C, No. 4.

gang til Skolen og heller ikke have formeget Samkvem
med andre Børn. Er Epidemien udbredt til
flere Huse paa samme Gaard, maa ikke Skole afholdes
her, forinden den er fuldstændig endt, og
den nødvendige Rengjørelse foretaget.
C. De Syges Udtømmelser maa ikke udkastes paa
sædvanlig Maade, men henbringes til et for Anledningen
i Jorden gravet Hul, hvor de tidt og
ofte blandes med Muldjord, Kalk eller Jernvitriol.
Hullet bliver senere at gjenkaste.
d. De Kar, der paa saadan Maade ere benyttede af
Syge, maa ikke samtidig bruges til samme Tjeneste
af Friske, men strax ødelægges, saafrexnt
de ere af Træ.
e. Afgaar Nogen ved Døden uif smitsom eller epidemisk
Sygdom, paasees Lovens Bud i saa Henseende
overholdt, nemlig: Liget bliver at lægge i ind-
C. No. 4.
197
vendig tjærede Kister ; Begravelsen ske snarest
muligt; Graven være dybere end almindelig, samt
Gravøl forbydes.
f. Saavel Seng- som Gangklæder, tilhørende Personer,
der have været angrebne af smitsom eller
epidemisk Sygdom, maa ikke paany tages i Brug,
inden de ved en omhyggelig Udvadskning i kogende
Vand ere befriede for alt Smittestof. Al gammel
Sengehalm maa brændes.
g. De Værelser, der have været benyttede af saadanne
Syge, maa tilligemed Sengesteder og Møbler
ligeledes undergaa en fuldstændig Rensning
overalt, først ved Vaskning og Skuring, siden ved
Røgning med Svovel, Chlorkalk, Tjære eller Ener.
h. Saasnart de Syge ere helbredede, bør de tilholdes
at bade eller vadske hele Legemet.
VI. Om Almuens Levesæt i indre Nordfjord, af Distriktslæge Grimsgaards Medicinalberetning
for 1867.
Almue ns Levesæt, der for Gaardmand og Husmand
er uden Forskjel, har i det Hele ikke undergaaet
nogen Ændring ; men der mærkes dog i flere Retninger
smaa Fremskridt, medSpor til en større Sands
for noget rensligere og ordentligere Stel. Udhusene
bygges tidsmæssigere, bekvemmere og lysere ;
naar Stuer derimod reises fra Nyt, bygges de vistnok ogsaa
lysere og større, men endnu for lave og enten fremdeles
som Røgstuer eller som Lemstuer med Kogeovn
uden Skorsten og med faste Vinduer. Pandetag (enkelt
Gang Skifer) begynder at træde istedetfor Torvtag. Møddingdyngen
ved Svalen er endnu ikke kommen væk paa
ret mange Steder ; der gjør Børnene og ved Husvæggen
de Voxne sin Fornødenhed. Egne Priveter begynder dog
enkeltvis at sees. Koven, hvor gjerne de Gamle, Kaarfolket,
eller saa Husbondsfolket ligger, gjor Tjeneste som
Melkekammer. Med alt flere og flere Undtagelser og med
kjendelig Forskjel mellem de forskjellige Bygder -- mellem
dem, som ligger mere aflægs, inderst og oppe, og
dem, som ligger nærmere til -- er Stellet dog i sin Almindelighed
endnu urensligt, fra Melkebehandlingen og til
Madkjorler og Gryder, der ikke vadskes mellem hvert
Brug, men slikkes af med Fingeren : „det er rent; der
har kur været Mad i det". Aftørringen, naar den fordres,
gjøres ofte med en — skidden Skjorte. Maden
spises paa det bare Bord, uden Brikker. I Sengene, der
stedse er meget for korte, bruges Var om Kodden (Hovedpuden),
ellers uldne Aaklæder, der vadskes oftere. Karlene
ligge inde, Pigerne i Fjøset. De osende og skumre
Tranlamper fortrænges i de sidste Aar mere og mere af
Lysolielamperne. Vadskning af Stuen foretages til Jul og
ved Sommer i Regelen, af Inventariet til Storhøitiderne.
Den personlige Vadsk og Redning foretages for en stor
Del hoist 1 Gang ugentlig ; om nogensinde fuldstændig
Helvadsk af de Voxne, er vel tvivlsomt. Badning, hvor
dertil er Anledning, synes dog Ungdommen at blive mere
fortrolig med. Klæde dr a gt e n er varm ; der bruges
meget Skjorte af Uldeller Halvuld — for varm paa Hovedet,
som hos Kvinden hylles i mørke, tykke Uldskout, der beholdes
paa selv i stærkeste Hede, ligesom Mandfolket
altid, vaagen og sovende beholder sin Hovedbedækning
endog i den klumre Lemstue, en Skik, som i Røgstuen til
sine Tider kan være hensigtsmæssig. Spædbarnets Hoved
(efterat „Hedningebaaret" med ængstelig Omhyggelighed