Evidensbaseret forebyggelse - Statens Institut for Folkesundhed

Evidensbaseret 

forebyggelse 

n Evidens betyder bevis og er den aktuelt bedste viden, man har om et givent forhold. 

28 

n Der kan sondres mellem evidens om årsager til og udbredelse af sygdom, evidens om effekter af fore- 

byggelsesindsatser og evidens om organisering og implementering af indsatsen. 

n Der er forskellige interessentgrupper i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde – og dermed 

også forskellige perspektiver på, hvor vægten skal lægges i forhold til evaluering og evidens. 

n Evalueringer er et væsentligt element i evidensen. Evalueringer kan rette sig mod struktur, indsats, 

proces og resultat. 

n Systematiske oversigter baseret på randomiserede kontrollerede forsøg (RCT) er den gyldne standard inden 

for medicinsk behandling. RCT fokuserer alene på effekten af indsatsen, uafhængig af den kontekst, den 

foregår i. 

n Systematiske oversigter udarbejdet efter modellen for medicinsk teknologivurdering fokuserer ikke kun på 

effektevalueringen, men også på de strukturelle, brugerorienterede og økonomiske forhold, indsatsen 

foregår under. 

n Sundhedskonsekvensvurderinger er vurdering af de fremtidige direkte eller indirekte sundhedsmæssige 

effekter på befolkningen af en strategi, et politikforslag, et program eller et projekt. Sundhedskonsekvensvurderinger 

er ”fremadrettet evidens”. 

n Erfaringsbaseret evidens (ekspertudtalelser, politiske vurderinger, gråzonelitteratur, tavs viden mv.) kan 

synliggøres og udnyttes i beslutningsprocessen omkring implementeringen af forebyggende og sundhedsfremmende 

indsatser. 

n At arbejde evidensbaseret indebærer omhyggelig, eksplicit og kritisk brug af den aktuelt bedste viden, 

når der træffes beslutninger om andre menneskers sundhed og velfærd. 

Det er vigtigt løbende at forbedre kvaliteten af det forebyggende 

og sundhedsfremmende arbejde. Tidligere har 

fokus været på at finde og udvikle effektive forebyggelsesmetoder 

– og på evalueringen af disse. Men mange 

evalueringer af forebyggende og sundhedsfremmende forsøg 

og indsatser har ikke været tilstrækkeligt stringente 

og er heller ikke i tilstrækkeligt omfang blevet dokumenteret 

og formidlet. Med begrebet ”evidensbaseret forebyggelse” 

understreges nødvendigheden af en skærpelse af 

dokumentationen. 

Udviklingen er stærkt inspireret – og provokeret – af det 

medicinsk kliniske fagområdes vægt på evidensbaseret medicin. 

Ifølge en leder i British Medical Journal (1) er evidensbaseret 

medicin ”en samvittighedsfuld, eksplicit og klog 

brug af den bedste evidens der eksisterer i forbindelse med 

beslutninger om den enkelte patients behandling. Den evidensbaserede 

praksis integrerer den individuelle kliniske 

ekspertise med den bedst tilgængelige eksterne evidens 

hentet fra systematiske forskningsresultater” (egen oversættelse). 

En mere lige til oversættelse er ”en klinisk 

Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 

367

368 

Evidensbaseret forebyggelse Kapitel 28 

beslutningsproces, der tager udgangspunkt i de kliniske 

og epidemiologiske forskningsresultater og sammenholder 

disse med klinikerens erfaring og patienternes ønsker” (2). 

I samme leder blev det også fremhævet, at evidensbaseret 

medicin ikke er en kogebog, at det ikke handler om at reducere 

udgifterne, og at det ikke er begrænset til klinisk kontrollerede 

forsøg og metaanalyser (1). 

I løbet af de senere år er begrebet evidens blevet et plusord 

– og anvendes ikke blot inden for det sundhedsfaglige område 

men også inden for social-, uddannelses- og velfærdsområdet 

og i relation til ledelse og forvaltning mv. (3). 

Evidens betyder ”bevis” og er ifølge Nordisk Campell Center 

”den aktuelt bedste viden, man har om et givent forhold” 

(4). Evidens skal være eksplicit, systematisk og reproducerbar 

(5). At arbejde evidensbaseret vil sige, at man sikrer velovervejet, 

systematisk og eksplicit anvendelse af den aktuelt 

bedste viden om, hvilke metoder og indsatser, der virker 

på hvem, under hvilke omstændigheder og ved anvendelse 

af hvilke ressourcer (6). 

