Ansøgning om penge til 2 måneders løn som forskningsassistent - SFI

Conference paper Cambridge (1985)
Abstract
This project will communicate results from qualitative studies carried out in relation to the Project
Quality of Elder Care (Us. 1877). The project focuses on how different actors in the field of elder
care hold different types of rational approaches to Elder care. The actors in focus are: home-help
recipients, home-helpers, residents and personnel at residential homes for elder people and
municipal case-workers . The outcome of the project will be one article for an international
scientific periodical and one article for a Danish periodical.
Introduktion
Projektet går ud på at formidle de resultater, som er fremkommet af kvalitative studier i forbindelse
med projekt Kvalitet i Ældreplejen (Us. 1877) Resultaterne formidles i én artikel til et internationalt
videnskabeligt tidsskrift, f.eks. Ageing and Society, og én artikel til et dansk tidsskrift, f.eks.
Gerontologi og Samfund. Begge artikler forfattes af forsker Tine Rostgaard og forskningsassistent
Dorte Boesby.
Redegørelse for bidrag til satsningsområde
Projektet bidrager til programområdet: Globalisering, samfund og velfærd i og med at det fokuserer
på forholdet mellem aktører (visitatorer, ældre, personale) og system (ældreplejen). Endvidere kan
det ses som eksempel på en international udviklingstendens i form af udlicitering af sociale opgaver
i form af frit valg løsninger. I hjemmeplejen drejer det sig i dette projekt om frit valg af
hjemmehjælpsleverandør og på plejehjem om frit valg af plejehjem og muligheden for til- og
fravalg af dele af servicepakken.
Projektet bidrager til programområdet: Socialt arbejde, i og med at det søger at bidrage til forståelse
af forholdet mellem ældrepolitik, organisering af ældreplejen, personale og de ældre og dermed til
forholdet mellem politik, organisering, personale og klienter.
Baggrund for projektet
Kvaliteten af ældreplejen har fået stadig større opmærksomhed inden for de seneste årtier, bl.a. på
baggrund af organisatoriske, politiske og ikke mindst holdningsændringer ift. krav fra brugerne.
Fra brugernes side har der været ytret en del kritik af hjemmehjælpen på baggrund af fx oplevelser
om aflysninger, reduktion i den afsatte tid og i strammere styring af hvad hjemmehjælperen skal
udføre i hjemmet. Der har ligeledes været fokus på standarden i plejeboligerne, hvor enkelte

pårørende har udtrykt bekymring for om deres ældre slægtninge nu fik den hjælp de havde behov
for. De ældres oplevelse, som det gengives i den offentlige debat og af deres interessorganisationer,
er at de ikke altid får den hjælp de har brug for (fx Ældresagen, 2004). Samtidig gives der udtryk
for behovet om en åben debat om sikring af kvalitet, der sikrer de ældre indflydelse (Ældresagen,
2002). Dette er også båret frem af krav om en mere individualiseret omsorg, hvor standardydelser
afløses af individuelt tilpassede ydelser. Den professionelle ekspertise og definition af kvalitet er
derfor blevet udsat for kritik fra brugerne som ønsker større indflydelse på ydelserne og på
definitionen af kvalitet.
Ændringer i politikken, som princippet om længst muligt i eget hjem, har også medført en større
fokus på om de ældres behov dækkes, når hjælpen ydes i hjemmet, frem for på et plejehjem. Men
samtidig har strammere økonomiske prioriteringer udfordret opfattelsen af de offentlige ydelser
som værende per definition offentlige goder af god kvalitet. Den offentlige sektor har generelt været
igennem en omstrukturering rettet mod mere effektiv organisering, med inspiration fra den private
sektor hvad angår mål om forøget effektivitet og effektiv ledelse.
Organisatoriske ændringer som indførelse af bestiller-udfører modellen betyder også større fokus på
måling af kvaliteten af ydelserne, med det formål at kunne sammenligne offentlige med
markedsbaserede ydelser, også hvad angår effektivitet. Den professionelle etik båret af opfattelsen
at men leverer ”good practice” er hermed blevet udfordret af kravet om at være mere effektiv.
Ligeledes har ønsket om øget kvalitet været en væsentlig faktor for indførelsen af det frie valg i
hjemmehjælpen.
Forskningsspørgsmål
I kvalitative studier ser forskningsprojektet ”Kvalitet i Ældreplejen” på hvordan de ældre oplever
den hjælp de tilbydes, og giver dem mulighed for at ytre sig om deres syn på kvalitet af
hjemmehjælpen og hjælpen i plejeboligen. De ældres opfattelse af kvalitet kan dog vise sig at være i
kontrast til andre aktørers opfattelse, fx myndighed og frontpersonale.
Udgangspunktet for projektet er derfor, at kvalitet opstår i dialog og praksis mellem forskellige
aktører. Brugernes opfattelse skal ses i samspil med hvordan myndighed og frontpersonale oplever
og arbejder med kvalitet. Målet er at komme frem til en identifikation af hvad bruger,
frontpersonale og myndighed betragter som de væsentligste kvalitetsegenskaber i hjemmehjælpen
og plejeboligen, og at se på dialogen om kvalitet mellem de forskellige interessenter.

