C, No. 4.

C. No. 4.
Herrederne Gryten med 2 921 Indb.
Eid og Vold . - 1 743 —
Veø . . . 2 425 —
Næsset - 3 413 —
tilsammen 10 502 Indb.
7. Søndre Nordmores Lfegedistrikt (5,6 n. L] M.), indbefattende:
Herrederne Kvernws med 5 589 Indb.
Fredø 1 180 —
Grip 208 —
Ore . 2 303 —
Strømsnmsset . 1 222 —
tilsammen 10 502 Indb.
8. Christiansunds Stadslægedistrikt (0,11 n. (1] M.), indbefattende:
Kjobstaden Christiansund . . med 5 709 Indb.
9. Sundals Lægedistrikt (13,5 n. E) M.), indbefattende:
Herrederne Oxendalen . . med 1 281 Indb.
Sundal - 2 244 —
tilsammen 3 525 Indb.
Sundhedstilstanden betegnes i det Hele som god, i
flere Lægedistrikter saasom i indre og østre Søndmøre og
i søndre Nordmøre som usædvanlig god. Nervefeber og
Skarlagensfeber vare mindre udbredte end i 1866. Blandt
Vaarsildfiskerne paa Sondmøre var Sundhedstilstanden
meget god ; den fiskende Almue m. m. anslaaes til omtrent
3 800 Mand, hvoraf den for Fisket ansatte Læge behandlede
76 eller 2 pCt. ; ingen døde.
Dødeligheden udgjorde 14,3 af hvert Tusinde Mennesker,
som levede ved Aarets Midte, (106 543). De Dødes
Antal var 1 519, hvilket er 19,2 pCt. mindre end i det
foregaaende Aar, da der døde 1 881, 14,4 pCt. mindre end
i 1865, da der døde 1 775, og 21,1 pCt. mindre end det
gjennensnitlige Antal Døde i Femaaret 1861-65, som udgjorde
1 925.
Til nærmere Oplysning om de epidemiske Forholde
hidsættes følgende af Lægernes Opgaver sammendragne
Tab el (se omst. Side).
Af Nervefeber anmeldtes ialt 319 Behandlede, hvoraf
32 døde ; desuden opgives fra vestre Sondmøre 2, fra
indre Romsdal 1 og fra Christiansund 1, tilsammen 4
Dødsfald uden Lægebehandling, saa at der ialt kjendes
36 Dødsfald. (I det foregaaende Aar opgaves 599 Behandlede,
hvoraf 43 døde). I vestre Søndmøre optraadte
Sygdommen i 3 smaa skarpt adskilte Epidemier i Vanelvens
og Ulfstens Herreder. Fra Vinterfisket kom en
Romsdals • Amt.
127
10. Surendals Lægedistrikt (20,05 n. D M.), indbefattende
:
Herrederne Tingvold med 2 541 Indb.
Stangvik og Todal . - 2 619 —
Sur endal - 3 105 —
Rindal - 2 684 —
samt Bøfjordens og
Torjulsvaags Bygdelag
af Halse Herred (hvis
Fladeindhold er anslaaet
til 0,45 n. L] M.) 503 —
tilsammen 11 452 Indb.
11. Nordre Nordmøres Lægedistrikt (8,45 n. M.), indbefattende
:
Herrederne Edø med 3 545 Indb.
Aure - 3 614 —
Halse (undtag. Bøfjordens
og Torjulsvaags
Bygdelag) - 1 326 —
tilsammen 8 485 Indb.
Mand syg hjem til Vanelven og døde 8 Dage derefter,
senere angrebes 4 af samme Familie. For at forebygge
Sygdommens Udbredelse anvendtes Isolation af de Syge,
Udluftning og Rensning, rigelige Klorrøgninger og Vadskning
med fenylsurt Vand. Distriktslægen anser det for
aldeles sikkert, at Sygdommen, engang indført, udelukkende
forplantede sig ved Smitte, og for hoist sandsynligt,
at Importen er skeet ad samme Vei. Ialt nævnes 14 Angrebne,
hvoraf 10 kom under Behandling (S. Høegh). Til
indre Søndmøre kom en Tjenestepige syg hjem og overforte
Sygdommen til 2de andre Personer ; saavel her som i
østre Søndmøre bleve de Syge saavidt muligt isolerede. I
sidstnævnte Distrikt kom som sædvanligt enkelte Syge hjem
fra Fisket, lidende af Nervefeber. Nogle Tilfælde i Norddalen
stod i Forbindelse med den Epidemi, der i flere
Aar har hersket i dette Herred (C. A. Kahrs). I nordre
Søndmøre forekom en mild Epidemi fra Mai til A.arets
Slutning. Af de i ytre Romsdal opførte behandlede Tilfælde
optraadte 9 paa en Gaard i Boise i Marts og April,
de øvrige vare, ligesom alle de fra indre Romsdal anførte,
spredte. Til sidstnævnte Distrikt bragte En og Anden
Sygdommen med sig fra Vinterfisket, hvor den syntes at
være o pstaaet under Sammenstuvningen af Mennesker
enten pa a Fiskestederne eller i Søbyernes Bondestuer (S.
J. Hansen). I søndre Nordmøre viste Sygdommen sig
særdeles smitsom, i nordre Nordmøre vare i flere Huse