Forskellige typer af evidens 

Inspireret af Rychetnik (7) sondres der i Sundhedsstyrelsens 

oplæg om evidens i forebyggelsen mellem tre forskellige 

typer af evidens (6): 

− Evidens om årsager til og udbredelse af sygdom. Her 

bygges overvejende på epidemiologisk viden, dvs. viden 

om befolkningens eller udvalgte befolkningsgruppers 

sundhedstilstand, udbredelsen af risikofaktorer for sygdom 

og sammenhængen mellem risikofaktorer og sygelighed. 

Denne type af evidens er en hjælp til at identificere 

problemområder. 

− Evidens om effekter af forebyggelsesindsatser. Her 

handler det om at vurdere, hvilke indsatser, der virker 

bedst på hvem. Systematiske oversigter og metaanalyser 

kan være gode værktøjer i vurderingen. Også mere 

erfaringsbaseret viden kan inddrages, f.eks. fra sundhedsprofessionelle. 

− Evidens om organisering og implementering. Her handler 

det om, hvordan der sikres maksimal effekt af en given 

indsats. Dvs. hvordan skal indsatsen tilrettelægges, 

hvem skal involveres, og hvilke kompetencer skal de 

have, hvordan sikres brugerinvolvering og –accept mv. 

Både nationalt og internationalt findes der betragtelig viden 

om årsager til og udbredelse af sygdom. Derimod er 

der i mindre grad viden om, hvilke forebyggelsesmetoder, 

der skal anvendes, og hvordan indsatsen skal tilrettelægges. 

Udenlandske erfaringer på disse felter kan pga. bl.a. 

kulturelle forskelle og forskelle i sundhedsvæsenets struktur 

og tilbud ikke nødvendigvis overføres til danske forhold. 

Derudover er det et spørgsmål, om der overhovedet findes 

effektive forebyggelsesmetoder, eller om disse skal udvikles. 

Hvem skal bruge evidensen? 

Der er mange forskellige interessentgrupper i det forebyggende 

og sundhedsfremmende arbejde og dermed også 

mange forskellige perspektiver på, hvor vægten skal lægges 

i forhold til effektivitet, evaluering og evidens. Nutbeam 

sondrer mellem fire forskellige perspektiver (8): 

− Politikere og beslutningstageres perspektiv, der vedrører 

ressourceallokering og ansvar overfor borgere 

og samfund. Succeskriterierne er oftest kortsigtede og 

handler om forholdet mellem investering og evt. forbedringer 

af sundhedstilstanden. 

− Praktikernes perspektiv, der vedrører mulighederne for 

at føre programmer ud i livet (implementere) og for at 

engagere borgere og organisationer i arbejdet for bedre 

sundhed. 

− Borgernes perspektiv, der vedrører indsatsens relevans i 

forhold til de oplevede behov og mulighederne for aktiv 

involvering. 

− Forskernes perspektiv, der vedrører forholdet mellem interventionen 

og de observerede effekter, bedømt ud fra 

videnskabelige kriterier for evidens. Det drejer sig altså 

om metodemæssige kvaliteter i bred forstand. 

Hvad angår det forskningsmæssige perspektiv er det vigtigt 

at gøre sig klart, at arbejdet med folkesundhed, forebyggelse 

og sundhedsfremme er multidisciplinært og involverer 

mange forskellige videnskabelige traditioner og paradigmer 

(f.eks. epidemiologi, sociologi, psykologi, økonomi, 

antropologi). De forskellige videnskabsgrene har forskellige 

kriterier og krav omkring evidens – og også forskellig 

terminologi. 

Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

Kapitel 28 

Forskellige mål og niveauer i indsatser og 

evalueringer 

Evalueringer er væsentlige elementer i al evidens. I en traditionel 

lægevidenskabelig evaluering er der sædvanligvis 

fokus på interventionens betydning for helbredstilstanden. 

I evalueringer af forebyggende og sundhedsfremmende 

indsatser sættes der lige så ofte fokus på andre mål, f.eks. 

den faglige indsats, på de organisatoriske rammer og på 

strukturer og processer (9). 

