvorledes vi kan sikre, at<br />
behandlingen også virker udenfor den rugekasse,<br />
som et kontrolleret forsøg i hospitalssammenhæng<br />
nu engang er.<br />
Cand. scient., ph.d. Ulrik Dalgas, dalgas@idraet.au.<br />
Hjernedød <strong>gør</strong> organer uegnede til<br />
transplantation<br />
Anæstesiologisk Afdeling, Århus<br />
Universitetshospital, Århus Sygehus<br />
Et nyt ph.d.-projekt fra Århus Universitets hospital,<br />
Århus Sygehus viser, at specielt lungernes funktion<br />
er <strong>på</strong>virket efter hjernedød. Men med medicinsk<br />
behandling kan man måske bevare lungefunktionen<br />
hos flere hjernedøde organdonorer.<br />
Der mangler organer til transplantationer i<br />
Danmark. En af grundene er, at organer hos<br />
donorer tager skade umiddelbart efter hjernedød<br />
er indtrådt. Det <strong>gør</strong>, at organerne alligevel ikke<br />
kan bruges, selvom donoren har sagt ja til at<br />
være organdonor. Det er specielt lungerne, der<br />
tager skade ved hjernedød, og faktisk har under<br />
20 % af alle hjernedøde organdonorer lunger, der<br />
er egnede til transplantation.<br />
Projektet viser blandt andet, at blodkarrene i<br />
lungerne ved indtrædelse af hjernedød bliver<br />
utætte, således at der siver vand ind i lungerne.<br />
Det <strong>gør</strong> dem ubrugelige til transplantation.<br />
Men når man ved, hvad der sker med lungerne,<br />
har man langt bedre chancer for at kunne give<br />
medicinsk behandling, og dermed bevare lungefunktionen<br />
hos hjernedøde organdonorer. På sigt<br />
skulle det gerne betyde, at man kan tilbyde lungetransplantation<br />
til flere lungesyge patienter.<br />
Læge, ph.d. Anne Barklin, tlf. 89 49 28 52, barklin@ki.au.dk<br />
Kemoterapi giver ikke ”kemohjerne”<br />
Onkologisk Afdeling D, Århus Universitetshospital,<br />
Århus Sygehus og Hammel Neurocenter<br />
To nye forskningsresultater viser, at kemoterapi<br />
ikke har kognitive bivirkninger.<br />
Kemoterapipatienter behøver altså ikke frygte, at<br />
de får hukommelses- og koncentrationsbesvær<br />
efter behandling med kemoterapi.<br />
Forskerne fandt ingen tegn <strong>på</strong>, at kemoterapi<br />
skulle give ”kemohjerne”, som mange kræftpatienter<br />
ellers synes at opleve.<br />
I det ene forskningsprojekt blev i alt 72 tidligere<br />
testikelkræftpatienter testet kognitivt. Halvdelen<br />
havde fået kemoterapi efter operation, mens<br />
den anden halvdel kun var blevet opereret.<br />
Resultaterne af testen for de to grupper var ens.<br />
I det andet projekt blev brystkræftpatienter<br />
undersøgt før og efter behandling og sammenlignet<br />
med hjertepatienter og raske. Heller ikke<br />
i dette projekt fandt forskerne nogen tegn <strong>på</strong><br />
kognitive bivirkninger.<br />
Forskerne peger <strong>på</strong>, at det muligvis kan være<br />
forventningen om at få ”kemohjerne”, der kan få<br />
kræftpatienterne til at opleve hukommelses- og<br />
koncentrationsbesvær. Derfor mener forskerne,<br />
at det er vigtigt, at patienterne <strong>på</strong> forhånd får af<br />
vide, at der ikke er noget, der tyder <strong>på</strong>, at kemoterapi<br />
har kognitive bivirkninger.<br />
Professor, dr.med. Bobby Zachariae,<br />
Psykoonkologisk Forskningsenhed, tlf. 89 42 66 27,<br />
bzach@aarhus.rm.dk
Mikrodialyse er <strong>på</strong>lidelig til at overvåge<br />
blodforsyningen i tyndtarms-segmenter<br />
Plastikkirurgisk Afdeling Z, Århus Universitetshospital,<br />
Århus Sygehus<br />
Et ph.d.-projekt har undersøgt værdien af mikrodialyse<br />
som metode til overvågning af blodforsyningen<br />
til tyndtarmssegmenter.<br />
Baggrunden for studiet er den problemstilling,<br />
som opstår hos kræftpatienter, hvis den øverste<br />
del af spiserøret efter resektion rekonstrueres<br />
under anvendelse af et stykke af patientens egen<br />
tyndtarm.<br />
Efter rekonstruktionen er der risiko for at blodforsyningen<br />
til tyndtarms-interponatet blokeres,<br />
og jo mere intensiv kemo- og stråle-terapi,<br />
der er givet før operationen, jo større er denne<br />
risiko. Tyndtarmen er uhyre følsom for manglende<br />
blodforsyning, og hvis det ikke opdages at<br />
blodforsyningen er blokeret, så dør tyndtarmsinterponatet.<br />
Et dødt tyndtarms-interponat<br />
beliggende i hals-regionen er en akut livstruende<br />
komplikation.<br />
I dette projekt er det både klinisk og dyreeksperimentelt<br />
vist at mikrodialyse er meget <strong>på</strong>lidelig<br />
som metode til overvågning af blodforsyningen<br />
til tyndtarms-segmenter. Med mikrodialyse som<br />
<strong>på</strong>lidelig overvågningsmetode vil det fremover<br />
være mere forsvarligt, at tilbyde patienter med<br />
kræft øverst i spiserøret den ønskede kombination<br />
af kemo- og stråle-terapi efterfulgt af operation.<br />
Overlæge Hanne Birke Sørensen, Plastikkirurgisk<br />
Afd., hanne.birke@aarhus.rm.dk<br />
Prognostisk betydning af vedvarende<br />
karforandringer<br />
Hjerte- og blodtryksklinikken, Medicinsk<br />
Kardiologisk Afdeling A, Århus Universitetshospital,<br />
Århus Sygehus og Farmakologisk<br />
Institut, Århus Universitet.<br />
Ny undersøgelse har vist, at strukturelle forandringer<br />
i små modstandsarterier forværrer prognosen,<br />
selv om den blodtrykssænkende behandling<br />
