HK-FORHANDLING REDDEDE KARINAS JOB

HK 

03I2013 

Ansatte inden for butik, 

kontor og lager 

HANDELS 

BLADET 

REGISTRER DIN E-MAIL OG FÅ SKRÆDDER SYEDE 

NYHEDSBREVE DIREKTE I DIN INDBAKKE 

HK-FORHANDLING 

REDDEDE 

KARINAS JOB 

HK HANDELSBLADET STOPPER 

– fremover sender HK HANDEL relevante nyheder til dig på din e-mail 

1 

www.hkhandel.dk

HK HANDELSBLADET MARTS 2013 

Bliv ven med os 

på Facebook 

Følg med i debatten, giv din mening til kende, test din viden om 

arbejdsmarkedet og dine vilkår på det, følg HK HANDELs holdninger i 

medierne og se billeder fra livet i glashuset på Bryggen. 

HK HANDEL opruster digitalt. Bladet bliver afløst af et personligt 

nyhedsbrev med nyheder udvalgt efter arbejdsområde og bopæl. På 

Facebook går vi i dialog med medlemmerne – og alle andre, som har 

lyst til at diskutere arbejdsforholdene for ansatte på handelsområdet. 

Det gør vi, fordi vi vil tættere på medlemmernes dagligdag, så vi bedre 

kan indfri jeres ønsker til jeres fagforening. Sammen er vi stærkere. 

Mød os på www.facebook.com/home.php#!/hkhandel 

(Og husk at registrere din mailadresse på www.mithk.dk, så du kan modtage nyhedsbrevet, 

når det kommer i april …)

10 

Ingen lukkelov og ingen børnepasning i 

weekenden. Karina Bech kunne ikke få nye 

arbejdstider til at hænge sammen med pasningen 

af sin datter Olivia. HK HANDEL forhandlede 

en vagtplan på plads, der fik enderne 

til at mødes. 

18 

Dette er sidste udgave af HK Handelsbladet. 

HK HANDEL goes digital – få besked 

om den fremtidige kommunikation 

fra din fagforening. 

X 

tra 

12 

Du får bedre pensions- og forsikringsvilkår. 

Din pensionsordning bliver snart 

meget bedre. HK står i spidsen for et nyt 

samarbejde, der blandt andet giver nye 

investeringsmuligheder og færre omkostninger 

til administration. 

20 

Dårligt arbejdsmiljø hænger fast. 

Butiksansatte må trækkes længe med dårligt 

arbejdsmiljø. Butikkernes klager over 

sure smiley’er fra Arbejdstilsynet udskyder 

løsningen af problemet. 

Fakta går over grænsen side 14-17 

Vækst kræver mangfoldighed side 24-26 

Her er jobsøgning en fælles sag side 28-31 

indhold 

3 

www.hkhandel.dk

arbejdsliv 

HK HANDELSBLADET JUNI 2012 

TEKST KMJJ FOTO CARSTEN INGEMANN 

TEKST KMJJ FOTO CARSTEN INGEMANN 

Madbranchens fagmesse, Copenhagen Food Fair, indtog 

Bella Center på Amager fra den 24. til den 27. februar. 

Centerets haller bugnede med (smags)oplevelser, og blandt 

messens kodeord for oplevelserne var: Fællesskab, mødet 

mellem mennesker og muligheder, fremtid og Danmark 

som foregangsland. Så selvfølgelig var HK HANDEL repræsenteret 

med en stand i samarbejde med Fødevareforbundet 

NNF. 

– Vi er her for at skabe synlighed. Men først og fremmest 

er vi her, fordi HK HANDEL har særligt fokus på at fortælle 

om og prioritere mulighederne for efter- og videreuddannelse 

over for vores medlemmer og potentielle medlemmer, 

fortæller Grith Frydendahl Lund, uddannelsesambassadør i 

HK HANDEL. 

– Det er medarbejderne med opdaterede uddannelser, der 

overlever på arbejdsmarkedet lige nu. Dels fordi de er mindre 

sårbare for at blive fyret, og dels fordi de hele tiden kan 

udføre nye og mere komplekse arbejdsopgaver i deres jobfunktion. 

Og så gør det jo ikke noget, at man samtidig får 

noget ekstra i lønningsposen, TEKST KMJJ fordi FOTO man er CARSTEN en dygtigere INGEMANN 

medarbejder, slutter Grith Frydendahl Lund. 

Copenhagen Food Fair 2013 havde 331 udstillere og 30.599 

besøgende. 

4 

TEKST: KRN FOTO: KMH 

FÆLLESSKAB, FREMTID OG HK 

HANDEL PÅ FAGMESSE

5 

www.hkhandel.dk


6 

FIK DU LØNFORHØJELSE 1. MARTS? 

HVIS DU ER DÆKKET AF EN OVERENSKOMST FRA HK HANDEL MED MINIMUMSLØNSATSER, SKULLE DIN LØN STIGE 

MED 217 KRONER DEN 1. MARTS. HUSK DERFOR AT TJEKKE DIN LØNSEDDEL SIDST PÅ MÅNEDEN. 

For at undgå at lønnen udhules af inflation og prisstigninger, er årlige lønstigninger en del af overenskomsterne 

med minimumsløn mellem HK HANDEL og arbejdsgiverne. Grundlønnen skal derfor 

være steget med 217 kroner den 1. marts 2013. 

Nogle gange hører vi i HK HANDEL, at arbejdsgivere modregner lønstigningerne, som er aftalt 

gennem overenskomsterne, i det personlige løntillæg, så lønnen forbliver den samme. 

Det er ikke tanken bag overenskomsten, så hvis det sker, kan du henvende dig hos din lokale HK 

afdeling eller ringe på 7011 4545 og få hjælp til, hvordan du skal gribe situationen an. 

Udbetaling af pensionsbonus til 

tidligere Skanska funktionær-ansatte 

I forbindelse med en viderefordeling af bonus fra risikoregnskaberne, 

som Skanska modtog i 2003 og 2006, søger Skanska kontakt med 

tidligere funktionær-ansatte medarbejdere. 

Tidligere medarbejdere i Skanska Danmark, Skanska Asfalt, 

Skanska Øresund og Skanska Bolig med ansættelse på 

modtagelsestidspunkterne juli 2003 og/eller oktober 2006 

og tidligere medarbejdere i Skanska Ejendoms udvikling og 

Skanska Facility Management med ansættelse i juli 2003, 

og som har anvendt Skanska-pensionspakken i Danica/ 

Forenede Gruppeliv på dette tidspunkt, kan få del i denne 

bonusudbetaling. 

Vi vil opfordre alle tidligere funktionær-ansatte medarbejdere, 

der har været ansat på en eller begge disse 

tidspunkter, til at besøge hjemmesiden skanska.dk og læse 

mere om bonus udbetalingen under menupunktet ”Om 

Skanska”. Her er der også vejledning i hvordan man får del 

i denne udbetaling. I tillæg til denne annonce forsøger vi 

at kontakte hver enkelt tidligere medarbejder direkte pr. 

brev. Da vi ikke kan være sikre på at skabe kontakt til alle 

relevante medarbejdere, opfordrer vi alle tidligere ansatte 

til at dele informationen med deres eventuelle netværk af 

andre tidligere Skanska kolleger. 

Sidste frist for at afgive de nødvendige informationer der 

er anført på denne hjemmeside og dermed få del i viderefordeling 

af de modtagne pensionsbonus er den 14. april 

2013. Det vil efter denne dato ikke være muligt at deltage i 

viderefordelingen. 

Med venlig hilsen 

Udbetalingen af de modtagne bonusser fra Forenede Gruppeliv og Danica sker i samarbejde med HK. 

HK som faglig organisation bifalder at Skanska viderebetaler de modtagne bonusser med den valgte fordeling blandt de berørte 

medarbejdere.

Kan man være en socialt ansvarlig 

virksomhed og samtidig 

aktivt arbejde på at sende arbejdspladser 

ud af landet? Det spørgsmål 

er for nylig blevet relevant, da Coop besluttede 

at outsource hele regnskabsafdelingen 

til Indien. 

Coop præsenterede i starten af marts 

et overskud på 500 millioner kroner. Omsætningen 

er gået op i 2012 og markedsandelen 

er steget. Man tjener penge, og virksomheden 

vokser. Dermed skulle man tro, 

at ledelsen ville give medarbejderne et klap 

på skulderen og sige ”godt arbejde”. Men i 

stedet har man valgt at belønne dem med 

en fyreseddel. Der kan nemlig presses flere 

penge ud af virksomheden, hvis man fyrer 

godt 60 danske medarbejdere og udskifter 

dem med billig indisk arbejdskraft. Fremover 

skal Coops regnskab ikke laves i Danmark, 

men i Indien. 

Det er ikke at tage ansvar for samfundet. 

Og det klæder ikke en virksomhed, der ellers 

gerne vil fremstå som en etisk og ansvarlig 

spiller i samfundet. Coops vision, 

som den står på deres hjemmeside er: ”Vi 

vil være det mest ansvarlige sted at handle 

og arbejde”. Det kunne være spændende at 

høre, hvad Coop mener med at være et ansvarligt 

sted at arbejde. For det er i hvert 

fald ikke ansvarlighed over for dygtige og 

loyale medarbejdere at afskedige dem og 

sende deres job til Indien. Det er heller 

ikke ansvarlighed over for samfundet. 

Arbejdsgiverne elsker at tale om, at vi 

er i krise. Økonomien er dårlig, og derfor 

PER TØNNESEN 

FORMAND FOR 

HK HANDEL 

GRÅDIGHED ER IKKE 

SOCIALT ANSVAR 

” 

skal der skæres ned. Vi som medarbejdere 

skal udvise ansvarlighed og acceptere lønstop 

eller det, der er værre. Men det er godt 

nok svært at have forståelse for, når der intet 

kommer den anden vej. Arbejdsgiverne 

tænker kun på at maksimere profitten, og i 

den forståelse er medarbejdere kun en omkostning. 

Det er nødvendigt, at danske virksomheder 

også påtager sig en del af ansvaret. Når 

man får skattelettelser af regeringen og bliver 

fremhævet som en del af løsningen på 

krisen, skal man som virksomhed også påtage 

sig en del af ansvaret. For hvis skattelettelser 

og lønstop eller lønnedgang bare 

bidrager til en større bundlinje, så bliver 

det uden os. Vi i HK HANDEL er helt med 

på at finde løsninger og lave ansvarlige aftaler 

– men kun, hvis ansvarligheden går 

begge veje. 

Coop er ejet af medlemsorganisationen 

FDB og bruger enormt mange kræfter på 

at tale om ansvarlighed – de har politikker 

for økologi, sundhed, klima og etik. Men 

det nyeste tiltag viser, at der nogle gange 

kan være lidt langt fra ord til handling. 

Ægte ansvarlighed er nemlig, når virksomheden 

også tager ansvar for at skabe arbejdspladser. 

Og når Coop sender 60 danskere ud i 

arbejdsløsheden for at spare en klatskilling 

på lønnen, der nu ryger til Indien – samtidig 

med at man kan aflevere en halv milliard 

i overskud – så er der kun et ord, der 

beskriver virksomhedens vision, og det er 

ikke ansvarlighed – det er grådighed. 

FOTO DAS BÜRO 

7 

Leder 

www.hkhandel.dk

tendenser 


8 

400.000 

ekstra timer har dagligvarebutikkerne til sammen 

holdt åbent efter ophævelsen af lukkeloven 

den 1. oktober 2012. Men de mange ekstra åbningstimer 

har ikke givet en krone mere i omsætning. 

Salget er tværtimod faldet lidt i både oktober, 

november og december samt i januar i år. Det viser 

nye tal fra Danmarks Statistik. 

DANSK HANDELSBLAD Netto 

LIDL HAR 50% 

FREMGANG 

PER M 2 

Lidl har øget omsætningen i butikkerne med 50 

procent per kvadratmeter fra 2008 til 2012. Omsætningen 

per kvadratmeter er steget fra 21.581 

kroner i 2008 til 32.329 kroner i 2012. Det viser beregninger 

foretaget af Dansk Handelsblad på baggrund 

af Dansk dagligvarehandels 10-års statistik. 

DANSK HANDELSBLAD 

sælger bedst 

Netto-kæden solgte for 68.789 kroner per kvadratmeter i 2012 og 

er dermed den bedst sælgende dagligvarekæde i 2012. Det viser beregninger 

foretaget af Dansk Handelsblad på baggrund af Dansk dagligvarehandels 

10-års statistik. 