Som det fremgår af figur 28.1 kan evalueringen rette sig 

mod struktur, indsats, proces og resultat. Strukturevalueringen 

er en beskrivelse og vurdering af de organisatoriske 

rammer, indsatsen skal foregå i, f.eks. sygehus/primær 

sundhedstjeneste, privat/offentligt regi eller de rutiner, 

indsatsen skal indgå i. Procesevalueringen omfatter de processer, 

indsatsen genererer, f.eks. at eleverne i en klasse 

laver sund mad, eller at de inviterede møder op til rygestopkursus. 

Endelig fokuserer resultatevalueringen på, om det 

ultimative mål er nået, dvs. om sundheden er forbedret, om 

holdninger og sundhedsvaner er ændret i positiv retning, 

om livskvaliteten er forbedret eller om brugerne er tilfredse 

med indsatsen. 

Figur 28.1. Generel evalueringsmodel. 

Indsats 

Kilde: Rasmussen, 1993. 

Figur 28.2. Komponenter i planlægningen og evalueringen af en forebyggelsesindsats. 

Kilde: Diderichsen, 2007. 

Implementering 

Effektivitet 

Modtagelighed 

Rehabilitering 

Evidensbaseret forebyggelse 

Struktur/rammer Resultat 

Proces 

En lidt anden måde at illustrere sammenhængen mellem 

målet for og evalueringen af den forebyggende indsats 

fremgår af figur 28.2, der viser forskellige komponenter i 

planlægningen og evalueringen af en forebyggelsesindsats, 

rettet mod en sygdomsfremkaldende proces (10). Det 

er klart, at arten og indholdet af evalueringen – og dermed 

dokumentationen og evidensen – skal tilpasses det konkrete 

mål og niveau, forebyggelsesindsatsen retter sig mod. 

Program 

Indsats 

Risikofaktorer 

Sygdom 

Konsekvenser 


369

370 


Figur 28.3. Evalueringsstrategi og terminologi i forskellige trin i det forebyggende og sundhedsfremmende 

arbejde. 

Terminologi Formål Metodekrav 

1. fase. 

Nyhedsforsøg 

2. fase. 

Demonstrationsforsøg 

3. fase. 

Acceptforsøg 

4. fase. 

Kvalitetssikringsevaluering 

Afprøve nye ideer. Kan være rettet mod alle dele af kæden: struktur, 

indsats, proces, resultat. 

Vise at nyafprøvede ideer kan indpasses og fungere i borgerens eller 

den professionelles praktiske dagligdag. 

Dokumentere at det er fornuftigt at bruge offentlige midler til denne 

form for forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. 

Sikre kvaliteten af dokumenterede metoder og 

procedurer. 

Kilde: Kamper-Jørgensen, Nordisk Medicin 1995. 

I en lidt anderledes tilgang skelnes der mellem, hvor meget 

udvikling og etableret viden, der er på et givet forebyggelsesfelt. 

Uanset om det drejer sig om evaluering eller om 

skabelsen af evidens, er det vigtigt at relatere indsatsen til, 

hvor i forebyggelsesprocessen den er placeret. Er der eksempelvis 

tale om at afprøve nye ideer, eller drejer det sig 

om at demonstrere, at en given indsats kan implementeres 

tilfredsstillende. Dette illustreres i figur 28.3, der viser sammenhængen 

mellem forskellige udviklingstrin i forebyggelsesprocessen 

og formålet med og metodekravene til en given 

evaluering (11). 

Evidensstyrke og systematiske 

oversigter 

Evidensstyrke er et udtryk for mængden og kvaliteten af 

den evidens, som kan lægges til grund for anbefalinger i 

forhold til en bestemt problemstilling (6). I det følgende 

gennemgås to forskellige former for systematiske oversigter, 

der kan bruges i evidensarbejdet. Afslutningsvis omtales 

sundhedskonsekvensvurderingen som en form for 

”fremadrettet evidens”, dvs. rettet mod at vurdere de forventede 

virkninger af fremtidige aktiviteter (12). 

Åbne. 

Tilpasset evalueringsform. 

Især egnede metoder til indsats- og 

procesevaluering. 

Standardiserede videnskabelige metoder og 

resultatevaluering. 

Kvalitetssikringsmetoder vedrørende struktur, 

indsats, proces og resultat. 

RCT-baserede systematiske oversigter 

Der findes flere forskellige systemer til vurdering af evidensstyrke 

i forskellige forskningsdesigns. I figur 28.4 vises 

det system, der bruges af Sundhedsstyrelsen i forbindelse 

med udarbejdelse af referenceprogrammer og til 

Medicinsk Teknologivurdering (13,14). Et andet velkendt og 

lignende system er evidensstigen (15,16). 

