C, No. 4.

C. No. 4. Buskeruds Amt. 31
Sundhedstilstanden betegnes fra Hallingdals Distrikt
som meget god, fra Ringerikes, Modums og Rollags Distrikter
som ret god, fra Landfysikatet og Sandsværs Distrikt
som mindre god. De mest udbredte epidemiske
Sygdomme vare Nervefeber og Mæslinger ; mindre Udbredning
havde Lungebetændelse, Kighoste, Skarlagensfeber,
eatarrhalske Sygdomme, Diarrhoe og Cholerine samt
Børnekopper.
Dødeligheden. De Dødes Antal udgjorde 21,3 af Tusinde
af den beregnede Befolkning i Aarets Midte (omtrent
99 870). Der døde ialt 2 132, hvilket er mere end i
en Række af foregaaende Aar ; dette Antal er 27,9 pCt.
mere end i 1866, da der døde 1 667, og 33,1 pCt. mere
end i 1865, da der døde 1 602, samt 15,2 pCt. mere end
det gjennemsnitlige Antal Døde i Femaaret 1861-1865,
hvilket udgjorde 1 851. Følgende Tabel viser Antallet af
Døde i de forskjellige* Distrikter i 1866 og 1867:
Procentvis
1866 1867 Forøgelse
i 1867
••••••■•■,,,,,■■•
Buskeruds Landfysikat 552 644*) 16,7
Hele Aaret. L ----
,4 I a;
5, Ft
'ci.) ' "
=
,.., .
ca (1.,
''' "cs
4 4
o o
!c-; '--
— -.-=
0
,..;, 4
c'' '4
, Ez
ct -a
i . e70
Pc.l'A'
-- ,—( ......-- —
Ringerikes Lægedistrikt 246 259 5,3
Modums 393 543 38,2
Hallingdals 197 300 . 52,3
Sandsværs 202 298 47,5
Rollags 77 88 14,3
Sygdomskonstitutionen beskrives som adynamisk i
Landfysikatet det hele Aar og i Sandsværs Distrikt i 2det
Halvaar, forøvrigt som indifferent. Til Belysning af de
epidemiske Forholde i hele Amtet hidsættes folgende efter
Lægernes Opgaver sammendragne Tabel :
Nervefeber 1 068 117 1 059 61 38 40 36 28 36 52 ! 98 115 169 216 170
Simpel Feber 478 - 478 64 27 35 32 36 34 29 ' 45 41 46 52 37
Barselfeber 22 8 22 2 5 1 4 - - - 3 1 2 2 2
Børnekopper 58 3 57 6 3 7 6 10 8 8 2 - - 2 5
Vandkopper 75 - 75 1 3 3 11 23 9 11 2 - - 7 5
Skarlagensfeber 163 22 147 3 4 4 11 24 9 23 16 19 19 10 5
1 Mæslinger 848 25 848 - - 1 1 1 74 196 103 88 169 127 88 1
I Rosen
155 2 143 10 14 12 13 10 16 15 12 10 11 16 4 I
Herpes Zoster 10 - 102 - • 11 - - 112 - 11
Kighoste 292 20 278 25 21 19 47 25 15 45 19 13 24 15 10
Strubehoste 23 9 23 1 4 1 - 1 1 3 3 , - 1 4 3 2
I Diphther. Svælgbetændelse 122 10 122 13 11 7 6 7 6 6 ' 14 17 11 11 13
Catarrhalske Tilfælde . . 2 035 29 2 032 464 266 , 172 157 163 123 105 90 114 118 122 138
Lungebetændelse 651 111 611 89 65 1 76 72 84 48 34 23 12 30 31 47
Pleurit . . . .. . ... . . . 51 4 50 2 3 8 4 7 6 8 2 3 1 5 1
Akut Ledrheumaiisme. . . 59 - 57 7 8 7 8 6 3 3 3 2 1 5 4
Cholera nostras ogDiarrhoe 1 015 15 1 015 52 36 42 39 38 65 103 195 245 - 78 66 56
Blodgang 21 - 21 - - - - - - - 7 11 1 - 1 1
Koldfeber 11 - 11 1 - - 2 1 4 • - - - 2 1 -
Skjørbug 3 - - - — - - - - - - -
Tilsammen 7 160 375 7 059 803 508 435 451 464 459 642 635 694 686 693 589
Til nærmere Oplysning om de vigtigste epidemiske
Sygdommes Forekomst i Drammen hidsættes Fortegnelse
over de af Lægerne i denne By til Sundhedskommissionen
anmeldte Sygdomstilfælde og Dødsfald. (Se omst. Side).
Nervefeber var i dette Aar meget udbredt og hyppigere
end i en Række af foregaaende Aar. Ialt anmeldtes:
fra Landfysikatet 731 Behandlede, af hvilke 78 døde,
- Ringerikes Distr. 38 — 3-
- Modums — 246 — 33 —
- Hallingdals — 19 1
- Sandsværs — 34 — 2 —
tilsammen 1 068 Behandlede, af hvilke 117 døde;
--(*
1
—4 i
,
-4-3
c.s
6-1)
7-,
'1
;-;
,--,
--
,.,
-5.,
(1-,
r1)
.
cL,
o
-4
C)
,,,,
—,
cu
■›-
°
'
0-)
-"
Ci
a)
.- ':i
Hallingdals Distrikt endte desuden 2 Tilfælde, der ikke
kom under Lægebehandling, dødeligt. Ialt er altsaa opgivet
119 Dødsfald. (I det foregaaende Aar kjendtes 559
Behandlede med 70 Døde). Sygdommen forekom især
Landfysikatet og i Modums Distrikt. I Drammen fortsatte
den sig fra det foregaaende Aar, herskede epidemisk det
hele Aar, fornemmelig i andet Halvaar. I Landfysikatets
Landdistrikt herskede den fornemmelig i de til Byen
grændsende Dele af Lier med stor Hyppighed og med
større Dødelighed end i Drammens By ; i det nævnte Her-
*) Deraf døde i Drammen 323 (i 1866 297, i 1865 257).