C, No. 4.

(i Indvik og Stryn), Baadbyggeri (Indvik og Gloppen),
endvidere findes Rokkedreiere (hvoriblandt En i Indvik
leverer gjennemsnitlig 50 om Aaret og har ialt arbeidet
over 500 Stykker), Hjulmagere, Kardemagere, Blikkenslagere
(Indvik og Gloppen), et Farveri i Indvik*), samt
bylærte Skomagere (Hornindal og Olden), Mandsskrædderi
drives som Profession ogsaa af Fruentimmer. Husfliden
er ringe og kun til Husets Fornødenhed; kun Tønder forsælges
i større Mængde. Forøvrigt findes og her, som
andetsteds blandt vort opvakte Folk, Mangenen med mrdeles
tekniske Anlæg, som ikke nytter det haandværksmæssigt.
Af det her Antydede vil sees, at Almuens Standpunkt
vistnok endnu er lavt, men formentlig dog over de flere
u. N o. 4.
199
af sine vestlandske Naboer, -- at den i Anlæg og Evner
ikke staar tilbage for nogen, — at det store Skridt: til
Erkjendelse af, at saa Meget i dens Stel er daarligt og
burde ændres, er gjort, og endelig, at der allerede begynder
at spores en Bedring, vistnok endnu fornemmeligst
paa det nærmest liggende, det materielle Omraade. En
over det Hele synbar og gjennemgaaende Forandring kan
vel heller ikke ventes før af den kommende Slægt med
den stigende Folkeoplysning; maatte blot ikkei det Led
af denne, som for disse Egne er af største Betydning,
vorde. upaaagtet, nemlig Kvindens Opdragelse til sit Kald,
og saa hendes Arbeide blive begrændset inden den Kvinden
tilkommende Virkekreds!
VIL Om Skarlagensfeberepidemien i vestre Sön dmöre, af Distriktslæge S. Höeghs
Skarlagensfeber optraadte i 1867 i Hero, Ulfstens
og Vanelvens Prestegjelde. Oftest var den af en temmelig
godartet Karakter, saa at endog mange Patienter
neppe vidste af, at de vare syge, men gik oppe og ude
som ellers ; paa den anden Side optraadte Sygdommen,
isfer under ugunstige hygiæniske Forholde og i koldt Veir,
ofte meget ondartet og dræbende. Exanthemet var ialmindelighed
milkert og mindre fremtrædende, tildels endog
aldeles umærkeligt ; Desqvamationen var derimod altid
karakteristisk fremtrædende. Angina og Feber var som
oftest temmelig voldsom. Som Komplikation optraadte
ofte diphtheritlignende Membraner paa Tonsillerne og
Uvula, uden, som det syntes, just at forværre Prognosen
synderligt, — endvidere Bronchit temmelig ofte, et Par
Gange Pneumoni, nogle Gange Otitis og en Gang en voldsom
Panophthalmitis paa Wire Oie, som suppurerede og
udtømtes. Som Følgesygdom optraadte hos 14 af de Behandlede
Hydrops, sædvanlig med Albuminuri, uden
dog at vise sig synderlig farlige, naar kun Medikamenter
(d. v. s. hovedsagelig Jern og Chinin) anvendtes
*) Almuesmand bærer Agt for Haandværket; han sætter det i
Rangklasse: „Nu har vi faat", ytrede en Mand, „mange Embetesmænd
her i Vika: vi har Præst og Doktor og Jordmor — og
nu har vi faat Fargjer, au".
Medicinalberetning for 1867.
derimod, i hvilket Fald, Helbredelse paa en 3-4 Ugers
Tid saagodtsom konstant indtraadte. Egentlig essentiel
Behandling mod Scarlatina, som nok ikke heller gives,
forsøgtes ikke; jeg ordinerede kun Sengeliggen, moderat
Varme, Feberdiæt, undertiden adstringerende Skyllevande
mod Anginaen, Chloras kalicus, Digitalis til at nedstemme
den voldsomme Hjerteaktion, Spirit. muriat. æth. som et
behageligt, svagt urindrivende Middel o. s. v., ligesom
jeg paabød Forsigtighed for Forkjølelse i og efter Desquarnationsperioden.
I omstaaende Liste vil findes affattet en Opgave over
Antal, Alder og Kjøn samt Døde blandt de Behandlede,
prestegjeldsvis (eller , om man vil, sognevis, da Sygdommen
forekom i Sognene af samme Navn som Prestegjeldene).
Der anmeldtes eller behandledes ingen Syge i Maanederne
Juni, August, September, Oktober eller November,
men at Sygdommen ikkedestomindre af og til har
forekommet ogsaa i disse Maaneder, tør neppe betvivles.
Idethele udtaler omstaaende Liste kun tilnærmelsesvis
Epidemiens virkelige Gang, da mange, idethele vistnok
ubetydelige men i de mere fjerntliggende Bygder ogsaa
alvorligere Tilfælde, hengik uanmeldte og uomtalte, indtil
Rygtet eller optrædende Følgesygdomme bragte mig til
at efterspore Sagen.