Systematiske oversigter sammenfatter resultaterne af flere 

studier udvalgt og vurderet efter systematiske kriterier. 

Metaanalyser er en særlig form for systematisk oversigt, 

der statistisk kombinerer resultater fra forskellige undersøgelser 

af samme problemstilling til et eller flere effektmål. 

I det randomiserede, kontrollerede forsøg (RCT) sammenlignes 

en eller flere interventionsgrupper med en eller flere 

kontrolgrupper. Deltagerne fordeles til de forskellige grupper 

ved lodtrækning, der testes før og efter interventionen, 

og grupperne sammenlignes. Medicinafprøvningsforsøg, 

hvor interventionsgruppen får et nyt præparat og kontrolgruppen 

en kalktablet (placebo) er typiske eksempler på 

RCT-forsøg. 

Den systematiske oversigt baseret på RCT fokuserer alene 

på at skabe evidens for effekten af indsatsen, indsamlet 

ved brug af bestemte metoder og uafhængig af den kontekst 

(sammenhæng), hvori de foregår (5). Der fokuseres på 

”efficacy”, dvs. i hvilken grad en indsats har effekt under 

det, der betegnes som ideelle omstændigheder, f.eks. en 

randomiseret, kontrolleret undersøgelse. Fordi der er fun- 


Kapitel 28 

Figur 28.4. Oversigt over designs og evidensstyrke. 

Designkategori Evidens*) Styrke **) 

Meta-analyse, systematisk oversigt 

over RCT. 

Randomiseret, kontrolleret studie. 

Kontrolleret. Ikke-randomiseret studie. 

Kohorteundersøgelse. 

Diagnostisk test (direkte diagnostisk 

metode). 

Casekontrolundersøgelse. 

Beslutningsanalyse. 

Descriptiv undersøgelse. 

Mindre serier, oversigtsartikel. 

Ekspertvurdering, ledende artikel. 

* Graden af bagvedliggende evidens 

** Styrke af anbefaling 

Kilde: Sekretariatet for referenceprogrammer 2004. 

det effekt i en sådan undersøgelse, er det ikke nødvendigvis 

ensbetydende med, at resultatet vil kunne overføres til 

praksis eller andre sammenhænge. 

Både det internationale, videnskabelige Cochrane-samarbejde 

(www.cochrane.dk) og det internationale Cambell 

-samarbejde (www.nc2.dk) har udviklet modeller for udarbejdelsen 

af systematiske forskningsoversigter. Cochrane-samarbejdet 

dækker sundhedsområdet i bred forstand, 

herunder også forebyggelse på livsstilsområdet, mens 

Campell-samarbejdet dækker interventioner indenfor offentlig 

politik og menneskelig adfærd herunder uddannelse, 

kriminalitet og social- og velfærdspolitik. 

Det randomiserede forsøg og de systematiske oversigter er 

den gyldne standard inden for medicinsk behandling. En 

korrekt gennemført randomisering anses for at være den 

eneste metode, som kan sikre, at der ikke er systematisk 

forskel (bias) mellem de to grupper, der sammenlignes – 

både med hensyn til kendte og ukendte prognostiske faktorer. 

Forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatserne spænder 

vidt – fra indsats på individ- og gruppeniveau til indsats 

på lokalsamfundsniveau, fra massekampagner til kampagner 

rettet mod højrisikogrupper, fra uddannelse og tidlig 

opsporing til lovgivning, fra indsats i sundhedsvæsenet til 

indsats i social- og undervisningssektoren og indsats i arbejdsmarkedsregi. 

Selv om RCT er en metode med høj evidensstyrke inden for 

den medicinske behandling, er det ikke givet, at den også 

Ia 

Ib 

IIa 

IIb 

A 

B 

III C 

IV D 


kan frembringe relevant og gyldig viden, når det drejer sig 

om forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser. Nedenfor 

gives nogle eksempler: 

− I forbindelse med lokalsamfundsindsatser er det ikke 

altid muligt at isolere eller identificere den interven- 

tion, man ønsker at måle effekten af, men kravet i en 

RCT er netop en veldefineret, ensartet og stabil intervention. 

