Nyhedsbrevet - Statens Institut for Folkesundhed

&
nyhedsbrev om September 2012
Ulykkesforskning forebyggelse
nr. 38 • sept. 2012 • 13. årgang
ISSN 1600-3373
i dette nummer:
[ side 2] Internationale kampag-
ner mod skader og vold
[ side 3] Konsekvenser af ulykker
Forskningsprojekt på SIF
har undersøgt langtids -
konsekvenser af ulykker blandt
voksne.
[ side 4-5] Kærestevold blandt unge
Ny rapport fra SIF belyser udvik-
lingen i og forekomsten af vold
blandt unge i Danmark.
[ side 6-7] Forebyggelse af
idrætsskader
Danmarks Idrætsforbund arbej-
der målrettet med uddannelse
og information til trænere og
udøvere.
[ side 8] Aktuelle bøger og
rapporter
[ side 9] Safety Smart
Nyt læringsredskab til folkesko-
len om sundhed og sikkerhed
med Timon og Pumba fra
Løvernes Konge.
[ side 10] International forskning
[ side 11] Kort nyt
[ side 12] Kalender
AF Karin Helweg-Larsen, dansk national rapporteur/focal point
WHO og voldsforebyggelse
Verdenssundhedsorganisationen WHO, har et stærkt engagement i forebyggelse af
ulykker, vold og selvskade. Inden for de seneste år har det bl.a. omfattet lancering af
undervisningsprogrammer og retningslinjer for offentlige kampagner med henblik på at
reducere risikofaktorer for fx trafikulykker, vold blandt
unge, selvmordshandlinger og vold i nære forhold
(partnervold).
WHO har etableret et netværk af nationale talsmænd,
såkaldte ’focal points’, der med jævne mellemrum
afrapporterer deres eget lands indsats mod
ulykker, vold og selvskader/selvmordshandlinger. I
Danmark varetager Statens Institut for Folkesundhed
denne opgave, mens det i andre lande er embedsmænd
i sundheds- eller indenrigsministerier, der
agerer som ’focal points’/nationale rapportører.
WHO samler en gang årligt de nationale rapportører
fra de 53 lande, der indgår i WHO’s ’Regional
Office for Europe’. Mødernes formål er at udveksle
de enkelte landes erfaringer med forebyggelse af
ulykkes- og voldsbetingede skader, og at informere
om udviklingen af skader, generelt, i regionen. Næste
møde holdes i oktober 2012 i Tyrkiet.
Foto: Colourbox.dk
Vold skal forebygges gennem undervisning
WHO skønner, at der i alt i de 53 lande er ca. 800.000 mennesker, der årligt dør som
følge af skader, og at mindst fem gange så mange får alvorlige følger af skader. I mange
af landene er vold en af de hyppigste dødsårsager blandt yngre mennesker, og i mange
lande rapporteres der om et stigende omfang af overgreb mod børn og andre former for
omsorgssvigt blandt børn og unge.
Vold er et betydeligt folkesundhedsproblem med følger både for den enkelte og for
samfundet, bl.a. i form af sundheds- og sociale udgifter. At identificere risikofaktorer for
vold, og derefter at implementere effektive forebyggelsesmetoder, er derfor en kerneopgave
for WHO, og det sker ikke mindst gennem udviklingen af effektive undervisningsprogrammer.
På WHO’s hjemmeside er disse E-teaching programmer yderligere
beskrevet.
Et af programmerne har sigte på at forebygge alkoholmisbrug og dermed reducere
voldsudøvelsen blandt unge. Senest i maj 2012 afholdt WHO en konference i de baltiske
lande om denne problemstilling. Vi havde lejlighed til at præsentere resultater fra vores
gentagne undersøgelser om voldsforekomsten blandt unge i Danmark og at medvirke til
at videreudvikle WHO’s initiativer om forebyggelse af vold blandt unge.
Fokus på forebyggelse af overgreb og omsorgssvigt mod børn
Her i september 2012 samler WHO en række nationale focal points og andre eksperter
til et seminar, hvis sigte er at producere en europæisk rapport om forebyggelse af overgreb
og omsorgssvigt mod børn. Et væsentligt tema vil være betydningen af, at der i de
enkelte lande er adgang til valide data til at belyse omfanget og karakteren af problemet.
Det er en forudsætning for en målrettet forebyggelse, og også ofte en forudsætning for
politisk opmærksomhed og budget til en national politik, der tager sigte på at bekæmpe
overgreb. Vi håber gennem vores erfaringer ud fra landsdækkende data i befolkningsundersøgelser
og registerdata at kunne inspirere de øvrige lande til en overvågning af
udviklingen i overgreb på børn, og til en øget indsats mod dette alvorlige problem, både
her i landet og i de øvrige lande i regionen.

2
Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur
(EU-OSHA) lancerede i juni i år den
årlige kampagne ’ Et sikkert og sundt
arbejdsmiljø 2012-13’, denne gang med
temaet ’Samarbejde om forebyggelse’.
Kampagnen opfordrer ledere, ansatte
og andre interessenter til at gå sammen
om at forbedre sundhed og sikkerhed
på arbejdspladserne. Kampagnen
koordineres af EU-OSHA og partnere i
27 af EU’s medlemslande. Kampagnen
fokuserer på forebyggelse af risici,
risikohåndtering, og opfordrer ansatte,
deres repræsentanter og andre interessenter
til at samarbejde med ledelsen
om at nedbringe risici.
Der er udarbejdet en lang række
materialer, såsom rapporter, praktiske
vejledninger, plakater og dvd’er, der
alle kan bruges til at skabe opmærksomhed
og fokus på et sikkert og sundt
arbejdsmiljø. EU-OSHA vil i samarbejde
med partnere og nationale focal points
promovere The European Week for
Safety and Health at Work. Agenturet
kan også tilbyde hjælp til at organisere
træningsseminarer, konferencer og
udstillinger. Kampagnens succes er afhængig
af tilslutningen fra en bred kreds
af partnere, der inkluderer regeringer og
deres institutioner, ledere og ansatte og
store såvel som små firmaer.
Global kampagne om
forebyggelse af vold
WHO har lanceret en handlingsplan
for ’the Global Campaign for Violence
Prevention’, der løber i perioden 2012-
2020. Planen har til formål at forene
bestræbelserne fra aktører internationalt
indenfor forebyggelse af vold og
at identificere de vigtigste prioriteter.
Planen præsenterer seks nationale mål,
som indsatserne kan rettes mod. De
første to mål tager sigte på at prioritere
forebyggelse af vold i den globale folkesundhedsdagsorden,
de næste tre mål
fokuserer på at opbygge et solidt fundament
for den løbende forebyggende
indsats og det sidste mål fokuserer på
EU Kampagne om et
sikkert og sundt
arbejdsmiljø 2012-13
at fremme evidensbaserede forebyggelsesstrategier,
som inkluderer forældre,
livsfærdigheder, sociale normer, alkohol,
brug af skydevåben og hjælp og støtte
til ofrene. Formålet med kampagnen er
at støtte opfyldelsen af disse mål i de
kommende år, i lande over hele verden.
