C, No. 4.

XII
Behand- Hvoraf Ialt opg.
lede. døde. Dodsf,
fra Christiania Stift 3 703 84 160
- Hamars 16 - -
- Christiansands — 2 059 23 25
- Bergens 20 - -
- Trondhjems — 1 - -
- Tromso — 12 - -
tilsammen 5 811 107 185
Fordelingen paa Overøvrighedsdistrikterne var følgende:
Behandlede.
38 Christiania By . 2 042
95
Akershus Amt 241 6 9
Smaalenenes 115 1 1
Buskeruds 848 25 38
Jarlsberg og Laurvigs - 457 14 17
Hedemarkens 9
Christians 7
Bratsbergs 666 5 6
Nedenws 747 8 8
Lister og Mandais 336 7 8
Stavangers 310 3 3
Søndre Bergenhus 2
Bergens By 13
Nordre Bergenhus
Romsdals
4
2
uden Dødsfald.
Nordlands
4
Finmarkens 8
-
Hvoraf Ialt opg.
døde. Deidsf.
Da Sygdommen for det meste var mild, kom paa
mange Steder de færreste Angrebne under Behandling
I de forste 4 Maaneder af Aaret forekom Mæslinger kun
med spredte Tilfælde tidligst optraadte de epidemisk i
Nedemes Amt (Mai), Buskeruds Amt (Juni), Jarlsberg og
Laurvigs Amt (Juli) og Lister og Mandais Amt (omtrent
paa samme Tid). I Bratsbergs Amt fik Sygdommen epidemisk
Udbredning i August og de følgende Maaneder,
i Christiania By og Smaalenenes Amt udbredte Sygdommen
sig raskt fra Begyndelsen af Oktober, i Akershus
Amt (ved Smitte fra Christiania) og i Stavanger By udbrød
Epidemien temmelig pludselig i November ; ved
Aarets Udgang herskede Sygdommen epidemisk i alle
Amter i Christiania og Christiansands Stift. Den sekundære
Dødsaarsag er opgiven for 12 Døde, denne var
Lungebetændelse hos 6, akut Bronchit hos 2, Pleurit hos
2, Strubehoste hos 1 og Hjernebetændelse hos 1.
Kighoste (Tussis eonvulsiva) var noget mindre udbredt
end i det foregaaende Aar. Der opgives:
fra Christiania Stift 991 hehl. Tilf. og ialt 85 Dødsf.,
Hamars 411 21
- Christiansands 739 80
Bergens 463 44
Trondhjems 104 8
Tromso 81 10
tilsammen 2 789 behl. Tilf. og ialt 248 Dodsf.,
af de Behandlede døde 143. (I det foregaaende Aar opgaves
3 308 behandlede Tilfælde med 172 Døde og ialt
264 Dødsfald). Sygdommen omtales som meget udbredt
i flere Lægedistrikter i Buskeruds Amt, i Jarlsberg og
Laurvigs Amt, i Hedemarkens og endel af Christians Amt,
i Bratsbergs og endel af Nedenæs samt Lister og Mandais
Amt, den største Del af Stavangers og Nordlands Amter.
Den sekundære Dødsaarsag nævnes for 26 Døde ; denne
var akut Bronehit hos 12, Lungebetændelse hos 9, Lungesvindsot
hos 2, Kramper hos 3.
Diphtherisk Swelgbetwndelse.(Diphtheritis faucium) forekom
ogsaa i beromhandiede Aar i samtlige Overøvrigheds -
distrikter, men var fremdeles i Aftagende ; ligesom i de
3de nærmest foregaaende Aar viste den sig kun sporadisk
eller i mere begroendsede Epidemier ; epidemisk forekom
Sygdommen saaledes i og omkring Holmestrand samt
Strømmens Herred i Jarlsberg og Laurvigs Amt, i Trysil
og Faaberg i Hamars Stift samt i Laxevaag ved Bergen.
Slaaes dipbtherisk Svælgbetændelse og Strubehoste sammen,
findes ii Lægernes Beretninger Opgave over 369
Dødsfald af begge Sygdomme, medens det opgivne Antal
Aaret iforveien udgjorde 423, i 1865 557, i 1864 794. Fordelingen
af Angrebne og Døde af disse Sygdomme paa de
enkelte Stifter var følgende :
Angrebne. Døde.
Christiania Stift . . 780 160
Hamars ___ . 142 6
Christiansands — . 304 51
Bergens . 396 69
Trondhjems . 305 40
Tromso ____. . 184 43
Riget . . 2 111 Angrebne, 369 Døde.
Fra de forskjellige Overøvrighedsdistrikter haves følgende
Opgave over Angrebne og Døde: