bladet ØStJYllaNd

hk 

6IDEcEMBER2012 

FAVRSKOV 

NORDDJURS 

ODDER 

RANDERS 

SAMSØ 

SILKEBORG 

SKANDERBORG 

SYDDJURS 

AARHUS 

bladet 

ØStJYllaNd 

OK13: HK STAT KRÆVER 

HØJeRe lØN OG 

StØRRe tRYGHed 

OK13: 

HK KOMMUNAL 

Vil beSkYtte 

de tillidSValGte 

dAgpENgEREfORMEN: 

kaMPeN 

FORtSÆtteR 

NÅR RetteN taleR 

BENTE: JEG FIK OPREJSNING 

EFTER USAGLIG OPSIGELSE 

dÅRLIgT pSYKISK 

ARBEJdSMILJØ: 

kOlde ViNde 

GeNNeM ÅbeNt 

kONtORlaNdSkab 

SKAT NEdLÆggER 

REgIONER: 

FRYGt FOR FleRe 

beSPaRelSeR 

VEd fROKOSTBORdET: 

VORe HÆNdeR eR 

ikke kOlde

Leder 

hK ØStJYLLand – december 2012 – www.hK.dK/oeStJYLLand 

Hk | ØSTJYLLAND 

Hk Østjylland: 

Sødalsparken 22, 8220 Brabrand 

Telefon: 7011 4545 (alle afdelinger) 

Fax: 8612 3458 

www.hk.dk/oestjylland 

a-kassen: 

Tlf. 7010 6789 

Redaktion: 

Fællesformand Viggo Thinggaard 

(ansvarshavende redaktør). 

Journalisterne Kurt Balle Jensen og 

Peter Lodahl, Pressebureauet Silkeborg. 

En redaktionsgruppe nedsat af HK Østjylland. 

Forside: Bente Lindskou Lindbis fik oprejsning, 

da hun sammen med HK gik rettens vej i kampen 

mod en usaglig opsigelse. 

Oplag: 32.000 

Næste nummer 18. januar 2013. 

Deadline: Se hjemmesiden. 

Stof til bladet mailes til: margit.bruun@hk.dk 

Redaktionen forbeholder sig ret til at 

redigere tilsendte indlæg. 

Artikler fra HK Østjylland kan citeres 

med kildeangivelse. Eftertryk af artikler 

kun ifølge aftale med redaktionen. 

Tekst og foto: Pressebureauet Silkeborg/ 

Jørgen Ploug (hvor ikke andet er anført). 

Layout: Scanprint.dk 

Tryk: Colorprint 

HK Østjylland er medlemsblad for HK´ere i 

Favrskov, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, 

Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs og Aarhus 

kommuner. Bladet sendes desuden til fagforeninger, 

kommuner, presse, uddannelses 

institutioner og øvrige samarbejdspartnere. 

Åbningstider: 

• Sødalsparken 22, 8220 Brabrand 

Fax: 8612 3458 

Mandagonsdag: Kl. 9.0015.00 

Torsdag: Kl. 9.0017.00 

Fredag: Kl. 9.0013.00 

• Østervold 18, 8900 Randers C 

Fax: 8912 2300 

Mandag og onsdag: Kl. 9.0015.00 

Fredag: Kl. 9.0013.00 

Tirsdag og torsdag: Lukket 

• Vestergade 43, 8600 Silkeborg 

Fax: 8612 3458 

Tirsdag og torsdag: Kl. 9.0015.00 

Mandag, onsdag, fredag: Lukket 

• Lillegade 24, 8500 Grenaa 

Fax: 8632 6520 

Tirsdag: Kl. 9.0015.00 

Mandag, onsdag, torsdag og fredag: Lukket 

2 

SekTOrFOrmand 

LeO jenSen, 

Hk STaT 

ØSTjyLLand 

SekTOrFOrmand 

CLiFF PræSTegaard, 

Hk HandeL 

ØSTjyLLand 

748 tillidSValGte 

kaN ikke taGe FeJl! 

Under overskriften ”Hjælp de arbejdsløse 

nu” indrykkede LO fagbevægelsen i Aarhus 

for kort tid siden en annonce i flere 

dagblade. I annoncen havde 748 tillidsvalgte 

skrevet under på, at dagpengeperioden 

skal forlænges og optjeningsperioden 

forkortes. 

Underskrifterne var indsamlet i løbet 

af få dage i Aarhus-området, og de mange 

tillidsvalgte repræsenterer de tilknyttede 

LO-fagforeninger. Alene fra HK Østjylland 

havde omkring 200 tillidsvalgte på 

private og offentlige HK arbejdspladser 

skrevet under. 

Når så mange på så kort tid lægger 

navn til en opfordring til politikerne om at 

ændre dagpengereformen, siger det noget 

om den oprigtige bekymring på arbejdspladserne. 

Den borgerlige regering vedtog 

i sin tid reformen med støtte fra Dansk 

Folkeparti og Det Radikale Venstre, men 

den nuværende regering har accepteret, 

at reformen nu slår igennem efter et halvt 

års udsættelse. Dermed bliver det også 

den nuværende regerings ansvar. 

Da aftalen med arbejdsgiverne om 

akutjob blev meldt ud, slog flere af regeringens 

medlemmer ud med armene og 

meddelte frejdigt, at problemet nu nærmest 

var løst. Det er vi meget uenige i. Vi 

deler de mange tillidsvalgtes bekymring, 

og forliget om finansloven ændrer ikke på 

FæLLeSFOrmand 

ViggO THinggaard, 

Hk ØSTjyLLand 

SekTOrFOrmand 

HanS-Henrik HanSen, 

Hk kOmmunaL 

ØSTjyLLand 

SekTOrFOrmand 

Frederik VeSTer, 

Hk PriVaT 

ØSTjyLLand 

behovet for en langsigtet løsning. De udfaldstruede 

kan få kontanthjælp i et halvt 

år, hvis de siger ja til at uddanne sig, men 

for mange betyder det en stor nedgang i 

indkomsten, og hvad sker der, når det halve 

år er gået? 

Der er blevet fokuseret meget på de 

mange, der ved årsskiftet mister dagpengene, 

når reformen træder i kraft. Men 

problemet bliver jo ikke mindre de kommende 

måneder, hvor der efter beregningerne 

fra Arbejdsløshedskassernes Samvirke 

hver måned vil være mindst 1600, 

der mister retten til dagpenge. 

Vi har på den baggrund et budskab til 

de 748 tillidsvalgte, der skrev under på opfordringen 

til politikerne: Vi lover i HK 

Østjylland at holde fast og fortsætte kampen 

for en ændring af dagpengesystemet. 

Og til vore lokalt valgte folketingsmedlemmer: 

I får ikke fred for os, før vi har fået 

trygheden på arbejdsmarkedet tilbage. 

’For mange betyder det en 

stor nedgang i indkomsten, 

og hvad sker der, når det 

halve år er gået?

Hk HaNdel ØStJYllaNd 

Fik aFSkaFFet 

NÆStFORMaNdSPOSt 

– Det er på tide, at vi bruger pengene på den 

direkte medlemskontakt, og vi har nok i en stærk 

formand, som sammen med sektorbestyrelsen 

samler HK Handel. 

Sådan sagde Cliff Præstegard, formand for 

HK Handel Østjylland, da han på kongressen 

indstillede afdelingens forslag om at afskaffe 

posten som fuldtidslønnet næstformand i 

sektoren. Formand Jørgen Hoppe argumenterede 

imod, men efter debat i salen stemte 131 ud af 

221 stemmeberettigede for forslaget, og kun en 

enkelt undlod at stemme. Her har fotograf Karin 

Meldgaard Henriksen foreviget HK Østjyllands 

bord umiddelbart efter forslagets vedtagelse. 

HK ØSTJYLLAND – AuguST 2012 – www.HK.DK/oeSTJYLLAND 

De konkrete resultater af projekter med jobrotation 

i østjyske kommuner siger det klart og 

tydeligt: Alle vinder ved disse projekter, der sikrer 

fastansatte HK’ere efteruddannelse og får ledige 

HK’ere i arbejde. Formand for HK Kommunal 

Østjylland, Hans-Henrik Hansen, håber på den baggrund 

på flere lignende projekter: 

- Ja, jeg håber, det spreder sig. Det er en god måde at 

bruge løntilskudskroner aktivt på, for der har været alt for 

mange eksempler på passiv aktivering, der ikke fører til noget. 

Her har vi gode eksempler på, at ledige rent faktisk kan 

få fast arbejde efter at have fungeret som vikarer som led i jobrotation. 

Og fra vore medlemmer hører vi, at disse projekter med 

systematisk efteruddannelse er noget, de har efterlyst i årevis. Derfor 

håber vi, at flere kommuner vil følge trop, og at de kommuner, der allerede 

har erfaringer med jobrotation, fortsætter ad denne vej, siger Hans- 

Henrik Hansen. 

12 

JOBROTATION 

Erfaringer fra rotationsprojekter 

i Randers, Silkeborg og Aarhus 

kan bruges som løftestang 

for lignende projekter, mener 

sektorformand for HK Kommunal 

Østjylland 

det SkReV Vi 

– det Skete deR... 

I forrige udgave af HK Østjyllands medlemsblad havde 

vi fokus på jobrotation. Under overskriften ”Det roterer 

i østjyske kommuner” fortalte vi om konkrete projekter, 

der allerede er i gang, eller som er under planlægning. 

Vi kan konstatere, at det fortsat roterer. Idéen med 

at lade ansatte få uddannelse, mens ledige er vikarer, 

er ikke blevet mindre aktuel nu, hvor indsatsen for 

udfaldstruede sætter fokus på jobrotation som en af 

vejene frem. 

Imens tænkes der langsigtet i blandt andet Randers 

Kommune. Her er det i budgetforlig 2013-2015 besluttet 

at intensivere indsatsen for jobrotation yderligere, 

og beslutningen er truffet efter nærmere aftale med 

de faglige organisationer. I de seneste tre år har kommunens 

særlige ”Center for Kompetenceudvikling og 

Jobrotation” betydet stigende aktivitet, og nu er man 

altså i Randers klar til at skrue yderligere op for jobrotationen. 

iNdHOld 

4 OK13 HK STAT: Højere løn, større tryghed – og så 

handler det om kompetence 

6 OK13 HK KOMMUNAL: Bevar beskyttelsen af de 

tillidsvalgte 

8 Kampen mod dagpengereformen fortsætter 

10 Kolde vinde gennem åbent kontorlandskab 

12-15 TEMA: Når retten skal tale 

Det roterer i østjyske kommuner 

Det vigtige tandhjul. Den ledige, der får job som vikar i et 

rotationsprojekt, er det lille hjul, der får de andre til at 

rotere. Vikaren frigør fastansatte til efteruddannelse, og 

i mange tilfælde ender det i fast beskæftigelse. 

Halvdelen fik arbejde 

I Randers har der været gennemført et rotationsprojekt 

med omkring 80 kommunalt 

ansatte HK’ere. Projektet betød, at 

blandt andet skolesekretærer, klinikassistenter 

og administrativt personale på rådhuset 

fik kompetenceudvikling i form af 

modulet Organisation under akademiuddannelsen. 

22 ledige deltog i projektet og var 

i kortere eller længere tid vikarer for de fastansatte, 

mens disse var på kursus. Derudover 

deltog opsagte medarbejdere fra Center for 

Beskæftigelse og Revalidering, og hovedparten 

af disse og knap halvdelen af vikarerne fik fast 

arbejde som følge af rotationsprojektet. 

I Silkeborg har 74 kommunalt ansatte HK’ere 

været på seks ugers kurser i første halvår af 2012, 

og 16 vikarer erstattede dem efter først at have fået 

gennemgået en uges kursus. Også herfra er erfaringerne, 

at flere af de ledige er blevet fastansat. 

I Aarhus vil man blandt andet bruge erfaringerne fra 

Randers og Silkeborg i et planlagt rotationsprojekt, hvor de 

ansatte på Jobcentret skal efteruddannes, mens vikarer afløser 

dem. Projektet er i skrivende stund i planlægningsfasen, men 

meget tyder på, at både dette projekt og flere andre rotationsprojekter 

de kommende år vil medvirke til såvel kompetenceløft for de 

ansatte som forbedring af de lediges jobmuligheder. 

Det er ikke kun i kommunerne, de offentligt ansatte HK’ere tilbydes efteruddannelse 

gennem rotationsprojekter. Også i Region Midt satses der på jobrotation 

som redskab til udvikling for såvel ansatte som ledige. 

16 Frygter flere besparelser efter SKAT’s nedlæggelse 

af regioner 

18 HK’ere i Aarhus Kommunes Sundhed og Omsorg: 

Vore hænder er ikke kolde. 

13 HK ØSTJYLLAND – AuguST 2012 – www.HK.DK/oeSTJYLLAND 

JOBROTATION 

IndhoLd 

3 hK ØStJYLLand – december 2012 – www.hK.dK/oeStJYLLand

oK 2013 – Stat 


Kravet er 

HØJeRe lØN og 

StØRRe tRYGHed 

Medlemmer af HK Stat har i en undersøgelse op til forhandlingerne om 

ny overenskomst prioriteret løn højt sammen med bedre pensioner og 

mere tryghed i ansættelsen 

Hvis reallønnen og dermed købekraften 

skal bevares, kræver det lønstigninger. 

Medlemmerne i HK Stat har da også i en 

undersøgelse givet et klart signal til forhandlerne: 

HK skal arbejde for generelle 

lønstigninger. Derudover vil HK Stat kræve, 

at medlemmerne på statens arbejdspladser 

får ret til samtaler med lederen, 

hvor de kan fremlægge deres forventninger 

til deres løns udvikling. På disse såkaldte 

lønforventningssamtaler skal forventninger 

så kunne sættes i relation til 

kompetencer, opgaver osv., og samtalerne 

skal efterfølgende kunne danne grundlag 

for egentlig lønforhandling. 

Ikke alle synes imidlertid, at det er en 

god ide. Aase Pedersen Rakkolainen er 

fællestillidsrepræsentant for 4.500 teknisk-administrative 

medarbejdere på Aarhus 

Universitet, og hun mener ikke, at 

forventningssamtaler er vejen frem: 

– Nej, vi har afprøvet det her på universitetet, 

og det var efter min mening 

ikke den store succes. Lederen kan jo godt 

komme med nogle uforpligtende tilsagn 

om, at forventninger til lønnens udvikling 

vil blive imødekommet, og bliver de det 

så alligevel ikke, ender det bare i en stor 

skuffelse. Fra ledelsens side kan de jo altid 

sige, at pengene alligevel ikke er til at 

opfylde forventningerne. Vi har i forvejen 

MUS-samtalerne, og her kan der også diskuteres 

forventninger, og hvilke kompe- 

4 

tencer den enkelte skal tilegne sig for at 

kunne få en bedre løn. Så jeg kan egentlig 

ikke se ideen i også at indføre lønforventningssamtaler, 

men jeg ved godt, at jeg er 

i mindretal i HK Stat, siger Aase Pedersen 

Rakkolainen. 

Nye lønkriterier 

Til gengæld er hun helt enig i et andet 

krav ved forhandlingerne: Der skal ske en 

ændring af lønsatserne, og så skal kriterierne 

for placering i de forskellige løngrupper 

skrives om: 

– Det er faktisk et krav, vi har stillet fra 

HK Stat Østjylland, siger Aase Pedersen 

Rakkolainen. 

– Kriterierne er vel 20 år gamle og helt 

forældede, og de hænger ikke sammen 

med virkeligheden på arbejdspladserne. 

Der er tre forskellige satser, og beskrivelserne 

for, hvad der kræves for at man kan 

indplaceres i de forskellige grupper, holder 

slet ikke. Blandt andet skal man nærmest 

være afdelingsleder for at kunne få 

løn som overassistent. Desuden er for eksempel 

IT og sprog ikke en del af kriterierne, 

og det er med til at gøre dem utidssvarende, 

siger fællestillidsrepræsentanten 

på Aarhus Universitet. 

Der er nu nedsat et udvalg, der skal 

komme med forslag til nye kriterier for de 

forskellige løngrupper.

Fællestillidsrepræsentant aase Pedersen 

rakkolainen, aarhus universitet: Vi har lokalt 

diskuteret kriterierne for de enkelte løngrupper, 

og det har ført til krav om, at kriterierne nu 

skrives om og bliver med tidssvarende. 

Medlemmerne i HK Stat vil have lønstigninger 

og mere tryghed i ansættelsen. 

Her er mulighed for udvikling af kompetencer 

afgørende, og derfor skal arbejdsgiverne 

i højere grad forpligtes til skabe 

rammer og planer for udvikling for de enkelte 

medarbejdere. Det mener formand 

for HK Stat Østjylland, Leo Jensen: 

– Blandt vore krav til overenskomsterne 

er, at statens arbejdsgivere får pligt til 

at udarbejde en plan for udvikling af de 

medarbejdere, der ikke har haft lønstigninger 

de sidste tre år. De skal gennem 

kompetenceudvikling have mulighed for 

at få et løft i lønnen, siger sektorformanden. 

Inddragelse ved omstilling 

Flere kvalifikationer kan give mere i løn, 

men det kan også give større tryghed. HK 

Stat vil i det hele taget have mere tryghed 

i ansættelsen, og der stilles i den forbindelse 

krav om en omstillings- og tryghedsaftale. 

OK13 

Stat 

Det handler jo om 

kOMPeteNceR 

Tryghed på arbejdspladsen og mulighed for bedre løn hænger tæt 

sammen med kompetenceudvikling. Derfor skal arbejdsgiverne have 

pligt til at udarbejde planer for de medarbejdere, der lønmæssigt 

”hænger fast”, siger formand for HK Stat Østjylland, Leo Jensen 

oK 2013 – Stat 

– En sådan rammeaftale skal sikre rettigheder 

og inddragelse i processerne ved 

omstillinger på statens arbejdspladser. 

Kontinuerlig, systematisk og strategisk 

kompetenceudvikling vil dog fortsat være 

afgørende for tryghed i ansættelsen, og 

det er også det, der kan fastholde og styrke 

HK’ernes værdi på arbejdsmarkedet, siger 

Leo Jensen. 

I en tid, hvor der ikke kan forventes de 

store lønstigninger, er forventningerne 

først og fremmest en lønudvikling, hvor 

købekraften fastholdes. Men ellers vil HK 

Stat gøre alt for at sikre HK’ernes muligheder 

på arbejdsmarkedet gennem kompetenceudvikling, 

og det vil komme til 

at præge overenskomstforhandlingerne. 

Kravene mellem HK Stat på den ene side 

og finansministeren og Moderniserings- 

www.hK.dK/oeStJYLLand 

– 

styrelsen på den anden side udveksles i 

december, og hermed er startskuddet til 

2012 

OK2013 givet. 

december – ØStJYLLand 

5 hK

oK 2013 – KommunaL 


Vi skal passe på 

de tillidSValGte 

Rita Stokholm Vinding, Jobcenter Syddjurs, frygter en glidebane hen imod mere utrygge kommunale 

arbejdspladser, hvis KL får lov til at fjerne beskyttelsen af de tillidsvalgte 

KL vil gerne have færre medarbejdere 

med tillidspost beskyttet mod opsigelse. 

Beskyttelsen betyder mindre frie hænder 

for kommunerne, når der skal afskediges 

ved sparerunder, og det bør der laves om 

på, lyder meldingen fra KL inden overenskomstforhandlingerne 

går i gang. 

– Men det er en dårlig idé, og jeg håber, 

at de tænker sig godt om i KL. Det er 

6 

de tillidsvalgte, der sikrer fred og ro på arbejdspladsen, 

og de er inde over ved ansættelser, 

og når der forhandles løn mv. 

Det er også de tillidsvalgte, de øvrige medarbejdere 

kan gå til, når de har noget, de 

mener bør ændres. Tillidsrepræsentanterne 

går i spidsen, og netop fordi de er beskyttet, 

kan de trygt henvende sig til ledelsen 

med de emner, deres kolleger ønsker 

– det er en farlig glidebane, hvis kL får 

held til at begrænse beskyttelsen af 

de tillidsvalgte, mener rita Stokholm 

Vinding, Syddjurs kommune. 

taget op. Det ved kollegerne, og derfor lader 

de deres tillidsrepræsentanter tage sig 

af de også mere svære sager. Hvis der ændres 

på det, bliver det en farlig glidebane, 

og så går det ud over trygheden, mener 

Rita Stokholm Vinding, der selv er tillidsvalgt 

for de ansatte på Jobcenter og Ydelseskontor 

i Syddjurs Kommune. 

Hun håber, at de kommunale arbejds-

OK13 

KOMMUNAL 

pladser også fremover vil være præget af 

dialog mellem ledelse og medarbejdere, 

selv om det virker som om, KL lægger op 

til et opgør med det system, der traditionelt 

har betydet tryghed, medarbejderinvolvering 

og beskyttelse af de tillidsvalgte. 

Overskud til uddannelse 

Også når det gælder uddannelse, opfordrer 

Rita Stokholm Vinding forhandlerne 

fra HK til at stå fast. Mulighederne for uddannelse 

bør forbedres og ikke forringes, 

mener hun: 

– Hvis mere efter- og videreuddannelse 

skal foregå i fritiden, er jeg bange for, 

at flere melder fra. Det går meget stærkt 

i kommunerne i dag, og så kan det være 

svært at finde overskud til uddannelse 

uden for arbejdstid. Og uddannelse er 

utrolig vigtigt, og det gælder for alle, også 

dem der måske ikke har så mange år tilbage 

på arbejdsmarkedet. Det er dem, der 

ikke sørger for at tilegne sig de nødvendige 

kvalifikationer, der er i fare, når kommunerne 

gennemfører sparerunder. Men 

uddannelse skal fortsat kunne foregå i arbejdstiden. 

Tænk på børnefamilierne, der 

i forvejen har svært ved at få tingene til at 

hænge sammen. Det kan nemt være dem, 

der tidsmæssigt vil få mindst overskud, 

hvis uddannelsen skal foregå i fritiden, og 

som derfor siger nej. I øvrigt tager uddannelse 

jo allerede i dag en del af fritiden, 

fordi der skal læses lektier, løses opgaver 

osv., siger Rita Stokholm Vinding. 

Hun giver ikke meget for det, når KL 

henviser til det private, hvor mange uddanner 

sig videre i fritiden. 

– Det kan man godt finde eksempler 

på, men her ser vi desværre også, hvordan 

familier går i opløsning, fordi begge parter 

skal pleje en karriere, og tiden går fra 

familielivet. Det er vel ikke den vej, vi skal 

gå på det kommunale område, siger tillidsrepræsentanten 

i Syddjurs Kommune. 

HK Kommunal 

Østjylland 

RYkkeR ud 

Den 7. december 2012 går startskuddet for overenskomstforhandlingerne på 

det kommunale område. Hvad kan vi forvente os? Hvad vil HK, og hvad vil 

KL? Hvor kan forhandlingerne blive særligt svære? HK Kommunal Østjylland 

holder møde med klubber i kommuner over hele området for på den 

måde at få en god kommunikation med medlemmerne. Et af de steder, der 

har været møde, er i Syddjurs Kommune, hvor 37 deltog i et fyraftensmøde 

– Vi fik en god snak om, hvilke krav HK kommer med, og hvilke krav, 

Kommunernes Landsforening kommer med. Hvad vil hver især af parterne? 

Det blev også til en god snak om, hvordan forhandlingerne foregår, fortæller 

faglig konsulent Ditte Finsen, HK Kommunal Østjylland. 

– Et af de punkter, parterne er enige om at drøfte, er uddannelse, men udgangspunktet 

er vidt forskelligt. KL lægger op til, at medarbejderne selv skal 

betale, og at uddannelse i højere grad end nu skal ligge uden for arbejdstiden. 

Fra HK’s side har vi fremført, at vi gerne vil være med til at se på uddannelse 

med nye øjne, men udgangspunktet er, at vi skal have forbedret rettighederne 

til uddannelse. Det er nødvendigt med kompetenceløft, for grunduddannelsen 

er ikke nok mere, kompetencerne skal forbedres løbende og 

væsentligt. Vi frygter, at arbejdsgivernes udspil kan gå ud over motivationen, 

hvis det bliver en realitet. Men det betyder ikke, at vi er helt afvisende over for 

en form for medfinansiering og måske oprettelse af kompetencefonde, som 

vi kender det fra det private, siger Ditte Finsen. 

Endnu et vigtigt punkt fra KL kan forvente modstand fra HK: 

– Arbejdsgiverne vil gerne have mere plads og frihed til ledelse, lyder det. 

Men bag disse ord kan vi godt frygte, at der ligger et ønske om at gøre op 

med nogle traditioner på det kommunale område. Her har det altid været kutyme, 

at man snakker om tingene, at medarbejdere involveres og har en høj 

grad af indflydelse. Det virker som om, KL vil have banet vejen for en mere 

bastant form for ledelse, og det er nok noget af det, der vil komme til at fylde 

en del under forhandlingerne, siger Ditte Finsen. 

oK 2013 – KommunaL 


udFaLdStruede 


den 1. januar 2013 går mange langtidsledige fra dagpenge til kontanthjælp og får dermed stor nedgang i indkomsten. Såvel fagforeningerne og a-kasserne som de 

østjyske jobcentre arbejder i disse uger på højtryk for at skaffe akutjob til langtidsledige. med regeringen og enhedslistens forlig om finansloven kan ledige, hvis 

dagpengeperiode udløber i første halvår af 2013, få et halvt års kontanthjælp, hvis de siger ja til et uddannelsesforløb. men det er en stakket frist, så der skal fortsat 

skaffes jobs til udfaldstruede. 

Og kampen fortsætter... 

Om få uger træder reformen af loven om dagpenge i kraft, og mange står til at miste hele deres 

indkomstgrundlag. I HK Østjylland skrues der op for indsatsen 

Der er mange, der glæder sig til jul og 

nytår i denne tid, men der er også dem, 

der med stor bekymring ser mod kalenderen 

og slet ikke bryder sig om, at årsskiftet 

nærmer sig. Den dagpengereform, 

der blev vedtaget af den tidligere regering, 

træder i kraft ved indgangen til 2013, 

og trods politiske initiativer tyder alt på, 

at mange vil miste retten til dagpenge til 

nytår eller i månederne derefter. 

HK Østjylland har allerede længe gjort 

en ekstraordinær indsats for at hjælpe de 

HK’ere, der den kommende tid mister 

dagpengene, og denne indsats er der på 

det seneste blevet skruet yderligere op for. 

– Det vigtige er, at vi nu får formidlet 

nogle jobs, og her har vi på flere måder 

intensiveret indsatsen, siger kontorchef 

Berit Dehli, HK Østjylland. 

8 

– De langtidsledige, vi er i kontakt 

med, deler vi op på brancher, og listerne 

gives så videre til vore faglige konsulenter, 

der hver især kan gøre en indsats inden 

for den branche, de arbejder med. De havde 

desuden listerne med ude på arbejdspladsbesøg 

i forbindelse med LO Aarhus’ 

kampagne ”Tryghed”, og i det hele taget er 

alle gode kræfter blevet mobiliseret til at 

gøre en så målrettet indsats som muligt. 

Dertil kommer, at Job og Vejledning i HK 

Østjylland naturligvis er i ”alarmberedskab”, 

siger Berit Delhi. 

Voksenlærlinge 

Også på andre fronter kæmpes der. HK 

Østjylland har holdt informationsmøde 

med ledige, der gerne vil i gang som voksenlærlinge, 

for at informere dem om 

mulighederne, økonomi, osv. Denne indsats 

fortsætter, og HK Østjylland forsøger 

desuden gennem motivering og orientering 

om retten til uddannelse at få flere 

fastansatte til at bruge denne ret. Dels for 

at løfte egne kvalifikationer, dels fordi det 

giver plads til vikarer og dermed kan give 

en ledig et job. 

– Endelig kører vi kampagnen ”Tip et 

Job”, hvor medlemmer kan henvende sig, 

så snart de hører om et ledigt job, et vikariat 

eller lignende. Det giver løbende tips, 

der kan udmønte sig i konkrete jobtilbud, 

siger Berit Delhi.

udnyt muligheden 

for uddannelse 

HK Østjylland går i offensiven for en langsigtet forbedring 

af dagpengesystemet, så ledighed erstattes af uddannelse. 

Samtidig opfordres medlemmer på arbejdspladserne til at 

udnytte deres ret til at opkvalificere sig 

Da 748 østjyske tillidsvalgte sidst i oktober 

i store dagbladsannoncer stillede krav 

om længere dagpengeperiode og kortere 

optjeningsperiode, spillede HK Østjylland 

en central rolle, både i initiativet og 

som medunderskrivere. Også gennem politiske 

kontakter arbejder HK på at få en 

mere langsigtet løsning, for det er ikke 

nok at gøre noget for dem, der her og nu 

er tæt på at miste retten til dagpenge. Problemet 

vil også være der fremover, og alene 

i HK Østjylland vil omkring 80 ledige 

miste retten til dagpenge hver måned. 

– Politikerne bliver nødt til at erkende, 

at der er behov for en langsigtet løsning, 

og det har vi sagt klart til de politikere, 

der er valgt i vort område, siger fællesformand 

Viggo Thinggaard, HK Østjylland. 

– Vi skal have et system, hvor ledighed 

erstattes af uddannelse, og hvor vi dermed 

udnytter den nuværende situation med 

høj ledighed til at få løftet den samlede 

arbejdsstyrke. Men det skal vel at mærke 

være et system, hvor ingen må gå fra hus 

og hjem, fordi de mister deres job. 

Selvvalgt uddannelse 

Desværre er det netop, hvad mange 

HK’ere risikerer at gøre den kommende 

tid – også selv om regeringen og Enhedslistens 

finanslov sikrer, at ingen det næste 

halve år står helt uden indtægt. 

Dem, der mister retten til dagpenge, kan 

normalt få den lavere kontanthjælp, men 

også denne kasse smækkes i for manges 

vedkommende, og så kan resultatet blive 

tvangsauktioner. Hvis man for eksempel 

har en ægtefælle i arbejde, er man i de fleste 

tilfælde ikke berettiget til kontanthjælp. 

Det samme er tilfældet, hvis man bor i eget 

hus, for så har man en formue, uanset om 

det er muligt at sælge huset eller ej. Dermed 

står den ledige helt uden indkomst. 

På den baggrund opfordrer HK Østjylland 

til, at der i det hele taget satses mere 

offensivt på uddannelse frem for ledighed. 

Dels langsigtet i en ændring af dagpengesystemet, 

dels ved at opprioritere 

uddannelse på arbejdspladserne. Det kan 

give den enkelte et løft, og ofte giver det 

plads til en ledig, der kan få et vikariat. 

HK’s overenskomster giver ret til uddannelse 

med fuld løn til de uddannelser, 

der aftales med arbejdsgiveren, og for de 

fleste privatansatte HK’ere giver ”selvvalgt 

uddannelse” ret til uddannelse efter eget 

valg i arbejdstiden og med op til 85 procent 

løndækning. 

Jobrotation 

Også jobrotation kan udnyttes til at løfte 

kompetencer og få ledige i gang. Det offentlige 

yder tilskud i form af rotationsydelse 

og uddannelsesgodtgørelse, og regeringen 

har lagt jobrotation ind som en 

mulighed i akutpakken. 

I Østjylland har der været flere gode 

eksempler på, hvordan fastansatte er 

kommet på uddannelse, mens ledige har 

passet deres arbejde. I Randers Kommune 

er der opnået flotte resultater i de projekter, 

som hidtil er afsluttet. 700 ansatte 

i offentlige og private virksomheder har 

været i uddannelse, og 140 ledige har været 

vikarer. 60 procent af dem er efterfølgende 

i ordinært arbejde eller ordinær uddannelse. 

tiP et JOb 

Vil du høre mere om jobrotation? Så kontakt: 

HK Handel Østjylland: Jane Marholm, 25jm@hk.dk 

HK Privat Østjylland Privat: John Gram, 25jog@hk.dk 

HK Kommunal Østjylland: Henrik G. Hansen, 25hgh@hk.dk 

HK Stat Østjylland: Hanne Godthaab, 25hg@hk.dk 

Har du hørt rygter om, at der bliver 

et vikariat ledigt på din arbejdsplads? 

Er der lidt løs snak 

om, at der måske er brug for forstærkning 

her og nu på grund af 

travlhed? Så sig det videre til HK 

Østjylland. Måske er det på din 

egen arbejdsplads, måske har du 

hørt om andre arbejdspladser, der 

mangler arbejdskraft. Nogle tips 

kan føre til job, andre kan ikke. 

Men det er vel altid et forsøg værd 

i en tid, hvor rigtig mange kolleger 

er i fare for at miste deres dagpenge? 

Gå ind på www.hk.dk/tipometjob 

og giv et tip. Så følger HK Østjylland 

op på det. 

akutteleFON- 

NuMMeR 

HK Østjylland har oprettet et akuttelefonnummer, 

hvor udfaldstruede 

ledige, virksomheder mv. her 

og nu kan få kontakt med afdelingen 

med det formål at få oprettet 

flere job til langtidsledige. 

Kontakt HK Østjylland på 

3364 3240 eller mail til 

akutpakken-oestjylland@hk.dk. 