Målgruppen for handlingsplanen er
regeringer, FN og officielle udviklingsbistands
agenturer, filantropiske fonde,
ikke-statslige organisationer og akademiske
institutioner, der har forebyggelse
af vold som et ansvarsområde.
WHO opfordrer de centrale aktører på
området til at:
57 europæiske organisationer og
virksomheder har meldt sig til at deltage
i EU-OSHA’s kampagne. 43 af disse
officielle kampagnepartnere deltog med
succes i den forrige EU-OSHA-kampagne,
mens 14 er helt nye. Partnerne
forpligter sig til at fremme kampagnen
gennem deres egne netværk, kommunikationskanaler
og møder. Til gengæld
får de mange muligheder for netværks-
og -partnerskabsopbygning med andre
virksomheder og organisationer, som
er engageret i arbejdsmiljøspørgsmål,
samt mulighed for at dele god praksis
og anvende kampagnen til at støtte og
fremme deres egne aktiviteter.
INFO: WWW.HEALTHY-WORKPLACES.EU
● Give feedback på handlingsplanen
og arbejdet med at implementere den
nationalt.
● Gøre nationale partnere og myndigheder
opmærksomme på handlingsplanen.
● Bruge handlingsplanen som en skabelon
for udformning af nationale og
lokale planer og aktiviteter.
INFO:
HANDLINGSPLANEN KAN DOWNLOADES PÅ WHOS SITE:
www.who.int/violence_injury_prevention/
violence/global_campaign/actionplan/en/
index.html

Langvarige helbredseffekter
efter ulykker er
udbredt
Et forskningsprojekt på Statens Institut
for Folkesundhed, SDU har undersøgt
langtidskonsekvenser af ulykker blandt
voksne danskere over 16 år. Der er
blevet publiceret en række artikler fra
projektet, senest i Danish Medical Journal
(maj 2012).
I artiklen her i nyhedsbrevet præsenteres
analyser af selvrapporterede oplysninger
fra tilskadekomne i ulykker om
konsekvenser for helbred og begrænsninger
i dagligdagen. Data stammer fra
Instituttets Sundheds- og Sygelighedsundersøgelse
2005 suppleret med data
fra Landspatientregisteret.
Mange lever med langvarige
fysiske mén efter en ulykke
1058 respondenter ud af 14.566 rapporterede,
at de havde langvarige fysiske
mén efter en ulykke. Dette svarer til 7,3
% af deltagerne i undersøgelsen, heraf
angav knap en tredjedel, at de oplevede
betydelige begrænsninger i deres daglige
aktiviteter, som følge af disse mén.
Langvarige betyder i denne sammenhæng
fra ½ år og opefter. Ulykker er
dermed en af de væsentligste årsager til
aktivitetsbegrænsning, kun overgået af
muskel/skeletsygdomme.
Skader på nakke og ryg
giver de største mén
Personer, der oplevede langvarige fysiske
mén efter en ulykke, havde generelt
et dårligere selvrapporteret helbred
end personer, som ikke havde været
indblandet i en ulykke. Disse personer
oplevede bl.a. flere smerter eller nedsat
funktion i forskellige kropsdele, ligesom
flere i denne gruppe led af hovedpine,
træthed og søvnbesvær. Disse problemer
var særligt udtalt blandt personer,
som led af mén relateret til hovedet,
nakke, ryg eller flere kropsdele, jf.
figuren, der viser ulykkernes konsekvenser
på kropsdele i relation til graden
af oplevede begrænsninger i dagligdagen.
Hofteskader gav naturligt nok
også anledning til en del funktionelle
begrænsninger i dagligdagen. Knæ- og
benskader er de hyppigste, men kun en
mindre andel medfører alvorlig aktivitetsbegrænsning.
Tilsvarende påvirkede
fysiske mén relateret til arme og skuldre
i mindre grad oplevelsen af at være
begrænset i sin hverdag, muligvis fordi
det er lettere at kompensere for disse
skader.
Faldulykker, trafikulykker og
sportsskader er hyppigste
årsager til mén
Deltagere i undersøgelsen, der angiver
Hanne Møller,
Kommunikationskonsulent
Statens Institut for
Folkesundhed, SDU
www.si-folkesundhed.dk/cuf
Konsekvenser af ulykker opgjort på kropsdel og graden af
hæmmethed i daglige aktiviteter. Antal.
at have langsigtede mén efter en
ulykke, har også beskrevet hvilken
type af ulykke, de var ude for. Af disse
beskrivelser fremgår det, at der er tale
om et meget bredt spektrum af forskellige
former for ulykker. De hyppigste er
dog faldulykker, trafikulykker – særligt
som fodgængere og cyklister og sportsskader.
Reference:
Laursen B, Møller H. Long-term health
effects of unintentional injuries in Danish
adults. Dan Med J 2012;59(5):A44-23
3

4
En ny undersøgelse fra Statens Institut
for Folkesundhed (SIF) påviser et fald
i kærestevold mod unge kvinder og
beskriver de betydelige kønsforskelle
i unges voldsudsættelse. Unge mænd
udsættes især for trusler og vold fra
fremmede, unge kvinder oftest fra en
bekendt og hyppigt fra en kæreste
Kærestevold blandt danske unge
Forskel på voldsudsættelse
blandt unge kvinder og mænd
Statens Institut for Folkesundhed har
i 2011 gennemført en landsdækkende
spørgeskemaundersøgelse blandt unge
kvinder og mænd i alderen 16-24 år om
deres hverdag, med fokus på trivsel,
kæresteforhold og konflikter. De unge
mænd rapporterede oftere end de unge
kvinder at have været udsat for en eller
flere former for fysisk eller psykisk vold
inden for det seneste år, mens de unge
kvinder hyppigere end de unge mænd
var udsat for en eller flere former for
seksuel vold (Figur 1).
Psykisk vold omfatter direkte trusler
og chikane men også mobning via elektroniske
medier. Fysisk vold omfatter
at blive skubbet, slået med flad hånd,
med knytnæve, sparket og udsat for
livstruende vold såsom kvælningsforsøg
eller angreb med kniv eller skydevåben.
Seksuel vold består i seksuelle krænkelser
fra chikane til mere vidtgående
overgreb med forsøg på eller gennemført
voldtægt.
Knap hver tredje unge mand har
været udsat for en eller flere former for
Figur 1: Andelen af unge kvinder og unge mænd udsat
for vold inden for det seneste år, uanset gerningsperson
psykisk vold inden for det seneste år
mod ca. hver ottende unge kvinde. En
fjerdedel af de unge mænd har været
udsat for en eller flere former for fysisk
vold inden for det seneste år, mens
det samme kun gælder for godt en
tiendedel af de unge kvinder. Men godt
dobbelt så mange unge kvinder, 8 %,
som mænd, 3 %, har været udsat for en
eller flere former for seksuel vold inden
for det seneste år.