Det kan desuden være vanskeligt at få kontrol over 

den sociale kompleksitet, som forebyggelsesforsøg ofte 

indgår i. 

− Det er ikke altid relevant at bruge en kontrolgruppe. Det 

gælder f.eks. for evalueringen af en forebyggelsesindsats, 

der som mål har at sikre, at en behandler gennemfører 

en sundhedspædagogisk samtale på en bestemt 

måde. I forbindelse med massekampagner er det f.eks. 

meningsløst at udvælge en kontrolgruppe fra samme 

område. Alternativet er at bruge en kontrolgruppe fra et 

andet geografisk område, men det kan i sig selv gøre det 

vanskeligt at vurdere effekten af indsatsen. 

− Det er ikke altid muligt at gennemføre lodtrækning – 

hverken på individ eller gruppeniveau – og det kan være 

vanskeligt at blinde resultatet af lodtrækningen. Hvis 

brugerne eksempelvis har individuelle præferencer 

(f.eks. om en bestemt behandlingsmetode) kan det betyde, 

at færre fra starten vil deltage i forsøget eller at flere 

falder fra undervejs, og dermed reduceres forsøgets 

gyldighed. Hvis forebyggelsesprojektet eksempelvis drejer 

sig om betydningen af social kapital, herunder naboskab, 

for ændring af sundhedsvaner, er det ikke muligt 

ved lodtrækning at pålægge en person en bestemt form 

for ”naboskabsrolle”. 

− Lodtrækningen kan virke uetisk. Eksempelvis vil det 

være både praktisk og etisk uholdbart at gennemføre 

et randomiseret, kontrolleret forsøg i barneårene for at 

forebygge diabetes i alderdommen. 

− Effekten af mange forebyggelsesindsatser (f.eks. øget fysisk 

aktivitet) viser sig først efter mange år og vil følgelig 

ikke kunne påvises i et RCT, der sædvanligvis har en kortere 

opfølgningsperiode. 

− Omkostningerne i forbindelse med brugen af kontrolgrupper 

kan være uacceptabelt høje. 

− Ved RCT indsamles viden om en given intervention virker 

eller ej. Men der mangler viden om, hvorfor det virker 

eller ikke virker, eller om hvordan modtagerne har oplevet 

indsatsen. Det kræver eksempelvis brug af spørgeskemametoder 

eller kvalitative teknikker. 

Det er vigtigt at holde sig for øje, at det er formålet med 

og indholdet af indsatsen, der skal være bestemmende for 

hvilken evalueringsmetode (inkl. kvalitative metoder), der 


371

372 


anvendes og ikke omvendt. Det betyder, at det kan være 

hensigtsmæssigt at tilpasse RCT-tankegangen til evalueringen 

af forebyggelsesindsatsen f.eks. ved a bruge matchningsgrupper 

eller interne kontrolgrupper i stedet for randomiserede 

kontrolgrupper (9) eller ved at anvende flere 

forskellige metoder, der kan indfange kompleksiteten i forsøget 

(6). Men det betyder også, som det indledningsvis 

fremgik af lederen i British Medical Journal, at evidensbaseret 

forebyggelse kan være andet end RCT og metaanalyser 

(1). 

MTV-baserede systematiske oversigter 

Medicinsk teknologivurdering (MTV) er et andet system til 

etablering af evidens (13). MTV er en alsidig, systematisk 

vurdering af forudsætningerne for og konsekvenserne af at 

anvende medicinsk teknologi – ikke blot udstyr og apparatur 

i snæver forstand – men også undersøgelses- og behandlingsmetoder, 

lægemidler, rehabilitering m.m. MTV 

går ud på at klarlægge relevante konsekvenser af en beslutning 

om anvendelse af medicinsk teknologi. Vurderingen 

må derfor gøres så fagligt bred som muligt, ligesom der må 

tages hensyn til relevante interesser. 

MTV’s systematiske oversigt omfatter ikke kun selve effektevalueringen 

men også de strukturelle, brugerorienterede 

og økonomiske forhold, som indsatsen foregår under. Dvs. 

at de kontekstuelle faktorer indgår som en del af det empiriske 

undersøgelsesfelt. Der er fokus på effektivitet, dvs. 

i hvilken grad indsatsen har effekt under det, der betegnes 

som sædvanlige omstændigheder, f.eks. et kommunalt 

forebyggelsesprogram. Sagt på en anden måde handler det 

både om en given medicin er effektiv overfor bestemte lidelser, 

og om man kan få fru Jensen til at spise den regelmæssigt 

(compliance). 