Bemærk: Akut-telefonnummeret 

er kun for udfaldstruede ledige. 

udFaLdStruede 


PSYKISK arbeJdSmILJØ 


kOlde ViNde 

gennem det åbne landskab 

– Vi mailede og sendte små gule sedler hen over bordet til hinanden for at støtte den, der havde fået en 

overhaling. Vi kunne jo ikke snakke om det, for lederen kunne høre alt, hvad vi sagde, siger tidligere ansatte 

om den gang, de arbejdede sammen med en kontorleder i et åbent kontorlandskab 

Annette Engelbret-Pedersen og Joan Laursen 

Hald var ansat i henholdsvis seks år 

og 11 år i administrationen på deres arbejdsplads. 

De seneste år sad de i et åbent 

kontorlandskab med en kontorleder, og 

det var ikke en god oplevelse, fortæller de. 

Selv om det for længst er historie, og de 

er kommet videre i deres liv og i deres arbejdsliv, 

er oplevelserne på deres gamle 

job stadig i frisk erindring. 

– Jeg følte mig overvåget og kontrolleret, 

men jeg talte ikke med mine kolleger 

om det, så jeg mente faktisk, at det var 

joan Laursen Hald, annette engelbret-Pedersen og 

deres tidligere kollega mødes jævnligt, men de er 

alle for længst kommet videre, og tiden på deres 

gamle arbejdsplads er historie. deres erfaringer 

med et åbent kontorlandskab, hvor også 

en leder sidder, giver de dog gerne 

videre: det kan være hårdt, 

men det er vigtigt at bruge 

hinanden, siger de. 

10 

mig, det var galt med, fortæller Annette 

Engelbret-Pedersen. 

– Da vi så kom til at tale sammen om 

det, kunne vi se, at vi alle havde det på 

samme måde, og så kunne vi støtte hinanden. 

Det var nogle gange ret barskt. Jeg 

kunne komme på arbejde glad og i godt 

humør, og så kunne dagen ende med at 

blive rigtig dårlig. Jeg betragter mig ellers 

som en stærk person, men nogle gange 

græd jeg efter arbejdsdagen, og det psykiske 

arbejdsmiljø røg efterhånden helt 

i bund. Men vi hjalp hinanden. Når den 

ene af os havde fået en overhaling, mens 

alle hørte det, bakkede vi op med sms’er, 

mails osv. 

”Følte mig set over skulderen” 

Joan Laursen Hald kan nikke genkendende 

til det, Annette Engelbret-Pedersen fortæller, 

og hun husker også de små tavse 

beskeder gennem det åbne kontorlandskab: 

– Ja, vi sendte blandt andet små gule 

sedler til hinanden, og når vi så kom 

hjem, ringede vi til hinanden og snakke

de. Ellers blev det jo ægtefællen derhjemme, 

der blev læsset af på. Jeg følte mig 

hele tiden set over skulderen og irettesat, 

og sådan havde mine kolleger det også. Vi 

var konstant på vagt, siger Joan Laursen. 

I marts sidste år fik hun at vide, at hun 

skulle skifte arbejdssted, men det ønskede 

hun ikke: 

– Jeg skulle stå på pædagogisk værksted 

og tage kopier, og det sagde jeg nej 

til, for det var for mig at se en degradering. 

Det endte så med, at jeg blev fyret, 

og HK Østjylland kom på banen. Der blev 

indgået forlig, hvor jeg fik en erstatning, 

men som led i aftalen skulle jeg arbejde 

frem til 30. juni, hvorefter jeg var fritstillet, 

siger Joan Laursen. 

Når der går for lang tid uden klarhed 

eller løsning, forværres klimaet, og forhandlingerne 

om indgåelse af overenskomst 

trak i langdrag. Klimaet blev derfor 

mere og mere betændt. En sygemelding 

var uundgåelig. Jytte Gaardsted fra HK 

Østjylland forhandlede med ledelsen, og 

der blev aftalt en fratrædelsesgodtgørelse. 

Hermed var de tre HK’ere ikke mere 

på arbejdspladsen, men oplevelsen med 

at sidde i et åbent kontormiljø med en leder, 

hvor kemien ikke var den bedste mellem 

parterne, sidder stadig i dem. 

– Vort råd til andre i samme situation 

er: Begynd at tale om det. Det er ikke dig, 

der er noget galt med, og de andre har 

det garanteret lige som dig, siger 

HK’erne. 

Når hverdagen 

præges af det 

åbne kontor miljø 

med chefen 

Et ellers godt arbejdsmiljø kan pludselig blive dårligt, hvis 

tingene spidser til i et åbent miljø med både chef og ansatte. 

På en arbejdsplads i afdelingens område gik det galt, og 

tre ud af fire HK’ere i administrationen er ikke mere på 

arbejdspladsen 

PSYKISK arbeJdSmILJØ 

Det kan ved første øjekast virke både hyggeligt og praktisk med et kontormiljø, 

hvor ansatte og en eller flere chefer sidder sammen. Men det er 

alligevel med at være forsigtig og tænke sig godt om, lyder budskabet fra 

HK Østjylland. 

– Ja, man skal i hvert tilfælde være sikker på, at kemien er i orden, og 

man skal være forberedt på, at der kan opstå situationer, hvor det ikke er 

særlig heldigt på den måde at sidde sammen i et åbent miljø, siger faglig 

konsulent Jytte Gaardsted, HK Privat Østjylland. 

Hun har et eksempel på, hvordan det kan gå, og det er kun få måneder 

siden, den pågældende sag helt kunne afsluttes, da aftalerne om 

pension faldt på plads for et par medlemmer. 

– Jeg fik på et tidspunkt en henvendelse fra arbejdspladsen om, at 

man gerne ville tale overenskomst. Da vi kom til konkrete drøftelser, 

mente ledelsen, at jeg havde misforstået dem, og at de regler, man fulgte 

var udmærkede – problemet er blot, at disse ikke er kollektive og forankret 

i en overenskomstmæssig aftale, siger Jytte Gaardsted. 

Der sad fire HK’ere sammen med en chef i et åbent miljø, og forholdene 

spidsede til, så det psykiske arbejdsmiljø blev påvirket af hele situationen. 

– To af de ansatte gik ned med flaget og måtte sygemeldes. En tredje 

blev afskediget i forbindelse med, at der skulle ske strukturændringer, 

og den fjerde er i dag et andet sted i huset, fortæller Jytte Gaardsted. 

Hun foreslog undervejs forskellige løsninger, blandt andet mente 

hun, at rummet kunne opdeles med halvvægge, at der kunne inddrages 

andre lokaler, eller at chefen kunne flyttes. Ingen af forslagene ønskede 

ledelsen dog at følge. 

– De sygemeldte kom ikke tilbage. Jeg forhandlede en fratrædelses- 


– 

ordning på plads med ledelsen, og sagen fik en acceptabel udgang, fortæller 

Jytte Gaardsted. 

2012 december – ØStJYLLand 

11 hK

etten taLer 


§§ 

NÅR RetteN 

skal tale 

Hvordan foregår det, når et medlem føler sig uretfærdigt behandlet og går i retten mod arbejdsgiveren? Hvor 

store er de psykiske omkostninger ved at gå gennem det civile retssystem? De er der, men de er som regel 

mindre, end medlemmerne tror, lyder budskabet fra HK Østjylland 

En retssag? Det er vel lidt som på tv, er det 

ikke? 

Myterne lever godt, når det gælder de 

retssager, kun de færreste har prøvet at 

deltage i, men som de fleste kender fra 

amerikanske film, hvor sagsøger grilles af 

nådesløse advokater. 

– Sådan foregår det nu en gang ikke i 

danske retssale, og vi oplever mange gange 

medlemmer ånde lettet op, når det er 

overstået, siger faglig konsulent Søren Sørensen, 

HK Privat Østjylland. 

– For os starter det som regel med en 

henvendelse fra medlemmet og et første 

møde her i HK Østjylland. Herefter er 

det den samme medarbejder i HK, der er 

med hele vejen gennem forløbet. 

På det første møde vurderes sagen, og 

forventninger afstemmes: Hvad vil medlemmet 

have ud af sagen? Hvad tror HK, 

der er realistisk? 

en sags gang 

1 

Første kontakt mellem medlem og Hk 

Østjylland, hvor sagen vurderes, forventninger 

afstemmes og slagplan lægges. 

12 

– I denne fase lægges der en slagplan, 

men samtidig informerer vi medlemmet 

om, at hvis der køres en sag i retten, kan 

det betyde, at der kommer offentlighed 

på, og at der måske er en journalist, der 

ringer. Nogle har ikke lyst til at komme i 

retten og vil hellere gå efter et forlig, andre 

er klar til at gå hele vejen. Det vigtige 

er, at medlemmet kender de psykiske omkostninger, 

der kan være, herunder at det 

godt kan tage et år eller halvandet, før sagen 

er afsluttet, siger Søren Sørensen. 

Afdramatiserer 

Efter det første møde med medlemmet 

rettes der henvendelse til arbejdsgiveren 

med tilbud om forhandling. Det er nogle 

arbejdsgivere parate til, for at få sagen ud 

af verden på en ordentlig måde. Andre føler 

sig så sikre på at have ret, at de foretrækker 

en afgørelse i retten. Er det sidste 

tilfældet, bliver næste skridt en vurdering 

fra juristerne i HK og et møde med den 

advokat, der skal føre sagen. Her er medlemmet 

med, og herefter formuleres stævningen. 

Før sagen kommer for i retten, 

holdes der et forberedende møde mellem 

advokaten fra HK, medlemmet og den 

faglige konsulent fra HK Østjylland. 

– Her gennemgår vi, hvordan retssagen 

kan komme til at forløbe og hvilke spørgsmål, 

der kan komme op. Ofte kan medlemmet 

være lidt nervøs og få ondt i maven 

op til den dag, sagen kommer for, 

men vi gør, hvad vi kan, for at afdramati- 

2 

Henvendelse til arbejdsgiver 

med invitation om 

forhandling. 

3 

Svar fra arbejdsgiver. Herefter forhandling 

eller videre sagsgang, hvis 

arbejdsgiver ikke vil forhandle. 

sere og for at forberede medlemmet godt. 

Og som regel foregår det mere afslappet, 

end medlemmet har forestillet sig det, siger 

Søren Sørensen. 

Faglig voldgift 

Når sager kan ende i en civil retssag, skyldes 

det som regel, at der ikke er overenskomst 

på arbejdspladsen, og at der dermed 

ikke er et fagretsligt system, der kan 

tage over. På det offentlige område er det 

således sjældent det civile retssystem, der 

afgør sagerne: 

– Her er der som regel overenskomst, og 

det betyder, at hvis en sag ikke kan afgøres 

med forhandling mellem parterne, bliver 

det den faglige voldgift, der afgør den, 

siger chef for faglig afdeling i HK Østjylland 

Gitte Færgemann. 

– På det offentlige område er der næsten 

altid en tillidsrepræsentant, som først 

kan komme ind over og sammen med os 

i HK Østjylland forsøge at få sagen løst. 

Lykkes det ikke, går sagen videre, og så 

er det HK og vores modpart på arbejdsgiverside, 

der må mødes i det fagretslige system. 

På statsområdet er det Moderniseringsstyrelsen, 

i regionerne er det Danske 

Regioner, og på det kommunale område 

er det Kommunernes Landsforening. Hvis 

en sag skal afgøres i en faglig voldgift, 

foregår det i princippet på samme måde 

som i en retssag med advokater og dommer, 

men fordelen er, at det ikke kan trække 

så længe ud, når der er overenskomster. 

4 

Sagen sendes til juridisk 

vurdering i Hk danmark, 

der sætter advokat på. 

5 

møde mellem 

advokat, medlem 

og Hk Østjylland.

§ 

Det vigtigste var at jeg 

Fik OPReJSNiNG 

Lægesekretær Bente Lindskou Lindbis gik rettens vej med hjælp fra HK 

Østjylland. Det er hun glad for i dag, selv om det var psykisk belastende 

undervejs 

Der er en dag, Bente Lindskou Lindbis aldrig 

glemmer: Den dag i juli sidste år, da 

hun blev kaldt ind til en samtale og fik at 

vide, at hun var fyret. Hun gik til sin fagforening, 

og fik 10 måneder senere sagen 

afgjort i Aarhus Byret. Inden hun kom så 

langt, skulle hun dog igennem en hel del 

spekulationer, møder og ventetid. 

– Men det var det værd, og mit råd til 

andre skal være: Gå til jeres fagforening 

med fyresedlen og tag retssagen, hvis I 

ved, at I har ret, siger Bente Lindskou 

Lindbis 

Hun var lægesekretær hos Aleris Privathospitaler 

A/S med arbejdssted i Aarhus, 

og da Aleris overtog Privathospitalet 

Hamlet, følte hun sig tryg. Ifølge Bente 

fik alle nemlig besked på, at de kunne 

fortsætte i Hamlets afdeling i Skejby. Det 

kom dog ikke til at holde stik for Bentes 

og to sygeplejerskers vedkommende. De 

blev sagt op. 

– Jeg var i chok og tog straks ind til HK 

Østjylland, hvor jeg fik et møde med faglig 

konsulent Søren Sørensen. Jeg græd 

mine modige tårer, men det var han vant 

til, så jeg skulle bare græde, sagde han. I 

det hele taget var det en god samtale, der 

hjalp mig videre. Han mente, at jeg havde 

en god sag og spurgte, om jeg var parat til 

at gå hele vejen og tage en retssag. Det var 

jeg, for jeg følte mig dolket i ryggen, siger 

Bente Lindskou Lindbis. 

HK Østjylland mente, at der var tale 

om usaglig opsigelse og henviste til, at der 

6 

Skriftlig udveksling mellem 

parterne. Stævning 

sendes til retten. 

7 

Forberedende møde 

mellem advokat, medlem 

og Hk Østjylland 

i Bentes opsigelsesperiode blev ansat to 

lægesekretærvikarer, så der var brug for 

hendes arbejdskraft. Nu startede en periode 

med kommunikation mellem parterne. 

Der var en del skriverier frem og tilbage, 

inden sagen lukkedes, så der ikke kunne 

komme mere nyt til, og det var rigtigt 

hårdt og meget belastende for Bente, der 

oplevede det som mudderkastning. 

– På et tidspunkt sagde jeg til min 

mand, at jeg ikke kunne klare mere. Men 

han støttede mig, og da først stævningen 

var sendt, var det blot at vente. Jeg fik rigtig 

god opbakning fra Søren og fra HK’s 

advokat, og da dagen for retssagen nærmede 

sig, havde vi et godt møde. Her fik 

jeg gennemgået, hvad der skulle ske, og 

hvad der eventuelt ville blive spurgt om, 

så jeg følte mig godt forberedt, siger Bente 

Lindskou Lindbis. 

Den dag, sagen kom for, var hun noget 

nervøs, og i det hele taget lægger hun ikke 

skjul på, at sagen var psykisk belastende. 

– Da det var overstået, åndede jeg lettet 

op. Det havde ikke været så slemt, og 

afgørelsen kom samme dag. Det vigtigste 

var ikke pengene, men at jeg havde fået 

oprejsning, siger Bente. 

Hun blev tilkendt et beløb svarende til 

halvanden måneds løn og pension med 

renter. Derudover skulle hendes tidligere 

arbejdsgiver betale sagens omkostninger. 

Bente Lindskou Lindbis blev sagt op i 

juli 2011 og sagen blev afgjort i maj 2012. 

Hun kom hurtigt videre, fik nyt arbejde 

og er glad for det. Hun ser tilbage på retssagen 

som noget, hun helst ville have 

undværet, men som blev nødvendig for 

hende, sådan som situationen var. 

Bente Lindskou Lindbis: Selvfølgelig har det psykiske omkostninger at gå i retten for at få ret. men det var det værd. 

8 

retten taler – 1. instans. 

9 

dom 

10 

erstatning til medlemmet, 

hvis sagen er 

vundet og ikke ankes. 

11 

eventuel behandling 

i 2. instans. 

retten taLer 


etten taLer 


Alle Skal 

behandles ordentligt 

Ingen må udsættes for forskelsbehandling 

på arbejdspladsen på grund af blandt 

andet race, religion, alder eller handicap. 

Det siger loven, men det er langt fra altid, 

denne lov overholdes. Tværtimod har HK 

Østjylland løbende sager, hvor den er blevet 

brudt, fortæller faglig konsulent Lars 

Schou. 

– Nogle gange kan det være svært at 

bevise, at loven er blevet overtrådt ved en 

afskedigelse. Det gælder blandt andet, når 

et lidt ældre medlem opsiges, og vi har en 

klar fornemmelse af, at alderen spiller en 

rolle. Vi er selvfølgelig klar til at køre sagerne, 

og det kan både indebære, at den 

forliges, eller at den køres ved retten. Det 

afhænger af, hvad medlemmet foretrækker, 

siger Lars Schou. 

Fleksjobber afskediget 

I HK Østjylland får man løbende henvendelser 

om forskelsbehandling på grund 

14 

af race eller religion, men det er relativt 

få. Til gengæld er der konstant sager, der 

kommer ind under ”forskelsbehandling 

på grund af handicap”, i skrivende stund 

arbejdes der således i HK Østjylland med 

10 sager af den type. 

– Vi bruger begrebet ”funktionsnedsættelse”, 

fordi ordet handicap giver nogle 

specielle billeder, der ikke altid passer på 

virkeligheden. En nedsættelse af funktionen 

kan have både psykiske og fysiske årsager, 

og det må ikke føre til forskelsbehandling. 

I en typisk sag var vort medlem 

eneste ansatte på kontoret, hvor hun arbejdede 

i et fleksjob 20 timer ugentlig. På 

et tidspunkt fik virksomheden behov for 

en arbejdskraft på fuld tid og afskedigede 

vort medlem. Men det må man ikke, siger 

Lars Schou. 

Når medlemmet blev sagt op, var det 

på grund af funktionsnedsættelsen, der 

forhindrede hende i at arbejde på fuld tid. 

Arbejdsgiveren skulle i stedet have undersøgt 

mulighederne for på en eller anden 

måde at fastholde hende. Det kunne for 

eksempel være sket gennem ansættelse 

af endnu en fleksjobber, så arbejdsgiveren 

på den måde fik opfyldt sit behov for 

en fuldtidsansat. Sagen kom for i Aarhus 

Byret, hvor HK Østjylland og medlemmet 

fik medhold, og den blev ikke anket af arbejdsgiveren. 

”Du kan blive, men skal op i tid” 

I et andet tilfælde valgte arbejdsgiveren en 

mere ”snedig” vej, men resultatet var det 

samme: 

– Også her kunne medlemmet på 

grund af en funktionsnedsættelse ikke 

klare fuld tid. På et tidspunkt varslede arbejdsgiveren, 

at medlemmet skulle have 

så mange flere timer, at det nærmede sig 

fuld tid. Der var således ikke direkte tale 

om en opsigelse, men medlemmet kunne 

§ 

HK Østjylland har mange eksempler på brud på Lov om Forskelsbehandling. I disse tilfælde er det 

ikke overenskomsten, der brydes – det er loven, der overtrædes 

Lars Schou: Vi har løbende sager, hvor lov 

om forskelsbehandling brydes. det er en 

forholdsvis ny lovgivning, der åbner for 

megen fortolkning. 

på grund af sin funktionsnedsættelse ikke 

klare at gå så meget op i tid, og måtte sige 

nej. Det vidste arbejdsgiveren udmærket, 

så der var i realiteten tale om en opsigelse. 

Derfor vandt vi da også sagen, fortæller 

Lars Schou. 

Lov om forskelsbehandling er meget 

klar, men det er en relativ ny lovgivning, 

der åbner for fortolkning, og der er ikke 

megen retspraksis på området. Arbejdsgiverne 

kan finde på mange argumenter og 

forklaringer på, hvorfor de handler, som 

de gør, når ansatte forskelsbehandles. 

Men i HK Østjylland har de efterhånden 

stor erfaring i at se inde bag ved de mange 

ord, hvad det egentlig handler om: Et 

brud på Lov om Forskelsbehandling. 

60.000.000 

50.000.000 

40.000.000 

30.000.000 

20.000.000 

Hk Østjylland har i 2012 hentet 

61,6 millioner kroner hjem til 

medlemmerne i forbindelse med 

fyringer, arbejdsskadesager, 

ophævede uddannelses aftaler, 

konkurser, for korte opsigelsesvarsler, 

pensioner og lønninger 

samt betalingsstandsninger.

Jeg anede ikke engang at 

deN lOV ekSiSteRede 

Østjysk HK’er blev udsat for forskelsbehandling og fik erstatning. Dermed fik hun oprejsning efter det, 

hun husker som en ydmygende behandling 

Et medlem af HK Østjylland bad en fredag 

om et møde med ledelsen på sin arbejdsplads 

og fik en fyreseddel om mandagen. 

HK Østjylland kørte sagen hele vejen 

gennem retssystemet, og medlemmet 

fik seks måneders løn i erstatning. Lov 

om Forskelsbehandling var overtrådt. 

– Det er en lov, jeg ikke kendte eksistensen 

af, siger medlemmet, der er fra Aarhus, 

men som derudover ønsker at være 

anonym. Hun har dårlig ryg og kunne 

ikke klare et job på fuld tid. I nogle år havde 

hun et godt fleksjob, og hun kunne 

ikke forestille sig andet, end at det ville 

fortsætte. 

– Nej, for det var et godt job på en god 

arbejdsplads. Vi plejede at sige, at her ville 

vi blive, indtil vi skulle pensioneres. Men 

så skete der noget med arbejdsmiljøet, jeg 

ved ikke hvorfor. Men det ændrede sig, og 

stemningen blev mere og mere trykket. 

Det var ikke rart. 

Rystet 

Medlemmet passede sit fleksjob og vidste 

med sig selv, at hun gjorde det godt. Som 

hun selv siger, nærmest kravlede hun på 

arbejde, de dage det var helt skidt med 

ryggen. Hun var fleksibel og løste opgaver, 

hun egentlig ikke skulle løse i forhold 

til hendes jobbeskrivelse. Men hun ville 

gerne have det gode arbejdsmiljø tilbage. 

– Derfor bad jeg en fredag om et møde 

med ledelsen, inden jeg holdt weekend. 

Da jeg kom hjem, sagde jeg til min mand, 

at jeg ville vædde på, at jeg nu blev fyret. 

Og ganske rigtigt, om mandagen fik jeg 

fyresedlen, fortæller HK’eren. 