Kærestevold og anden vold
Der er kønsforskelle i, hvem der har
udsat de unge for vold. Det er vist i figurerne
2 og 3. De unge mænd har hyppigst
været udsat for vold fra en fremmed,
mens de unge kvinder oftest var
udsat for vold fra en ven, kollega eller et
familiemedlem. Psykisk vold mod unge
kvinder var således mere end dobbelt
så hyppigt udøvet af en ven/familie/kollega
som af en kæreste. Andelen af de
unge kvinder udsat for seksuel vold fra
en ven/familie/kollega var også større
end andelen, der havde været udsat for
denne form for vold fra en kæreste, en
fremmed eller anden person. Omtrent
samme andel af kvinder havde været
Rikke Plauborg,
Videnskabelig assistent
og Karin Helweg-Larsen,
Seniorforsker
Statens Institut for
Folkesundhed, SDU
www.si-folkesundhed.dk
Fakta om undersøgelsen
En spørgeskemaundersøgelse i 2011 har belyst unges udsættelse for vold
med særligt fokus på kærestevold. Undersøgelsen er en opfølgning på en
tilsvarende undersøgelse, SIF gennemførte i 2007 (Schütt et al. 2008). I alt
1.546 kvinder (56 %) og 1.234 mænd (44 %) i alderen 16-24 år har deltaget
i undersøgelsen i 2011, og besvaret spørgsmål om deres trivsel, kæresteforhold
og konflikter i hverdagen, i familieforhold og deres udsættelse for
fysisk, psykisk og seksuel vold. Spørgeskemaundersøgelsen er suppleret
med fokusgruppeinterview blandt unge, med henblik på at få indblik i unges
holdninger til og forståelse af kærestevold samt deres ideer til forebyggelse
af vold i tidlige parforhold.
udsat for fysisk vold fra henholdsvis en
kæreste, en ven/familie/kollega eller en
fremmed.
Godt hver femte af de unge mænd
havde inden for det seneste år været
udsat for psykisk vold, først og fremmest
trusler, fra en fremmed, mens
kun enkelte angav psykisk vold fra
en kæreste. Tilsvarende var de unge
mænd hyppigst udsat for fysisk vold fra
en fremmed, og kun få rapporterede udsættelse
for fysisk vold fra en kæreste.
Seksuel vold mod de unge mænd var
derimod hyppigst udøvet af en kæreste
eller en ven/familiemedlem/kollega.
Fald i kærestevold fra
2007 til 2011
Statens Institut for Folkesundhed gennemførte
i 2007 en lignende undersøgelse
om unges udsættelse for vold i
og uden for kæresteforhold. Det gør det
muligt at belyse udviklingen i kærestevold
i perioden 2007-2011. Der er et fald
i den samlede forekomst af kærestevold
i denne periode. I 2007 angav godt 10,2
% af de unge kvinder og 4,3 % af de
unge mænd, at de havde været udsat
for en eller flere former for kærestevold,

Figur 2. Andelen af unge kvinder udsat for vold, fordelt på
offerets relation til voldsudøveren
mod 6,5 % af kvinderne og 3,7 % af
mændene i 2011.
Der kan konstateres et fald i forekomsten
af både psykisk, fysisk og seksuel
kærestevold blandt de unge kvinder,
men en tendens til en stigning i fysisk
kærestevold blandt de unge mænd
(Figur 4).
Få unge søger hjælp
De unge, der havde været udsat for kærestevold,
blev spurgt, om de på grund
af volden havde søgt hjælp i sundhedsvæsenet
og/eller anmeldt volden til
politiet. Det var der kun meget få, der
havde gjort. Hvis de unge havde søgt
støtte, var det langt oftest hos venner
eller evt. familien. Men gennemgående
var det kun få, der havde fortalt andre
om kærestevolden.
Forebyggelse og støtte til
voldsudsatte unge
Gennem fokusgruppeinterview med
unge indhentede vi deres egne meninger
om årsager til kærestevold, behovet
for hjælp og deres forslag til, hvorledes
kærestevold kan forebygges. Det var
de unges indtryk, at unge, der er udsat
for vold fra en kæreste, ikke oplever et
behov for hjælp, og at der yderligere
eksisterer et tabu omkring kærestevold,
der gør det svært at opsøge rådgivning
og støtte. Flere af de interviewede
piger med kærestevoldserfaring fortalte
desuden, at de var usikre på, hvad der
er normalt i et kæresteforhold og derfor
opfattede voldshandlingerne som en
normal del af forholdet.
De unge anbefalede derfor, at der
tidligt bør undervises om kæresteforhold.
Der er allerede i mange folkeskoler
undervisning i, hvad godt kammeratskab
er. Det vil kunne udvides til at
omfatte, hvad der er et godt kæresteforhold.
Det ville kunne forbedre unges
muligheder for tidligt at sige fra over
for kærestevold og sikre, at de søger
støtte og rådgivning, hvis de udsættes
for vold. Det ville dermed medvirke til at
stoppe et voldeligt forhold.
Ligestillingsministeriet har i samarbejde
med det Kriminalpræventive Råd
oprettet en webside:
http://www.ditforhold.dk, hvor der er
information om kærestevold og links til
en række muligheder for rådgivning.
De unge foreslog, at der yderligere
oprettes en hotline specielt til unge, der
er i risiko for at udøve vold i kæresteforhold
og et behandlingstilbud til unge
voldsudøvere tilsvarende de tilbud, der
allerede findes til voksne voldsudøvere
i organisationerne ’Alternativ til Vold’ og
’Dialog mod Vold’.
Figur 3. Andelen af unge mænd udsat for vold, fordelt på
offerets relation til voldsudøveren
Så mange unge skønnes udsat
for kærestevold i Danmark
På baggrund af den rapporterede forekomst af kærestevold blandt deltagerne
i undersøgelsen er det muligt at lave et groft skøn over antallet af 16-24-årige
mænd og kvinder i Danmark, som årligt udsættes for kærestevold.
Estimaterne er behæftet med betydelig usikkerhed, bl.a. på grund af en relativ
lav svarprocent i spørgeskemaundersøgelsen:
● Ca.10.000 kvinder og cirka 5.500 mænd i alderen 16-24 år udsættes for fysisk
vold fra en kæreste
● Ca. 7.500 kvinder og 5.000 mænd udsættes for psykisk vold fra en kæreste
● Ca. 8.500 kvinder og 4.000 mænd udsættes for seksuel vold fra en kæreste.
INFO:
RESULTATERNE AF SIFS UNDERSØGELSE KAN LÆSES I
RAPPORTEN:
RIKKE PLAUBORG, KATRINE BINDESBØL HOLM JOHANSEN,
KARIN HELWEG-LARSEN. KÆRESTEVOLD I DANMARK - EN
UNDERSØGELSE AF OMFANG, KARAKTER OG KONSEKVENSER AF
VOLDEN BLANDT UNGE OG UDVIKLINGEN 2007-2011.
RAPPORTEN BLIVER OFFENTLIGGJORT I LØBET AF EFTERÅRET
2012. DEN TIDLIGERE UNDERSØGELSE FRA 2007 KAN
FINDES UNDER WWW.SI-FOLKESUNDHED.DK/UDGIVELSER
Figur 4: Andelen af unge kvinder og mænd, der
i 2007 og 2011 rapporterede udsættelse for vold
inden for det seneste år
5

6
Forebyggelse af idrætsskader – Danma
Nina Bundgaard,
Konsulent
Danmarks Idræts-Forbund
www.dif.dk
Idrætsskader rammer bredt
Der bliver årligt rapporteret om ca.