er optimal, når det drejer sig om blodtryk.<br />
Der var tale om en opfølgning af 134 lav-risiko<br />
patienter med nyopdaget essentiel hypertension,<br />
som havde fået undersøgt karstruktur før<br />
behandlingsstart og efter 1 års blodtrykssænkende<br />
behandling – i perioden 1985-2001. Der<br />
var signifikant flere kardiovaskulære hændelser<br />
blandt patienter, som trods vellykket behandling<br />
vedvarende havde fortykkede og forsnævrede<br />
modstandskar.<br />
Overlæge, dr. med. Kent Lodberg Christensen,<br />
kentchri@rm.dk<br />
Tilbagefald af leukæmi kan forudsiges<br />
Hæmatologisk Afdeling R, Århus Universitetshospital,<br />
Århus Sygehus<br />
Et ph.d.-projekt har <strong>på</strong>vist, at tilbagefald af akut<br />
leukæmi kan forudsiges helt op til et halvt år før,<br />
at patienten får symptomer.<br />
Akut myeloid leukæmi – kræft i knoglemarven<br />
– er en livstruende sygdom. Behandles den ikke<br />
med det samme, vil patienten dø inden for få<br />
måneder. Og over halvdelen af alle patienter<br />
oplever, at sygdommen bryder ud igen.<br />
Derfor er det særdeles vigtigt at kunne forudsige,<br />
hvornår en patient får tilbagefald af akut myeloid<br />
leukæmi. Ved hjælp af såkaldte PCR-målinger kan<br />
man holde øje med, om sygdommen bryder ud igen.<br />
Med disse målinger kan tilbagefald opdages 3-6<br />
måneder før patienten begynder at få symptomer.<br />
Når man kan opdage sygdommen tidligere, kan<br />
man også behandle den tidligere. Man kan<br />
begynde at søge efter en knoglemarvsdonor<br />
allerede, når den første PCR-måling viser, at<br />
sygdommen er i vækst. Og <strong>på</strong> den måde kan vi<br />
forhåbentlig allerede have en donor klar, før sygdommen<br />
for alvor bryder ud.<br />
På sigt håber man også, at der bliver udviklet<br />
milde former for kemoterapi uden nævneværdige<br />
bivirkninger, som man kan give til patienterne i<br />
de helt tidlige stadier, når man første gang opdager,<br />
at sygdommen er <strong>på</strong> vej tilbage.<br />
Reservelæge, ph.d. Hans Beier Ommen, mobil 41<br />
67 59 41, hans.beier.ommen@ki.au.dk<br />
Blodtryksmåling og medicinsk behandling<br />
Hjerte- og blodtryksklinikken, Medicinsk<br />
Kardiologisk Afdeling A, Århus Universitetshospital,<br />
Århus Sygehus og Farmakologisk<br />
Institut, Århus Universitet.<br />
I dette studie blev det observeret, at medicinsk<br />
behandling (især betablokker-behandling) kan<br />
<strong>på</strong>virke patientens reaktion <strong>på</strong> en blodtryksmåling<br />
i lægekonsultationen, således at der måles<br />
falske værdier.<br />
Overlæge, dr. med. Kent Lodberg Christensen,<br />
kentchri@rm.dk<br />
D-vitaminmangel hos kvinder med<br />
brystkræft.<br />
Medicinsk Endokrinologisk Afdeling C,<br />
Radiologisk Afdeling, Klinisk Biokemisk<br />
Afdeling og Patologisk Institut, Århus<br />
Universitetshospital, Århus Sygehus<br />
Mere end 2400 århusianske kvinder har deltaget i<br />
en undersøgelse af sammenhæng mellem mangel<br />
<strong>på</strong> D-vitamin og risikoen for at udvikle brystkræft.<br />
Alle kvinderne var henvist til en diagnostisk<br />
mammografi-undersøgelse og fik forud for<br />
undersøgelsen taget en blodprøve. Undersøgelsen<br />
viste, at risikoen for at få konstateret brystkræft<br />
var mindsket med 48% hos kvinder med et højt i<br />
forhold til et lavt indhold af D-vitamin i blodet.<br />
Andre undersøgelser har vist, at D-vitamin kan<br />
være med til at hæmme de processer, som fører<br />
til udvikling af kræft. Undersøgelsen fra Århus<br />
Sygehus giver derfor anledning til at tro, at<br />
mangel <strong>på</strong> D-vitamin kan være en medvirkende<br />
årsag til udvikling af brystkræft. Forskerne bag<br />
undersøgelsen opfordrer til, at der i Danmark<br />
udføres et lodtrækningsforsøg hvor et stort antal<br />
kvinder behandles med D-vitamin eller placebo<br />
i en årrække for endeligt at afklare, om tilskud<br />
med D-vitamin kan være med til at mindske forekomsten<br />
af kræft.<br />
Afdelingslæge, ph.d., dr. med. Lars Rejnmark, tlf.<br />
23 32 91 35, rejnmark@post6.tele.dk<br />
Forandringer i småkar ved meget let<br />
blodtryksforhøjelse<br />
Hjerte- og blodtryksklinikken, Medicinsk<br />
Kardiologisk Afdeling A, Århus Universitetshospital,<br />
Århus Sygehus og Farmakologisk<br />
Institut, Århus Universitet<br />
Dette studie viste, at strukturelle forandringer i<br />
små modstandsarterier er meget udtalte, selv ved<br />
ganske let blodtryksforhøjelse. Måling af blodtrykket<br />
i sig selv er således ikke tilstrækkeligt til at<br />
vurdere i hvor høj grad blodtrykssygdommen har<br />
<strong>på</strong>virket småkarrene og dermed organernes evne<br />
til at forøge blodforsyningen ved øget behov.<br />
Overlæge, dr. med. Kent Lodberg Christensen,<br />
kentchri@rm.dk<br />
udforsk · 35<br />
Fotos: Tonny Foghmar, John Christensen, Michael Harder m.fl.
Sammenhæng mellem<br />
36 · udforsk<br />
Af Mette Kristensen<br />
Foto: Helene Bagger<br />
vIRUS<br />
PSYKISK<br />
og<br />
SYGDOM?<br />
Af Mette Kristensen Fotos Helene Bagger<br />
Omkring 30 procent af alle patienter med kronisk<br />
hepatitis C infektion lider også af psykiske lidelser<br />
og kognitive vanskeligheder. Om der er en direkte<br />
sammenhæng, vides ikke.<br />
Det vil to ph.d.-studerende nu søge at klarlægge.