MTV har siden 1980’erne i stigende grad været et fast element 

i den sundhedspolitiske beslutningsproces. Baggrunden 

var ønsket om en mere systematisk og bred vurdering 

af den medicinske teknologi med henblik på en mere hensigtsmæssig 

udnyttelse af sundhedsvæsenets ressourcer. 

Her tales der om et evidensbaseret sundhedsvæsen. 

De typiske trin i en teknologivurderingsproces er problemformulering, 

planlægning, analyse af de fire hovedelementer 

(anvendelsesområde, patient, organisation, økonomi), 

syntese, sammenfatning og præsentation/formidling. 

Oversigten i figur 28.5 kan anvendes på flere forskellige 

måder: 

− Til systematisk, videnskabelig vurdering af aktiviteten. 

− Som tænkemåde i den sundhedsfaglige hverdag. 

− Som tænkemåde i den administrative og politiske beslutningsproces. 

Sundhedskonsekvensvurderinger 

En sundhedskonsekvensvurdering (engelsk: health impact 

assessment) er en vurdering af de fremtidige direkte eller 

indirekte sundhedsmæssige effekter på befolkningen af en 

strategi, et politikforslag, et program eller et projekt (12,17). 

Formålet er 1) at fremme størst mulig sundhed i befolkningen, 

2) at sikre at strategier, politik, programmer og projekter 

ikke har uønskede virkninger på folkesundheden, 3) at 

opnå den største sundhedsmæssige værdi for de investerede 

midler og 4) at skabe en godt grundlag for politiske beslutninger. 

Sundhedskonsekvensvurderingen adskiller sig fra den medicinske 

teknologivurdering ved bl.a. at vedrøre planlagte 

beslutninger (frem for forudsætningerne for og konsekvenserne 

af anvendt teknologi), og ved især at beskæftige sig 

med vurderingen af de sundhedsmæssige konsekvenser af 

aktiviteter uden for sundhedssektoren, eksempelvis i social-, 

bolig-, miljø- eller trafiksektoren. Sundhedskonsekvensvurderingen 

har en bredere tilgang end risikovurderingen, 

der anvendes til at vurdere specifikke miljøfaktorers 

sandsynlighed for at skabe bestemte effekter i miljøet og 

evt. hos mennesker. 

I Danmark arbejdes der kun sjældent med sundhedskonsekvensvurderinger 

som beslutningsgrundlag på politisk, 

administrativt eller fagligt niveau, og der er heller ikke en 

national anbefaling om at anvende sundhedskonsekvensvurderinger 

som et element i vurderingen af sektorpolitikkers 

betydning for sundhedsudviklingen. Både WHO og EU 

anbefaler en mere systematisk anvendelse af sundhedskonsekvensvurderinger 

(12). 

En nylig gennemført kortlægning af kommunernes sundhedspolitikker 

i 2007 viste dog, at omkring en fjerdedel af 

kommunerne vil anvende sundhedskonsekvensvurdering 

som led i udviklingen af deres sundhedspolitik (18). 


Kapitel 28 

Figur 28.5. De fire hovedelementer i MTV-modellen. 

Teknologien 

Anvendelsesområde 

- Hvad er indikationen for anvendelsen? 

- Er der enighed om indikationen? 

- Hvor mange patienter angår teknologien? 

- Hvilke andre relevante alternativer findes der? 

- Fungerer teknologien som erstatning eller 

supplement til eksisterende teknologier? 

Effektivitet 

- Er der dokumenteret virkning? 

- Er virkningen bedre end alternativer? 

- Kan den dokumenterede virkning forventes 

opnået i daglig praksis? 

Risikovurdering 

- Er der bivirkninger? 

- Står risiko i rimeligt forhold til gevinst? 

Kilde: Kristensen et al, 2001. 

Erfaringsbaseret evidens 

Ud over den forskningsbaserede evidens eksisterer der 

også en anden form for evidens, som det er vigtigt at synliggøre 

og udnytte. Det er den erfaringsbaserede evidens, 

som i særlig grad kan være værdifuld i forbindelse med evidens 

om organiseringen og implementeringen af forebyggende 

og sundhedsfremmende indsatser. Når evidens defineres 

som ”den aktuelt bedste viden”, forudsætter det 

dels, at man har gjort sig umage med at finde frem til den- 

Organisationen 

Borgeren/patienten Økonomien 

Psykologiske forhold 

- Får patienten optimal information? 