DANSK HANDELSBLAD 

Netto er en 

succes i Polen 

Polakkerne får snart flere discountbutikker at vælge mellem, 

når de skal handle. Netto regner nemlig med at åbne 50 butikker i Polen 

i løbet af i år. Sidste år åbnede den danske discountkæde 50 butikker 

i det østeuropæiske land. Netto har dog ikke lige så stor succes 

i vores nabolande Sverige og Tyskland, hvor discountkæden sidste år 

kun slog dørene op i to nye butikker i Sverige og fire i Tyskland. 

DETAILFOLK.DK

Næsten hver anden 

har skiftet job på 

grund af dårlig chef 

Har du også skiftet job på grund af en dårlig chef? Så er du 

ikke alene. Næsten hver anden dansker har sagt sit job op på grund 

af dårlig ledelse, viser en undersøgelse, som analysebureauet Wilke 

har lavet for Avisen.dk. 

– Ledelsen er en ekstremt vigtig del af folks psykiske trivsel på arbejdspladserne. 

Dårlig ledelse får folk til at flygte væk, siger arbejdspsykolog 

Anton Eg fra Arbejdspsykologisk Center til Avisen.dk. 

DETAILFOLK.DK 

VI SHOPPER FRA 

MOBILEN 

Mobilen bliver flittigt brugt, når vi skal shoppe, skriver avisen 

24timer. Siden 2011 er antallet af besøgende hos netbutikker 

fra mobiltelefoner steget fra ti til 30 procent. Men det 

kunne have været endnu flere. Mange netbutikker er ikke optimeret 

til mobiltelefoner, og derfor går de glip af mobile kunder, 

siger webanalytiker og direktør for Webshopindeks, Jacob 

Kildebogaard til 24timer. 

DETAILFOLK.DK 

Flere job 

til detailbrancen 

i 2020 

HK HANDELs medlemmer 

kan godt begynde at glæde sig. 

De skulle gerne have flere job 

at vælge mellem i fremtiden, 

mener flere eksperter. De gode 

nyheder kan man takke regeringens 

2020 plan ’Danmark i 

arbejde’ for – en plan der skal 

skabe 150.000 job frem mod år 

2020. Eksperterne mener, at en 

større del af de nye job vil gå til 

detailbranchen, industrien og 

service-sektoren, skriver Jyllands-Posten. 

DETAILFOLK.DK 

Pas på med 

tunge løft 

på arbejdet, 

mand 

Er du mand, og har du tunge løft på over ti kilo på 

arbejdet? Så har du øget risiko for hjertekarsygdom, 

indikerer en undersøgelse, som forskere fra Syddansk 

Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 

har gennemført. Risikoen for hjertekarsygdomme 

er 52 procent højere for mænd, der løfter tunge 

ting på over ti kilo mere end to dage om ugen sammenlignet 

med mænd, der ikke løfter tunge ting på arbejdet. 

DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ 

tendenser 

9 

www.hkhandel.dk


”Hvis jeg ikke havde 

kontaktet HK, havde 

jeg været i klemme nu” 

Karina Bech er deltidsansat i Irma og alene med sin datter Olivia på fem år. I januar skete det, hun havde frygtet 

siden lukkelovens ophør: Hendes vagtplan gjorde det umuligt at få enderne til mødes. Med HK HANDELs 

mellemkomst er Karina Bech nu sikret en vagtplan, der gør det muligt at få familielivet til at hænge sammen. 

TEKST: KATRINE RAAHAUGE NYGAARD FOTO: KARIN MELDGAARD HENRIKSEN 

Med lukkelovens ophør fulgte et krav om 

flere weekendvagter i butiksbranchen, og 

det satte Karina Bech, deltidsansat i Irma 

og enlig mor til Olivia på fem år, i en svær 

knibe. Hun og datteren bor i Ishøj Kommune, 

der ikke tilbyder børnepasning i 

weekenderne, og det blev kimen til både 

søvnløse nætter og uro i det lille hjem. Irmas 

første forslag til Karina Bech var, at 

hun skulle arbejde lørdag og søndag hver 

tredje weekend. Det kunne bare ikke lade 

sig gøre. 

– Jeg havde ikke mulighed for at få 

min datter passet begge dage hver tredje 

weekend. Og jeg har allerede valgt at være 

deltid for at undgå aftenvagter og de lange 

weekendvagter, opsummerer Karina Bech 

situationen. Hun kontaktede Ishøj Kommune 

for at høre om mulighederne for 

børnepasning, men der var ingen tilbud i 

weekenden. 

Frygtede for jobbet 

Karina Bech er fra en lille familie, og begge 

hendes forældre er godt oppe i årene, 

bor langt fra Ishøj og kan ikke stille op 

som børnepassere på fast program både 

lørdag og søndag hver tredje weekend. At 

betale for børnepasning fast hver tredje 

weekend ville slå bunden ud af den lille 

families økonomi. Udsigterne var dystre, 

og Karina Bech frygtede for sit job. 

– Jeg frygtede beskeden om, at min 

vagtplan var ændret til at indeholde så meget 

weekendarbejde. Det ville være en regulær 

fyreseddel, hvis vi ikke kunne finde 

en udvej, og det ville jeg være ked af, for 

jeg elsker mit job, fortæller Karina Bech. 

Siden 1. maj 2012 har hun været deltidsmedarbejder 

med 30,5 time om ugen 

i en Irma på Østerbro. Hun blev hentet til 

10 

sin nuværende arbejdsplads fra en lignende 

stilling i Irma Sluseholmen, og sammenlagt 

har hun arbejdet 18 år i Irma inklusiv 

sin nuværende ansættelse. 

”Utroligt, at det hele er faldet på plads” 

Karina Bech orienterede løbende sin tillidsrepræsentant 

om den klemme, hun 

befandt sig i, og både hun og tillidsrepræsentanten 

var til et forberedende møde, 

før hun fik sin vagtplan. Da Karina Bech 

fik den endelige vagtplan i butikken den 

21. januar, indeholdt den vagter hver anden 

lørdag. Det var mere, end hun kunne 

få til at passe sammen, så HK HANDEL 

gik ind og forhandlede planen med Irma.

”Det ville være en regulær fyreseddel, 

hvis vi ikke kunne finde en udvej” 

- Karina Bech, deltidsansat i Irma 

I overenskomsten mellem Irma og HK 

HANDEL står der, at arbejdstiden skal 

tilrettelægges med hensyn til familieforhold. 

Og det lykkedes da også parterne 

at få et fint resultat ud af forhandlingen. 

Irma viste sig langt mere løsningsorienteret 

i forhandlingen, end Karina Bech havde 

turdet håbe på. 

– Det er jo helt utroligt, det hele er faldet 

på plads. Hvis jeg ikke havde kontaktet 

HK, havde jeg med garanti været i klemme 

nu, det er jeg sikker på, siger Karina Bech, 

som var med til forhandlingen med Irma, 

som fandt sted den 28. februar. 

Hendes vagtplan lyder nu på lørdagsvagter 

hver tredje weekend og senest til 

klokken 18. 

– Det er en lettelse at vide, at der også 

går løn ind på kontoen fremover. Og jeg kan 

stadig nå hjem og læse godnathistorie for 

Olivia om lørdagen, siger Karina Bech, der 

har en times transport til og fra arbejde. 

Når det kun er den ene af weekenddagene, 

kan Karina Bechs forældre godt love 

at kunne stå for pasningen af Olivia. Samtidig 

blev det aftalt, at Karina Bech har 

fri klokken 15 om fredagen, så hun kan 

nå at hente Olivia i børnehaven, der lukker 

klokken 17 den dag. Hun har også fået 

lovning på at kunne nå at hente og bringe 

Karina Bech med sin fem-årige datter 

Olivia. Med HK HANDELs hjælp er der 

fundet en balance mellem familieliv 

og arbejdstid, som betyder, at Karina 

Bech kan beholde sit deltidsjob i Irma. 

datteren til gymnastik om mandagen - og 

hvis gymnastikaftenen bliver rykket næste 

år, så bliver der lavet plads i vagtplanen til 

det også. 

Både butikker og ansatte kommer i 

klemme 

Karina Bechs klemte situation er desværre 

langt fra enestående, vurderer Mai Britt 

Tang, faglig sekretær i HK Handel Hovedstaden. 

