C, No. 4.
C, No. 4. C, No. 4.
A. Almindelig Oversigt over Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene i Riget for Aaret 1867. sundhedstilstanden skildres i det Hele som nogenlunde god, uagtet Sygeligheden og Dødeligheden var meget større end i det foregaaende Aar. Sygeligheden var mindst i de 2de nordligste Stifter med Undtagelse af Finmarkens Amt samt i den største Del af Lister og Mandais Amt. I Byerne Christiania, Christiansand og Bergen, i Akershus Amt, Smaalenenes Amt i første Halvaar, i Laurvigs Distrikt, flere Distrikter af Hedemarkens Amt, i den største Del af Bratsbergs og Nedenms Amter samt ì flere Distrikter i Finmarkens Amt siges Sundhedstilstanden at have været mindre god eller endog slet. Af 70 974 i bele Landet behandlede Tilfælde af akute eller saakaldte epidemiske Sygdomme, for hvilke Tiden er opgivet, indtraf 22 341 i iste, 16 577 i 2det, 13 174 i 3die og 18 882 i 4de Kvartal ; derefter var Sygeligheden størst i Iste, mindst i 3die Kvartal. Af Aarets vigtigste epidemiske Sygdomme forekom Nervefeber omtrent ligesaa, hyppig som i det foregaaende Aar ; Børnekopper , der optraadte i flere, mere eller mindre udbredte Epidemier i Christiania, Hamars og Tromso Stifter, Kighoste, diphtheriske og især gastriske Sygdomme vare sjeldnere end i det foregaaende Aar ; derimod vare Skarlagensfeber, catarrhalske Sygdomme og Lungebetændelse meget hyppigere , ligesom ogsaa en Epidemi af Mæslinger henimod heromhandlede Aars Slutning fik en betydelig Udbredelse i Christiania og Christiansands Stifter. Antallet af Døde i 1867, nemlig 31 708, er større end i de nærmeste 4 foregaaende Aar, i hvilke de Dødes Antal udgjorde henholdsvis 28 993, 28 066, 29 692 og 31 076, mindre end i 1862, da de Dødes Antal udgjorde 32 502 ; forøvrigt er det større end i noget Aar efter 1736, fra hvilken Tid man har officielle Opgaver over de Dødes Antal i Riget, undtagen Aarene 1742, 1773 og 1809, da der døde henholdsvis 43 710, 34 797 og 32 486. Sammenlignet med Middeltallet af Døde i Femaaret 1861-65 viser Aaret 1867, som af nedenstaaende Tabel kan sees, en Forøgelse af de Dødes Antal med 3,74 pCt.; sammenlignet med det foregaaende Aar viser sig en Forøgelse med 9,36 pCt., sammenlignet med 1865 en Forøgelse med 12,98 pCt. og sammenlignet med 1864 en Forøgelse med 6,79 pCt. Nalenstaaende Tabel viser Antallet af Døde i de forskjellige Stifter i 1867, sammenlignet med det aarlige Middeltal af Wide i Femaaret 1861-65, samt den procentvise Forøgelse eller Formindskelse af de Dødes Antal i de sidste 3 Aar i Forhold til Middeltallet af Døde i det nævnte Femaar. 1 c6, Middel - 1 " Procentvis Forøgelse tal af Dode eller Formindskelse c.0 Døde i i cip Femaa- 1867. 1-t -i 1867. ret 1861 -65. 1866. 1865. 30 566 31708 + 1142 Riget + 3,74 5, 847 Christiania Stift 9 640 + 1293 + 15,5 2,08-10,41 10,41 Hamars 3 916, 3 952,+ 36'+ 0,9 ; 14,83 11,75 Christiansands 5 946 6991049+17,6 1049; -1- 17,6 i+ . 4,26 Bergen s 4 619 4 495± 124: 2,7 9,53,-i- 10,67 Trondhjems 443 3596- 897-20,o '-.-- 7,74 5,89 Tromso 3 244 1 3 030 --:- 214'-i- 6 , 610,85' 20,50 , 1 Det vil af denne Tabel sees, at de Dødes Antal herombandlede Aar var betydelig forøget i Christiania og Christiansands Stifter og betydelig formindsket i Trondhjems i Sammenligning med Femaaret ; i de øvrige Stifter er Forskjellen mindre fremtrædende. Til Sammenligning af Dødeligheden i de forskjellige Aldersklasser i 1867 med a • II