100.000 akutte idrætsskader på landets
skadestuer. Akutte skader udgør kun ca.
25 % af alle idrætsskader. De restende
75 % er overbelastningsskader, som
ikke indgår i statistikken. Da det tilmed
kun er de mest alvorlige akutte skader,
der kommer på skadestuen, kan vi
kun gisne om det samlede antal, men
500.000 skader/år er nok lavt sat.
Skaderne rammer såvel eliten som
den almindelige motionsudøver.
Man ved, at flertallet af dem, der får
en skade, på et senere tidspunkt vil få
en tilsvarende eller værre skade, hvis
der ikke genoptrænes korrekt. Derfor er
viden om forebyggelse, akut skadesbehandling
og genoptræning uhyre vigtig.
Danmarks Idræts-Forbund
DIF er paraplyorganisation for 61
specialforbund med ca. 11.000 klubber
og 1,7 millioner udøvere. Omkring 90
% af idrætsaktiviteterne er børne- og
breddeaktiviteter.
DIF påtager sig et samfundsmæssigt
ansvar for at medvirke til at nedbringe
antallet og omfanget af idrætsskader, og
har derfor en stor interesse i at informere
om, hvordan idrætsskader kan
forebygges og behandles, både blandt
vores medlemmer og bredt i den danske
befolkning.
Der er flere gevinster ved at nedbringe
antallet af skader. Først og fremmest
er der gevinsten for den enkelte udøver.
Det er ikke sjovt at være sat uden for
træningen pga. en skade, uanset om
man er motions- eller eliteudøver. Der
er gevinsten for holdet, der ikke skal
undvære en spiller. Endelig er der ikke
mindst den samfundsmæssige gevinst
ved færre skadestuebesøg og færre
sygedage pga. skader.
Uddannelse – uddannelse
- uddannelse
Uddannelse er et væsentligt element,
når man taler om forebyggelse af
idrætsskader. 3 ud af 4 skader er
overbelastningsskader, og det betyder,
at en stor del af disse kunne have været
undgået, hvis træningen og dermed
belastningen på kroppen havde været
tilrettelagt ud fra de gængse principper
for god træningsplanlægning. Desuden
ville mange akutte skader kunne
undgås, da de ofte opstår i forbindelse
med slidte rekvisitter eller manglende
overholdelse af sikkerhedsregler. Alt
sammen noget som uddannelse kan
være med til at skærpe viden om og
opmærksomhed på.
Når man taler om forebyggelse
af skader, er det derfor ikke kun de
specifikke idrætsskadekurser, der skal
fokuseres på, men i det hele taget den
lange række af kurser som handler om
indhold og planlægning af den daglige
træning. DIF og specialforbundene
tilbyder strukturerede træneruddannelser
på alle niveauer fra begynder- til
elitetrænere. Her indgår emner som fx
styrketræning, aerob og anaerob træning,
ernæring og træningsplanlægning.
Jo mere træneren og udøveren ved om
disse emner, jo bedre vil de være til at
kunne tilrettelægge træningen, så den
ikke resulterer i skader ved for stor eller
for ensidig belastning af kroppen.
Foto: Colourbox
Den strukturerede træneruddannelse
bygger på den europæiske ENSSEE
model (The European Network of Sport
Science, Education & Employment).
Modellen omfatter 5 niveauer, hvoraf
DIF har beskrevet træneruddannelser
på niveau 1 – 4. Niveau 1 omfatter i alt
50 lektioner, mens niveau 4 (Idrættens
Trænerakademi) er på ca. 400 lektioner.
LÆS MERE OM TRÆNERKURSERNE OG TRÆNERUDDANNEL-
SERNE: WWW.DIF.DK/UDDANNELSE_OG_VIDENS-
BANK/KURSER/TRAENERUDDANNELSE.ASPX
Idrætsskadekurser
På Træneruddannelsen niveau 1 indgår
tre timers kurset Idrætsskader – Nej
Tak! . På niveau 2 uddannelsen indgår
9-timers kurset ”Idrætsskader. Hvad gør
man - kend din rolle”.
Ligeledes er idrætsskader vægtet på såvel
Diplomtræneruddannelsen (niveau
3) som Idrættens Træner Akademi
(niveau 4).
Vi er netop i gang med at lægge
sidste hånd på et kursusmaterialet
”Stop skaden – før skaden stopper dig”
målrettet folkeskolens ældste klasser.
Materialet bliver præsenteret på
Idrætslærernes Forum oktober 2012.
Det er bygget op med elevmateriale,
lærervejledning og en PowerPoint
præsentation, så folkeskolens idrætslærere
kan anvende det i undervisningen.
Materialet er udviklet i samarbejde med
Gentofte kommune og vil være tilgæn-

ks Idræts-Forbunds indsats
geligt for alle landets skoler.
Gratis e-læring til alle
I 2012 har DIF udviklet et gratis elæringsmodul,
Idrætsskader – nej tak!
Modulet giver en rigtig god baggrundsviden
til alle, der gerne vil vide noget om
at forebygge idrætsskader og komme
i gang med behandlingen og genoptræningen,
hvis skaden alligevel sker.
Målgruppen er alle trænere og udøvere
– unge som ældre, og uanset om man
dyrker idræt i en forening eller måske
selv løber en tur en gang imellem. Forløbet
er velegnet til såvel undervisningsbrug,
som til at man selv kan gennemgå
det hjemme ved computeren. Materialet
er udformet så deltagere allerede fra 12-
14 års alderen kan drage nytte af det.
Forløbet kan afsluttes med en test,
og hvis den bestås, kan der udskrives
kursusbevis.
I forsommeren 2012 sendte vi brev
og plakat til samtlige folkeskoler og
efterskoler og gjorde opmærksom på
dette gratis materiale, og opfordrede til,
at man anvender det i undervisningen.
MODULET LIGGER FRIT TILGÆNGELIGT HER:
WWW.IDRAETSSKADER.DIF.DK
Mobilapplikation
I tilknytning til e-læringsmodulet er der
udviklet en mobilapplikation, der gratis
kan downloades til smartphones. Applikationen
indeholder de væsentligste
retningslinjer for førstebehandling og
genoptræning efter de hyppigste skader.
Med applikationen har man altid en vejledning
lige ved hånden, hvis der opstår
en akut skadesituation.
HENT MOBILAPPLIKATIONEN: WWW.IDRAETSSKADER.DIF.DK
Samarbejde med andre
organisationer
I det hele taget prioriterer vi samarbejde
om kampagner og undervisning højt,
bl.a. med såvel DIMS (Dansk Idrætsmedicinsk
Selskab) som Fagforum for
Idrætsfysioterapi, og samarbejder bl.a.
omkring undervisere på vores kurser.
