C, No. 4.
C, No. 4.
C, No. 4.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
C. <strong>No</strong>. <strong>4.</strong> <strong>No</strong>rdre Trondhjems Amt. 153<br />
Moderkage, der først 3 Dage efter blev uddrevet, Konen<br />
kom sig. Den samme Kone havde en medfødt Hypertrofi<br />
af Læggene, der ved hendes Nedkomst holdt omtrent 5<br />
Kvarter i Omfang, medens Laarene kun maalte Kvarter<br />
i Omkreds. Af hendes 6 Sødskende skulle 2 lide af<br />
samme Sygdom, en afdød Søster skal ligeledes have havt<br />
hypertrofiske Lægge (Fleischer). I det andet Tilfælde<br />
vare Veerne uregelmæssige og uvirksomme og Konen<br />
medtaget ; efter forgjæves Forsøg med Tang perforeredes<br />
Hovedet, Udfaldet var heldigt for Konen (Selmer). I det<br />
tredie Tilfælde var der Ansigtsleie med Misforhold mellem<br />
Fosterhovedet og Bækkenets Rumforholde, Veerne vare<br />
ophørte efter 7 Dages Fødselsarbeide. Konen kom sig<br />
fuldkommen, men døde henved i Aar efter Forløsningen<br />
af en antagelig ved Forkjølelse paadragen Meningit<br />
(Kinck); i det fjerde Tilfælde ved Bækkensneverhed (Conjugata<br />
omkring 3") lode Skuldrene sig efter Hovedets<br />
Udtrækning ikke fremføre, hvorfor Embryotomi paabegyndtes,<br />
hvorunder Konen døde uforløst (Kinck). 2 kunstige<br />
Forløsninger af Efterbyrden. Desuden omtales et<br />
hvori det ikke lykkedes at fremføre Moderkagen,<br />
Konen laa 6-7 Uger i en typhøs Febertilstand, men kom<br />
sig (Nerdrum). Ialt 23 obstetriciske Operationer, hvoraf<br />
4 falde paa Stjørdals, 1 paa Frostens, 7 paa Levangers,<br />
,3 paa Inderoens, 2 paa Stenkjærs, 3 paa indre og 3 paa<br />
ytre Namdals Lægedistrikt.<br />
Antallet af Fodte og Dodo vil sees af følgende<br />
Tabel:<br />
Lægedistrikt.<br />
Fodte.<br />
Stjørdal 328<br />
Frosten 243<br />
Levanger . . . 372<br />
Inderøen • • • 374<br />
Stenkjær 281<br />
Indre Namdal . 373<br />
Ytre -- 192<br />
<strong>No</strong>rdre Trondhjems<br />
Amt . . ' 2 163<br />
i Alt.<br />
160<br />
109<br />
183<br />
200<br />
147<br />
148<br />
88<br />
1 035<br />
D ø d e.<br />
under 1 mellem paa Bar-<br />
Aar. 11-15Aar selseng<br />
24 15<br />
26 10<br />
37 21<br />
13 27<br />
23 15<br />
19 9<br />
175 115<br />
Omkomne paa voldsom Maade . . . 48.<br />
For det hele Amt bliver der saaledes et Overskud af<br />
1 128 flere Fødte end Døde og Forholdet mellem' hine og<br />
disse 100 : 47,9. Antallet af Born, døde i første<br />
-Leveaar, udgjorde 8,1 pCt. af de Fødte og 16,9 pCt. af<br />
'samtlige Døde. Antallet af Døde mellem 1 og 15 Aar<br />
udgjorde 11,1 pCt. og Antallet af Døde under 15 Aar 28<br />
-pCt. af samtlige Døde. Foruden de 9, der ifølge Preste-<br />
2<br />
1<br />
1<br />
4<br />
9<br />
21<br />
10<br />
16<br />
11<br />
11<br />
11<br />
13<br />
93<br />
listerne døde paa Barselseng, indeholde Lægernes Beretninger<br />
desuden Oplysning om 1 død Barselkone, altsaa<br />
ialt 10 døde paa Barselseng; for 5 af disse opgives Dodsaarsagen<br />
af Lægerne saaledes: Barselfeber hos 2, 1 døde<br />
af Blodtab ved forliggende Moderkage, uden at Læge<br />
blev tilkaldt, 1 tre Dage efter ved Tang at være forløst<br />
med et hydrocephalisk Foster, 1 uforløst (se ovenfor under<br />
obstetriciske Operationer).<br />
Lægernes Dødsfortegnelser indeholde ialt Opgave over<br />
294 eller 29,8 pCt. af samtlige ved Sygdom foraarsagede<br />
Dodsfald; de hyppigste Dods aarsager vare : Svindsot<br />
(36), Lungebetændelse (32), Kræft (24), Alderdomssvaghed<br />
(17), Nervefeber og organisk Hjertesygdom (hver 14),<br />
diphtherisk Svælgbetændelse og Strubehoste (tilsammen<br />
12), Vatersot og Brights Nyresygdom (tilsammen 10), Spedalskhed<br />
(9).<br />
Veirliget skildres fra Levanger paa folgende Maade:<br />
Forskjellen mellem Gjennemsnitstemperaturen i Sommerog<br />
Vintermaanederne var betydeligt mindre end swdvanlig<br />
og følgelig Overgangene mindre bratte og store; i saa<br />
Henseende maa ogsaa Veirliget have været gunstigt i<br />
sanitær Henseende, men saameget ugunstigere for landmandens<br />
Bedrift. Det ganske ualmindeligt sildige og kolde<br />
Foraar gjorde, at Sæden først omkring Begyndelsen af<br />
Juni kunde lægges i Jorden, og den lave Sommertemperatur<br />
forsinkede .Kornets Modning i den Grad, at dette<br />
endnu for største Del stod grønt, da Frosten indfandt<br />
sig Natten til 7de Oktober (W. Dietrichson). Omtrent paa<br />
samme Maade omtales Veirliget fra andre Egne af Amtet,<br />
Korn og Potetes frøs paa mange Steder, saa at Aarsvæxten<br />
gav ringe Udbytte; fra Inderøen angives Høavlen<br />
at have slaaet godt til. Sildefisket siges fra Frosten og<br />
Inderøen at have givet lidet Udbytte. Efter Opgaver<br />
fra Overlægen ved Amtssygehuset i Skogn, Distriktslægen<br />
i Stenkjær og 1,pagen ved Amtssygehuset i Namdal meddeles<br />
følgende Tabel over den højeste og laveste Temperatur<br />
(Réaumur) i hver Maaned. (Se omst. Side).<br />
Levemaade og hygimniske Forholde. Boligerne betegnes<br />
som rummelige og i det Hele taget hensigtsmæssige<br />
i Inderoens, Stenkjærs samt de indre Dele af indre og<br />
ytre Namdals Lægedistrikter, medens Vaaningshusene<br />
Kystegnene i de 2 namdalske Distrikter samt de af Ytterøens<br />
Kisværkarbeidere beboede Boliger skildres som elendige,<br />
ofte urenlige og mangelfulde, skjønt Fattigdommen<br />
i Kystegnene i ytre Namdal paa Grund af den lettere<br />
Adgang til Fisket antagelig er mindre end i de indre<br />
20
Change language