- Skabes/opleves der tryghed? 

- Skabes/opleves der ubehag? Angst? 

Effektmæssige forhold 

- Hvorledes opleves virkning/bivirkning? 

Sociale forhold 

- Påvirkes dagligdagen? 

- Påvirkes arbejdsevnen? 

Etiske forhold 

- Er teknologien acceptabel for den enkelte? 

- Er den acceptabel for befolkningen? 

- Er der særlige etiske problemstillinger? 


Struktur 

- Bør teknologien centraliseres til få steder? 

- Er decentralisering mulig? 

- Ændres arbejdsfordelingen mellem kommune, 

almen praktiserende læge, sygehus? 

- Skabes der nye specialfunktioner i forebyggelse 

og behandling? 

- Ændres visitationskriterier? 

Personale 

- Ændres arbejdsrutiner? 

- Ændres arbejdsfordelingen mellem faggrupper? 

- Skal personalet efter-/videreuddannes? 

- Er der beskæftigelsesmæssige konsekvenser? 

Miljø 

- Er der konsekvenser for arbejdsmiljø? 

- Er der konsekvenser for ydre miljø? 

Samfundsøkonomien 

- Hvor store er omkostninger og gevinster for 

samfundet? 

- Sammenlignet med alternativet står 

ressourceindsatsen så mål med gevinsterne? 

- Er der gevinst i form af forbedret 

sundhedstilstand? 

Drifts- og kasseøkonomi 

- Hvor store er investerings- og driftsudgifter? 

- Er der besparelser eller indtægter? 

- Er der økonomiske konsekvenser for patienterne? 

ne viden, dels erkendelsen af at evidens er mere end det, 

forskningen kan fortælle – bl.a. fordi det ikke er alle forhold, 

der er undersøgt og belyst af kvalitetsforskning (4). 

Der er således tale om en lidt bredere definition af evidens, 

som mere svarer til dagligdags sprogbrug, hvor evidens er 

det, som opfattes som fakta af relevans for en beslutning 

(5). 

Den erfaringsbaserede evidens kan have form af ekspertudtalelser, 

egne eller kollegers erfaringer, erfaringer 

fra enkeltsager, politiske vurderinger og helt specifikke 


373

374 


– og pragmatiske – omstændigheder i forbindelse med 

en beslutning. Også den ”tavse viden” der ligger hos de 

sundhedsprofessionelle forebyggere om lokale forhold, 

tværsektorielle samarbejdsmuligheder, kendskabet til brugerholdninger 

og reaktioner mv. er erfaringsbaseret viden, 

som kan synliggøres og dermed bidrage til evidensen (19). 

En stor del af gråzonelitteraturen kan ligeledes karakteriseres 

som erfaringsbaseret evidens. Det drejer sig eksempelvis 

om lokale sundhedsprofiler og evalueringsrapporter, 

baggrundsmateriale for lovgivningsinitiativer, kvalitetssikringsrapporter 

mv., som primært formidles på dansk til beslutningstagere 

og følgelig ikke finder vej til de videnskabelige 

tidsskrifter. Såfremt gråzonelitteraturen synliggøres, 

kan den ligeledes spille en betydelig rolle i beslutningsprocessen 

omkring forebyggelse og sundhedsfremme (19). 

Det evidensbaserede arbejde 

At arbejde evidensbaseret indebærer en omhyggelig, udtrykkelig 

og kritisk brug af den aktuelt bedste viden, når 

der træffes beslutninger om andre menneskers sundhed og 

velfærd (4): 

− Omhyggelig – fordi det er en etisk forpligtelse at udvise 

omhu i valget af den bedst mulige løsning. 

− Udtrykkelig – fordi man bør gøre klart rede for både indsats 

og målsætning. Det kræver eksplicitte beskrivelser 

og definitioner af indsats og målsætninger. Alternativet 

er, at den enkelte sundheds- eller socialarbejder, forvaltning, 

kommune eller institution følger sin egen private 

metode, fordi det nu er den man er bedst til, eller fordi 

man føler, den er rigtig. 

− Kritisk brug – fordi etablerede teorier og modefænomener 

ikke uden videre skal accepteres men dokumenteres 

og leve op til videnskabelige krav. 