I 2008 stod vi i samarbejde med
Gigtforeningen og Team Danmark bag
den storstilede oplysningskampagne
om brugen af smertestillende medicin:
Idrætsskader
Hvad gør man
- kend din rolle
Det skal du vide – om idrætsskader og
smertestillende medicin.
Kampagnen nåede ud til samtlige
DIFs 11.000 klubber med foldere og plakater,
ligesom der blev sendt materiale
til alle idrætshaller og idrætsklinikker.
Kampagnen blev gennemført med støtte
fra TrygFonden.
INFO: WWW.DIF.DK/UDDANNELSE_OG_VIDENS-
BANK/VIDENSBANK/GIGTMEDICIN.ASPX
Specialforbundene
Udover DIFs indsats på området, laver
flere specialforbund målrettede indsatser
for at forebygge idrætsskader, og
når gennem kampagner helt ud til den
enkelte udøver. Her kan bl.a. nævnes
Dansk Håndbold Forbunds omfattende
projekt ”Knokl for dit knæ” og Dansk
Skiforbunds forskellige tiltag bl.a. på
deres hjemmeside.
Samlet overblik over
idrætsskadestatistikker
Ligesom det er tilfældet for Center for
Ulykkesforskning, bliver vi i DIF ofte
stillet spørgsmålet: Hvor mange idrætsskader
sker der? Alle, der arbejder med
området ved, at det er vanskeligt for
ikke at sige umuligt at give et præcist
svar på. DIF er derfor netop nu i gang
med at indsamle så meget tilgængelig
viden som muligt om idrætsskadestatistikker.
Vi håber, at kunne få et mere
præcist overblik over skadesomfanget,
og ikke kun de skader der indrapporteres
via skadestuestatistikken. Målet
Træning
Udgivelser om
idrætsskader
DIF har udgivet en række hæfter om
træning og idrætsskader. Disse kan frit
downloades fra:
www.dif.dk/UDDANNELSE_OG_VI-
DENSBANK/udgivelser.aspx
Udover de materialer vi selv udgiver, har
vi støttet udgivelsen af en række bøger,
senest det omfattende værk ”Idrætsskadebogen”
udgivet af FADL. Bogen
henvender sig primært til behandlere.
Tidligere har vi også sammen med FADL
udgivet hæftet Børneidrætsskader.
Sammen med Dansk Idrætsmedicinsk
Selskab (DIMS) udgav vi i 2007 det
internetbaserede materiale :
”Overbelastningsskader af achillessenen
– diagnostik og behandling”. Det findes
på:
www.dif.dk/UDDANNELSE_OG_VI-
DENSBANK/Vidensbank/Akilleseneskade.aspx
Fysisk træning
er bl.a. at finde ud af hvilke skader, der
opstår, hvornår de opstår, og hvilke
konsekvenser de forskellige skader
har for samfundet. Vi er lige startet på
udredningen, og har som første indsats
skrevet til en række eksperter og organisationer,
og bedt om deres hjælp med
at rapportere deres kendskab til diverse
statistikker.
Træning
7

1990-2009
ervåge udviklingen i lskadekomst i
ning, implementering og evalueser.
Vi har med denne rapport sat os
lingen i lskadekomst e er ulykker i
0-2009.
et samlet billede af udviklingen i
mønsteret i Danmark med fokus
g køn), hvor og hvordan ulykken
og hvilke umiddelbare konsekvenser
psregion).
er arbejder med forebyggelse af
poli ske og administra ve beslutle,
undervisere, journalister og andre
Bøger og Raporter
et på følgende registre/data:
børns ulykkesdødsfald (Statens
dpa entregisteret og Dødsårsagsejdsskaderegistret
(Arbejds lsynet),
s k / Vejdirektoratet) og befolknmarks
Sta s k.
k version på ins tu ets hjemmeside:
dgivelser.
8
Ulykker i Danmark 1990-2009
Hanne Møller
Mathilde Damm
Bjarne Laursen
Marts 2012
Ulykker i Danmark
1990-2009
Druknedødsfald i Danmark
Den svenske myndighed MSB, Myndigheten
for samhällsskydd och beredskap,
udgav i 2011 rapporten Barns og ungas
säkerhet. Formålet med rapporten er at
give et samlet billede af, hvordan børn
og unge kommer til skade i Sverige og
formidle tips og råd og gode eksempler
på, hvordan man på lokalt niveau og
i forskellige miljøer og arenaer kan
arbejde med at forebygge skader blandt
børn og unge.
Sverige er kendt for deres mangeårige
og succesfulde arbejde med at
skabe sikre rammer for børn og unge i
det svenske samfund, på alle niveauer.
Dette er en imponerende bedrift, men
har måske resulteret i nogle utilsigtede
bivirkninger. Processen med at sikre
børn i trafikken, på institutioner, i det
offentlige rum og i hjemmene har nemlig
bevirket, at børns bevægelsesfrihed
er blevet formindsket. Forskning viser
Rapporten giver et samlet billede af udviklingen
i forekomsten af ulykker og i ulykkesmønsteret
i Danmark, med fokus på, hvem der kom til
skade (alder og køn), hvor og hvordan ulykken
skete (sted og skadesmekanisme, og hvilke
umiddelbare konsekvenser skaderne havde.
Samtidig markerer rapporten en afslutning på
21 års dataindsamling til Ulykkesregisteret ved
SIF, idet indberetningen ophørte ved udgangen
af 2010.
Rapporten kan rekvireres ved henvendelse til
instituttet på tlf. 6550 7778 eller på
www.si-folkesundhed.dk under udgivelser, hvor
rapporten også kan downloades som pdf.
SIF har hvert år siden 2009 udarbejdet en druknestatistik
i rapportform på foranledning af TrygFonden. Rapporterne
beskriver forekomsten af dødsfald som følge
af drukning med fokus på drukneulykker og beskriver
årsagerne hertil. I hver rapport har der, udover de faste
opgørelser, været sat fokus på forskellige temaer, heriblandt
socioøkonomiske forhold blandt de druknedøde,
sygehusbehandling af drukneofre, sæsonvariationer mm.
I dette års rapport har der været fokus på, i hvilke kommuner
og regioner druknedødsfaldene sker.
Alle rapporter kan findes på www.si-folkesundhed.dk under udgivelser eller
samlet under Ulykkestemaet og igangværende projekter (vælg drukneulykker i
Danmark).
Børn og unges sikkerhed
Ulykker i Danmark 1990-2009
nu, at børn i dag, i betydelig mindre
grad bevæger sig rundt på egen hånd,
fx i trafikken, når de skal over gaden
eller tage bussen selv, og når de går til
legepladser og boldbaner selv. Forskere
peger på, at de store indskrænkninger
i bevægelsesfriheden er den pris, som
børn betaler for en øget sikkerhed.
Rapporten henviser i indledningen til
Barnsäkerhetsdelegationens betænkning,
hvor det betones, at børn og unge
har ret til at vokse op i et miljø, hvor de
kan lege og røre sig frit, møde udfordringer
og gradvist øge deres aktionsradius
og deres selvstændighed, uden at
risikere at komme til skade eller dø.