Susanne 35 år er gift og har to børn <strong>på</strong> 3 og 5 år.<br />
Hun er smittet med hepatitis C. Susanne havde i slutningen<br />
af ungdomsårene et kortvarigt stofmisbrug, hvor hun prøvede at fixe<br />
heroin 3 gange. Som 27-årig afsluttede hun sin uddannelse som social- og<br />
sundhedsassistent og har haft fast arbejde siden.<br />
Susanne er ikke blevet tilbudt behandling for hepatitis C, men hun går til fast kontrol.<br />
Syv år efter smitten er konstateret hos Susanne, er der sket ændringer i hendes<br />
levertal, og hun tilbydes derfor behandling.<br />
Samtidig siger hun også ja til at deltage i et ph.d.- projekt, (omtalt i artiklen <strong>på</strong> næste<br />
side) der skal undersøge om der er en sammenhæng mellem hepatitis C virus og psykiske<br />
lidelser og kognitive vanskeligheder. For det er konstateret, at omkring 30 procent af alle<br />
patienter med kronisk hepatitis C infektion også har psykiske vanskeligheder.<br />
Ved den psykiatriske udredning i projektet, fortæller Susanne, at hun er meget træt, og at<br />
hun længe har haft vanskeligt ved at varetage og overskue sine arbejdsopgaver. Hun fortæller,<br />
at hun længe har følt sig ked af det, og hun kan ikke huske, hvornår hun sidst har været glad.<br />
Derudover har hun svært ved at koncentrere sig og glemmer ofte.<br />
Det bliver konstateret, at Susanne lider af depression, som hun sættes i behandling for. Susanne er<br />
selv meget overrasket over det og havde ikke selv tænkt, at hun led af en depression. Neuropsykologisk<br />
finder forskerne opmærksomhedsvanskeligheder, der svarer til de vanskeligheder, man ser ved<br />
depression, og som derfor må formodes at blive bedre. Susannes mand bliver lettet over at høre dette,<br />
da han var bekymret for, om hun mon var ved at blive dement.<br />
På MR-scanningen ses der ingen skader. Susanne fortæller, at hun siden stofmisbruget har været meget<br />
bekymret for, hvorvidt hun havde skadet sin hjerne, og at dette derfor er en stor lettelse.<br />
Da Susanne ses 8 uger efter, er hendes humør bedre, hun har mere energi og overskud.<br />
><br />
udforsk · 37
Sammenhæng mellem<br />
><br />
38 · udforsk<br />
vIRUS<br />
PSYKISK<br />
og<br />
SYGDOM<br />
Susanne, som er omtalt <strong>på</strong> forrige<br />
side, er en opdigtet person. Men<br />
hun kunne sagtens være en typisk<br />
deltager i ph.d.-projektet, som<br />
skal afklare om der er en sammenhæng<br />
mellem virus og psykisk<br />
sygdom.<br />
En tredjedel af alle patienter med<br />
kronisk hepatitis C infektion lider<br />
også af psykiske lidelser og kognitive<br />
vanskeligheder. Men om der<br />
er tale om en direkte sammenhæng,<br />
vides ikke. Nu vil læge<br />
Simon Hjerrild og psykolog Signe<br />
Groth Renvillard imid lertid prøve<br />
at besvare spørgsmålet.<br />
Det er velkendt, at kronisk leverbetændelse,<br />
hepatitis C virus (HCV), skader leveren.<br />
Men virus er også fundet i hjernen<br />
hos nogle HCV patienter. Tidligere undersøgelser<br />
tyder <strong>på</strong>, at virus forårsager<br />
en lille skade <strong>på</strong> hjernen, men om det er<br />
årsagen til, at næsten en tredjedel af alle<br />
HCV smittede patienter også lider af kognitive<br />
vanskeligheder og depression, skal<br />
et ph.d.-projekt <strong>på</strong> Center for Psykiatrisk<br />
Forskning <strong>på</strong> Århus Universitetshospital,<br />
Risskov, nu undersøge.<br />
– Det er et komplekst studie, for der<br />
er mange faktorer, der af<strong>gør</strong> om psykisk<br />
sygdom udvikles. Tidligere studier har<br />
overvejende fokuseret <strong>på</strong> lever og virus,<br />
men man er nødt til at se mere overordnet<br />
<strong>på</strong> problemstillingen, for at fastslå om virus<br />
er en bidragende årsag til de psykiske<br />
lidelser, forklarer læge Simon Hjerrild,<br />
Psykolog Signe Groth Renvillard og<br />
læge Simon Hjerrild leder efter<br />
sammenhænge i deres pd.d.projekt<br />
der er den ene bag ph.d. projektet, som<br />
er det hidtil mest grundige forsøg <strong>på</strong> at<br />
klarlægge sammenhængen mellem HCV,<br />
depression og kognitive forstyrrelser.<br />
pSykiSk Sygdom giver dårlig<br />
livSkvalitet<br />
Den neuropsykologiske og psykiatriske<br />
udredning i projektet udføres af ph.d.-
studerende og psykolog Signe Groth<br />
Renvillard. Det er vanskeligt at klarlægge<br />
forbindelsen mellem HCV og psykisk sygdom,<br />
forklarer hun, for en overvejende<br />
del af de HCV inficerede patienter er tidligere<br />
eller nuværende stofmisbrugere, og<br />
patienterne har ofte haft et svært liv med<br />
mange traumatiske oplevelser og psykisk<br />
sygdom i familien, hvilket også øger risikoen<br />
for at udvikle psykisk sygdom.<br />
– Af de patienter, jeg har udredt i<br />
projektet, har halvdelen lidt af svær<br />
depression og angst. Kun nogle få af dem<br />
var allerede diagnosticeret og i behandling.<br />
Ofte bliver patienterne meget overraskede,<br />
når de får at vide, at de lider af<br />
en psykisk sygdom, der kan behandles.<br />
Den depressive tilstand, trætheden og<br />
de kognitive vanskeligheder er blevet<br />
normal tilstand for dem. Mange tænker<br />
ikke, at de kan få en bedre livskvalitet,<br />
siger Signe Groth Renvillard.<br />
Hvis projektet viser, at virus i hjernen<br />
er medvirkende til den høje andel af<br />
psykiske lidelser og kognitive forstyrrelser<br />
hos patientgruppen, er det muligt, at<br />
den antivirale behandling skal begyndes<br />
tidligere end i dag, hvor behandlingen<br />
ofte først sættes i gang, når der er tegn <strong>på</strong><br />
fremskridende leverskade.<br />
Behandling fremkalder depreSSion<br />
Projektet har også til formål at optimere<br />
behandlingen af HCV patienterne. Den<br />