− Aktuelt bedste viden – i den forstand, at noget viden er 

bedre eller mere overbevisende end anden viden. Her 

tænkes på alle former for viden – og ikke blot på forskningsbaseret 

viden. Det afgørende er at forholde sig kritisk 

til den viden, man anvender. 

Der kan stilles tre krav til den viden, der anvendes som 

beslutningsgrundlag: 

– Den skal være relevant i forhold til den problem- 

stilling, man ønsker at belyse. 

– Den skal kunne generaliseres, dvs. den skal kunne 

overføres fra den sammenhæng, den er fremkommet i. 

- Den skal være gyldig, dvs. teoretisk velunderbygget, 

og give et rimeligt sikkert og pålideligt svar på det 

stillede spørgsmål. 


Kapitel 28 

Litteraturliste 

1. Sackett DL, Rosenberg WM, Gray JA, Haynes RB, 

Richardson WS. Evidence based medicine: what it is 

and what it isn’t. BMJ 1996;312(7023):71-2. 

2. Pedersen T, Gluud CN, Gotzsche PC, Matzen P, Wille- 

Jorgensen PA. Hvad er evidensbaseret medicin? 

Ugeskrift for Læger 2001;163(27):3769-72. 

3. Rieper O, Hansen HF. Metodedebatten om evidens. 

København: AKF Forlaget, 2007. 

4. Nordisk Campell Center. SFI - Det Nationale Forskningscenter 

for Velfærd. www.nc2.dk, 2007. 

5. Lomas J, Culyer T, McCutcheon, McAuley, Law S. 

Canadian Health Services Research Foundation (red.). 

Conceptualizing and Combining Evidence for Health 

System Guidance. 2005. 

6. Skovgaard T, Nielsen MBD, Aro AR. Evidens i forebyggelsen. 

København: Sundhedsstyrelsen, 2007. 

7. Rychetnik L, Hawe P, Waters E, Barratt A, Frommer M. A 

glossary for evidence based public health. J Epidemiol 

Community Health 2004;58(7):538-45. 

8. Nutbeam D. Health promotion effectiveness - the 

questions to be answered. I: The Evidence of Health 

Promotion Effectiveness. Shaping Public Health in a 

New Europe. Brussels–Luxembourg: International 

Union for Health Promotion and Education, 1999. 

9. Rasmussen NK. Evaluering af forebyggende helbredsundersøgelser/samtaler 

i Nordjyllands Amt. København: 

DIKE, 1993. 

10. Diderichsen F. Lokal og global evidens i folkesundhedsarbejdet 

- muligheder og metodeproblemer ved 

naturlige eksperimenter. Folkesundhedsdage 2007. 

www.danskselskabforfolkesundhed.dk. 


11. Kamper-Jørgensen F. Evaluering af folkehelsearbejde. 

Nordisk Medicin 1995;110(10):242-5. 

12. Bistrup ML, Kamper-Jørgensen F. Sundhedskonsekvensvurderinger. 

Koncept. Perspektiver. Anvendelse 

i stat, amter og kommuner. København: Statens Institut 

for Folkesundhed, 2005. 

13. Kristensen FB, Hørder M, Poulsen PB (red.). Metodehåndbog 

for Medicinsk Teknologivurdering. København: 

Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering, 

2001. 

14. Sekretariatet for referenceprogrammer. Vejledning i 

udarbejdelse af referenceprogrammer. Sekretariatet 

for referenceprogrammer, CEMTV, Sundhedsstyrelsen, 

2004. 

15. Greenhalgh T. How to read a paper. Getting your 

bearings (deciding what the paper is about). BMJ 

1997;315(7102):243-6. 

16. Virker velfærden – et debatoplæg om evidens og velfærd. 

Mandag Morgen, 2004. 

17. Scott-Samuel A, Birley M, Ardern K. The Merseyside 

Guidelines for Health Impact Assessment. International 

Health IMPACT Assessment Consortium, 2001. 

18. Aarestrup AK, Due TD, Kamper-Jørgensen F. De kommunale 

sundhedspolitikker i Danmark – en kortlægning. 

København: Statens Institut for Folkesundhed, 

Syddansk Universitet, 2007. 

19. Kamper-Jørgensen F. Knowledge-base, evidence and 

evaluation in public health. Scand J Public Health 

2000;28(4):241-3. 


375

376

Evidensbaseret forebyggelse - Statens Institut for Folkesundhed

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?