Det er i høj grad udfordringen for
fremtidens skadeforebyggende arbejde,
forsat at arbejde på at forbedre sikkerheden
for børn og samtidig sikre, at
det ikke begrænser deres muligheder
for leg, udvikling og bevægelsesfrihed
Unge voksnes
sikkerhed
MSB (Myndigheten
för
samhällsskyd
och beredskap)
har
også udgivet
en rapport
med fokus
på skader og
risici blandt
unge i alderen
15-24 år.
Rapporten præsenterer et panorama
over unges skader og udviklingen over
tid og belyser, hvor der er mangler i det
sikkerhedsfremmende arbejde. Bl.a. er
de unge i større udstrækning kommet
ud i trafikken, som førere af knallerter,
motorcykler og som bilister, ligesom
påvirkning af alkohol og stoffer spiller
en stigende rolle i unges hverdagsliv. I
dag er der også flere unge, der har det
psykisk dårligere end tidligere, og som
skader sig selv. Rapportens formål er
derfor at øge kendskabet til disse gruppers
risici for skader, og at vække debat
om samfundets skadeforebyggende
arbejde overfor disse grupper.
INFO: RAPPORTEN KAN DOWNLOADES HER:
WWW.MSB.SE/RIBDATA/FILER/PDF/25987.PDF
unødigt.
Forfatterne ønsker samtidig, at rapporten
kan bidrage til at øge bevidstheden
hos politikere og beslutningstagere
om omfanget af børns skader og
behovet for at arbejde systematisk med
det skadeforebyggende arbejde.
INFO: RAPPORTEN KAN DOWNLOADES HER:
HTTPS://WWW.MSB.SE/RIBDATA/FILER/PDF/26005.PDF

For børnene i 0.-3. klasse kan det ske,
at de i dette skoleår kommer til at lære
om sikre og sunde vaner sammen med
Timon og Pumba fra Løvernes Konge.
Et nyt læringsredskab under titlen Safety
Smart er nu tilgængelig for landets
folkeskoler, og giver folkeskolelærere
en mulighed for at sætte sikkerhed og
sundhed på skoleskemaet.
I selskab med de to populære Disney
figurer og en Safety Smart tjekliste i
hånden skal eleverne lære om vigtigheden
af altid at passe på sig selv og
være Safety Smart både i hjemmet, i
vandet og ved brand. Læringsredskabet
bygger på 5 temaer, der alle tager
udgangspunkt i en kort tegnefilm på ca.
10 min., hvorefter eleverne skal løse en
række opgaver individuelt eller i grupper.
Temaerne er: Sikkerhed i hjemmet,
i vandet, brandsikkerhed, et godt miljø
og sund og rask.
Indlæring på børnenes
præmisser
Safety Smart er et amerikansk læringsredskab
udviklet af UL Demko i
samarbejde med Walt Disney, som er
oversat til mere end 15 sprog – nu også
til dansk. Bag Safety Smart projektet i
Danmark står parterne UL Demko, Børneulykkesfonden,
Sikkerhedsstyrelsen,
Dansk Standard samt Den Amerikanske
Ambassade, og sammen håber de, at
læringsredskabet kan være med til at
øge bevidstheden om sikkerhed og
sundhed blandt skolebørn i alderen
6-9 år.
Safety Smart kan også bruges til
elever i 4.-5. klasse, hvor undervisningsmaterialet
anvendes i den
engelske version med henblik på at
træne elevernes engelskkundskaber.
Principperne i Safety Smart
Læringsprogrammet har til formål at
øge børns bevidsthed og forståelse
omkring sikkerhed og sundhed, og
derved gøre dem i stand til at tage
bevidste valg, for at sikre sig selv
og deres omgivelser, så ulykker
undgås. UL, der tester produkter og
udformer sikkerhedsstandarder, har en
risikobaseret tilgang til sikkerhedsarbejde,
dvs. at de nøje undersøger årsagerne
til, hvordan ulykker og skader opstår,
og ser på, hvad det er for mekanismer,
der ligger til grund for dem – og hvad
man kan gøre for at forhindre dem i at
opstå. Tankegangen er, at alle ulykker
er forebyggelige og ved, at børn bliver
bevidste om og overvejer hvilke risici og
konsekvenser specifikke handlinger kan
have, så kan de blive bedre til at vælge
en sikker adfærd frem for en risikofyldt,
og derved undgå skader og usunde
valg. Eksempelvis vil et Safety Smart
valg være ikke at lege med tændstikker,
og på den måde forhindre en brand i at
opstå. Et Safety Smart valg kunne også
være at bruge gelænderet, og derved
undgå et fald ned af trapperne, ligesom
et Safety Smart valg ville være at vaske
hænder ofte og derved forhindre at
bakterier bliver spredt, som kan smitte
andre.
Testning og evaluering
Før materialet er blevet frigivet til brug
i skolerne, er det i løbet af foråret
blevet testet af lærerstuderende fra
Århus Universitet og lærere fra Herning
Kommune, og der har været enighed
Af Hanne Møller, kommunikationskonsulent,
Statens Institut for Folkesundhed, SDU
Safety Smart
Nyt læringsredskab til folkeskolen om sikkerhed og sundhed
om, at indholdet er sjov indlæring for
børnene.
”Det er interessant og informativt
indhold, som børnene husker, fordi indlæringen
foregår på en sjov måde. Samtidig
er det for mange børn genkendelsens
glæde, når de møder de populære
Disney figurer i film- og opgavematerialet,
og synger med på inspirerende og
lærerige sange”, forklarer Gitte Becker,
lærer fra Herning Kommune.
Der er også planlagt en evaluering
af programmet. Lærere, der anvender
Safety Smart i undervisningen, vil blive
bedt om at udfylde et spørgeskema, om
deres erfaringer og oplevelser med at
bruge Safety Smart læringsværktøjet
i undervisningen, ligesom der også vil
blive spurgt til elevernes holdning til
Safety Smart.
INFO:
LÆS MERE PÅ WWW.SAFETYSMART.DK
SAFETY SMART FILMENE BLIVER VIST PÅ DR RAMASJANG
LØRDAG OG SØNDAG FRA UGE 34 OG 5 UGER FREM.
REFERENCER:
PRESSEMEDDELSE UDSENDT AF BØRNEULYKKESFONDEN
AUGUST 2012
INFORMATIONER FRA UL DEMKO SITE OM SAFETY SMART:
WWW.ULSAFETYSMART.COM/
mmuna
lelykke 9

10
Et vindue til verden
Kendrick D et al. Getting back to
work after an injury: the UK burden
of injurymulticentre longitudinal
study.
BMC Public Health. 2012 Aug 1;12(1)
584 (Epub ahead of print).
