C, No. 4.

Stift. Poteteshøsten slog feil over den største Del af Landet,
Multehøsten ligeledes i Tromso Amt. De store Fiskerier
gave et noget mindre Udbytte end i det foregaaende
Aar.
Nervefeber (Typhus). Der opføres for Aaret 1867 et
større Antal Angrebne og Procentantallet af de Døde var
ligeledes større end i noget af de sidste ti Aar. Følgende
Tabel viser Forholdet mellem Angrebne og Døde af Nervefeber
i de sidste 5 Aar :
Dade af
Angrebne. Døde. 100 Angrebne.
1867 6 517 782 12,00
1866 6 480 700 10,8o
186558O 593 10,12
1864 5 685 672 11,82
1863 5 686 558 9,44
Sammenlignes heromhandlede Aar med det foregaaelide
med Hensyn paa Nervefeberens Udbredning i do
forskjellige Dele af Riget, viser sig en temmelig betydelig
Aftagen af Sygdommens Hyppighed i Christians, Bratsbergs,
Nedenæs, nordre Bergenhus og Romsdals Amter; i
de tvende sidstnævnte Amter, hvor Forskjellen var størst,
angrebes henholdsvis 175 og 323 mod 435 og 599 i det
foregaaende Aar. Ogsaa i Smaalenenes, Lister og Mandals
og nordre Trondhjems Amter sees Sygdommen at
have været i Aftagende. Derimod viser sig en Tiltagen
af dens Hyppighed i Akershus Amt med Christiania, Buskeruds,
Jarlsberg og Laurvigs, Stavangers, Nordlands og
Finmarkens Amter ; Forøgelsen var størst i Buskeruds
Amt, hvor der angrebes 1 070 mod 559 i det foregaaende
Aar, dernæst i Jarlsberg og Laurvigs Amt (512 Angrebne
mod 272 i det foregaaende Aar). I de øvrige Amter var
Forskjellen mellem Antallet af anmeldte Tilfælde i begge
Aar ikke betydelig.
Sygdommen viste sig ogsaa i heromhandlede Aar i Regelen
som Abdominaltyphus , fra enkelte Egne omtales
dels spredte, dels epidemiske Tilfælde af Cerebral- eller
exanthematisk Typhus, saaledes fornemmelig i enkelte
Egne af Akershus Amt med Christiania, Jarlsberg og
Laurvigs Amt, Nedenæs, nordre Bergenhus , Romsdals,
Nordlands og Finmarkens Amter. Ialt opføres 216 behandlede
Tilfalde under denne Form af Nervefeber ; i
Vadsø Lægedistrikt behandledes derhos 175 Tilfælde af
Febris recurrens.
Nedenstaaende Tabeller give en nøiere Oversigt over
C. No. 4.
Nervefeberens Forekomst j de forskjellige Egne af
Landet*) (se næste Side).
Riget
ChristianiaStift
Hamars
Christiansands — .
Bergens
Trondhjems
Tromso .
Folkemængde
ved Midten
af 1867.
1 716 551
456 413
243 499
331 498
268 664
258 414
158 063
An-
An- grebne Dode.
grebne.! af 1000
Indv.
6 517
2 414
1
481 1
1 7146 96
675
1 032
3,80
5,29
1,98
3,53
2,78
2,61
6,53
782
311
52
155
82
78
104
Døde
af 100
Angrebne.
12,o
12,o
10,8
13,3
11,0
11,6
10,1
Med Hensyn til Sygdommens Oprindelse berettes, at
Nervefeber oftere indførtes fra Udlandet ved hjemkomne.
syge Sømænd, saaledes til Byerne i Jarlsberg og Laurvigs
Amt og deres Omegn, til Landfysikatet og Kragerø
Distrikt i Bratsbergs Amt, til Tvedestrand (fra Antwerpen),
til Lillesand (fra Danzig i Oktbr. 1866) og til Lyngdal
Lister og Mandals Amt. Fra Finland indføres exanthematisk
Typhus og Febris reeurrens hvert Aar til Finmarken,
hvor flere Tilfælde i indeværende Aar optraadte
blandt indvandrede Kvæner og fremmede Fiskere.
Sverige bragtes Nervefeber til Jarlsberg og Laurvigs Amt.
Til - Vaarsildfisket fortes Sygdommen fra Hardanger, Karm
øen og Lister, fra Fisket spredtes den til flere Steder i
Stavanger, sondre Bergenhus og Romsdals Amter, fra
Lofot- og Finmarksfisket til de 3 nordligste Amter. Som
andre Arliesteder for Sygdommen nævnes Drammen, hvorfra
den fortes til de omliggende Herreder og til Lærdal
Sogn ; fra Bergen havde tvende Epidemier i ytre Nordhordland
sin Oprindelse, fra Leirsamlingen i Nordfjordeidet
spredtes Sygdommen om i nordre Bergenhus Amt
og nogle Tilfælde i Lom i Christians Amt antages at være
opstaaede ved Smitte fra Nordfjord; fra Øisandens Leirsamling
i søndre Trondhjems Amt bragtes Syg" dommen
til flere Steder inden Amtet og til Kvikne i Hedemarkens
Amt; fra Urskoug i Akershus Amt fortes Sygdommen til
Ligesom i foregaaende Beretninger maa det bemærkes, at en og
anden Læge opgiver Dødsfald af Nervefeber, hvor der ikke har
været anvendt Lcegehjelp til den Syge, eller Døde uden det tilsvarende
Antal Behandlede; under saadanne Omstændigheder
liar det, naar alle bekjendte Tilfælde skulde indtages i Tabellen,
været nødvendigt at opføre de Dødes Antal uforandret ogsaa
blandt de Angrebne. Den herved fremkomne Feil udjevnes for
en Del derved, at paa den anden Side ikke alle Dødsfald blandt
de Behandlede komme til Lægernes Kundskab, ligesom det ogsaa
tor forudsættes, at mange af de anførte Tilfælde kun have
været lette Abortivtilfeelde. Paa det for hele Riget udregnede
Dødelighedsforhold vil Feilen derfor neppe være af stor Indflydelse,
men vel for en Del ved Sammenligningen mellem de
enkelte Amter.