C, No. 4.

C. No. 4. Sondre Bergenhus Amt. 103
herred og desuden en, der en Tid havde opholdt sig paa
Gaarden; forøvrigt forekom Sygdommen spredt. De
behandlede Tilfælde tilhørte alle den abdominelle Form
(Sparre). I søndre Midthordland forekom Sygdommen paa
9 forskjellige langt fra hinanden liggende Steder; paa 6
af disse kan Indførelse ved Smitte med Bestemthed paavises,
hvoriblandt en Gang fra det nordre Sildefiske; paa
et Sted havde Sygdommen fortsat sig fra det foregaaende
Aar (Stoltenberg). I Vos -og indre Nordhordland forekom
Sygdommen spredt; i det sidstnævte Distrikt viste den sig
paa ialt 11 Gaarde; for 8 af disse kan Smittestoffets Bæren
gjennem bestemte Personer paavises. Til tvende Gaarde
bragtes Sygdommen ved Fiskere, der vendte hjem fra
Vaarsildefiskets nordre Distrikt; paa en af disse Gaarde
døde en af de Angrebne og, trods Advarsel, blev Mange
indbudt til Begravelsen ; af disse angrebes 10 af Nervefeber,
af hvilke 4 døde. Siden Distriktets Sundhedskommissioner
i 1864 i Anledning af den daværende meget
udbredte Nervefeber vedtog adskillige Bestemmelser, sigtende
til at modarbeide Sygdommens Udbredelse, er dette
det eneste Distriktslægen bekjendte Tilfælde af vrangvillig
Overtrædelse. Forøvrigt synes den Mening at have faaet
Indpas, at Nervefeber alene udbreder sig ved Smitte, og
der iagttages megen Forsigtighed i Omgangen med og i
Behandlingen af de Syge, deres Udtømmelser, Senge- og
Gangkleder, ligesom der, saavidt Omstwndighederne tillade
det, foretages Udluftning og Rensning af de Rum,
hvori de Syge have henligget (Krohn). 1 . ytre Nordbordland
forekom typhoid Feber udbredt men spredt og var
i det Hele taget mild. Sygdommen optraadte i 4 forskjellige
Epidemier ; den betydeligste, i Lindaas Herred, skrev
sig fra Smitteindførsel fra Bergen i Januar ; den anden
indførtes fra indre Nordhordland ved Personer, der havde
deltaget i den før omtalte Begravelse; Oprindelsen til den
tredie Epidemi vides ikke med Sikkerhed, den fjerde
bragtes rimeligvis fra Bergen. 1 de fleste Tilfælde kunde
Smitten følges fra Gaard til Gaard. Forøvrigt henvises
angaaende disse Epidemier til den i norsk Magazin for
Lagevidenskaben, 22de Bind Pag. 609-629 indtagne Beretning
om Nervefeberepidemierne i ytre Nordhordlands
Lægedistrikt, meddelt af Distriktslæge Collett som Tillæg
til bans Medicinalberetning for 1867. Paa det midlertidige
Sygehus i Espevær indkom under Vaarsildefisket 3 for
Nervefeber, hvoraf 1 døde og de 2 andre overflyttedes til
Haugesunds Sygehus. Af 34 Behandlede vare 6 under 5
Aar, 6 mellem 5 og 10 Aar, 4 mellem 10 og 15 Aar, 6
mellem 15 og 20 Aar, 8 mellem 20 og 30 Aar, 3 mellem
30 og 40 Aar, 1 mellem 40 og 50 Aar (Krohn).
Af Barselfeber nævnes 1 Tilfælde med dødelig Udgang
fra indre Hardanger, 3 Dødsfald fra indre, 1 fra ytre
Søndhordland og 1 fra indre Nordhordland, tilsammen 6
Dødsfald. Af Barselkrampe indtraf 1 Dødsfald i nordre
Midthordland ; for Mani behandledes en Frugtsommelig og
en Barselkvinde i indre Nordhordland, den ene helbrededes.
Et Barsels-Tilfælde omtales hos en ung Kone, der
faldt bevidstløs om og blev liggende en halv Dag ude
paa Marken; Fødselen begyndte strax efter at hun var
bragt i Hus, den forløb normalt og et levende Barn blev
født til Verden. Konen var under Fødselen maalløs, paralytisk
i det halve Legeme, men ved Bevidsthed. Senere
har der indfundet sig nogen Bevægelsesevne i de lammede
Dele, men hun kan fremdeles ikke udtale andre Ord end
Ja og Nei (Stoltenberg).
Enkelte Tilfælde af Vandkopper viste sig i flere Lægedistrikter
; i ytre Nordhordland var Sygdommen meget udbredt
blandt Born i Lindaas Herred.
Af Skarlagensfeber opgives:
fra indre Søndhordland 26 Behandl., af hvilke 2 døde,
ytre 19 ■••■•■.■
ytre Hardanger 85 ,•■■•••• 7
søndre Midthordland 2 1
nordre 88 10
indre Nordhordland 52 2 —
ytre 9
tilsammen 281 Behandl., af hvilke 22 døde;
desuden opføres 3 Behandlede, for hvem Udfaldet ikke er
angivet, fra indre Hardanger samt blandt ikke Behandlede
9 Dødsfald fra indre Sondhordland, 1 fra indre Hardanger
og 2 fra indre Nordhordland, 'saa at ialt kjendes 34 Dodsfald.
Sygdommen var i det Hele mild, hvorfor mange
Tilfælde ikke kom til Lægernes Kundskab. I indre Søndhordland
begyndte den ved Midtsommerstid og vedvarede
spredt indtil Aarets Udgang. I ytre Hardanger var Skarlagensfeber
den mest udbredte epidemiske Sygdom. Vatersot
som Følgesygdom var hyppig og optraadte ikke
oftere bos de Børn, der, strax Sygdommens akute Heftighed
var brudt, gik ude end hos dem, der holdtes længe
inde, men Sygdommen faldt ogsaa sammen med en meget
varm Sommer. I nogle Tilfælde kompliceredes Sygdommen
med Diphtherit, i 3 Tilfælde med Suppuration om
Halskjertlerne, derimod var Øreflod en hyppig og besværlig
Ledsager af Sygdommen (Sparre). I nordre Midthordland
var Sygdommen mest udbredt i Laxevaag, hvor
Tilfælde kom under Distriktslægens Behandling. Albuminuri
og oedematøs Hævelse vare hyppige Eftersygdomme.
I indre Nordhordland skrev de første Tilfælde sig fra
Smitte fra Bergen; senere spredtes Sygdommen dels fra