Hun fik at vide, at de havde brug for 

en, der kunne tage telefonen hele dagen 

mellem 8 og 16. Underforstået, at det 

kunne fleksjobberen jo ikke. 

– Men jeg blev ikke en gang spurgt, 

om jeg havde et forslag til en løsning. Jeg 

fik bare en fyreseddel. Det var en rystende 

oplevelse, og jeg ringede til Lars Schou i 

HK Østjylland. Så tog han affære… 

Beskyldt for at lyve 

Sagen kom i retten, hvor medlemmet fik 

medhold og tilkendt erstatning. Hun er 

nu kommet videre med sit liv og har fået 

et andet arbejde, som hun er glad for. 

– Jeg kan huske, at jeg havde det både 

godt og skidt med at skulle i retten. Det 

var en nedværdigende behandling at blive 

fyret på den måde, når jeg vidste, at jeg altid 

havde passet mit arbejde. Under sagen 

blev jeg nærmest fremstillet som en, man 

ikke kunne regne med, og jeg blev beskyldt 

for at lyve. Så var det godt for selvværdsfølelsen 

at få ret i det hele i rettens 

afgørelse, siger HK’eren. 

Da hun blev fyret, brød hendes arbejdsgiver 

Lov om Forskelsbehandling. En lov, 

hun ikke dengang kendte eksistensen af. 

Det gør hun nu. 

Læs i næste udgave af medlemsbladet 

hk Østjylland om forskelsbehandling 

på grund af køn. 

Lov om forbud mod forskelsbehandling 

på arbejdsmarkedet 

§ 1. Ved forskelsbehandling forstås i 

denne lov enhver direkte eller indirekte 

forskelsbehandling på grund af 

race, hudfarve, religion eller tro, politisk 

anskuelse, seksuel orientering, alder, 

handicap eller national, social eller 

etnisk oprindelse. 

Stk. 2. Der foreligger direkte forskelsbehandling, 

når en person på 

grund af race, hudfarve, religion eller 

tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, 

alder, handicap eller national, 

social eller etnisk oprindelse behandles 

ringere end en anden bliver, er blevet 

eller ville blive behandlet i en tilsvarende 

situation. 

Stk. 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, 

når en bestemmelse, 

et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende 

er neutral, vil stille personer 

af en bestemt race, hudfarve, religion 

eller tro, politisk anskuelse, seksuel 

orientering eller national, social 

eller etnisk oprindelse eller med en 

bestemt alder eller med handicap ringere 

end andre personer, medmindre 

den pågældende bestemmelse, betingelse 

eller praksis er objektivt begrundet 

i et sagligt formål og midlerne til 

at opfylde det er hensigtsmæssige og 

nødvendige, jf. dog § 2 a. 

retten taLer 


SKat nedLÆGGer reGIoner 


Skat 

nedlægger regioner 

Tillidsrepræsentant Bent Johansen: Fornuftigt at fjerne dobbelt funktioner, men hvad vil det betyde for de 

ansatte, og vil man centralisere på længere sigt? 

SKAT lægger om. Med virkning fra 1. januar 

2013 gennemføres en ny struktur, 

der betyder et farvel til en struktur med 

regioner og et goddag til en struktur med 

tre landsdækkende enheder med hver sin 

landsdækkende ledelse: Kundeservice, 

Indsats og Inddrivelse. 

– Det betyder, at en del dobbeltfunktioner 

fjernes, og at der ikke mere skal være 

regionale direktører og regionale sekretariater. 

Det betyder også, at ansvar altid 

16 

kan placeres, og det er godt, for det sejler 

noget i dag. Grundlæggende er der meget 

fornuftigt i det, men lad os nu se, hvor 

meget der bliver gennemført, siger tillidsrepræsentant, 

konsulent i SKAT Grenaa, 

Bent Johansen. 

Med den nye struktur deles Skatteministeriet 

op i et departement og en ny styrelse, 

SKAT. Selv om det er slut med den 

regionale struktur, lægges der ikke op til 

en centralisering udover af ledelse og en 

Bent johansen foran SkaT’s bygninger i grenaa. 

Husleje og andre omkostninger er noget lavere i 

yderområderne end i for eksempel aarhus, påpeger 

Bent johansen, der håber, at de mindre steder også 

på længere sigt overlever strukturændringerne. 

række overordnede funktioner. Selve det 

udførende arbejde med kontakt til borgere 

og virksomheder skal fortsat foregå 

”ude omkring i landet”, selv om den ansvarlige 

chef sidder i København. 

– Ifølge oplægget til ny struktur skal de 

fleste blive ved med at arbejde der, hvor de 

arbejder i dag og med de samme opgaver. 

Det håber jeg kommer til at holde stik, 

også på længere sigt. Man kan jo godt 

frygte, at der nedlægges afdelinger ude i

landet, og at det kommer til at gå ud over 

de små steder. Det ville være en skam. Vi 

har lokalkendskabet, vi har kontakten til 

borgere og virksomheder, og så må man 

jo også huske, at huslejen er noget billigere 

i for eksempel Grenaa end i Aarhus, siger 

Bent Johansen. 

Skal der skæres? 

Han ser frem til, at medarbejderne som 

lovet bliver involveret, når den nye struktur 

skal gennemføres i praksis. Han håber 

samtidig, at der vil blive skåret igennem 

der, hvor det er nødvendigt: 

– For eksempel er der jo en rationaliseringsgevinst 

i, at der bliver chefer i overskud, 

men hvad vil der ske med dem? 

Skal de blive i systemet og blive flyttet 

rundt, så det i stedet bliver folk på gulvet, 

der spares væk? 

Bent Johansen håber, at omlægningen 

af strukturen betyder besparelser, så der 

ikke skal skæres for meget i antallet af ansatte, 

selv om der skal spares 800 mio. 

kroner inden for de næste år. Der er allerede 

blevet sparet, men samtidig bruger 

SKAT en halv milliard på dyre konsulenttimer. 

Det undrer Bent Johansen. 

– Hvis der fortsat skæres, går det ud 

over kvaliteten, det kan ikke undgås. Hvis 

der bliver færre i Indsats, går det yderligere 

ud over ligning og kontrol, og så kommer 

der færre penge ind til den danske 

stat. Så jo mere der kan spares gennem 

fjernelse ad dobbeltfunktioner og rationalisering 

gennem den nye struktur, jo bedre 

er det, mener Bent Johansen. 

På den ene side er han optimist, fordi 

der ligger gode muligheder i strukturoplægget, 

på den anden side er han bekymret 

for, om det nu også gennemføres efter 

intentionerne, også selv om det vil betyde 

farvel til nogle løntunge chefer. Endelig 

kan han som nævnt godt frygte, at der med 

landsdækkende enheder med central ledelse 

om nogle år vil blive skåret i antallet af 

afdelinger ud over landet, og at det vil gå ud 

over de mindre steder i udkantsområder. 

FRYGteR 

flere besparelser 

Formand for HK Stat Østjylland, Leo Jensen: Der er behov 

for flere ansatte – ikke færre 

– Den tidligere regering har omstruktureret og sparet mange stillinger i 

SKAT, og den nuværende regering fortsætter i samme spor. Jeg er ikke 

bange for forandringer, jeg håber blot, at medarbejderne inddrages. 

Sådan siger formand for HK Stat Østjylland, Leo Jensen, der gerne ser 

flere ansatte i SKAT: 

– Jeg er bekymret over, at den nuværende regering fortsætter besparelserne 

i SKAT, og at den i de kommende år vil slanke SKAT yderligere. 

Det kan ikke undgå at gå ud over den service, der skal leveres overfor borgerne. 

Det vil ligeledes gå ud over ligningen og dermed vanskeliggøre opkrævningen 

af de skattekroner, som skal bruges til den offentlige velfærd. 

Brugen af konsulenter og sager, der forældes, viser entydigt, at der er behov 

for at ansætte flere, ikke at afskedige medarbejdere, siger Leo Jensen. 

Han mener, at SKAT bør styrkes gennem ansættelse af nogle af de elever, 

SKAT netop selv har uddannet. 

Formand for Hk Stat Østjylland Leo jensen: 

SkaT bør styrkes gennem ansættelse af nogle 

af de elever, SkaT netop selv har uddannet. 

SKat nedLÆGGer reGIoner 


Ved FroKoStbordet 


VORe HÆNdeR eR 

ikke kOlde 

– de er nødvendige 

HK’erne i Aarhus Kommunes Sundhed og Omsorg er godt trætte af snakken om kolde 

og varme hænder, for den er udtryk for manglende anerkendelse og viden om deres 

arbejde, mener de. De kan komme med mange eksempler på, hvor dyrt det er at spare 

i administrationen – for arbejdet skal jo gøres… 

når de kommunalt ansatte deles op i ”kolde og varme hænder”, bliver de administrative medarbejdere let 

sat i bås som kolde hænder, der kan undværes. Virkeligheden er en anden, men opdelingen kan alligevel 

betyde, at Hk’erne ikke føler sig værdsatte. det må ikke ske, mener ilse elgaard, der her ses sammen med 

fællestillidsmand Lasse dahl og formand for Hk kommunal Østjylland, Hans-Henrik Hansen, for bordenden. 

18 

– Opdelingen i kolde hænder og varme 

hænder rammer helt ved siden af. Lad os i 

stedet tale om nødvendige hænder. Skulle 

vi have kolde hænder? Vi har langt større 

betydning for den service, der ydes over 

for borgerne, end de fleste er klar over. 

Der tales med store bogstaver i kantinen 

i Frichsparken i Aarhus denne oktoberdag. 

Der er en fristende duft af mad, 

og i et vindue står et modellokomotiv, for 

her lavede Frichs Fabrikker en gang lokomotiver 

og meget andet. Nu er det hjemsted 

for forvaltningen i Sundhed og Omsorg, 

men det er kun nogle af områdets 

omkring 200 HK’ere, der har deres arbejdsplads 

her. Resten sidder på arbejdspladser 

over hele kommunen. 

Formand for HK Kommunal Østjylland, 

Hans-Henrik Hansen, er mødt op 

for at få en snak med nogle af medlemmerne, 

og omkring bordet til denne frokostsnak 

er også fællestillidsrepræsentant 

Lasse Dahl, Bodil Uhrenfeldt, der er til-

der er for lidt fokus på Hk’ernes arbejde, hvis man tror, at der altid kan spares på administrationen, mener de ved bordet. Her er det anette Willumsen og Bodil uhrenfeldt 

i samtale med formand Hans-Henrik Hansen, Hk kommunal Østjylland. 

lidsvalgt for administrativt personale på 

lokalcentrene, Anette Willumsen, der er 

tillidsvalgt for ansatte i specialiseret visitation, 

samt Max Jensen og Ilse Elgaard, der 

er tillidsvalgte i Økonomi og Personale for 

henholdsvis forvaltning og boligstøtten. 

De er alle grundlæggende trætte af, at der 

altid unuanceret peges på administration 

ved kommunale sparerunder. 

Lasse Dahl: Gang på gang hører vi, at 

der kan spares på administrationen, men 

det er sjældent, der peges på, hvor der 

konkret kan spares. 

Max Jensen: Det virker i det hele taget 

nogle gange tilfældigt, når der spares. Der 

bliver ikke set på, hvor det er muligt at 

spare, der skal bare spares så og så meget 

over hele linjen. 