antivirale behandling kan helbrede<br />
patienterne for deres virussygdom i<br />
cirka totredjedele af tilfældene. Men<br />
! Hepatitis C<br />
Hepatitis C er den hyppigste blodbårne virussygdom <strong>på</strong> <strong>verden</strong>splan.<br />
Det skønnes, at der i Danmark er mellem 15 og 25 tusinde, der er kronisk hepatitis C<br />
inficerede. På <strong>verden</strong>splan vurderes tallet ifølge WHO at ligge <strong>på</strong> 170 millioner.<br />
Smittede med hepatitis C virus kan gå med smitten i op til 20 år, før de får diagnosen.<br />
Infektionen kan føre til udvikling af skrumpelever og leverkræft.<br />
I Vesten er det fortrinsvis stiknarkomaner, der er smittede, men i udviklingslandene<br />
breder virus sig ofte ved brug af urent medicinsk udstyr, ved blodtransfusion, piercing,<br />
tatovering m.m.<br />
behandlingen er meget dyr og kan give<br />
alvorlige bivirkninger. En af de frygtede<br />
bivirkninger er netop depression. Cirka<br />
en tredjedel af alle psykisk raske patienter<br />
udvikler en svær depression under<br />
behandlingen. Udvikles der psykiske<br />
symptomer under behandlingen øges<br />
risikoen for, at den må afbrydes.<br />
– For at optimere behandlingen er det<br />
vigtigt at finde ud af, hvilke HCV patienter<br />
der skal undersøges og efterfølgende<br />
behandles for psykiske sygdom inden<br />
den antivirale behandling sættes i gang.<br />
På den måde vil færre sandsynligvis stoppe<br />
behandlingen <strong>på</strong> grund af psykiske<br />
symptomer. Ved en grundig udredning<br />
af patienterne vil man også kunne fange<br />
de mange ADHD-patienter, som vi ved,<br />
der er blandt misbrugere og dermed også<br />
blandt HVC patienter, siger Signe Groth<br />
Renvillard.<br />
– Vi håber også at finde nogle særlige<br />
kendetegn for den tredjedel af de raske<br />
patienter, der udvikler en svær depression<br />
under behandlingen. Det kan f.eks.<br />
være tilstedeværelse af virus i hjernen,<br />
aktiveret immunforsvar eller tegn <strong>på</strong><br />
hjerneskade ved MR-scanning af hjernen.<br />
Dermed vil vi kunne sætte ind med fore-<br />
byggende depressionsbehandling inden<br />
den antivirale behandling til netop de<br />
patienter, der har en særlig risiko for at<br />
udvikle depression under behandlingen,<br />
forklarer Simon Hjerrild.<br />
Bedre livSkvalitet<br />
Simon Hjerrild og Signe Groth Renvillard<br />
er enige om, at de fleste af deltagerne<br />
i projektet har mange ressourcer, men<br />
dårlige livsvilkår betyder, at de har det<br />
svært.<br />
– Selv om de er stoffrie nu og sat i<br />
behandling for HCV, skal der ikke meget<br />
modgang til, før deres tilværelse igen<br />
tipper. Derfor er det vigtigt, vi får kortlagt<br />
sammenhængen mellem virus, psykisk<br />
lidelser og kognitive forstyrrelser, så<br />
flest muligt kan blive udredt og behandlet<br />
for eventuelle psykiske lidelser og derved<br />
gennemføre den antivirale behandling,<br />
forklarer Signe Groth Renvillard.<br />
Projektet er et samarbejde mellem<br />
Center for Psykiatrisk Forskning,<br />
Infektionsmedicinsk Afdeling Q, Skejby<br />
Sygehus og CFIN – hjerneforskningscentret<br />
<strong>på</strong> Århus Sygehus.<br />
Det forventes afsluttet i 2012/13.<br />
udforsk · 39
Forskning i gang<br />
40 · udforsk<br />
Forskning i gang<br />
Kan blodtryksmedicin beskytte restnyrefunktionen<br />
og hjertet hos dialysepatienter?<br />
Nyremedicinsk Afdeling C, Århus Universitetshospital,<br />
Skejby<br />
Når en patient starter i dialyse, har vedkommende<br />
oftest fortsat urinproduktion i varierende<br />
mængde, men denne aftager hos de fleste<br />
patienter meget hurtigt, og patienternes sygelighed<br />
og dødelighed stiger markant, når urinproduktionen<br />
ophører.<br />
En periode i dialyse forringer resultaterne ved<br />
efterfølgende nyretransplantation, og optimal<br />
beskyttelse af hjerte og kar er derfor vigtig i ventetiden<br />
<strong>på</strong> en ny nyre.<br />
Projektets formål er at afklare, om man ved<br />
behandling med en angiotensin II antagonist<br />
(irbesartan) kan reducere den hastighed, hvormed<br />
hæmodialysepatienter taber restnyrefunktion, og<br />
beskytte patienternes hjerte og kar og dermed<br />
forbedre livskvaliteten og mindske sygelighed og<br />
dødelighed hos patienterne.<br />
Patienterne tildeles ved lodtrækning aktiv medicin<br />
eller placebo og behandles <strong>på</strong> dobbeltblindet<br />
vis i 1 år.<br />
SAFIR er et multicenterstudie, som udspringer fra<br />
dialyseafsnittene i Skejby, og som nu derudover<br />
omfatter dialyseafsnit i Randers, Horsens, Viborg,<br />
Aalborg og Fredericia.<br />
Projektet forventes at løbe i ca. 2 år med afslutning<br />
medio 2011.<br />
Klinisk assistent Krista Dybtved Kjærgaard,<br />
tlf. 22 32 43 21, krista@ki.au.dk<br />
En potentiel ny kilde til oxidativt stress<br />
og celleskader ved fedtforbrænding<br />
Molekylær Medicinsk Forskningsenhed, Århus<br />
Universitetshospital, Skejby<br />
Et nyt ph.d.-projekt søger at belyse en mulig<br />
sammenhæng mellem arvelige fejl i ETF-QOproteinet,<br />
oxidativt stress og udvikling af sygdommen<br />
RR-MADD. I celler fra patienter med<br />
RR-MADD og arvelige fejl i ETF-QO vil forskerne<br />
måle mængden af reaktivt ilt og graden af oxidative<br />
skader <strong>på</strong> cellens proteiner ved hjælp af et<br />
avanceret massespektrometer, der tillader identificering<br />
og kvantificering af mange 100 proteiner i<br />
cellen <strong>på</strong> én gang.<br />
Målingerne vil blive udført <strong>på</strong> patientceller<br />
behandlet med høje og lave koncentrationer<br />
af riboflavin for at eftervise, om riboflavin kan<br />
mindske dannelsen af reaktivt ilt og dermed<br />
reducere eller genoprette de cellulære skader.<br />
