Ansøgning om penge til 2 måneders løn som forskningsassistent - SFI

More documents

Recommendations

Info

pårørende har udtrykt bekymring for om deres ældre slægtninge nu fik den hjælp de havde behov for. De ældres oplevelse, som det gengives i den offentlige debat og af deres interessorganisationer, er at de ikke altid får den hjælp de har brug for (fx Ældresagen, 2004). Samtidig gives der udtryk for behovet om en åben debat om sikring af kvalitet, der sikrer de ældre indflydelse (Ældresagen, 2002). Dette er også båret frem af krav om en mere individualiseret omsorg, hvor standardydelser afløses af individuelt tilpassede ydelser. Den professionelle ekspertise og definition af kvalitet er derfor blevet udsat for kritik fra brugerne som ønsker større indflydelse på ydelserne og på definitionen af kvalitet. Ændringer i politikken, som princippet om længst muligt i eget hjem, har også medført en større fokus på om de ældres behov dækkes, når hjælpen ydes i hjemmet, frem for på et plejehjem. Men samtidig har strammere økonomiske prioriteringer udfordret opfattelsen af de offentlige ydelser som værende per definition offentlige goder af god kvalitet. Den offentlige sektor har generelt været igennem en omstrukturering rettet mod mere effektiv organisering, med inspiration fra den private sektor hvad angår mål om forøget effektivitet og effektiv ledelse. Organisatoriske ændringer som indførelse af bestiller-udfører modellen betyder også større fokus på måling af kvaliteten af ydelserne, med det formål at kunne sammenligne offentlige med markedsbaserede ydelser, også hvad angår effektivitet. Den professionelle etik båret af opfattelsen at men leverer ”good practice” er hermed blevet udfordret af kravet om at være mere effektiv. Ligeledes har ønsket om øget kvalitet været en væsentlig faktor for indførelsen af det frie valg i hjemmehjælpen. Forskningsspørgsmål I kvalitative studier ser forskningsprojektet ”Kvalitet i Ældreplejen” på hvordan de ældre oplever den hjælp de tilbydes, og giver dem mulighed for at ytre sig om deres syn på kvalitet af hjemmehjælpen og hjælpen i plejeboligen. De ældres opfattelse af kvalitet kan dog vise sig at være i kontrast til andre aktørers opfattelse, fx myndighed og frontpersonale. Udgangspunktet for projektet er derfor, at kvalitet opstår i dialog og praksis mellem forskellige aktører. Brugernes opfattelse skal ses i samspil med hvordan myndighed og frontpersonale oplever og arbejder med kvalitet. Målet er at komme frem til en identifikation af hvad bruger, frontpersonale og myndighed betragter som de væsentligste kvalitetsegenskaber i hjemmehjælpen og plejeboligen, og at se på dialogen om kvalitet mellem de forskellige interessenter.
Projektet ønsker med andre ord at afdække brugere, udfører og bestillers opfattelse af formålet med og vurdering af kvalitet i hjemmehjælpen og hjælpen i plejeboligen, ud fra tesen om at formål og vurdering af kvaliteten opstår i samspillet mellem disse aktørers holdninger og praksis, men at der kommunikeres ud fra forskellige rationaliteter. Det undersøges hvilken rationalitet brugere vurderer kvalitet ud fra, fx om brugerens opfattelse af formål og god omsorgskvalitet tager sit afsæt i muligheden for at få individualiseret ydelsen, eller om det fx snarere handler om at have tid til socialt samvær. Vi ønsker at afdække om denne brugerrationalitet afviger fra den organisatoriske opfattelse af formål og kvalitet. Som Vabø (2002) Har påpeget, har status og funktion i organisationen betydning for opfattelsen af kvalitet. Hendes konklusion er at ledelsen forstår ældreplejen ud fra en importeret managementideologi, hvorimod personalet opererer indenfor en traditionel omsorgsideologi, givetvis, som Brückner (2004) fremhæver, kombineret med en social-pædagogisk rationalitet. Analysen vil vise hvilke rationaliteter henholdsvis ældre (brugere), hjemmehjælpere og plejepersonale (private og kommunale leverandører) og visitatorer (bestiller) giver udtryk for i deres vurdering of i praktisk udførelse af formål og kvalitet i hjemmehjælpen og plejeboligen. Er der sammenstød mellem rationaliteter? Eller er der tværtimod overensstemmelse mellem hvad interessenterne identificerer som de væsentligste kvalitetsegenskaber? Hvordan foregår kommunikationen om formål og kvalitet i hjemmehjælpen og i plejeboligen, og hvilke tilpasningsstrategier tages i brug af hvem? Teoretisk forankring Det teoretiske grundlag for artiklerne vil primært basere sig på institutionel historisk diskurs- og institutionsanalyse (Åkerstrøm Andersen 1994), som er forankret i Luhmanns systemiske kommunikationsperspektiv. Metodisk udgangspunkt og datagrundlag I alt har fire kommuner deltaget i den kvalitative del af forskningsprojektet. De fire deltagende kommuner: Bogense, Kalundborg, Søllerød og Århus blev udvalgt ud fra kriterierne: geografi, befolkningsstørrelse og organisering af hjemmehjælpen (se Tabel 1). Vi tilstræbte geografisk spredning, at have både en lille, mellemstor og stor kommune repræsenteret, samt både at inddrage kommuner som har mange private leverandører af hjemmepleje (Søllerød og Århus) og kommuner med få leverandører af hjemmepleje (Bogense og Kalundborg). I efteråret 2005 foretog vi følgende studier i de fire kommuner:
Page 1: Conference paper Cambridge (1985) A
Page 5: Referencer Åkerstrøm Andersen, Ni

Ansøgning om penge til 2 måneders løn som forskningsassistent - SFI

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?