Nyhedsbrevet - Statens Institut for Folkesundhed

More documents

Recommendations

Info

10 Et vindue til verden Kendrick D et al. Getting back to work after an injury: the UK burden of injurymulticentre longitudinal study. BMC Public Health. 2012 Aug 1;12(1) 584 (Epub ahead of print). Behandling af arbejdsskader blandt voksne er en betragtelig byrde for sundhedssystemet, og er i UK årsag til mere end hver 10. lægeerklæring, der udskrives af praktiserende læger. Praktiserende læger i UK varetager vurderingen af, om den tilskadekomne er rask nok til at komme tilbage til arbejde (return to work: RTW), og henviser til behandling og andre services, der kan facilitere en tilbagevenden til arbejdspladsen. Nye anbefalinger peger på, at der efter 4 ugers sygefravær skal ske en uvildig vurdering af om personen er klar til at vende tilbage. Dette studie har til formål at kvantificere RTW og faktorer, der kan forudsige RTW på baggrund af forskellige typer af skader. Deltagere i alderen 16-65 år, der havde været på skadestue eller indlagt på hospital pga. en ulykke, blev rekrutteret til undersøgelsen. De udfyldte et spørgeskema efter 1, 4 og 12 måneder efter ulykken. Resultat: Efter 1 måned var 35% af de skadestuebehandlede vendt tilbage til arbejde på fuld tid. Selvstændige var i forhold til lønmodtagere hurtigere til RTW (RR 1,70), mens de moderat til alvorlige skadede i forhold til dem med mindre skader var længst om RTW (RR 0,48). Efter 4 måneder var 83% af de skadestuebehandlede og 57 % af de indlagte tilbage på fuld tid. For de indlagte havde flere mænd end kvinder RTW (RR 1,94). Personer med arbejdsrelaterede skader var længere om RTW end personer skadet i hjemmet (RR 0,49), ligesom beboere fra underpriviligerede områder også var længere om RTW (RR=0,59). Leijdesdorff HA, et al. Injury pattern, injury severity, and mortality in 33.495 hospital-admitted victims of motorized two-wheeled vehicle crashes in the Netherlands J. Trauma Acute Care Surg. 2012 May;72(5):1363-8 Formålet med studiet var at beskrive køretøjets (to-hjulede motorkøretøjers) betydning for skaders alvorlighed og dødsfald blandt trafikulykkesofre. Data fra Institute for Road Safety Research og Hospitalsbaserede traumedatabaser blev anvendt. Alle tilskadekomne i trafikuheld, der blev indlagt på et hospital i Holland fra 1993 til 2008, blev inkluderet. Resultat: Blandt de tilskadekomne var 10.607 motorcyklister, 19.708 knallertkørere og 3180 kørte lille knallert. Andelen af hovedskader, særligt alvorlige hovedskader, var størst blandt førere af en lille knallert, ligesom prævalensen af alvorlige skader (17,1%,) og død (4,2%) var højst sammenlignet med tilskadekomne på knallert og motorcykel. Blandt de ældre trafikofre (>55 år) var risikoen for en alvorlig skade næsten dobbelt så stor blandt førere af lille knallerter sammenlignet med motorcyklister. Motorcyklister under 25 år havde den højeste risiko for at dø i en trafikulykke. Cunningham RM et al. Brief motivational interviewing intervention for peer violence and alcohol use in teens: one-year follow-up. Pediatrics. 2012 Jun;129(6):1083-90. Artiklen beskriver effekten af korte motiverende samtaler over for unge angående voldsudøvelse/voldsudsættelse og alkoholindtag efter 12 måneder. 14-18 årige patienter på skadestuen blev screenet på baggrund af oplysninger om alkoholforbrug og aggressiv adfærd, og randomiseret til enten interventions- eller kontrolgruppe. Interventionen bestod i en computerbaseret indsats alene eller med assistance fra en terapeut. Resultat. 3338 unge blev screenet, heraf blev 726 fundet positive mht. til voldsudøvelse og højt alkoholindtag. 