Forskningsprojektet er et samarbejde mellem<br />
Molekylær Medicinsk Forskningsenhed, Århus<br />
Universitetshospital, Skejby, Institut for Human<br />
Genetik, Århus Universitet og Department of<br />
Pediatrics, University of Colorado, Denver.<br />
Projektet forventes afsluttet i slutningen af 2010.<br />
Ph.d.studerende Nanna Conelius,<br />
nanna.cornelius@ki.au.dk eller PostDoc.<br />
Rikke K.J. Olsen, rikke.olsen@ki.au.dk<br />
Kommer patienten hurtigere igang<br />
efter operation ved kortere epidural<br />
smertebehandling<br />
Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgisk Afdeling T, Århus<br />
Universitetshospital, Skejby<br />
Standardbehandlingen af smerter efter operation<br />
<strong>på</strong> aorta er epidural smertebehandling de første<br />
fire døgn efter operationen.<br />
I et pilotstudie <strong>på</strong> Karkirurgisk Afsnit T4, Skejby,<br />
vil sygeplejersker undersøge, om en ændring af<br />
smertebehandlingen med epiduralkateter fra 4<br />
døgn til 2 døgn medfører, at patienten hurtigere<br />
opnår normalt funktionsniveau. Erfaringer viser,<br />
at patienterne mobiliseres hurtigere.<br />
Forskernes hypotese er, at patienter, der får<br />
epidural-kateteret fjernet <strong>på</strong> 2. dagen efter operationen<br />
og overgår til behandling med det morfinlignende<br />
oxycodon, hurtigere opnår normalt<br />
funktionsniveau og har en kortere indlæggelsestid<br />
end patienter, der får den nuværende behandling<br />
med epiduralkateter til 4. dagen.<br />
Det vil forskerne undersøge ved et pilotstudie af<br />
100 mænd og kvinder i alderen 40-90 år, der<br />
indlægges til operation for et aortaaneurisme eller<br />
for at få indsat en bukseprotese. Efter lodtrækning<br />
får 50 patienter den nuværende behandling,<br />
og 50 patienter følger ny behandling.<br />
Studiet forventes afsluttet i september 2011.<br />
Sygeplejerske, cand.cur. Elisabeth Brammer<br />
Jacobsen, tlf 89 49 54 18, elisjaco@rm.dk eller<br />
sygeplejerske Rikke Boeriis Leth Jensen,<br />
tlf. 89 49 69 73, rikkejse@rm.dk<br />
Gradvist ændrende sæsonvariation af<br />
kardiovaskulære sygdomme<br />
Kardiovaskulært Forskningscenter, Århus<br />
Universitetshospital, Aalborg<br />
Det er almindeligt kendt, at forekomsten af flere<br />
kardiovaskulære sygdomme, såsom blodpropper<br />
i hjerte og lunger, samt slagtilfælde, er afhængig<br />
af årstiden. Om vinteren ses væsentligt flere tilfælde<br />
end om sommeren. Hidtil har man antaget,<br />
at dette mønster, kaldet sæsonvariation, er den<br />
samme år efter år, hvilket er en grov antagelse,<br />
idet behandlinger forbedres, og man opnår mere<br />
og mere viden om sygdommene. Derfor er målet<br />
med et nystartet ph.d.-studie at udvikle en statistisk<br />
model, der kan beskrive sæsonvariationen<br />
af kardiovaskulære sygdomme, hvor denne kan<br />
ændres gradvist over en årrække.<br />
Yderligere information: Ph.d.studerende, M.Sc.<br />
Anette Luther Christensen, anluc@rn.dk<br />
Hvilken betydning har online kontakt<br />
for mænd med prostatacancer?<br />
Urologisk Afdeling og Forskningsenhed for Klinisk<br />
Sygepleje, Århus Universitetshospital, Aalborg<br />
Informations- og kommunikationsredskabet<br />
Online Patientbog blev 14. september 2009 implementeret<br />
i klinisk praksis. Redskabet består i en<br />
hjemmeside med adgang til generel og personlig<br />
information baseret <strong>på</strong> monolog og dialog mellem<br />
patienter og sundhedsprofessionelle. Redskabet er<br />
udviklet med inddragelse af eksperter fra klinisk<br />
praksis og systemudviklere. Online Patientbog<br />
anvendes som det primære informations- og<br />
kommunikationsredskab i Urologisk Afdeling <strong>på</strong><br />
Aalborg Sygehus. Som 3. led i innovations- og<br />
interventionsstudiet gennemføres evalueringsforskning.<br />
Ph.d.studerende, cand.cur Charlotte D. Bjørnes,<br />
tlf. 99 32 17 26 / 50 92 55 75, chbj@rn.dk<br />
Ny undersøgelse af Klinefelter syndrom<br />
Medicinsk Afdeling M, Medicinsk Forskningslaboratorium,<br />
Klinisk Genetisk Afdeling og Center<br />
for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab (CFIN),<br />
Århus Universitetshospital, Århus Sygehus samt<br />
Center for Sjældne Sygdomme, Børneafdeling A,<br />
Århus Universitetshospital, Skejby og Hammel<br />
Neurocenter.<br />
Projektet undersøger sammenhængen mellem<br />
neuropsykologiske, neuroradiologiske, endokrinologiske<br />
og genetiske aspekter ved Klinefelter<br />
syndrom. Mere specifikt ønsker vi at belyse: 1. Om<br />
Klinefelter syndrom er forbundet med ændringer<br />
i den regionale hjernevolumen. 2. Om Klinefelter<br />
syndrom er forbundet med en ændret hjerneaktivitet<br />
i forbindelse med udførelse af en kognitiv<br />
test. 3. Det genetiske grundlag for den ændrede<br />
neuropsykologiske fænotype, de ændrede regionale<br />
hjernevolumen og den ændrede hjerneaktivitet<br />
hos mænd med Klinefelter syndrom. 4. Om<br />
testosteronbehandling kan forbedre den kognitive<br />
funktion hos patienter med Klinefelter syndrom<br />
og <strong>på</strong>virke deres hjerneaktivitet under en kognitiv<br />
test.<br />
Projektet forventes afsluttet december 2011.<br />
Læge Anne Skakkebæk Jensen, tlf: 89 49 20 35,<br />
asj@ki.au.dk
Protein-markører i serum hos patienter<br />
med mulig lungekræft<br />
Afdeling M, De Medicinske Forsknings laboratorier<br />
og Lungemedicinsk Afdeling B, Århus<br />
Universitetshospital, Århus Sygehus samt<br />
Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Herlev<br />
Sygehus<br />
Lungekræft er en af de hyppigste kræftsygdomme,<br />
og trods intensiv behandling er under hver 10. i<br />
live efter 5 års forløb. Hovedårsagen til den høje<br />
dødelighed er, at lungekræft først sent giver<br />
symptomer. Projektet er i færd med at etablere<br />
en biobank med serum, plasma og leukocyt DNA<br />
fra 1000 patienter, der udredes for lungekræft.<br />
Endvidere vil der <strong>på</strong> en mindre gruppe af patienterne<br />
foreligge pleuravæske, der ligeledes sikres<br />
til biobanken.<br />
Biobanken skal anvendes til at teste nye, lovende<br />
biomarkører, der kan bidrage til en tidligere<br />
opsporing af lungekræft. Vi har 3 konkrete markører,<br />
som der allerede nu er planlagt studier af.<br />
Det drejer sig om vækstfaktorerne IGF-I og IGF-II<br />
samt glykoproteinet YKL-40. Det vil være muligt<br />
for andre forskergrupper at få adgang til biobanken<br />
efter drøftelse i projektgruppen.<br />
Inklusion af patienter forventes afsluttet ultimo<br />
2010.<br />
Ulrick Espelund, tlf. 8949 2161, uespelund@hotmail.com.<br />
Sammenligning af tre forskellige teknikker<br />
til at finde det bedste befrugtede<br />
æg<br />
Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y, Århus<br />
Universitetshospital, Skejby<br />
I dette projekt vil forskerne undersøge hvert<br />
befrugtet æg (embryon) før oplægning i livmoderen<br />
med tre forskellige teknikker, som teoretisk<br />
set kunne identificere det bedste embryon.<br />
Efterfølgende vil man så kunne sammenligne data<br />
<strong>på</strong> de embryoner, der førte til graviditet med de,<br />
der ikke gjorde.<br />
1. Genexpression. Undersøgelser <strong>på</strong> køer tyder <strong>på</strong>,<br />
at der er forskel mellem embryoner, der giver,<br />
respektive ikke giver graviditet i forhold til,<br />
hvilke gener, der er „tændt“ og „slukket“ og i<br />
hvilken grad, de er udtrykt.<br />
2. Time-lapse. Ved hjælp af et helt nyudviklet<br />
udstyr (fra Unisense A/S) kan man nu i stor<br />
skala løbende fotografere det enkelte embryons<br />
udvikling in vitro. Undersøgelsen vil bl.a.<br />
registrere hastighed og synkroni af embryonets<br />
deling.<br />
3. Near infrared spectroscopy (NIR). Man kan nu<br />
lave undersøgelser af dyrkningsmediet, som<br />
fortæller om embryonets omsætning af kulhydrater,<br />
proteiner m.v. ved hjælp af near infrared<br />
spectroscopy (NIR). Foreløbige data tyder <strong>på</strong><br />
forskellige profiler fra embryoner, der fører til<br />
graviditet sammenlignet med embryoner, der<br />
ikke <strong>gør</strong>.<br />
Det er håbet, at undersøgelsen kan bidrage til en<br />
markant forbedring af resultaterne af ægtransplantationsbehandling.<br />
Undersøgelsen gennemføres i et samarbejde mellem<br />
Fertilitetsklinikken, Århus Universitetshospital,<br />
Skejby, Klinisk Genetisk Afdeling, Vejle Syge hus<br />
og Syddansk Universitet, Unisense A/S, Fertilitetscentrum,<br />
Gøteborg og Molecular Biometrics,<br />
Massachusetts, USA.<br />
Forventes afsluttet ultimo 2012.<br />
Professor, dr. med. Jakob Ingerslev,<br />
tlf. 89 49 63 17, jakob.ingerslev@skejby.rm.dk<br />
udforsk · 41
Nyt om navne ...og andet nyt<br />
42 · udforsk<br />
Nyt om navne<br />
Doktorgraden<br />
Overlæge Jens Michael Hertz: ”Alport syndrome.<br />
Molecular genetic aspects”.<br />
1. reservelæge Trine Hyrup Mogensen, ph.d.:<br />
”Pathogen recognition and inflammatory signaling<br />
in innate immune defenses”.<br />
Overlæge Jacob Geday: Functions of the medial<br />
frontal cortex. A model of monoaminergic modulation”.<br />
Lektor Esben Agerbo: “Epidemiological suicide<br />
research. Based on Danish routine registers”.<br />
Nye professorer<br />
Overlæge, dr. med. Ole Bjarne Christiansen er blevet<br />
ansat som klinisk professor i Gynækologi og<br />
Obstetrik ved <strong>Aarhus</strong> Universitet med arbejdssted<br />
<strong>på</strong> Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling <strong>på</strong> Aalborg<br />
Sygehus – Århus Universitetshospital.<br />
Overlæge, dr. med. Hans Jakob Ingerslev<br />
er d. 1. september tiltrådt som professor i<br />
Reproduktionsmedicin.<br />
Overlæge Peer Christiansen kan nu kalde sig<br />
Danmarks første professor i mamma- og endokrinkirurgi.<br />
Århus Sygehus har nemlig oprettet et<br />
professorat i dette særlige område, som beskæftiger<br />
sig med operationer i brystet og de hormonproducerende<br />
kirtler.<br />
Ledende overlæge, dr. med., ph.d. Per Fink,<br />
Århus Universitetshospital, Århus Sygehus er pr. 1.<br />
september 2009 blevet udnævnt til professor ved<br />
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser.<br />
Allan Flyvbjerg, der er overlæge og professor i<br />
eksperimentel medicinsk forskning, er pr. 1. juli<br />
2009 udnævnt til klinisk professor i endokrinologi<br />
ved Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Århus<br />
Sygehus.<br />
Overlæge, ph.d. Henrik Hasle fra Børneafdelingen<br />
<strong>på</strong> Århus Universitetshospital, Skejby, er blevet<br />
klinisk professor i pædiatrisk onkologi. Henrik<br />
Hasle har særligt fokus <strong>på</strong> børneleukæmi.<br />
Overlæge, dr.med. Jesper Hjortdal tiltrådte den 1.<br />
september 2009 som klinisk professor i oftalmologi<br />
ved Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige<br />
Fakultet og Øjenafdelingen J, Neurocenteret, Århus<br />
Universitetshospital, Århus Sygehus.<br />
Speciallæge, ph.d. i pædiatri og overlæge <strong>på</strong><br />
Børneafdelingen <strong>på</strong> Skejby Sygehus, Henrik Hasle,<br />
er netop blevet udnævnt til professor <strong>på</strong> <strong>Aarhus</strong><br />
Universitet.<br />
Fysiker modtager fornem pris<br />
Hospitalsfysiker Kari<br />
Tanderup fra Århus<br />
Universitetshospital, Århus<br />
Sygehus, har modtaget den<br />
såkaldte Jack Fowler-pris.<br />
Prisen uddeles ved det, der<br />
hedder 10th Biennial ESTRO<br />
Conference on Physics and<br />
Radiation Technology for<br />
Clinical Radiotherapy.<br />
