C, No. 4.

C, No. 4. C, No. 4.

30.08.2013 Views

C. No, 4. Christiania By. 3 sees der at have været i Alt 9 Dødsfald af Barselfeber. Paa Rigshospitalet behandledes 3 Tilfælde, hvoraf et endte dødeligt. Paa Byens Sygehus indkom 2 Tilfælde, der begge endte dødeligt. Paa Fødselsstiftelsen behandledes for Barselkrampe 2; begge døde; hos den ene af disse viste Sektionen Tegn paa Barselfeber ; for lettere Febertilfælde behandledes sammesteds 13 Barselkvinder, af langvarigere Febertilfælde 2, der begge helbrededes. Desuden opgives af Lægerne 2 Dødsfald af Barselkrampe. Bornekopper. Af de ialt anmeldte 43 behandlede Tilfælde behandledes 8 i Hjemmet, 35 paa Koppelazaretet; af disse sidstnævnte hørte 12 hjemme i Landdistrikterne. Ialt døde 2 Personer — 1 i Byen, 1 paa Lazaretet. (I det foregaaende Aar opgaves 63 Behandlede, af hvilke døde). Det første Tilfælde af Børnekopper i April Maaned viste sig hos en Mand, der blev indlagt paa Rigshospitalet fra den samme Gaard paa Rodeløkken (i Aker), i hvilken den exanthematiske Typhus udbrød og omtrent paa samme Tid som de første Tilfælde af denne. Patienten, der nylig var hjemkommen fra Landet, døde, inden .endnu Udslettet var kommet frem og faa Timer efter Indkomsten paa Hospitalet, men smittede to af dettes Personale (Badekarlen og Obduktionskarlen), hvilke omtrent 8 Dage efter angrebes af Kopper. Senere forekom flere Tilfrelde i den første Patients Bolig, dels i samme, dels i tilsiødende Værelser. Ogsaa flere Gange senere importeredes Smittestoffet fra Landdistrikterne, men uden at frembringe nogen større Epidemi, idet sædvanligvis blot et eller to Tilfælde viste sig i samme Hus. Af Vandkopper anmeldtes 155 Tilfælde; de fleste i Maanederne April og Mai. Af Skarlagensfeber anmeldtes 611 Tilfælde (hvoraf 10 paa Rigshospitalet). De epidemiske Lister vise et Antal af 65 Døde, medens Dødsanmeldelserne vise 159 Dodsfald af denne Sygdom. Epidemien, der havde hersket allerede i det foregaaende Aar, da der opgaves 165 Behandlede med 13 Døde og ialt 19 Døde, syntes i August at aftage, men tiltog igjen i September. I December syntes den igjen at ville aftage. Dødeligheden synes at have været betydelig især blandt Børn af Almuesklassen. I de forskjellige Maaneder af Aaret forekom folgende Dødsfald: Januar 7 April 15 Juli 17 Oktober 10 Februar 11 Mai 14 August 6 Novbr. 21 Marts 8 Juni 9 Sept. 23 Deebr. 18 En Læge (Tidemand) omtaler Sygdommen som meget ondartet; af 13 Behandlede døde 5. Der berettes, at i 2 Familier bleve Børnene i Reconvaleseentsen efter Mæs- linger angrebne af Skarlagensfeber, som i 2 Tilfælde endte dødeligt som en Følge af Diphtherit. Mæslinger. Af denne Sygdom viste der sig enkelte Tilfælde i Vaarmaanederne. Fra Begyndelsen af Oktober Maaned udbredte Epidemien sig raskt, og den vedvarede endnu i December. Der anmeldtes i Alt 2 042 Tilfælde med 38 Dødsfald. Efter Dødsanmeldelserne døde 95 Personer af denne Sygdom, nemlig i Oktober 1, November 17, i December 77. (Det foregaaende Aar anmeldtes 7 Tilfælde af Mæslinger.) Dødeligheden synes at have været betydeligst iblandt den fattigste Del af Befolkningen, som ikke anvendte Lægehjelp. En Læge opgiver paa 202 Behandlede blot 1 Dødsfald. De dødelige Tilfælde skydtes især diphtheriske og catarrhalske Affectioner af Svælgets og Luftveienes Slimhinder (Vetlesen). Et Tilfælde paafulgtes af Noma. Barnet blev indlagt først paa Rigshospitalet, senere paa Byens Sygehus og kom sig. Svulster og Abscesser i Glandlerne paa Halsen omtales som hyppige Følgesygdomme (Schiøtt); ligesaa Pneumonier (Lin dboe). Som almindeligt Symptom i Blomstringsstadiet omtales eiendommelig Lugt, der endog i et Tilfælde var saa stærk, at den generede den Syges Omgivelser (O. Lund). Afskallingen var ofte ringe. Undertiden bemærkedes Blodudtrædninger sammen med Exanthemet, uden at Sygdommen i disse Tilffelde viste sig mere ondartet (H. Vogt). Af Rubeolæ anmeldtes 6 Tilfælde ; de omtales af en Læge (Lund) som forekommende i sidste Halvdel af Aaret. Af Rosen anmeldtes 108 Tilfælde med 6 Dødsfald; efter Dødsanmeldelserne indtraf ialt 8 Dødsfald af denne Sygdom. Kighoste herskede i alle Aarets Maaneder, stærkest i Sommermaanederne. I Alt anmeldtes 157 Tilfælde. Dodsfaldenes Antal var efter Dodsanmeldelserne 13, de fleste Aarets sidste Halvdel. (I det foregaaende Aar anmeldtes 928 behandlede Tilfælde med 39 Dødsfald og ialt 102 Dødsfald). Af diphtherisk Svælgbetændelse anmeldtes 88 Tilfælde med 5 Dødsfald. Listen over Dødsaarsagerne viser 11 hvoraf de 9 i sidste Halvdel af Aaret. (I det foregaaende Aar opførtes 74 behandlede Tilfælde med 3 Dødsfald og ialt 11 Dødsfald). Af Strubehoste anmeldtes i Alt 17 Tilfælde, hvoraf 5 Dødsfald, (i det foregaaende Aar 27 Tilfælde med 23 Dødsfald og ialt 26 Dødsfald). I Januar, Juni, Juli, August og November anmeldtes ingen ; men af de til Presterne opgivne Dødsaarsager sees i Alt 33 Dødsfald at være indtrufne, hvilke ere nogenlunde jevnt fordelte paa 1*