VI C. No. • Femaaret 1861-1865 hidsættes folgende Tabel, der viser, skilt för Aaret 1867. Til lettere Oversigt er, hvor Forhvor mange af 1 000 Døde der falde paa de enkelte Al- skjellen udgjør 1,o eller derover, Tallene trykte med uddersklasser gjennemsnitlig for det nævnte Femaar og sær- hævede Typer. hele Riget. Christiania Stift. Hamm; Stift. Christiansands Stif t. Fern- 1 -- - FemFem- , Fem- I aaret 1 1867. anret 1867. aaret 1867. aaret 1 1867. 1861-65 , 1861-65 1861-65 1861-65 Bergens Stift. Femaaret 1861-65 1867. Trondhjems St1 Fem- 1 aaret 1867 1861-65 • Tromso Stift. Fernaaret 1861-65 1 , Alle Aldersklasser , Under 1 Aar . . . 182,921 198,21 176,93 186,83 166,78 200,66 183,36 205,72 213,97 227,58 160,75 159,90 203,51 222,44 mellem 1-3 Aar 110,35 89,06 124,71 106,95 112,351 80,47 1 1 1,67 99,07 85,6o 73,64 102,16 52,28 115,17 80,20 - 3-5 - 59,16; 36,87 63,961 46,58 70,78j 33,4 0 48,71 36,31 48,79 28,25 56,76 28,91 70,o4 33,99 - 5-10 - 1 - ii 10 62,79, 40,21 65,76 -5 23 50 1520 56 30 '' - - ' 30 / or 56, 58 , i 1 68,7oi 45,02 37,70 50,22 46,1 8 51,13 33,15 64,59 32,53 85,08 33,99 22 cil I 19 48 9 58 19 19 30 69 '" ` 27 / 90 46 08 1' 59/ 37 l'IS/ 16 46 02 l ' 2 56 671 ' 75 28 2 ( / 24,04 3 4,31 ' 29,81 ' 30 / 59 ' 34,65 - 20-30 - 60,67 66,oi 59,12 63,90 44,58 36,44 68,59 10,48 58,80 67,63 58,671 67,85 74,97 96,37 - 30-40 - 58,26 63,80 62,64 66,29 42,o846 , 31 62,70 64,48 59,44 56,51 54,49, 65,90 61,90 80,20 54, - 40-50 - 57,30 65,09 62,07 75,io 47,54 56,68 1 59,07 61,76 61,09 61,40 8o 58,91 51,67 164,69 62,32 - 50-60 - 58,49 64 , 7e 58,50 64,00 50,15 61,741 61,18 62,47 62,87 68,30 72,86 52,03 61,39 - 60-70 - I96,10 108,52 95,43 104,25 99,84 119,431 98,42 100,36 97,85 112,57 103,io 124,03 76,88 102,31 I1 - 70-80 - I 113,48 133,44 104,63 127 / so 135,68 176,261 111,54 1 15)23 127,55 130,59 122,60 161 / 96 80,33 100,66 - 80-90 - 70,78 69,83 60,49 55,50 98,25 94,38 73,60 64,75 73,17 '77,42 81,46 99,28 40,75 48,85 - 90-100- 13, 00 10,64 8,99 6,95 15,68 12,15 11,20 10,72 13,46 12,68 '2 1,01 18,63 11,65 7,92, 0,40 0,50 0,19 0,00 0,52 0,76 0,37 0,00 0,26 0,89 0,62 1,11 0,74 1,65 In. Over 100 Aar . . - Efter denne Tabel sees en temmelig betydelig Forøgelse af de Dødes Antal at have fundet Sted i det første Leveaar samt i Aldersklasserne mellem 20 og 80 Aar, derimod en betydelig Formindskelse i Aldersklasserne fra 1-20 Aar). Dette Forhold gjelder i det Hele taget baade Riget og de enkelte Stifter, undtagen for det iste Leve- aars Vedkommende i Trondhjems Stift, hvor der i 1867 døde et lidt mindre Antal Spædbørn end i Femaaret. I Hamars og Christiansands Stifter var Forøgelsen af de [Wes Antal i det første Leveaar størst, i Hamars, Trondhjems og Tromso Stift Formindskelsen i de Dødes Antal i Aldersklasserne fra 1-20 Aar betydeligst. For Aldersklasserne mellem 20 og 80 Aar var Forøgelsen størst i Trondhjems og Tromso Stifter. De fleste Dødsfald indtraf i : De færreste i: Januar 3 327 September 2 012 Marts 3 167 August 2 041 Mai 3 057 Oktober 2 271 April 2 905 Juli 2 335 Februar 2 803 November 2 475 December 2 797 Juni 2 518 Til Oplysning om de epidemiske Forholde i hele Norge *) Med Hensyn hertil maa dog gjøres den Bemærkning, som ogsaa gjaelder det foregaaende Aar, at Forøgelsen under I Aar og Formindskelsen mellem 1 og 20 Aar er mere tilsyneladende end virkelig, idet Grunden for en stor Del ligger i en forandret Bearbeidelse i