C, No. 4.

198 C. No. 4.
er løsnet af under en Hætte med Talg, Rømmegrodsfedt
m. m.) holdes ligeledes gjerne i tykke Uldhuer og Kvitler.
Hos Kvinderne er Underbenklæder bleven almindeligere.
Jxterne gaar nu sjeldnere barbenede. Ved Siden af
megen Ondtliden under Jætning o. s. v. er Børneopdragelsen
i det Hele noget forkjælet; Børnetugten kan trygt
i sin Almindelighed kaldes slet : den er svag i højeste
Grad. Swdeligheden er god. Vistnok flytter Pigen forud
ind til den, hun skal giftes med, men Afbrydelse af et
saadant Forhold, saa det ikke kommer til Ægteskab, er
paa den anden Side et fast uhørt Tilfælde, der vækker stor
Forargelse. L e v emaade: Spirituosa nydes i Regelen kun
ved Hjemkomst fra Byreiserne og i Selskaberne : Gravøl og
Bryllupper, hvilke sidste holdes fra 3 til 5 Dage; herunder
tillades det ogsaa Smaabørn „at smage" paa dem.
Brændevinet er oftest tilsat spansk Peber og Kamfer.
Heller ikke er Øl — endmindre Kaffe — daglig Drik;
den almindelige Tørstedrik er Myse , blandet op med
Vand. Skraaning at Tobak er almindelig, Røgning mindre.
Almuesmanden her lever i Virkeligheden godt og
hans Kosthold er i Grunden dyrt ; men dens Tilberedning
er, foruden mindre renslig og ordentlig, af mindre Udbytte
med Hensyn til Næringsværdi, end den efter Kvantiteten
burde give. Man staar i Regelen op om Vinteren
Kl. 6, om Sommeren Kl. 5 og tager da „Morgenbiten" : 1
eller en halv Hellekage (af Bygmel og Potetes, ofte med
lidt Rugmel) med Smør paa. Kl. 8 „Frukost", bestaaende
af Flesk, eller speget eller kogt Kjød, eller Klub og Fedt.
Om Søndagen Fisk, om den haves — eller saa Smør og
Poteter, og Melkesuppe. Fladbrødet er af Havre. Kl. 12
„Middag" : Grød af Bygmel. Om Søndagen sloifes ofte
Middagen, ,da Frokosten er senere. Kl. 4 „Nons" : Spegesild
og Poteter med Surmelk til. Om Søndagen Levninger
efter Frokosten, og i det Hele som denne ; dertil
ofte en Rømmekolle om Vinteren ; om Sommeren er de
undskyldt i saa Henseende, da al Melk er tilstøls. Kl. 8
,,tilkvælds" : Grød. Kl. 9 om Vinteren,. Kl. 10 om Sommeren
ere de „nedlagde". Om Sommeren efter Middag
tages 1 Times Hvil fra Arbeidet. Ferskt Kjød spises
aldrig; det ferskeste er stærkt sprængt Kalvekjød til Gjoestebudsmad.
Ligeledes undres der i Almindelighed paa,
om fersk Melk kan være sund. Grøntsager bruges ikke.
Gjxstebudsmaden er : Vaffelkager og Sveler (af Bygmel
og Melk), ovnsbagte Kager (Byg med Rug), Lefser, snikede
med Kode (Raamelk), Gammelost, Melkeost, Gumbe
(af sod Melk, udskilt ved Surmelk eller Kalve-Kæse), Smørkande
; hertil serveres Øl. Saa : kogt Kj el og Flesk,
Klub og Fedt, Poteter og Smør, Fisk, salt eller ludet,
Melkesuppe med Ærter og Gryn i, „Kjødsuppe" d. e. ef-
terat Størsteparten af. Kjødsuppen er slaaet vak, 'lades
Melk i; Dravle. Til et .sømmeligt Bryllup medgaar
16 (ja enkeltvis 20) Tønder Ol, 1 til 2 (enkelt Gang 3)
Tønder Brændevin, samt — naar det skal were fint — 1
Anker „Sherry" eller Frugtvin. Hele Ugen bagefter er
man ogsaa arbeidsudygtig. Fedetirsdag serveres med
Rømmegrød til Middag, Mølje tilkvelds ; Skjærtorsdagaften
med kogte — Kofødder, som blive samlede dertil efter
hver Slagt. Spædbarnet gives Bryst indtil halvandet til
to Aar (jeg har truffet paa en Treaaring) og dertil jevnt Rømmegrød
og Tygge af Kandissukker, hvorfor Trøske (Sprø),
Rev og Kolik er meget almindelig. Nwringsveiene
er Jordbrug, Fædrift, Skovdrift og Deltagelse i Vaarsildfiskeriet.
Sædarterne er Havre, Byg, (ubetydeligt Rug),
samt Potetes, af hvilke sidste der sælges til Havfolket.
Nogen Vind paa Frugtavl lægges der især i Gloppen, (hvor
navnlig en Mand paa Hænden skal sælge i almindelige
Frugtaar gjennemsnitlig for et Par Hundrede Spd. aarlig).
Kvindekjønnet paakegges fuldt Karlearbeide i Driften, til
Men for sin Sundhed. Dette sammen med Husenes Sammenpakning
lægger de væsentligste Hindringer iveien for
Fremskridt i det bele Stel. Imidlertid spores i de senere
Aar i ingen Retning af Almuens Liv større Fremgang end
i dens Jordbrug : bedre Brugsmaade, hensigtsmæssigere
Redskaber indføres mere og mere ; Enkelte frekventere
Landbrugsskolerne, og Udskiftning, med den dermed forbundne
Udflytning, er saa smaat begyndt (i Hornindal og:
Olden saint Stryn). Til Fædrift egner sig fortrinlig Bredun
*og Hyn, af Gloppen, og Hornindal. Kreaturholdet er
ialmindelighed for stort, hvoraf Folgen naturlig er Sultefodring
og lidet og daarligt Melkeudbytte; her hersker
derfor stadig „Vaarknibe" og Vaarbeitning; om Sommeren
er der Nød paa Melk til dagligt Brug. Men ogsaa til et
bedre Kreaturstel spores der nu mærkbar Fremgang.
Skovbrug drives navnlig i Indviks Prestegjeld ; Jagterne
gjør i Regelen 2 Sommerture til Byen — Bergen — med
Mastetræ. Bygningsmateriale, hvoriblandt 3 til 5toms
Planker, som her kaldes Tømmer og som vistnok er tilstrækkeligt
i dette Klimat; endvidere Ved (mest fra Indviks
Prestegjeld), Tøndestav og Baand. Deltagelse i Sildefiskeriet
foregaar ligefra de inderste Fjeldgaarde, dels
med egen Udrustning, dels som Leiekarle, hvortil gjerne
Tjenerne, naar de steder sig, betinger sig Frihed de tre
første Maaneder af Aaret. Fiskernes Udrustning fra
hjemmet er bleven betydelig bedre end forhen; Typhus,
indført fra Fisket, har ikke vist sig i de sidste Aar, hvad
der for den væsentligste Del naturligvis ogsaa er begrundet
i de bedre hygieniske Forholde ude under selve
Fisket. Af Haandværk drives Bygningsarbeide, Snedkeri