ÆGTESKAB, SKILSMISSE OG FORMUEDELING - Justitsministeriet

vanskeligt at vurdere, hvilke forhold der betyder mest for forskellen i respondenternes holdninger til
formuedeling. Af den grund er det undladt at vise resultater fra de enkelte regressionsanalyser.
Det skal dog fremhæves, at samtlige analyser tyder på, at den familietype, respondenterne indgår i,
har selvstændig forklaringskraft. Sammenlignet med enlige uden børn er der større sandsynlighed
for, at respondenterne i et parforhold er af den opfattelse, at alt, hvad ægtefæller ejer, skal deles
ligeligt mellem dem ved en skilsmisse – uanset om de har børn eller ej, herunder såvel fælles børn
som særbørn. Der er derimod ikke forskel på enlige uden børn og enlige med børn. Samme mønster
viser sig i forhold til spørgsmålet om deling af arv eller gaver, som en ægtefælle har modtaget. I
forhold til enlige uden børn er det hovedsageligt par med eller uden børn – men også enlige med
børn – der mener, at arven eller gaven skal deles lige mellem ægtefællerne, hvis de bliver skilt.
14