alle Maaneder, undtagen Juli, da intet Dødsfald indtraf, og December, da det største Antal (ni) indtraf. Kusma var sjelden. Der er i Alt anmeldt 4 Tilfælde. Catarrher i Luftveiene synes at have været sjeldnere end i de to foregaaende Aar. Saaledes anmeldtes i 1867 2 664, i 1866 3 310, i 1865 3 150 Tilfælde. Af samtlige anmeldte Tilfælde forekom 1 113 i iste, 529 i 2det, 411 i 3die og 611 i 4de Kvartal. Af Bronchitis acuta er anmeldt 52 Dødsfald. (Bronchopneumonierne ere henførte under Lungebetændelse). Af Lungebetændelse anmeldtes ogsaa færre Tilfælde end i det foregaaende Aar, hvorhos bemærkes, at en Del Bronchopneumonier ere henregnede under denne Rubrik. Paa Rigshospitalets med. Afd. behandledes 131 med 34 Dødsfald udenfor Rigshospitalet anmeldtes 397 — 44 — Der opgives saaledes ialt 528 med 78 Dødsfald. (I 1866 anmeldtes 629 Behandlede, hvoraf 107 døde, og ialt 151 Dødsfald). De fleste Tilfælde falde paa Januar og Mai. Efter de opgivne Dødsaarsager indtraf imidlertid 134 Dødsfald af denne Sygdom, hvoraf de fleste i Januar og December. Paa Akershus Strafanstalt begyndte i Slutningen af 1866 en Epidemi af Lungebetændelse, der fortsatte sig i 1867. I 1866 indtraf 8 Tilfælde, hvoraf et endte dødeligt. I 1867 iagttoges 56 nye Tilfælde, hvoraf 27 i Januar, 5 i Februar, 7 i Marts, 6 i April, 9 i Mai, 1 i Juni og 1 i December. Af disse endte 15 dødeligt ; — altsaa i Alt 64 Tilfælde med 16 Dødsfald eller 25 pCt. Af de Behandlede vare 2,13 Dele mellem 20 og 50 Aar, 1/3 over 50 Aar. 11 af de Afdøde vare over 50 Aar. Om de fleste Afdøde oplyses det, at de have været drikfældige. Sygdommen medførte i Regelen hurtig Synken af Kræfterne. Af 58 Behandlede, hvor Sædet for Sygdommen kunde bestemmes, fandtes den hos 12 i begge Lunger, hos 26 i boire, hos 20 i venstre Lunge. Antallet af Fanger var i Aarets Begyndelse 387, ved Aarets Slutning 278. I Gjennemsnit har Sygdommen angrebet hver 6te Fange. Samtidig indtraf i Christiania Tugthus blot 3 Tilfælde af Lungebetændelse i bele Aaret, og intet af disse i første Kvartal. Af Akershus Strafanstalts Opsynspersonale fik 6 Lungebetændelse i de samme Maaneder (fra Januar til Mai), af Tugthuspersonalet ingen. De fleste Tilfælde indtraf under stærk Kulde, men omtrent med samme Hyppighed hos de indearbeidende som hos de udearbeidende Fanger. En lignende Epidemi oplyses at have hersket inden samme Strafanstalt i Aaret 1847, da der af Brystbetændelser (især Lungebetændelser) indtraf 63 Tilfælde, Christiania By. C. No. 4. hvoraf 27 endte dødeligt. Dengang paapegedes utilstrækkeligt Rum i Sovebarakkerne som den skadelige Indflydelse, paa hvilken Opmærksomheden nærmest maatte hendrages; ved den nu indtraadte betydelige Formindskelse i Fangernes Antal antages dette Forhold at være vmsentlig forbedret (L. Dahl). I privat Praxis opgives af en Læge (O. Lund) 15 behandlede for Lungebetændelse, hvoraf ingen døde. Hos 3 optraadte Sygdommen først i Midten af højre Lunge, hos 4 i Basis af bøire Lunge, hos 8 i Basis af venstre -Lunge. Hos et Individ var Aarsagen Embolier; hos et andet var Sygdommen compliceret med Delirium tremens; hos en Kvinde opstod Sygdommen snigende i Puerperiet ; hos et Pigebarn var den compliceret med organisk Hjertesygdom. Pleurit er i Almindelighed ikke anmeldt paa de epidemiske Maanedslister, som kun vise et Antal af 11 Tilfælde og ingen Døde. Paa Rigshospitalets medicinske Afdeling indkom 23, hvoraf 7 døde. Dodsanmeldelserne vise 10 Dødsfald af denne Sygdom. Hjernebetændelse opføres som Dødsaarsag hos 54, tuberkuløs Meningit hos 23, Kramper i Børnealderen hos 59, tilsammen 136. Af akut Rheumatisme anmeldtes 112 Tilfælde med 4 Dødsfald. Paa Rigshospitalets medicinske Afdeling indkom 42, hvoraf 1 døde. Dodsanmeldelserne vise et Anta af 8 døde. De fleste Tilfælde forekom i Aarets første 5 Maaneder. Af Koldfeber opgaves 6 Tilfælde uden noget Dødsfald. Af Diarrhoe og Cholerine anmeldtes et forholdsvis ringe Antal, nemlig 872. Efter Dødsanmeldelserne indtraf 33 Dødsfald af disse Sygdomme, hvoraf 29 hos Børn under 3 Aar. De øvrige 4 Dødsfald indtraf hos Kvinder, 2 mellem 40 og 50 Aar, 2 over 60 Aar. Af Blodgang anmeldtes 16 Tilfælde uden Dødsfald. (I 1866 anmeldtes af Diarrhoe 1 715 Tilfælde, af Cholerine 276 Tilfælde med tilsammen ialt 58 Dødsfald, og af Dysenteri 30 Tilfælde og 2 Dødsfald. Desuden forekom 39 Tilfælde af asiatisk Cholera med 28 Døde). Af Skjorbug omtales 2 Tilfælde. For Purpura behandledes 2 Tilfælde paa Rigshospitalets medicinske Afdeling, der .begge endte dødeligt, det ene af Enteritis folliculosa og Lungeødem, det andet af Cancer ventriculi & Cirrhosis hepatis. Veneriske Sygdomme: Til Oversigt over de i dette Aar under Behandling komne Tilfælde hidsættes følgende Liste:

C. <strong>No</strong>, <strong>4.</strong> Christiania By. 3<br />

sees der at have været i Alt 9 Dødsfald af Barselfeber.<br />

Paa Rigshospitalet behandledes 3 Tilfælde, hvoraf et endte<br />

dødeligt. Paa Byens Sygehus indkom 2 Tilfælde, der begge<br />

endte dødeligt. Paa Fødselsstiftelsen behandledes for Barselkrampe<br />

2; begge døde; hos den ene af disse viste Sektionen<br />

Tegn paa Barselfeber ; for lettere Febertilfælde behandledes<br />

sammesteds 13 Barselkvinder, af langvarigere<br />

Febertilfælde 2, der begge helbrededes. Desuden opgives<br />

af Lægerne 2 Dødsfald af Barselkrampe.<br />

Bornekopper. Af de ialt anmeldte 43 behandlede Tilfælde<br />

behandledes 8 i Hjemmet, 35 paa Koppelazaretet;<br />

af disse sidstnævnte hørte 12 hjemme i Landdistrikterne.<br />

Ialt døde 2 Personer — 1 i Byen, 1 paa Lazaretet. (I<br />

det foregaaende Aar opgaves 63 Behandlede, af hvilke<br />

døde).<br />

Det første Tilfælde af Børnekopper i April Maaned<br />

viste sig hos en Mand, der blev indlagt paa Rigshospitalet<br />

fra den samme Gaard paa Rodeløkken (i Aker), i<br />

hvilken den exanthematiske Typhus udbrød og omtrent<br />

paa samme Tid som de første Tilfælde af denne. Patienten,<br />

der nylig var hjemkommen fra Landet, døde, inden<br />

.endnu Udslettet var kommet frem og faa Timer efter Indkomsten<br />

paa Hospitalet, men smittede to af dettes Personale<br />

(Badekarlen og Obduktionskarlen), hvilke omtrent 8<br />

Dage efter angrebes af Kopper. Senere forekom flere Tilfrelde<br />

i den første Patients Bolig, dels i samme, dels i tilsiødende<br />

Værelser. Ogsaa flere Gange senere importeredes<br />

Smittestoffet fra Landdistrikterne, men uden at frembringe<br />

nogen større Epidemi, idet sædvanligvis blot et<br />

eller to Tilfælde viste sig i samme Hus.<br />

Af Vandkopper anmeldtes 155 Tilfælde; de fleste i<br />

Maanederne April og Mai.<br />

Af Skarlagensfeber anmeldtes 611 Tilfælde (hvoraf 10<br />

paa Rigshospitalet). De epidemiske Lister vise et Antal<br />

af 65 Døde, medens Dødsanmeldelserne vise 159 Dodsfald<br />

af denne Sygdom. Epidemien, der havde hersket<br />

allerede i det foregaaende Aar, da der opgaves 165 Behandlede<br />

med 13 Døde og ialt 19 Døde, syntes i August<br />

at aftage, men tiltog igjen i September. I December syntes<br />

den igjen at ville aftage. Dødeligheden synes at have<br />

været betydelig især blandt Børn af Almuesklassen. I de<br />

forskjellige Maaneder af Aaret forekom folgende Dødsfald:<br />

Januar 7 April 15 Juli 17 Oktober 10<br />

Februar 11 Mai 14 August 6 <strong>No</strong>vbr. 21<br />

Marts 8 Juni 9 Sept. 23 Deebr. 18<br />

En Læge (Tidemand) omtaler Sygdommen som meget<br />

ondartet; af 13 Behandlede døde 5. Der berettes, at i<br />

2 Familier bleve Børnene i Reconvaleseentsen efter Mæs-<br />