Ilse Elgaard: Ja, nogle gange er det, 

som om det nærmest er pr. automatik, 

man siger, at når der skal spares, er det 

på administration. Men når vi så spørger, 

hvilket arbejde vi fremover ikke skal ud- 

føre, får vi bare at vide, at vi da skal udføre 

det hele… 

Anette Willumsen: Vi er sådan nogle, 

der kan undværes, for vi ”administrerer jo 

bare”. Disse holdninger er der, men så må 

vi jo mere frem i skoene og huske vores 

faglige stolthed. 

Bodil Uhrenfeldt: Det er rigtigt. Det er 

meget op til os selv at gøre os synlige og 

vise, hvad det er, vi arbejder med. 

Ilse Elgaard: Ja, ellers kan hele snakken 

om kolde og varme hænder let betyde, 

at vi ikke føler os tilstrækkelig værdsatte. 

”I er jo praktikere” 

Hans-Henrik Hansen lytter til medlemmerne, 

og han hører også, at de gerne vil 

have større fokus på deres arbejde og på, 

hvad det egentlig betyder: 

– Der er jo en tendens til, at man sætter 

lighedstegn ved administration og bureaukrati, 

og gør man det, bliver HK’erne 

til nogle, der bare flytter rundt på papirer. 

Sandheden er, at I har meget med borgerne 

at gøre, meget rådgivning og konkret 

hjælp. I er jo praktikerne, siger han 

Anette Willumsen: Ja, allerede ved den 

første kontakt til kommunen er det som 

regel en HK’er, borgeren får i telefonen, 

og som derefter guider dem videre. 


Andre fagpersoner 

HK’erne omkring bordet nægter at blive 

betegnet som kolde hænder. Dels er de en 

del af den direkte borgerservice, dels er 

deres arbejde forudsætningen for, at andre 

faggrupper kan udføre deres arbejde 

i forreste geled hos borgerne. De forstår 

ikke holdninger som, at ”der altid kan spares 

på administrationen”, for som Lasse 


– 

Dahl siger: 

– Det administrative arbejde skal jo ud- 

2012 

føres, og skærer man i det administrative 

personale, bliver det bare andre faggrup- 

december – 

per, der skal gøre det. Problemet er, at an- 

ØStJYLLand 

19 hK



dre fagpersoner tager længere tid om det, 

for de er ikke uddannet til det. Og der går 

vigtig tid fra det, der er deres primære opgaver. 

Bodil Uhrenfeldt nikker. Det har hun 

et eksempel på fra lokalcentrene: 

– Her skal vi oplære lederne i at udføre 

administrativt arbejde, for det skal de 

fremover klare mere af selv. De spørger da 

også, hvilket arbejde de så fremover ikke 

skal udføre, når de skal bruge mere tid på 

administration. 

Max Jensen: Man siger, at hvor der 

kommer data ind, skal der også data ud, 

men man glemmer at spørge, om det er 

klogt, om det giver mening. Dels er fagpersonens 

time dyrere end HK’erens 

time, dels skal de bruge halvanden time 

om det, HK’eren klarer på en time… 

Hans-Henrik Hansen: Ja, det er i hvert 

fald ikke særlig godt købmandskab. 

Betyder effektivisering altid færre? 

Der er blevet færre HK’ere i kommunens 

forvaltninger, og administrativt arbejde 

20 

skubbes over på andre faggrupper. Ydermere 

har HK’erne løbende fået udviklet 

deres kompetencer, og i virkeligheden har 

de potentialer, der slet ikke udnyttes. Det 

er holdningen omkring bordet. 

HK’erne skal udføre det arbejde, de 

er gode til, og det er både dumt, dyrt og 

mere tidskrævende at lade andre faggrupper 

overtage HK’ernes arbejde. De andre 

faggrupper skal tilsvarende lave det, de er 

gode til. De er også enige om, at holdningen 

til administrativt arbejde som noget, 

der bare kan skæres i eller overgives til 

andre faggrupper, ikke er hensigtsmæssig 

og igen for unuanceret. 

– Det er jo som i en maskine: intet 

tandhjul kan undværes. Piller man et ud, 

går maskinen i stå, siger Hans-Henrik 

Hansen. 

Anette Willumsen: Der er nu en gang 

ikke det samme fokus på vort arbejde 

som på andre faggruppers. Vi inddrages 

heller ikke, når der skal planlægges ændringer, 

selv om vi kan have mange gode 

ideer til, hvordan arbejdet kan gøres bed- 

re og mere effektivt. Det er jo os, der sidder 

med det. 

Lasse Dahl: Det er også blevet sådan, 

at effektivisering ikke betyder, at det skal 

være bedre, det betyder, at der skal være 

færre. 

Det er oplevelsen bordet rundt: HK’erne 

kan have mange gode idéer til, hvordan 

der kan effektiviseres, uden at det 

går ud over kvaliteten og servicen over for 

borgerne, og de vil meget gerne involveres 

mere. 

Så er frokosten forbi. De ansatte skal 

videre til resten af dagens arbejde. Sammen 

med deres kolleger får de alle kommunens 

mange led til at fungere til gavn 

for borgerne. Det vil de anerkendes for og 

ikke blot betragtes som en konstant potentiel 

sparemulighed. 

– det virker i det hele taget nogle gange 

tilfældigt, når der spares, siger max jensen. 

Som kollegerne ved bordet ville han foretrække, 

at man i højere grad så på, hvor det var muligt at 

spare, fremfor bare at spare over hele linjen.

Aktiviteter 

på disse sider finder du et udpluk 

af de arrangementer, der 

udbydes i HK Østjylland. Yderligere 

og uddybende oplysninger 

findes på HK Østjyllands hjemmeside 

www.hk.dk/oestjylland. 

TILMELDING VIA MITHK 

Tilmelding til HK Østjyllands aktiviteter 

sker fortrinsvis via 

hjemmesiden www.mithk.dk, 

med mindre andet er oplyst ved 

den enkelte sektor/brancheklub 

– eller ved det enkelte arrangement. 

SÅDAN GØR DU 

1. gå ind på hjemmesiden 

www.mithk.dk og log dig på 

med din pinkode. Hvis du har 

glemt pinkoden, bestiller du 

blot en ny via hjemmesiden. 

du kan også logge dig på mit- 

HK med din digitale signatur 

eller dit NemId fra banken. 

2. Klik på Kursus og arrangementer 

og gå ind under Arrangementer 

3. Vælg det arrangement, du vil 

tilmelde dig. 

Når du har logget dig ind på 

mitHK, kan du rette eller tilføje 

din e-mail-adresse. det er meget 

vigtigt, at vi har din rigtige 

e-mail-adresse. 

BILLETSALG VIA 

HKOE-BILLETTER@HK.DK 

Send e-mail til hkoe-billetter@ 

hk.dk med anmodning om antal 

billetter til det pågældende arrangement. 

Betaling sker ved 

overførsel til konto nr. 5381 

0336008 – husk at oplyse navn 

og cpr.nr. samt arrangementets 

navn. Når betaling er registreret 

hos HK Østjylland, fremsendes 

de købte billetter 

ALLe meDLemmeR 

Efterlønsmøder i HK Østjylland 

Torsdag 6. december kl. 17.00-19.00 i 

Brabrand, Sødalsparken 22 

Tilmelding: Senest 4 dage før arrangementet 

Vil du gerne vide mere om efterlønsordningens 

regler og muligheder? Så deltag i 

et informationsmøde i HK Østjylland 

God jul, Cirkeline 

– UDSOLGT 

Lørdag 8. december kl. 13.00 

Sted: Musikhuset Aarhus – symfonisk sal 

pris: Kr. 195 for HK-medlemmer og børn/ 

kr. 225 for ledsagere – normalpris: Kr. 

230 (max 4 billetter) 

Kulturudvalget har billetter på 1.-3. række, 

som sælges efter først-til-mølle-princippet 

via hkoe-billetter@hk.dk 

Efter forestillingen er der varm chokolade 

samt boller i cafeen til alle 

Nytårskoncert med Aarhus 

Symfoniorkester 

– UDSOLGT 

Fredag 11. januar 2013 kl. 19.30 

Sted: Musikhuset Aarhus 

pris: Kr. 325 for HK-medlemmer/kr. 375 

for ledsagere (max 2 billetter) – normalpris: 

Kr. 490 

Kulturudvalget har gode pladser på rk. 21, 

22 og 23, som sælges efter først-til-mølle-princippet 

via hkoe-billetter@hk.dk 

Arrangementet vil i år byde på spisning 

på Rådhuskafeen, hvor vi samles kl. 17.30 

Hush featuring Chris Minh Doky 

Søndag 3. februar 2013 kl. 20.00 

Sted: Musikhuset Aarhus – rytmisk sal 



Kr. 295 

Billetter sælges via hkoe-billetter@hk.dk 

indtil 20. december 

Fra Kylling til Kælling v/ Trine Gregorius 

– UDSOLGT 

Onsdag 20. februar 2013 kl. 19.00 

Sted: fritidscentret, Teatersalen, 

Vestergade 15, Randers 

pris: Kr. 95 - gratis for HK-medlemmer 

(begrænset antal). Billetbestilling hos AOf 

på tlf. 86430000 

Tag dig sammen – dit liv er dit eget ansvar. 

Selvom man er en lille mager provinspige 

med kunstige fortænder, kan 

man godt få et spændende liv – det bestemmer 

man nemlig selv 

City singler 2 

Fredag 12. april 2013 kl. 20.00 

Sted: Musikhuset Aarhus – store sal 



Kr. 400 

Billetter sælges via hkoe-billetter@hk.dk 

Cirkusrevyen 2013 på Bakken 

– FÅ BILLETTER TILBAGE 

Lørdag 25. maj 2013 med overnatning 

til søndag 

Sted: Afgang fra Musikhuset i Aarhus 

kl. 09.15 

pris: Kr. 1195 for HK-medlemmer/ 

kr. 1495 for ledsagere 

Tilmelding: Inden 24. oktober 2012 kan du 

sende e-mail til hkoe-billetter@hk.dk med 

anmodning om antal billetter (max 2 stk) 

til Cirkusrevyen. depositum på kr. 500 

indbetales ved tilmelding ved overførsel 

til konto nr. 5381 0336008 – husk at oplyse 

navn og cpr.nr. samt Cirkusrevy. 

Restbeløb skal være HK i hænde senest 

3. december 2012 

Ta’ med Kulturudvalget til Ærø, 

Sydfynske Øhav og Tåsinge 

7.-9. september 2013 

pris: Kr. 2095 for medlem i delt dobbeltværelse 

og kr. 2395 for ledsager - enkeltværelse: 

Kr. 2295 

Tilmelding: Senest 25. januar ved e-mail 

til ulla.j@stofanet.dk du vil herefter få 

svar og skal betale kr. 500 pr. person som 

depositum ved tilmeldingen. Restbeløb 

skal være HK i hænde senest 22. marts. 

