111 U h .

More documents

Recommendations

Info

$Page 1 of 2 14-08-2012 file://C:\Adlib Express\Work ...$

Fig. 20: Udbredelsen af tidlige romertidsfibler med dyrehoved (efter Jahn 1952 Abb. I ) . Distribution af Early Roman Iran Age animal-headed fibulae (af ter Jahn 1952 Abb. I) . stisk dyrehoved. Den må opfattes som den tidligste form, A 2 som en senere efterligning, for B-gruppen er B 3 yngre end B l og B 2, idet dyrehovedet på samme"flbel i endnu højere grad har mistet det zoomorfe præg. Det samme er tilfældet for C 2 i forhold til C l. Ud fra samme kriterier må D stilistisk placeres sent. Sammenfatning: Når det stilistiske resultat, baseret på analysen af enkeltelementer, sammenholdes med fiblernes typologiske indordning (efter Almgren 1923) bliver resultatet følgende 3 kronologiske grupper: I) La Tene III/ældre romersk jernalder: Bendstrup 2) l. årh.e.Kr./ældre romersk jernalder: Langkastrup, Hoby, St.Grandløse, Ryomgård grav 2 3) Første halvdel af 2. årh./ældre romersk jernalder: Virring grav 22, Langkastrup II grav, B. Torrild Mark. De omtalte fibeltyper er - med undtagelse af type 67 - almindelige nordeuropæiske former (Almgren 1923) . Torrild Mark type 109/110 er dog almindeligst på Bornholm. 102 Bendstrupfiblerne type 67 har derimod tyngdepunktet i det østalpine område. I Nordeuropa er den kun sporadisk repræsenteret (Almgren 1923 p. 36 + kort, Klindt-Jensen 1950 fig. 122 og p. 193). Gruppen af fibler med dyrehoved på bøjlen er som nævnt ikke et isoleret dansk fænomen, men kendes især fra de romerske provinser Noricum og Pannonien og videre mod syd til Adriaterhavets kyst omkring Acquileia (Werner 1954 Abb. 3). Fibler af samme type som Bendstrup er særskilt markeret på kortet, ligesom de nordiske varianter er skilt ud. I europæisk sammenhæng kan fibler med dyre hoved på bøjlen deles i to udbredelsesområder: et sydøsteuropæisk og et dansk (fig. 20). Den sydøsteuropæiske gruppe placeres kronologisk fra overgangen til ældre romertid, altså ved begyndelsen af l. årh. e.Kr. - den lokalt danske især i anden halvdel af l. og begyndelsen af 2. århundrede e.Kr. Oahn 1952 p . 97) . Bendstrupfiblerne hører således naturligt hjemme i et sydøsteuropæisk miljø fra begyndelsen af l. årh.e.Kr. og er - i modsætning til de yngre danske eksemplarer - ikke lokalt fremstillet i Norden. Bronzer Fra Bendstrup kendes i alt 8 bronzegenstande: 4 løvefødder, 3 små runde standplader og en »skål« uden bund. LøveJødderne (fig. 21-24): Fire næsten identiske løvefødder er støbt i bronze. Foruden den plastiske løvepote er hver fod forsynet med et vingepar med palmetter. Den retvinklede form viser, at løvefødderne har været fastgjort til en firkantet basis. Rester af tinlodning kan stadig ses på oversiden. På bagsiden er hver fod forsynet med et T - formodentlig et produktionsstempel. Desuden er de tre af fødderne nummererede med romertal fra I til III, den fjerde er uden nummer. Vægten er ca. 75 g for de tre af løvefødderne, den fjerde (betegnet II) vejer 65 g. Denne fod er i øvrigt identisk med de andre, men det yderste af palmetterne og det nederste af poten er senere slebet (?) væk (jf. foto fig. 21-22, nederst til højre). Standbaser. (fig. 24-25): Tre små støbte standbaser af bronze har en identisk ' overfladediameter på 2,6 cm. Siderne er profilerede og nederste diameter mellem 3,2 og 3,5 cm. Vægten varierer mellem 26 og 34 g. Uden tvivl har de tjent som standplader for løvefødderne (jf. foto fig. 24), og en fjerde må således være gået tabt. »Bronzeskå!«. (fig. 26-29) : Den runde »bronzeskål« er ligeledes støbt. Dens største diameter er 14,3 cm, højden 4,3 cm og hullet i midten har en indre diameter på 6,0 cm. Ydersiden er konveks og profileret. Indersiden er med støbespor og nedløbet loddetin. Vægten er ca. 450 g. 103
104 Fig. 21 Fig. 22 Fig. 23 Fig. 24: Løvefod på stand base. Lion's claw on base. Fig. 25: Stand baser i snit. l: l. Base, in section. Fig. 21 : Løvefødderne set forfra. The lion's claws, seen from the front. Fig. 22: Løvefødderne set bagfra. Bemærk T-stemplet og nummereringen III-I-II. The lion's claws, seen from the back. Note the T-stamp and the numbering <strong>111</strong>-1-11 . Fig. 23: Løvefod. l: l Lion's claw. 105
Page 4: Fig. 3 Fig. 4 Fig. 3,4,5: Valbygår
Page 10: Fra Store Grandløse (Holbæk amt)
Page 29 and 30: venlige germanske høvdinge kunne s
Page 32: Torrild Mark, Torrild sogn, Hads he
Page 36: Villefosse, H . de 1895 Voss, O . &

111 U h .

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?