Tabelkontoret af Opgaverne fra 1866 af, hvorom nærmere henvises til Norges officielle Statistik, ridgiven Aaret 1869 C. No. 1 Pag. VII og XI. - 1867 hidsættes folgende efter Lægernes Opgaver sammendragne Tabel (Se næste Side). Herefter viste den største Sygelighed (ligesom Dødelighed) sig i Januar, den mindste Sygelighed (og Dødelighed) i August og September. Den større Sygelighed Januar foraarsagedes af catarrhalske Sygdommes Overvægt, myst Januar kommer December paa Grund af Epidemi af Mæslinger, Lungebetwndelse optraadte fornemmelig i de 5 første Maaneder, gastriske Sygdomme i August og September, Nervefeber i sidste Kvartal. Veirliget var gjennern hele Aaret koldere end sædvanligt, Vinteren kold og langvarig, Vaaren korn sent og var ligeledes kold, Sommeren kort og uden synderlig Varne i den nordligste Del af Landet, medens Eftersommeren skildres som varm i den øvrige Del; om Høsten var Vejret gunstigt i flere af de østenfjeldske Amter, derimod regnfuldt i det Vestenfjeldske og koldt i Tromso Stift. Aarets Slutning var kold og ved Kysten stormfuld. Aarets Middeltemperatur, beregnet efter Celsius Thermometer, udgjorde i Christiania 4,4 0, i Kongsberg 2,o 0, i Horten 4,6", i Slidre i Valders (1 200 Fod over Havfladen) 1,2", i Lervik paa Stordøen 5,5 9, i ytre Holmedal fjord 4,7 0, i Molde 5,30, i Surendal i Nordmøre 4,4 0, i Trondhjem 4,1 0, i Skogn i Verdalen 3,00. Aarsudbyttet betegnes med Hensyn til Kornavlen som et Middelsaar i det Søndenfjeldske og Vestenfjeldske, som misligt i det Nordenfjeldske. Høhøsten var god i det Ostenfjeldske, men gav et daarlift Udbytte i Tromso
- Page 2: C• No. J. BERETNING S ^1D111DSTIL
- Page 5: iv Pendant l'année 1867 l'état sa
- Page 9 and 10: Stift. Poteteshøsten slog feil ove
- Page 11 and 12: . Af Lægerne 1 `4,d-' 2,t. 1Sum af
- Page 13 and 14: XII Behand- Hvoraf Ialt opg. lede.
- Page 15 and 16: XIV i Christiania Stift af 103 Læg
- Page 17 and 18: XVI C. No. 4. Tabellen anført fald
- Page 19 and 20: XVIII C. No. 4. Antrum Highmori og
- Page 21 and 22: XX C. No. 4. •A r.".• • .4
- Page 23 and 24: XXII Ligesom i det foregaaende Aar
- Page 25 and 26: I det Følgende findes den i ovenst
- Page 27 and 28: 9 Af det hele Antal Dødsfald. (1 4
- Page 29 and 30: alle Maaneder, undtagen Juli, da in
- Page 31 and 32: c) ;--. • ,., . :: SM. a3 4., ©
- Page 33 and 34: 8 Christiania Af obstetriciske Oper
- Page 35 and 36: 10 Christiania By. C. Nephritis, Mo
- Page 37 and 38: - 12 Christiania By. C. No. 4. Tran
- Page 39 and 40: 14 Christiania By. C. No. 4. med 65
- Page 41 and 42: 16 Akershus Amt. Af Nervefeber opgi
- Page 43 and 44: 18 Akershus Amt. I det foregaaende
- Page 45 and 46: 20 Akershus Amt. C. No. 4. Gange Pa
- Page 47 and 48: 22 Akershus Amt. C. No. 4. Vaccinat
- Page 49 and 50: - 24 Smaalenenes Amt. Hele Aaret. r
- Page 51 and 52: Tilbageli ggende fra foregaaende Aa
- Page 53 and 54: 28 Smaalenenes Amt. C. No. 4. tarac
- Page 55 and 56: 30 Smaalenenes Amt. C. No. 4 i Fred
A. Almindelig Oversigt<br />
over Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene i Riget for Aaret 1867.<br />
sundhedstilstanden skildres i det Hele som nogenlunde<br />
god, uagtet Sygeligheden og Dødeligheden var meget<br />
større end i det foregaaende Aar. Sygeligheden var<br />
mindst i de 2de nordligste Stifter med Undtagelse af Finmarkens<br />
Amt samt i den største Del af Lister og Mandais<br />