84% gennemførte 12 måneders follow-up undersøgelsen. Artiklerne er udvalgt af redaktionen International forskning I Interventionsgruppen var der sket en signifikant reduktion mht. aggressiv adfærd og offergørelse sammenholdt med kontrolgruppen, mens der ingen forskel var mht. til de alkoholrelaterede variable. Polinder S et al. Systematic review and quality assessment of economic evaluation studies of injury prevention. Accid anal prev. 2012 Mar;45:211-21 Artiklen gennemgår og vurderer kvaliteten af studier vedr. økonomisk evaluering af ulykkesforebyggende indsatser. Empiriske engelsksprogede studier fra perioden 1998-2009 blev gennemgået. 48 studier levede op til inklusionskriterierne. De fleste studier omhandlede interventioner med hoftebeskyttere til ældre og træningsprogrammer til ældre. Studierne var meget forskellige i deres metodiske tilgang, og benyttede sig af forskellige typer af økonomiske evalueringer, perspektiver og tidshorisonter, studiedesign, omkostningskategorier, effektmål og justeringer for timing og usikkerhed. Størstedelen omfattede cost-effectiveness analyser fra et samfundsmæssigt perspektiv med en tidshorisont på mellem et og fem år, hvor effekten blev udtrykt i forhold til hvor mange ulykker, der blev forebygget og kun de direkte behandlingsomkostninger blev inkluderet. Konklusion:Tilgangen til økonomiske evalueringer varierer bredt, og de fleste studier overholder ikke en metodisk stringens. Det anbefales, at der etableres internationale guidelines og checklister for, hvordan økonomiske evalueringer af ulykkesforebyggende indsatser gennemføres. Gordon KD. The incidence of eye injuries in Canada. Can J Ophthalmol. 2012 Aug;47 (4):351- 3 Undersøgelsens formål var at belyse forekomsten af øjenskader i den voksne canadiske befolkning. Tilfældigt udvalgte deltagere, repræsentativt geografisk fordelt i Canada, blev kontaktet pr. telefon; 4975 sagde ja til at deltage i undersøgelsen. De blev spurgt, om de indenfor det seneste år havde haft/pådraget sig en øjenskade, som var blevet tilset af en sundhedsfaglig person. 104 personer svarede bekræftende (2,09 %). De fleste
øjenskader var sket i hjemmet eller på arbejdet (hhv. 37,5% og 35,5%) eller under sport (8,6%). Skarpe genstande var den primære årsag til skaden (23,1%) efterfulgt af snavs eller byggeaffald (12,5%) og stumpe objekter (6,7%). Antallet af mænd, der rapporterede øjenskader, var tre gange højere end blandt kvinder. Knap en fjerdedel af skaderne havde medført fravær fra arbejde eller skole. Studiet anbefaler, at der gennemføres offentlige forebyggelseskampagner for at nedbringe den høje forekomst af øjenskader, fx ved at anbefale brug af beskyttelsesbriller både i hjemmet og på arbejdspladser. Porell FW, Carter MW. Risk of mortality and nursing home institutionalization after injury. J AM Geriatr. Soc. 2012 Aug;60(8):1498 -503. Studiet belyser risikoen for at komme på plejehjem mm. (institutionalisering) og risikoen for død blandt ældre, der kommer ud for en ulykke. En retrospektiv analyse med data fra Medicare Current Beneficiary Survey fra perioden 1998 til 2004 blev gennemført. 