Indbetaling skal ske til konto nr. 5381 

0336008. HUSK navn, cpr. samt Ærø. 

HK Koret 

Øveaften hver onsdag kl. 18.45-21.00 

Lokalcenter Møllestien, grønnegade 10, 

Aarhus 

Interesserede er velkommen til at 

kontakte korets formand Kristian Agger 

på tlf. 25468422 eller på e-mail 

kr.am.agger@webspeed.dk. Se også 

hjemmesiden www.hk.dk/oestjylland 



Aktiviteter 

Gratis adgang til Kvindemuseet og Steno 

Museet i Aarhus 

Som HK medlem får du gratis adgang til 

museerne, hvis du er sammen med en betalende 

gæst. Medbring et print af arrangementet 

ved køb som dokumentation på 

www.mithk.dk 

Besøg Kunstcentret Silkeborg Bad 

og få HK rabat 

HK medlemmer betaler kr. 50 for en billet, 

hvor normalprisen er kr. 60. HK medlemmer 

kan max. købe to billetter med rabat. 

Medbring et print af arrangementet ved 

køb som dokumentation på www.mithk.dk 

Besøg Moesgård Museum og få HK rabat 

Som HK medlem betaler du kun kr. 50 for 

entrébilletten. HK medlemmer kan max. 

købe to billetter med rabat. Børn og unge 

under 18 år er gratis. Medbring et print af 

arrangementet ved køb som dokumentation 

på www.mithk.dk 

Få rabat på teaterbilletter til 

Svalegangen 

Som HK medlem kan du opnå rabat på teaterbilletten. 

du får kr. 20 i rabat både for 

dig og din ledsager. Medbring et print af 


på MitHK 

Få rabat på teaterbilletter til Teater 

Katapult på (Gods)Banen 

Som HK medlem kan du opnå 10-40% rabat 

på teaterbilletten. Medbring et print af 


på MitHK 

FLekSJOB 

Åben fleksjobklub – Aarhus 

den første onsdag i hver måned kl. 

14.30-16.00 (undtagen juli/august/december) 

Sted: HK Østjylland, Sødalsparken 22, 

Brabrand 

Tilmelding: Ingen. Alle medlemmer ansat 

i – eller på vej til – fleksjob er velkomne! 

Mød op til diskussioner og erfaringsudveksling 

Åben fleksjobklub - Randers 

den tredje onsdag i hver måned kl. 14.30- 

16.00 (undtagen juli/december) 

22 

Sted: HK Østjylland, Østervold 18 




Åben fleksjobklub – Silkeborg 

den sidste onsdag i hver måned kl. 

15.00-16.30 (undtagen juli/december) 

Sted: HK Østjylland, Vestergade 43 




kuNStFOReNINgeN 

Udstillinger 

I HK’s lokaler, Sødalsparken 22, Brabrand 

Niels Frank (billedkunst) 

7. november – 14. december 

Ralf Mabillon (billedkunst) 

17. december – 1. februar 

BRANChekLuBBeR 

Tilmelding via www.mithk.dk eller til 

Marianne Ballegård, tlf. 3364 3352, e-mail 

marianne.ballegaard@hk.dk. Oplys venligst 

cpr. nr. ved tilmelding 

SAMDATA 

Brancheklub for HK’ere med job på itom 

rådet. Læs mere om arrangementerne 

og tilmeld dig under www.hk.dk/samdata/ 

arrangementer 

Introduktion til HTML og CSS 

Tirsdag 5. februar kl. 17.00-19.30 


Brabrand 

du lærer at lave grundlæggende websider 

i HTML til både mobiltelefoner og 

traditionelle computere. Underviser er 

Kristian Langborg-Hansen 

Videregående HTML 

Tirsdag 19. marts kl. 17.00-19.30 


Brabrand 

du lærer at lave avancerede hjemmesider 

ved hjælp af HTML. Underviser er Kristian 

Langborg-Hansen 

Avanceret CSS 

Tirsdag 23. april kl. 17.00-19.30 


Brabrand 

du lærer at lave avanceret layout og funktionalitet 

på websider med Cascading 

Style Sheets (CSS). 

Underviser er Kristian Langborg-Hansen 

SeNIORkLuBBeR 

Læs mere på www.hk.dk/oestjylland 

SENIORKLUBBEN AARHUS 

Tilmelding på telefonsvarer 3364 3380, 

med mindre andet er oplyst. Alle arrangementer 

afholdes på Folkestedet, Carl Blocks 

Gade 28, Aarhus. Tilmelding senest onsdagen 

før det enkelte arrangement. Et mere 

udførligt program kan ses på hjemmesiden 

eller rekvireres i HK’s information. 

Årets julefrokost 

Tirsdag 11. december kl. 13.00 

pris: Kr. 120 – betales ved indgangen 

Tilmelding: Senest mandag 5. december 

Erik Sletting synger Tommy Seebach 

Tirsdag 8. januar kl. 14.00 

Pilgrimsfærd – om pilgrimsruten i 

Spanien 

Tirsdag 22. januar kl. 14.00 

Sidste nyt fra Eva Michaelsens pulgrimsvandringer 

ad den 800 km lange 

El Camino til Santiago de Compostella i 

Spanien 

TyPOGRAFERNES SENIORKLUB, AARHUS 

Alle møder foregår i Skt. Markus Kirke, 

Menighedsrådets mødesal, Markus Kirkeplads 

1, Aarhus, hvis ikke andet er anført. 

Tilmelding senest fredagen før mødet på tlf. 

86 93 61 94, Vagn Nielsen, eller 86 28 13 12, 

Ejner Jensen 

Julebanko 

Tirsdag 4. december kl. 13.30 

pris: Kr. 10 pr. plade og 3 stk. for kr. 25 

Aarhus fra luften 

Tirsdag 15. januar kl. 14.00

Efterlønnere og pensionister 

mødes hver måned til hyggeligt samvær 

kl. 10.00 

Efterlønnere 

den sidste onsdag i måneden på Stedet, 

Vestergade 58 

Pensionister 

den første fredag i måneden i markuskirken, 

1. sal 

SENIORKLUBBEN SILKEBORG 

Alle møder holdes i Medborgerhuset, 

Bindslevs Plads i Silkeborg, hvis ikke andet 

oplyses. Oplysninger om billetter på tlf. 

8681 6910 

Julefrokost 

Torsdag 29. november kl. 12.30 

Sted: Lunden, Vestergade, Silkeborg 

pris: Kr. 150 inkl. mad, kaffe og 2 genstande 

Billetsalg: på HK-kontoret torsdag 15. 

november kl. 11-12 

SENIORKLUBBEN DJURSLAND 

Bindende til-/afmelding til Inge tlf. 

2424 4932. Betaling for arrangementer 

over 25 kr. bedes forudbetalt til Sparekassen 

Djursland, reg. nr. 9388 konto nr. 

0000335665 

Juletræf med banko 

Torsdag 22. november 

Sted: HK Østjylland, Lillegade 24, grenaa 

pris: Kr. 25 – medbring også gave til ca. 

kr. 25 til at spille om 

Tilmelding: Senest 15. november 

SENIORKLUBBEN ODDER 

Tilmelding til Henning, tlf. 86 54 44 02, eller 

Bodil, tlf. 86 54 38 26, mellem kl.18 og 19 

60’er træf 

Torsdag 10. januar kl. 14.00 

Sted: Spektrum 

pris: gratis for medlemmer og kr. 75 for 

ledsagere 

Tilmelding: Senest 3. januar 

Generalforsamlinger 2013 

- Sæt allerede nu X i kalenderen! 

generalforsamlingen giver det enkelte medlem mulighed for at påvirke udviklingen i HK Østjylland 

– først i sektoren og dernæst på den åbne fællesgeneralforsamling. gennem vores fagforening har 

vi en enestående mulighed for at øve indflydelse lokalt og på landsplan, så det er vigtigt, at så 

mange som muligt møder op på generalforsamlingerne og giver deres mening til kende. 

Generalforsamlingerne afholdes således i 2013: 

HK Stat Onsdag 6. marts 2013 

HK Handel Torsdag 14. marts 2013 

HK Kommunal Tirsdag 19. marts 2013 

HK privat Onsdag 20. marts 2013 

fælles generalforsamling Torsdag 21. marts 2013 

dagsorden i henhold til vedtægterne. forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingerne, skal være 

HK Østjylland i hænde senest 7 dage før den pågældende generalforsamling. Nærmere i næste blad. 

Har du husket 

at opdatere dine 

kontaktdetaljer 

på MitHK? 



Og hvad er der så galt med 

SkOlePRaktik? 

Selvfølgelig skal der skaffes flere praktikpladser, men mens vi venter på dem, må vi gøre en ekstra indsats for 

områdets skolepraktikelever, mener HK Ungdom Østjylland 

Der skal arbejdes hårdt for at skaffe flere 

praktikpladser, det er alle enige om. Men 

hvad med dem, der kommer i skolepraktik? 

De må ikke overses, mener HK Ungdom 

Østjylland. De skal holde fast i selv- 

24 

Formand for Hk ungdom Østjylland, mona kierbye 

mårslet: det er jo ikke sådan, at man får en 

B-uddannelse, fordi man er i skolepraktik. 

tilliden, også selv om de ”kun” har været i 

skolepraktik. Det er vigtigt, både i den fortsatte 

jagt på en praktikplads og når de som 

færdiguddannede skal ud og søge job. 

– Derfor har vi holdt et arrangement 

for dem for at give dem et boost, fortæller 

Mona Kierbye Mårslet, formand for HK 

Ungdom Østjylland. 

Hun mener ikke, der er grund til at 

være flov over at have været i skolepraktik 

fremfor at have været i praktik i en virksomhed. 

I nogle tilfælde kan det faktisk 

være omvendt: 

– Selvfølgelig er det bedst at komme i 

”rigtig” praktik, men der er absolut ikke 

tale om, at man får en B-uddannelse, fordi 

man kommer i skolepraktik. Det er jo 

ikke alle praktikpladser, der er lige gode, 

og hvor man kommer hele spektret rundt. 

Det er man til gengæld sikker på at komme 

i et skolepraktikforløb. Her lærer man 

virkelig noget. 

Mona Kierbye Mårslet mener, at man 

lige så godt kan tage tyren ved hornene, når 

man er til samtale med en arbejdsgiver: 

– Selvfølgelig kommer arbejdsgiveren 

ind på, at ansøgeren ikke har været i praktik 

på en virksomhed og hvorfor. Det vil 

der blive spurgt ind til, så i stedet for at 

gemme sig og være flov over det, kan man 

lige så godt selv tage fat i det.: ”Jo, jeg 

kunne ikke få en praktikplads, for der var 

ikke nok pladser. Men jeg fik rigtig meget 

ud af at være i skolepraktik”. Der er ingen 

grund til at komme krybende, man kan 

lige så godt være stolt af det og løfte sig 

selv. Det lægger arbejdsgiverne mærke til, 

siger Mona Kierbye Mårslet. 

Mødet med de unge blev holdt hos HK 

Østjylland, men næste gang vil HK Ungdom 

Østjylland forsøge at få det afviklet 

på Købmandsskolen i Aarhus i stedet for: 

– Vi kunne jo mærke på deltagerne, at 

de var rigtig glade for mødet, så vi forventer 

at gentage det til foråret og så komme 

til dem denne gang. Dermed kan vi signalere, 

at vi er parate til at rykke ud og møde 

dem på skolen, når det er nødvendigt, siger 

Mona Kierbye Mårslet.

bladet ØStJYllaNd

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?