C, No. 4.

183 C. No. 4.
Land, Guldal og Frosten. Sultefodring siges at være almindelig
i ytre Sogn, Fosen, Værdalen og tildels i Ørkedalen;
paa Toten og i Romedal gaar den mere og mere
af Brug; en hensigtsmcessigere Fodring er paa mange
Steder indført. I Helgeland i Nordlands Amt var Suitefodring,
der her er meget aftaget, ikke sjelden paa Grund
af den kolde og lange Vaar ; kunstige Enge ere sjeldne
og Høet derfor daarligt (fordetmeste Siv- og Stargræs).
Som Surrogat bruges ved Søkysten især om Vaaren meget
Tang og Tarre blandet med afkogte Fiskehoveder og
andet Fiskeaffald, hvilket ædes begjærligt af Heste, Kjør
og Faar og giver meget Melk, naar der gives Straafoder
ved Siden; denne Fodringsmaade er ikke billig, da Tang
og Tarre tildels maa hentes fra langt bortliggende Rohner
og Skjær og Tangen maa længe koges; Tarren gives
tildels raa. Inde i Fjordene bruges mere som Surrogater
Birkeris, Bark af Løvtræer, Granlav og tildels lidt Bar,
de skulle give mindre Melk (Havig). Stalde og Fjøs indrettedes
paa mange Steder hensigtsmæssigere, saaledes i
Eidsvold, ved Holmestrand, Kongsvinger o. s. v., derimod
siges de at være for en stor Del lave og mørke ved
Fredrikstad, i Hvideseid og i Lister og Mandais Amt.
Paa Foranstaltning af Hjehnelands, Karmsunds og Haas
Landboforeninger foretog Amtsdyrlægen i Stavanger Amt
i Forening med tvende andre Mænd Fjøsskuer, hvorved
besigtigedes 113 Fjøse med Besætning af tilsammen 932
Stykker Kvæg; i lijelmelands Hovedsogn er man i den
senere Tid begyndt at opføre lyse, rummelige og bekvemme
Fjøs ; i Aardals og Esters Annexer til Hjelmelands
Sogn fandtes kun 3 saadanne, forøvrigt vare de
trange, lave, mørke og skidne, uden Foderindretninger,
Dyrene vare stillede med Hovederne mod Væggen ; Midten
af Fjøset havde ikke Gulv, men Ma lavere og her kaste-
des Gjødselen, der blev liggende samlet hele Vinteren og
efterhaanden bestrøedes med Enerbar. Fodringen var
for det meste for knap, især for Ungfwets Vedkommende
(Follum). Hestenes Hovbeslag omtales fra mange Steder
som uhensigtsmæssigt og er hyppigt Aarsag til forskjellige
Slags Fodskader.
Husdyravlen siges fremdeles paa de fleste Steder at
have været i mere eller mindre rask Fremgang, navnlig
gjelder dette Hornkvæget. Fra Eidsvold, Tønset og Christiansandiklages
over at Husdyravlen endnu staar paa et
lavt Trin. H e st e av le n berettes paa mange Steder at
være i Tilbagegang som mindre lønnende; i Opkomst
siges den at være ved Fredrikstad og Gjøvig; paa Thoten
opales aarlig mange Heste til Salg. K v æ g av le n
anføres i de fleste Egne at være i jevn Udvikling ved
Indførsel af Thelemark- og Ayrshirekvæg og ved Krydsning
af disse indbyrdes og med de gamle Racer; fra
Sandsvær, Frosten og Vefsen berettes, at Afkommet efter
Ayrshiredyr ikke synes at svare til Forventningerne, idet
Melkeudbyttet bliver forholdsvis mindre end ved norske
Dyr ; fra Gjøvig, anføres derimod, at man er vel tilfreds
med det Afkom, der falder efter Krydsning med Ayrshirekvæg.
Engelske F aar ere indførte paa mange Steder;
i Opdal og Rennebu er der oprettet Stamschäferier for
Faar af Oxfordshiredownracen, der, krydsede med Tuterøfaar,
give et udmærket Afkom; Tuterøfaar ere meget
søgte paa Grund af Uldens Tcethed, Finhed og Elasticitet
og der sælges aarlig et betydeligt Antal Lam til 5 à 6
Spd. Parret. Sv ine av 1 siges at drives i forholdsvis
større Udstrækning i ovre Romerike, Hedemarken og
Orkedalen ; Svineracen paa Thoten roses som ,fortrinlig;
engelske Svin vare indførte paa flere Steder i Hedemarkens,
Christians og nordre Trondhjems Amter.