12.031 ældre personer fra en kohorte, der blev startet fra 1998- 2001, deltog. Et inklusionskrav var, at alle deltagerne var over 65 år og boede i eget hjem (og ikke var institutionaliseret) i det første år efter de kom under Medicare. Resultater: I løbet af studieperioden blev knap 4% af deltagerne institutionaliseret, 15% døde, 14% var ude for en moderat/ alvorlig ulykke, mens 3 % havde haft en eller flere mindre ulykkestilfælde indenfor et år. Personer, der blev indlagt efter en ulykke, havde en forøget risiko for at komme på plejehjem og for at dø i løbet af behandlingsperioden (median = 56 dage), såvel som efter behandlingsperioden. Personer, der modtog behandling på skadestuen, havde også en forøget risiko for at komme på plejehjem i løbet af behandlingsperioden og for dødsfald efterfølgende. Personer, der havde oplevet flere mindre ulykkeshændelser inden for et år, havde en øget risiko for død og for institutionalisering sammenlignet med ældre, der ikke var kommet til skade i en ulykke. Konklusion: Risikoen for død og for institutionalisering blandt tilskadekomne ældre er forøget langt ud over behandlingsperioden. Kort nyt Værktøjskasse til brancher med risiko for vold Ansatte i arbejdsfunktioner, der har direkte kundekontakt, er i risiko for at opleve trusler og vold fra kunder eller klienter. Branchearbejdsmiljørådet for service og tjenesteydelser har udarbejdet en værktøjskasse, der giver gode råd, anvisninger og information om, hvordan trusler og vold på arbejdspladsen kan forebygges. Værktøjskassen er rettet mod brancher, hvor der er størst risiko for trusler og vold fra fx borgere, beboere, indsatte, gæster mfl., som de ansatte møder i forbindelse med deres arbejde. INFO: VÆRKTØJSKASSEN KAN DOWNLOADES PÅ DENNE SIDE: WWW.BAR-SERVICE.DK/FILES/BILLEDER/BARSERVICE/PDF/VOLD-TRUSLER-WEB.PDF Færre anmeldte arbejdsulykker i 2011 Arbejdstilsynet offentliggjorde i august måned årsopgørelse over anmeldte arbejdsskader for 2011, der også belyser udviklingen i perioden 2005-2011. Heri fremgår det, at der var 42.567 anmeldte arbejdsulykker i 2011, hvilket er noget lavere end 2010, men på niveau med 2009, der havde de færreste anmeldte arbejdsulykker i perioden. Antallet af arbejdsulykker med døden til følge var i 2011 41, mod 39 året før. INFO: RAPPORTEN KAN DOWNLOADES PÅ DENNE SIDE: HTTP://ARBEJDSTILSYNET.DK/DA/ARBEJDSMILJO-I-TAL/ARBEJDSSKADER-ARSOPGORELSER.ASPX Er Danmark klar til indførelse af trinvist kørekort? I DTU Transports nyhedsbrev fra juni måned sættes der fokus på køreuddannelsen blandt unge billister i Danmark. I fire artikler sættes der fokus på to tiltag til forbedring af trafiksikkerheden for unge bilister, der endnu ikke har været forsøgt i Danmark. Det ene tiltag kaldes ”privat øvelseskørsel” (supervised practice), dvs. muligheden for at unge kan øve sig i at køre bil under supervision af en ikke professionel ledsager. Det andet tiltag kaldes ”trinvist kørekort” (graduated driver licensing – GDL). GDL er et system, hvor der er visse restriktioner på, hvornår og i hvilke situationer unge nye bilister må køre bil. 1. artikel giver et indblik i, hvor mange timers privat øvelseskørsel unge i USA faktisk deltager i. 2. artikel sammenligner indholdet af privat øvelseskørsel med indholdet af øvelseskørsel med en professionel kørelærer for at se, om de to træningsformer overlapper og/eller supplerer hinanden. 3. artikel ser på, om der er sammenhæng mellem unge bilisters uheldsrisiko som 21-årig og den holdning til trinvist kørekort, som de unge bilister og deres forældre havde, da de unge bilister var 15 år. 4. artikel beskriver, hvor stor en trafiksikkerhedsmæssig effekt man vurderer, at indførelse af trinvist kørekort i Norge vil kunne bidrage til. INFO: NYHEDSBREVET KAN LÆSES HER. HTTP://NYHEDSBREV.DTF.DK 11
Page 1 and 2: & nyhedsbrev om September 2012 Ulyk
Page 3 and 4: Langvarige helbredseffekter efter u
Page 5 and 6: Figur 2. Andelen af unge kvinder ud
Page 7 and 8: ks Idræts-Forbunds indsats geligt
Page 9: For børnene i 0.-3. klasse kan det

Nyhedsbrevet - Statens Institut for Folkesundhed

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?