ESTRO er den europæiske<br />
stråleterapi-organisation og hvert andet år afholdes<br />
denne fysikkonference, som er den største af<br />
sin art i Europa og samler de førende eksperter<br />
inden for stråleterapi.<br />
Jack Fowler-prisen gives for det bedste abstract –<br />
d.v.s. den bedste beskrivelse af et videnskabeligt<br />
projekt.<br />
Kari Tanderups vinderabstract omhandler strålebehandling<br />
af livmoderhalskræft.<br />
350 danske kvinder bliver hvert år ramt af livmoderhalskræft,<br />
og ca. halvdelen af dem bliver<br />
behandlet med strålebehandling.<br />
Hæder til hjertespecialist<br />
Overlæge Lars Romer Krusell, Hjertemedicinsk<br />
afdeling B, Århus Universitetshospital, Skejby har<br />
ved Dansk Cardiologisk Selskabs årsmøde i oktober<br />
fået tildelt Thiessens legat.<br />
Legatet uddeles som en personlig anerkendelse<br />
for en markant indsats indenfor dansk kardiologi.<br />
Lars Romer Krusell modtog legatet sammen med<br />
overlæge Steffen Helqvist, Rigshospitalet, for<br />
deres indsats for en national etablering og optimering<br />
af det såkaldte DRG-system, som er det<br />
afregningssystem, der anvendes ved prisfastsættelse<br />
af ydelser i sundhedsvæsenet.<br />
Dronningen overrakte pris for banebrydende<br />
gigtforskning<br />
Den Internationale Gigtdag er en god dag at<br />
hædre de mennesker, der <strong>gør</strong> noget særligt<br />
for at fremme mulighederne for at forebygge<br />
og behandle gigt. En af dem er professor<br />
og ortopædkirurg Kjeld Søballe fra Århus<br />
Universitetshospital, som har lavet et banebrydende<br />
stykke arbejde inden for hoftekirurgien.<br />
Han er blevet belønnet med Dronning Ingrids<br />
Forskerpris <strong>på</strong> Amalienborg. Prisen uddeles hvert<br />
år, og overrækkes af Gigtforeningens protektor<br />
Hendes Majestæt Dronningen, som har videreført<br />
sin moder Dronning Ingrids store engagement i<br />
gigtsagen.<br />
Kjeld Søballe modtog prisen for sit arbejde med<br />
fiksering af kunstige led, som mange danskere<br />
får i dag, når de fx får ”et nyt knæ” eller ”en<br />
ny hofte”. Han har opnået fantastiske resultater<br />
med at fast<strong>gør</strong>e kunstige led til knoglevævet, så<br />
det holder bedre over tid. Kjeld Søballe har også<br />
opfundet et helt nyt redskab i hoftekirurgien<br />
kaldet Søballes instrument. Det kan måle hofteskålens<br />
vinkel i forhold til lårbenet og dermed<br />
erstatte en bøvlet røntgenundersøgelse under en<br />
hofteoperation.<br />
Skejbylæge formand for europæiske<br />
specialister i graviditet og diabetes<br />
Overlæge dr. med. Per Ovesen <strong>på</strong> Århus<br />
Universitets hospital, Skejby, er blevet valgt til formand<br />
for Diabetic Pregnancy Study Group (DPSG),<br />
som er en forening af europæiske fødselslæger,<br />
der arbejder med <strong>gravide</strong> diabetikere og overvægtige<br />
<strong>gravide</strong>. Valget fandt sted i oktober <strong>på</strong><br />
foreningens årsmøde i Dubrovnik i Kroatien.
Århusiansk forsker får formidlingspris<br />
Overlæge og professor Allan Flyvbjerg har modtaget<br />
en forskningsformidlingspris <strong>på</strong> 100.000 kr.<br />
fra <strong>Aarhus</strong> Universitets Jubilæumsfond.<br />
Allan Flyvbjerg er gennem årene blevet brugt i<br />
forbindelse med især diabetesformidling af alt fra<br />
diverse landsdækkende medier, over foredrag i<br />
forskellige forsamlinger til debatter <strong>på</strong> gymnasier<br />
eller folkeskoler. Prisen gives som støtte til hans<br />
fortsatte arbejde med forskning og formidling.<br />
Gennem de sidste 15 år har Allan Flyvbjerg forsket<br />
i især årsagerne til diabetes og hjertekarsygdomme.<br />
Det er der blandt andet kommet flere<br />
end 450 videnskabelige artikler og mange bidrag<br />
til både nationale og internationale lærebøger ud<br />
af. Især inden for diabetesforskningen har Allan<br />
Flyvbjerg gjort sig bemærket, og han har desuden<br />
været formand for Diabetesforeningen gennem de<br />
sidste ni år.<br />
Fornem engelsk pris til århusiansk<br />
smerteforsker<br />
Professor, overlæge dr.med. Troels Staehelin<br />
Jensen fra Neurologisk Afdeling F <strong>på</strong> Århus<br />
Universitetshospital, Århus Sygehus og Dansk<br />
Smerteforskningscenter ved <strong>Aarhus</strong> Universitet<br />
har modtaget P.D. Wall-prisen i forbindelse med<br />
British Pain Society’s årsmøde 2009.<br />
Troels Staehelin Jensen modtager prisen som<br />
anerkendelse for sin eksperimentelle og kliniske<br />
smerteforskning, således som den i en årrække er<br />
foregået ved Dansk Smerteforskningscenter, hvor<br />
han leder en forskningsgruppe om eksperimentelle<br />
og kliniske smerter.<br />
Især undersøger gruppen de smertetilstande,<br />
der skyldes skader og sygdomme i nervesystemet.<br />
Udover det kliniske arbejde og forskningen<br />
har Troels Staehelin Jensen haft en række<br />
internationale poster. Senest som præsident for<br />
International Association for the Study of Pain,<br />
der er en <strong>verden</strong>somspændende organisation med<br />
mere end 7000 medlemmer.<br />
1,5 mio. til forskning i sygdommen ALS<br />
Lundbeckfonden har bevilget 1,5 mio. kr. til<br />
et forskningsprojekt ledet af Neurofysiologisk<br />
Afdeling <strong>på</strong> Århus Universitetshospital, Århus<br />
Sygehus.<br />
ALS (amyotrofisk lateral sklerose) er en hurtigt<br />
fremadskridende neuromuskulær sygdom, der<br />
lammer samtlige muskelgrupper. Sygdommen kan<br />
ikke helbredes, og patienten vil dø inden for få år.<br />
Formålet med projektet er at undersøge, om<br />
sygdommen ikke alene angriber den del af nervesystemet,<br />
der styrer bevægelser, men er mere<br />
udbredt og også angriber nervesystemets følesystem.<br />