Behandling af arbejdsskader blandt
voksne er en betragtelig byrde for sundhedssystemet,
og er i UK årsag til mere
end hver 10. lægeerklæring, der udskrives
af praktiserende læger. Praktiserende læger
i UK varetager vurderingen af, om den
tilskadekomne er rask nok til at komme
tilbage til arbejde (return to work: RTW),
og henviser til behandling og andre services,
der kan facilitere en tilbagevenden
til arbejdspladsen. Nye anbefalinger peger
på, at der efter 4 ugers sygefravær skal
ske en uvildig vurdering af om personen
er klar til at vende tilbage. Dette studie har
til formål at kvantificere RTW og faktorer,
der kan forudsige RTW på baggrund af
forskellige typer af skader. Deltagere i
alderen 16-65 år, der havde været på
skadestue eller indlagt på hospital pga. en
ulykke, blev rekrutteret til undersøgelsen.
De udfyldte et spørgeskema efter 1, 4 og
12 måneder efter ulykken. Resultat: Efter
1 måned var 35% af de skadestuebehandlede
vendt tilbage til arbejde på fuld
tid. Selvstændige var i forhold til lønmodtagere
hurtigere til RTW (RR 1,70), mens
de moderat til alvorlige skadede i forhold
til dem med mindre skader var længst om
RTW (RR 0,48). Efter 4 måneder var 83%
af de skadestuebehandlede og 57 % af de
indlagte tilbage på fuld tid. For de indlagte
havde flere mænd end kvinder RTW (RR
1,94). Personer med arbejdsrelaterede
skader var længere om RTW end personer
skadet i hjemmet (RR 0,49), ligesom
beboere fra underpriviligerede områder
også var længere om RTW (RR=0,59).
Leijdesdorff HA, et al. Injury pattern,
injury severity, and mortality
in 33.495 hospital-admitted
victims of motorized two-wheeled
vehicle crashes in the Netherlands
J. Trauma Acute Care Surg. 2012
May;72(5):1363-8
Formålet med studiet var at beskrive køretøjets
(to-hjulede motorkøretøjers) betydning
for skaders alvorlighed og dødsfald
blandt trafikulykkesofre. Data fra Institute
for Road Safety Research og Hospitalsbaserede
traumedatabaser blev anvendt.
Alle tilskadekomne i trafikuheld, der blev
indlagt på et hospital i Holland fra 1993 til
2008, blev inkluderet. Resultat: Blandt de
tilskadekomne var 10.607 motorcyklister,
19.708 knallertkørere og 3180 kørte lille
knallert. Andelen af hovedskader, særligt
alvorlige hovedskader, var størst blandt
førere af en lille knallert, ligesom prævalensen
af alvorlige skader (17,1%,) og
død (4,2%) var højst sammenlignet med
tilskadekomne på knallert og motorcykel.
Blandt de ældre trafikofre (>55 år) var
risikoen for en alvorlig skade næsten dobbelt
så stor blandt førere af lille knallerter
sammenlignet med motorcyklister. Motorcyklister
under 25 år havde den højeste
risiko for at dø i en trafikulykke.
Cunningham RM et al. Brief motivational
interviewing intervention
for peer violence and alcohol use
in teens: one-year follow-up.
Pediatrics. 2012 Jun;129(6):1083-90.
Artiklen beskriver effekten af korte
motiverende samtaler over for unge
angående voldsudøvelse/voldsudsættelse
og alkoholindtag efter 12 måneder.
14-18 årige patienter på skadestuen blev
screenet på baggrund af oplysninger om
alkoholforbrug og aggressiv adfærd, og
randomiseret til enten interventions- eller
kontrolgruppe. Interventionen bestod i
en computerbaseret indsats alene eller
med assistance fra en terapeut. Resultat.
3338 unge blev screenet, heraf blev 726
fundet positive mht. til voldsudøvelse og
højt alkoholindtag. 84% gennemførte
12 måneders follow-up undersøgelsen.
Artiklerne er udvalgt af redaktionen
International
forskning
I Interventionsgruppen var der sket en
signifikant reduktion mht. aggressiv
adfærd og offergørelse sammenholdt med
kontrolgruppen, mens der ingen forskel
var mht. til de alkoholrelaterede variable.
Polinder S et al. Systematic review
and quality assessment of economic
evaluation studies of injury
prevention.
Accid anal prev. 2012 Mar;45:211-21
Artiklen gennemgår og vurderer kvaliteten
af studier vedr. økonomisk evaluering af
ulykkesforebyggende indsatser. Empiriske
engelsksprogede studier fra perioden
1998-2009 blev gennemgået. 48 studier
levede op til inklusionskriterierne. De
fleste studier omhandlede interventioner
med hoftebeskyttere til ældre og træningsprogrammer
til ældre. Studierne var
meget forskellige i deres metodiske tilgang,
og benyttede sig af forskellige typer
af økonomiske evalueringer, perspektiver
og tidshorisonter, studiedesign, omkostningskategorier,
effektmål og justeringer
for timing og usikkerhed. Størstedelen
omfattede cost-effectiveness analyser
fra et samfundsmæssigt perspektiv med
en tidshorisont på mellem et og fem år,
hvor effekten blev udtrykt i forhold til hvor
mange ulykker, der blev forebygget og
kun de direkte behandlingsomkostninger
blev inkluderet. Konklusion:Tilgangen til
økonomiske evalueringer varierer bredt,
og de fleste studier overholder ikke en
metodisk stringens. Det anbefales, at
der etableres internationale guidelines
og checklister for, hvordan økonomiske
evalueringer af ulykkesforebyggende
indsatser gennemføres.
Gordon KD. The incidence of eye
injuries in Canada.
Can J Ophthalmol. 2012 Aug;47 (4):351-
3
Undersøgelsens formål var at belyse
forekomsten af øjenskader i den voksne
canadiske befolkning. Tilfældigt udvalgte
deltagere, repræsentativt geografisk
fordelt i Canada, blev kontaktet pr. telefon;
4975 sagde ja til at deltage i undersøgelsen.
De blev spurgt, om de indenfor
det seneste år havde haft/pådraget sig
en øjenskade, som var blevet tilset af en
sundhedsfaglig person. 104 personer
svarede bekræftende (2,09 %). De fleste

øjenskader var sket i hjemmet eller på
arbejdet (hhv. 37,5% og 35,5%) eller
under sport (8,6%). Skarpe genstande var
den primære årsag til skaden (23,1%) efterfulgt
af snavs eller byggeaffald (12,5%)
og stumpe objekter (6,7%). Antallet af
mænd, der rapporterede øjenskader, var
tre gange højere end blandt kvinder. Knap
en fjerdedel af skaderne havde medført
fravær fra arbejde eller skole. Studiet
anbefaler, at der gennemføres offentlige
forebyggelseskampagner for at nedbringe
den høje forekomst af øjenskader, fx ved
at anbefale brug af beskyttelsesbriller
både i hjemmet og på arbejdspladser.
Porell FW, Carter MW. Risk of mortality
and nursing home institutionalization
after injury.
J AM Geriatr. Soc. 2012 Aug;60(8):1498
-503.
Studiet belyser risikoen for at komme på
plejehjem mm. (institutionalisering) og
risikoen for død blandt ældre, der kommer
ud for en ulykke. En retrospektiv analyse
med data fra Medicare Current Beneficiary
Survey fra perioden 1998 til 2004
blev gennemført. 12.031 ældre personer
fra en kohorte, der blev startet fra 1998-
2001, deltog. Et inklusionskrav var, at alle
deltagerne var over 65 år og boede i eget
hjem (og ikke var institutionaliseret) i det
første år efter de kom under Medicare.