Amt. I Byerne Christiania, Christiansand og Bergen, i<br />
Akershus Amt, Smaalenenes Amt i første Halvaar, i Laurvigs<br />
Distrikt, flere Distrikter af Hedemarkens Amt, i den<br />
største Del af Bratsbergs og Nedenms Amter samt ì flere<br />
Distrikter i Finmarkens Amt siges Sundhedstilstanden at<br />
have været mindre god eller endog slet. Af 70 974 i bele<br />
Landet behandlede Tilfælde af akute eller saakaldte epidemiske<br />
Sygdomme, for hvilke Tiden er opgivet, indtraf<br />
22 341 i iste, 16 577 i 2det, 13 174 i 3die og 18 882 i 4de<br />
Kvartal ; derefter var Sygeligheden størst i Iste, mindst i<br />
3die Kvartal. Af Aarets vigtigste epidemiske Sygdomme<br />
forekom Nervefeber omtrent ligesaa, hyppig som i det<br />
foregaaende Aar ; Børnekopper , der optraadte i flere,<br />
mere eller mindre udbredte Epidemier i Christiania,<br />
Hamars og Tromso Stifter, Kighoste, diphtheriske og især<br />
gastriske Sygdomme vare sjeldnere end i det foregaaende<br />
Aar ; derimod vare Skarlagensfeber, catarrhalske Sygdomme<br />
og Lungebetændelse meget hyppigere , ligesom<br />
ogsaa en Epidemi af Mæslinger henimod heromhandlede<br />
Aars Slutning fik en betydelig Udbredelse i Christiania og<br />
Christiansands Stifter.<br />
Antallet af Døde i 1867, nemlig 31 708, er større end<br />
i de nærmeste 4 foregaaende Aar, i hvilke de Dødes<br />
Antal udgjorde henholdsvis 28 993, 28 066, 29 692 og<br />
31 076, mindre end i 1862, da de Dødes Antal udgjorde<br />
32 502 ; forøvrigt er det større end i noget Aar efter 1736,<br />
fra hvilken Tid man har officielle Opgaver over de Dødes<br />
Antal i Riget, undtagen Aarene 1742, 1773 og 1809, da<br />
der døde henholdsvis 43 710, 34 797 og 32 486. Sammenlignet<br />
med Middeltallet af Døde i Femaaret 1861-65<br />
viser Aaret 1867, som af nedenstaaende Tabel kan sees,<br />
en Forøgelse af de Dødes Antal med 3,74 pCt.; sammenlignet<br />
med det foregaaende Aar viser sig en Forøgelse<br />
med 9,36 pCt., sammenlignet med 1865 en Forøgelse med<br />
12,98 pCt. og sammenlignet med 1864 en Forøgelse med 6,79<br />
pCt. Nalenstaaende Tabel viser Antallet af Døde i de<br />
forskjellige Stifter i 1867, sammenlignet med det aarlige<br />
Middeltal af Wide i Femaaret 1861-65, samt den procentvise<br />
Forøgelse eller Formindskelse af de Dødes Antal<br />
i de sidste 3 Aar i Forhold til Middeltallet af Døde i det<br />
nævnte Femaar.<br />
1 c6,<br />
Middel - 1 " Procentvis Forøgelse<br />
tal af Dode eller Formindskelse<br />
c.0<br />
Døde i i cip<br />
Femaa- 1867. 1-t -i<br />
1867. ret 1861<br />
-65.<br />
1866. 1865.<br />
30 566 31708 + 1142 Riget + 3,74 5,<br />
847 Christiania Stift 9 640 + 1293 + 15,5 2,08-10,41 10,41<br />
Hamars 3 916, 3 952,+ 36'+ 0,9 ; 14,83 11,75<br />
Christiansands 5 946 6991049+17,6<br />
1049; -1- 17,6 i+ . 4,26<br />
Bergen s 4 619 4 495± 124: 2,7 9,53,-i- 10,67<br />
Trondhjems 443 3596- 897-20,o '-.-- 7,74 5,89<br />
Tromso 3 244 1 3 030 --:- 214'-i- 6 , 610,85' 20,50<br />
,<br />
1<br />
Det vil af denne Tabel sees, at de Dødes Antal<br />
herombandlede Aar var betydelig forøget i Christiania og<br />
Christiansands Stifter og betydelig formindsket i Trondhjems<br />
i Sammenligning med Femaaret ; i de øvrige Stifter<br />
er Forskjellen mindre fremtrædende. Til Sammenligning<br />
af Dødeligheden i de forskjellige Aldersklasser i 1867 med<br />
a<br />
• II
Change language