Denne viden kan anvendes i udviklingen af<br />
en fremtidig medicin. Desuden vil undersøgelsens<br />
resultater medvirke til, at den korrekte diagnose<br />
kan stilles tidligere.<br />
Dette er den første undersøgelse af ALS-patienter,<br />
hvor en lang række elektrofysiologiske tests af<br />
såvel det motoriske som det sensoriske nervesystem<br />
sammenholdes med MR-scanninger og<br />
andre undersøgelser.<br />
De 1,5 mio. kr. er bevilget over tre år, og skal sammen<br />
med en tidligere bevilling fra Forskningsrådet<br />
for Sundhed og Sygdom bruges til projektet, som<br />
hedder ”Påvirkning af det sensoriske nervesystem<br />
ved ALS. Et prospektivt multi disciplinært studie <strong>på</strong><br />
Århus Universitetshospital.” Projektet løber frem til<br />
udgangen af 2013.<br />
Belønnet for dyreetisk forskning<br />
Den århusianske lektor<br />
Thomas Juhl Corydon er<br />
blevet belønnet for ikke<br />
at bruge forsøgsdyr i sin<br />
forskning.<br />
Det er Frøknerne Anna og<br />
Dagny Hjerrilds fond til<br />
afskaffelse af dyreforsøg<br />
i den videnskabelige<br />
forskning, der har uddelt<br />
150.000 kr. til Thomas Juhl Corydon, der er<br />
forsker ved Institut for Human Genetik ved Det<br />
Sundhedsvidenskabelige Fakultet <strong>på</strong> <strong>Aarhus</strong><br />
Universitet.<br />
Fondens formål er bl.a. at støtte forskning, som<br />
anviser alternative forskningsmetoder, som<br />
kan erstatte brugen af forsøgsdyr, og dette har<br />
Thomas Juhl Corydon arbejdet målrettet med<br />
inden for sine forskningsområder.<br />
Plastikkirurgien vandt Forskningens Dag<br />
Det blev Plastikirurgisk Afdeling Z, der løb med<br />
sejren, da Århus Sygehus holdt Forskningens<br />
Dag 30. september.<br />
Forskningsoverlæge Hanne Birke Sørensen fra<br />
Plastikkirurgisk Afdeling vandt i konkurrence<br />
med seks andre forskere om at præsentere<br />
det bedste foredrag om sit forskningsprojekt.<br />
Hanne Birke Sørensens forskningsprojekt<br />
handler om, hvordan man med mikrodialyse<br />
kan overvåge patienter, der har fået en lap<br />
fra tyndtarmen sat fast <strong>på</strong> spiserøret efter en<br />
operation for kræft i spiserøret. Resultatet har<br />
stor betydning, da det kan få fatale følger for<br />
patienten, hvis man ikke meget præcist er i<br />
stand til at overvåge funktionen af denne tyndtarmslap.<br />
På Forskningens Dag blev der både konkurreret<br />
om præmier for bedste foredrag og bedste<br />
videnskabelige postere.<br />
udforsk · 43<br />
Fotos: Klaus Holsting, Bjarke Ørsted, Michael Harder, Søren Braad Andersen m.fl.
”Da jeg begyndte, blev forskning<br />
betragtet som en fritidsinteresse<br />
<strong>på</strong> hospitalet. Men den holdning<br />
har ændret sig betydeligt, især<br />
gennem de seneste år.”<br />
Af Vibeke Uldall Harder Foto Helene Bagger<br />
Ebba Nexø har forsket størstedelen af sit liv.<br />
Allerede i løbet af studietiden – sidst i 1960’erne – fik hun<br />
smag for forskningens <strong>verden</strong>.<br />
– Jeg startede med at forske, ganske enkelt fordi jeg var nysgerrig,<br />
fortæller Ebba Nexø, der som noget af det første kastede<br />
sig over spørgsmålet, hvorfor varmt vand kun føles varmt, lige<br />
når man stikker fingeren ned i det.<br />
Efter studietiden var hendes primære forskningsområde vitamin<br />
B12. Det er her, hun skrev sin disputats, her, hun vejleder<br />
ph.d.-studerende og her, hun stadig selv forsker.<br />
– Inden for B12-området har jeg arbejdet både med basalvidenskab<br />
og praktisk klinisk forskning. Senest har vi lavet en<br />
ny absorptionstest for B12, som netop er indført i rutinen. I dag<br />
arbejder mange grupper i Århus med B12, og tilsammen er vi<br />
internationalt førende <strong>på</strong> området, fortæller hun.<br />
Et andet stort forskningsområde hentede Ebba Nexø til<br />
Danmark i forbindelse med et studieophold i USA i slutningen<br />
af 1970’erne. Det omhandler vækstfaktoren EGF. Hun begyndte<br />
med grundvidenskabelige studier uden umiddelbar klinisk<br />
betydning, men i dag er fokus et stort klinisk projekt, hvis mål<br />
er at finde en metode, så man kan forudsige, hvilke lungekræft-<br />
Ebba Nexø<br />
• født i 1943<br />
• medicinsk embedseksamen fra<br />
Københavns Universitet i 1971<br />
• dr.med. i 1978<br />
• speciallæge i klinisk biokemi i 1981<br />
• professor i klinisk biokemi siden 1991<br />
• overlæge ved Klinisk Biokemisk Afdeling<br />
ved Århus Universitetshospital, Århus<br />
Sygehus siden 1991<br />
Portræt af en forsker<br />
patienter, der har gavn af behandling med medicin rettet mod<br />
EGF-receptoren.<br />
Ebba Nexø interesserer sig også for rammebetingelserne<br />
for forskning. Hun har været medlem af en række nationale<br />
og internationale udvalg og råd. Blandt andet har hun været<br />
formand for Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom, og hun er<br />
næstformand i Det Frie Forskningsråds bestyrelse.<br />
Igennem sine mange år med forskning har Ebba Nexø<br />
bemærket store ændringer omkring arbejdspladsens og andre<br />
lægers holdning til forskning.<br />
– Da jeg begyndte, blev forskning betragtet som en fritidsinteresse<br />
<strong>på</strong> hospitalet. Men den holdning har ændret sig betydeligt,<br />
især gennem de seneste år, fortæller Ebba Nexø.<br />
– I dag er forskning en naturlig del af lægearbejdet. Især når<br />
man er ansat <strong>på</strong> et universitetshospital, hvor man jo forventes<br />
at forske. Og det, synes jeg, er en meget positiv, men også nødvendig<br />
udvikling.<br />
Ifølge Ebba Nexø har forskning endnu ikke helt den status<br />
<strong>på</strong> hospitalerne, som den fortjener.<br />
– Men den er godt <strong>på</strong> vej, siger hun.<br />
Tema næste nummer: Forskning uden grænser