Projektet ønsker med andre ord at afdække brugere, udfører og bestillers opfattelse af formålet med
og vurdering af kvalitet i hjemmehjælpen og hjælpen i plejeboligen, ud fra tesen om at formål og
vurdering af kvaliteten opstår i samspillet mellem disse aktørers holdninger og praksis, men at der
kommunikeres ud fra forskellige rationaliteter.
Det undersøges hvilken rationalitet brugere vurderer kvalitet ud fra, fx om brugerens opfattelse af
formål og god omsorgskvalitet tager sit afsæt i muligheden for at få individualiseret ydelsen, eller
om det fx snarere handler om at have tid til socialt samvær. Vi ønsker at afdække om denne
brugerrationalitet afviger fra den organisatoriske opfattelse af formål og kvalitet. Som Vabø (2002)
Har påpeget, har status og funktion i organisationen betydning for opfattelsen af kvalitet. Hendes
konklusion er at ledelsen forstår ældreplejen ud fra en importeret managementideologi, hvorimod
personalet opererer indenfor en traditionel omsorgsideologi, givetvis, som Brückner (2004)
fremhæver, kombineret med en social-pædagogisk rationalitet.
Analysen vil vise hvilke rationaliteter henholdsvis ældre (brugere), hjemmehjælpere og
plejepersonale (private og kommunale leverandører) og visitatorer (bestiller) giver udtryk for i deres
vurdering of i praktisk udførelse af formål og kvalitet i hjemmehjælpen og plejeboligen. Er der
sammenstød mellem rationaliteter? Eller er der tværtimod overensstemmelse mellem hvad
interessenterne identificerer som de væsentligste kvalitetsegenskaber? Hvordan foregår
kommunikationen om formål og kvalitet i hjemmehjælpen og i plejeboligen, og hvilke
tilpasningsstrategier tages i brug af hvem?
Teoretisk forankring
Det teoretiske grundlag for artiklerne vil primært basere sig på institutionel historisk diskurs- og
institutionsanalyse (Åkerstrøm Andersen 1994), som er forankret i Luhmanns systemiske
kommunikationsperspektiv.
Metodisk udgangspunkt og datagrundlag
I alt har fire kommuner deltaget i den kvalitative del af forskningsprojektet. De fire deltagende
kommuner: Bogense, Kalundborg, Søllerød og Århus blev udvalgt ud fra kriterierne: geografi,
befolkningsstørrelse og organisering af hjemmehjælpen (se Tabel 1). Vi tilstræbte geografisk
spredning, at have både en lille, mellemstor og stor kommune repræsenteret, samt både at inddrage
kommuner som har mange private leverandører af hjemmepleje (Søllerød og Århus) og kommuner
med få leverandører af hjemmepleje (Bogense og Kalundborg).
I efteråret 2005 foretog vi følgende studier i de fire kommuner:

• Fokusgruppeinterviews med visitatorer, hjemmehjælpsmodtagere, pårørende til
plejehjemsbeboere, frontpersonale i plejebolig og i hjemmeplejen samt individuelle
interviews med plejehjemsbeboere.
• Observationsstudier på plejehjem og i hjemmeplejen.
Interviewene er udskrevet og vi vil bearbejde dem i Nvivo. Vores foreløbige fortolkning af
interviewene peger i retning af væsentlige forskelle mellem hvad hjemmehjælpsmodtagere og
plejeboligbeboere ser som værende kvalitet, typisk begrundet i den store forskel i behov og
livssituation. Tiden og kontinuiteten er gennemgående, og vigtige kvalitetsdimensioner for begge
brugergrupper. For hjemmehjælpsmodtagere er det specielt tiden til den praktiske bistand, der
nævnes som et problem. Brugere af henholdsvis privat og kommunal hjemmepleje synes ikke
umiddelbart at have forskellige opfattelser af kvalitet, dog synes der at være noget mere tryghed ved
den kommunale leverandør, og brugere med privat leverandør lægger vægt på kontinuiteten. På
medarbejdersiden er der i både den kommunale og private ældrepleje, og blandt
plejeboligmedarbejdere og medarbejdere i hjemmeplejen, gennemgående enighed om de
overordnede principper og mål med ældreplejen. Afhængigt af leverandør, uddannelse og
arbejdsfunktion lægges der dog mere eller mindre vægt på henholdsvis mål om hjælp-til-selvhjælp
og service. Arbejdsmiljø, medbestemmelse og kommunikation synes at være væsentlige
indsatsområder set fra personales synspunkter. Visitatorerne oplever i mindre grad problemer med
de afsatte ydelser og tiden dertil, men oplever en vis mangel på tilbagemelding fra både kommunal
og privat leverandør, og nogen mangel på forståelse for målet med indsatsen blandt plejepersonalet,
specielt i hjemmeplejen.
Planlagte produkter
Der planlægges to skriftlige produkter, som begge forfattes af Forsker Tine Rostgaard og
Forskningsassistent Dorte Boesby:
• Artikel til et internationalt videnskabeligt tidsskrift, f.eks. Ageing and Society,
• Artikel til et dansk tidsskrift, f.eks. Gerontologi og samfund.

Referencer
Åkerstrøm Andersen, Niels (1994): Institutionel historie – en introduktion til diskurs- og
institutionsanalyse. COS-rapport nr. 10/1994
Vabø
Brückner
Ældresagen
Ældresagen