linger angrebne af Skarlagensfeber, som i 2 Tilfælde<br />

endte dødeligt som en Følge af Diphtherit.<br />

Mæslinger. Af denne Sygdom viste der sig enkelte<br />

Tilfælde i Vaarmaanederne. Fra Begyndelsen af Oktober<br />

Maaned udbredte Epidemien sig raskt, og den vedvarede<br />

endnu i December. Der anmeldtes i Alt 2 042 Tilfælde<br />

med 38 Dødsfald. Efter Dødsanmeldelserne døde 95 Personer<br />

af denne Sygdom, nemlig i Oktober 1, <strong>No</strong>vember<br />

17, i December 77. (Det foregaaende Aar anmeldtes 7<br />

Tilfælde af Mæslinger.)<br />

Dødeligheden synes at have været betydeligst iblandt<br />

den fattigste Del af Befolkningen, som ikke anvendte<br />

Lægehjelp. En Læge opgiver paa 202 Behandlede blot<br />

1 Dødsfald. De dødelige Tilfælde skydtes især diphtheriske<br />

og catarrhalske Affectioner af Svælgets og Luftveienes<br />

Slimhinder (Vetlesen). Et Tilfælde paafulgtes<br />

af <strong>No</strong>ma. Barnet blev indlagt først paa Rigshospitalet,<br />

senere paa Byens Sygehus og kom sig. Svulster og Abscesser<br />

i Glandlerne paa Halsen omtales som hyppige<br />

Følgesygdomme (Schiøtt); ligesaa Pneumonier (Lin dboe).<br />

Som almindeligt Symptom i Blomstringsstadiet omtales<br />

eiendommelig Lugt, der endog i et Tilfælde var saa<br />

stærk, at den generede den Syges Omgivelser (O. Lund).<br />

Afskallingen var ofte ringe. Undertiden bemærkedes<br />

Blodudtrædninger sammen med Exanthemet, uden at Sygdommen<br />

i disse Tilffelde viste sig mere ondartet (H. Vogt).<br />

Af Rubeolæ anmeldtes 6 Tilfælde ; de omtales af en<br />

Læge (Lund) som forekommende i sidste Halvdel af<br />

Aaret.<br />

Af Rosen anmeldtes 108 Tilfælde med 6 Dødsfald;<br />

efter Dødsanmeldelserne indtraf ialt 8 Dødsfald af denne<br />

Sygdom.<br />

Kighoste herskede i alle Aarets Maaneder, stærkest i<br />

Sommermaanederne. I Alt anmeldtes 157 Tilfælde. Dodsfaldenes<br />

Antal var efter Dodsanmeldelserne 13, de fleste<br />

Aarets sidste Halvdel. (I det foregaaende Aar anmeldtes<br />

928 behandlede Tilfælde med 39 Dødsfald og ialt 102<br />

Dødsfald).<br />

Af diphtherisk Svælgbetændelse anmeldtes 88 Tilfælde<br />

med 5 Dødsfald. Listen over Dødsaarsagerne viser 11<br />

hvoraf de 9 i sidste Halvdel af Aaret. (I det<br />

foregaaende Aar opførtes 74 behandlede Tilfælde med 3<br />

Dødsfald og ialt 11 Dødsfald).<br />

Af Strubehoste anmeldtes i Alt 17 Tilfælde, hvoraf 5<br />

Dødsfald, (i det foregaaende Aar 27 Tilfælde med 23<br />

Dødsfald og ialt 26 Dødsfald). I Januar, Juni, Juli, August<br />

og <strong>No</strong>vember anmeldtes ingen ; men af de til Presterne<br />

opgivne Dødsaarsager sees i Alt 33 Dødsfald at<br />

være indtrufne, hvilke ere nogenlunde jevnt fordelte paa<br />

1*

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!