Resultater: I løbet af studieperioden blev
knap 4% af deltagerne institutionaliseret,
15% døde, 14% var ude for en moderat/
alvorlig ulykke, mens 3 % havde haft en
eller flere mindre ulykkestilfælde indenfor
et år. Personer, der blev indlagt efter
en ulykke, havde en forøget risiko for at
komme på plejehjem og for at dø i løbet af
behandlingsperioden (median = 56 dage),
såvel som efter behandlingsperioden.
Personer, der modtog behandling på
skadestuen, havde også en forøget
risiko for at komme på plejehjem i løbet
af behandlingsperioden og for dødsfald efterfølgende.
Personer, der havde oplevet
flere mindre ulykkeshændelser inden
for et år, havde en øget risiko for død
og for institutionalisering sammenlignet
med ældre, der ikke var kommet til
skade i en ulykke. Konklusion: Risikoen
for død og for institutionalisering blandt
tilskadekomne ældre er forøget langt ud
over behandlingsperioden.
Kort nyt
Værktøjskasse til brancher
med risiko for vold
Ansatte i arbejdsfunktioner, der har direkte kundekontakt,
er i risiko for at opleve trusler og vold fra kunder eller klienter.
Branchearbejdsmiljørådet for service og tjenesteydelser
har udarbejdet en værktøjskasse, der giver gode råd,
anvisninger og information om, hvordan trusler og vold på
arbejdspladsen kan forebygges. Værktøjskassen er rettet
mod brancher, hvor der er størst risiko for trusler og vold fra
fx borgere, beboere, indsatte, gæster mfl., som de ansatte
møder i forbindelse med deres arbejde.
INFO: VÆRKTØJSKASSEN KAN DOWNLOADES PÅ DENNE SIDE:
WWW.BAR-SERVICE.DK/FILES/BILLEDER/BARSERVICE/PDF/VOLD-TRUSLER-WEB.PDF
Færre anmeldte
arbejdsulykker i 2011
Arbejdstilsynet offentliggjorde i august måned årsopgørelse
over anmeldte arbejdsskader for 2011, der også
belyser udviklingen i perioden 2005-2011. Heri fremgår
det, at der var 42.567 anmeldte arbejdsulykker i 2011,
hvilket er noget lavere end 2010, men på niveau med
2009, der havde de færreste anmeldte arbejdsulykker i
perioden. Antallet af arbejdsulykker med døden til følge
var i 2011 41, mod 39 året før.
INFO: RAPPORTEN KAN DOWNLOADES PÅ DENNE SIDE:
HTTP://ARBEJDSTILSYNET.DK/DA/ARBEJDSMILJO-I-TAL/ARBEJDSSKADER-ARSOPGORELSER.ASPX
Er Danmark klar til indførelse
af trinvist kørekort?
I DTU Transports nyhedsbrev fra juni måned sættes der fokus på køreuddannelsen
blandt unge billister i Danmark.
I fire artikler sættes der fokus på to tiltag til forbedring af trafiksikkerheden for
unge bilister, der endnu ikke har været forsøgt i Danmark. Det ene tiltag kaldes
”privat øvelseskørsel” (supervised practice), dvs. muligheden for at unge kan
øve sig i at køre bil under supervision af en ikke professionel ledsager. Det
andet tiltag kaldes ”trinvist kørekort” (graduated driver licensing – GDL). GDL er
et system, hvor der er visse restriktioner på, hvornår og i hvilke situationer unge
nye bilister må køre bil.
1. artikel giver et indblik i, hvor mange timers privat øvelseskørsel unge i USA
faktisk deltager i.
2. artikel sammenligner indholdet af privat øvelseskørsel med indholdet af
øvelseskørsel med en professionel kørelærer for at se, om de to træningsformer
overlapper og/eller supplerer hinanden.
3. artikel ser på, om der er sammenhæng mellem unge bilisters uheldsrisiko
som 21-årig og den holdning til trinvist kørekort, som de unge bilister og deres
forældre havde, da de unge bilister var 15 år.
4. artikel beskriver, hvor stor en trafiksikkerhedsmæssig effekt man vurderer, at
indførelse af trinvist kørekort i Norge vil kunne bidrage til.
INFO: NYHEDSBREVET KAN LÆSES HER. HTTP://NYHEDSBREV.DTF.DK
11

Kalenderen
Konferencer
11 th World Conference on Injury
Prevention and Safety Promotion
Wellington, New Zealand 1.- 5. oktober
2012
www.safety2012.org.nz
Third International Conference on
Violence in the Health Sector
- Linking local initiatives with
global learning
Vancouver, Canada 24.-25. oktober 2012
www.wma.net/en/50events/20otherevents
/20violence/
olofon K
NYHEDSBREVET ER UDGIVET AF:
Center for Ulykkesforskning
Statens Institut for Folkesundhed
Syddansk Universitet
Øster Farimagsgade 5A, 2. sal
1353 København K
Tlf.: 6550 7777
Telefax: 3920 8010
www.si-folkesundhed.dk/cuf
Patientsikkerhed i primærsektoren.
Uddannelsesdag for risk
managers:
Kolding, 31.oktober 2012
Arrangør: Dansk Selskab for Patientsikkerhedwww.conferencemanager.dk/primaersektorkonference
21 th International Safe Communities
Conference
“Safe Communities, towards a
culture of prevention”
Merida, Mexico oktober 21.- 23. 2013
www.comunidadessegurasmexico.mx
Om nyhedsbrevet
Nyhedsbrevet udgives både i pa pir -
version og på internettet:
www.si-folkesundhed.dk/
cuf.
Ønsker du at modtage en elek tronisk
udgave af nyhedsbrevet, kan du
tilmelde dig mailinglisten på hjem mesiden.
Ønsker du at modtage papirversionen,
bedes du maile til:
ham@si-folkesundhed.dk
REDAKTION:
Kommunikationskonsulent:
Hanne Møller, m.fl.
GRAFISK TILRETTELÆGGELSE:
Hanne Møller
Trykkeri: Kailow Graphic
12. årgang. Udkommer 3 gange årligt.
Deadline, næste nummer: 21. november 2012.
Næste nummer udkommer i december 2012
Oplag: 800 ex..
Kurser
Uddannelsesdag, fortrinsvis for
risk managers og andre nøglepersoner
for patientsikkerhed i
kommunerne
Fredericia, 29. november 2012
www.conferencemanager.dk/uddkom
Niva Ph.d.kursus: Roadmap to
World Class Safety - New
Approaches in Safety Research
Palanga, Lithauen 6. november 2012
http://www.niva.org/courses/2011/
Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise,
forkorte eller redigere de indsendte indlæg.
Alle indlæg skal være forsynede med af sender
navn og adresse. Indlæg sendes til Hanne
Møller: ham@si-folkesundhed.dk
Artikler eller større uddrag
må gengives med
kildeangivelse –
og efter aftale med
forfatteren.