C, No. 4.

C. No. 4.
VIII. Om Sundhedskommissionernes Virksomhed i Levangers Lagedistrikt, af Distriktslæge
I Sundkedskommissionerne har der været afholdt i
Skogn 3, i Levanger Landsogn 2 og i Værdalen 2 Møder.
Foruden i h-vert af disse at omhandle den fortiden herskende
Sundhedstilstand i Bygden og specielt at omtale
de da hyppigst forekommende Sygdomme og de Forsigtighedsregler,
Almuen ianledning dem burde iagttage, blev
der fra hver af Sundhedskommissionerne indhentet den.
forlangte Erklæring angaaende Indredepartementets Cirkulære
af 31te Mai 1867 om Udkast til Lov angaaende
Personer, der, uden at have underkastet sig den for Lmger
her i Riget anordnede medicinske Embedsexamen,
befatte sig med at tage Syge i Kur. Endvidere omhandledes
i de forskjellige Sundhedskommissionsmoder den
atmosphæriske Lufts Sammensætning, de Gasarter, der
hyppigst forurense den og gjøre den mindre tjenlig eller
skadelig for Aandedrættet, og Vigtigheden af hyppigt at
fornye den i alle Beboelsesrum, Nødvendigheden af at
sørge for godt og rent Drikkevand, at forebygge at de
Brønde, hvorfra Madvandet hentes, forurenses ved tilflydende
Overvand, især fra Steder, hvor Gjødningsstoffe
opbevares eller udspredes, og den hensigtsmæssigste
Maade at indrette sine Brønde paa. Endvidere fortsattes
Forhandlingerne om de skadelige Følger af overdreven
Nydelse af spirituøse Drikke og Vigtigheden af at indskrænke
Varigheden af de Hoitideligheder, der som oftest
give Anledning til den overdrevne Brug af saadanne.
Man omhandlede ogsaa de for Helbreden skadelige Følger
af altfor stærk Tobaksbrug især i den unge Alder, og
paabegyndte Forhandlinger om Nødvendigheden af større
Renfærdighed blandt Almuen. Under Diskussionerne om
dette sidste Emne, der ere fortsatte i de i 1868 afholdte
Møder, stillede Sundhedskommissionen i Levanger Landsogn,
efter Forslag fra Formandskabets Ordfører, en Anmodning
til mig om, at jeg, i Lighed med hvad tidligere
ved given Anledning blev gjort, vilde sammenkalde Almuen
for hvert Skoledistrikt, og samtale med den angaaende
denne Sag. Den paalagde mig samtidigt at henlede det
Kongelige Departements Opmærksomhed paa, at den ved
de i Loven af 16de Mai 1860 paabudne Møder af Sundhedskommissionerne
paa Landet tilsigtede Hensigt, nemlig
at udbrede sundere og rigtigere Anskuelser angaaende
forskjellige i sanitær Henseende vigtige Gjenstande, kun
langsomt og hoist ufuldkomment vil kunne naaes, saalænge
disse Møder stadigt skulle afholdes paa samme Sted og
Dietrichsons Medicinalberetning for 1867.
11
20f
kun til de Tider, da Kommunerepræsentationen er samlet,
altsaa som oftest paa Tider, hvori Almuesfolk paa Grund
af deres daglige Forretninger ere hindrede fra at overvære
samme, hvorimod den antog, at Møderne i langt
høiere Grad vilde medføre den tilsigtede Nytte, naar Formanden
gjennem Skolelærerne sammenkaldte Almuen for
hvert Skoledistrikt, og der sammen med de inden Skoledistriktet
boende Repræsentanter samledes med den paa
et beleiligt Sted og til en for den beleilig Tid, for at afhandle
disse Sager med den hele Almue. Til disse Udtalelser
af Levanger Landsogns Sundhedskommission har
saavel Skogns som Værdalens Sundhedskommissioner
senere sluttet sig. Idet jeg herved opfylder det mig givne
Paalæg, maa jeg udtale som min Overbevisning, hentet
fra flere Aars Erfaring, at den tilsigtede Nytte af de i
Sundhedskommissionsmøderne holdte Diskussioner angaaende
almindelige hygkeniske Gjenstande neppe spreder
sig videre end til Medlemmerne selv og enkelte Andre,
der have fattet Interesse for Sagen og bo Kommunelokalet
saa nær, at de uden altfor stor Opofrelse kunne
bivaane Møderne. Lovens Tanke bar utvivlsomt været
den, at Kommissionens Medlemmer ikke alene selv skulde
soge at opfatte og gjøre sig nyttigt det Stof, som er Gjenstand
for Diskussionerne, og det Resultat, hvortil disse
maatte fore, men ogsaa soge at sprede det ud blandt Almuen,
og saaledes efterhaanden udbrede en større Indsigt
angaaende mange Sager, der i sanitær Henseende kunne
være af Vigtighed. Det forekommer mig imidlertid, at
idetmindste mange af Kommissionens Medlemmer kunne
have Vanskelighed nok for selv tilstrækkeligt at opfatte
Diskussioner angaaende Gjenstande, der tidligere idetmindste
for en stor Del have ligget udenfor deres Tankeomraade,
endsige at de skulle kunne tilegne sig dem i den
Grad, at de senere med nogenlunde Klarhed skulde kunne
gjøre dem indlysende for Andre. Det synes mig derimod.
utvivlsomt, at de Ideer og Tanker, som Sundhedskommissionerne
maatte nære, lettere ville kunne skaffes Indpas,
og de Reformer i Folkets tilvante Levesæt, som de maatte
anse for ønskelige, lettere vilde kunne gjennemføres, naar
Formanden — den i disse Sager præsumtivt mest kyitdige
— havde Anledning til selv at udvikle dem for Almuen,
at besvare dens Spørgsmaal, hæve dens Tvivl og
gjendrive dens Indvendinger. For nogle Aar siden afholdt
jeg ligeledes efter Opfordring af Sundhedskommis-
26