Hun forhandlede Karina Bechs 

forhold med Irma og peger på, at udviklingen 

i butiksbranchen efter afviklingen 

af lukkeloven bringer både butikker og 

ansatte i klemme: 

– Vi oplevede stor imødekommenhed 

fra Irma i forhandlingerne, for de ville 

gerne beholde en medarbejder, de er glade 

for. Men Karinas situation er et eksempel 

på, at samfundet langt fra er fulgt med 

kravene til de butiksansatte efter afviklingen 

af lukkeloven, siger Mai Britt Tang og 

uddyber. 

– Både butikker og ansatte er i klemme 

her. Virksomhederne er pressede efter afviklingen 

af lukkeloven, for det er en stor 

udfordring at få samme portion personalekroner 

til at gå op med længere åbningstider, 

og det rammer især børnefamilier 

og dem, der ikke er vant til at arbejde i 

ydertimerne, opsummerer Mai Britt Tang. 

11 

www.hkhandel.dk


Vidste du, at din arbejdsmarkedspension 

er et resultat af overenskomster? 

Læs mere på www.erduok.dk 

Bedre pensionsordning 

på vej 

HK står i spidsen for et nyt samarbejde, der giver dig bedre pensions- og forsikringsvilkår. Det handler blandt 

andet om stordriftsfordele, nye investeringsmuligheder og færre omkostninger til administration. 

TEKST: PFA 

Din pensionsordning bliver snart meget 

bedre. Du får blandt andet garanti for 

højere service, professionel rådgivning og 

gode rentemuligheder. Forbedringerne 

skyldes et nyt samarbejde mellem FunktionærPension 

og Dansk Erhverv Pension, 

som træder i kræft 1. januar 2014. Aftalen, 

der hedder Pension for Funktionærer, 

er udviklet af HK, DA, Dansk Erhverv 

og PFA. 

– Vi arbejder for at sikre vores medlemmer 

bedst muligt, og derfor er det 

nødvendigt, at vi går sammen i større fællesskaber. 

Vi har arbejdet for at fusionere 

FunktionærPension med PFA, så vi kan 

fremtidssikre pensionen både for dig, der 

går på pension i nærmeste fremtid, og 

dig, der har mange år tilbage på arbejdsmarkedet. 

En fælles markedsrenteordning 

giver mange fordele som for eksempel 

forsikringer med gode dækninger, større 

fleksibilitet og flere valgmuligheder for at 

investere pensionen, siger Per Tønnesen, 

formand for HK HANDEL. 

Samarbejde giver stordriftsfordele 

Samarbejdet betyder blandt andet en 

mere konkurrencedygtig pensionsordning, 

der er baseret på PFA Plus. En af gevinsterne 

er de stordriftsfordele, der ligger 

i at samle FunktionærPension og Dansk 

Erhverv Pension i én ordning for hele det 

private funktionærområde. Det betyder lavere 

administrationsomkostninger, garanti 

for høj service og professionel rådgiv- 

12 

ning, så din pension matcher det liv, du 

vil leve, når du går på pension – og dine 

forsikringer passer til dit liv netop nu. 

Overskuddet går til dig 

Den nye pensionsordning betyder også, 

at du får mere ud af dine penge. Fem procent 

af dine indbetalinger vil gå til PFA 

KundeKapital, der giver mulighed for en 

særlig god forrentning. I 2012 gav Kunde- 

Kapital for eksempel et afkast på hele 20 

procent. 

– PFA er skabt af kunderne. For kunderne. 

Alt overskud og alt værdi vi skaber, 

giver vi tilbage til kunderne. Det sker i 

form af KundeKapital. Her bliver du som 

HK’er medejer af PFA samtidig med, at 

du får del i overskuddet. Det er en måde 

at vise, at vi tager os af dig som kunde. At 

vi tænker på dig som kunde, vil du også 

opleve, når du møder os, fortæller koncerndirektør 

Lars Ellehave-Andersen fra 

PFA Pension. 

Udover muligheden for et større afkast 

er pensionsordningen i PFA bygget op 

omkring fire investeringsprofiler. Det betyder, 

at du kan vægte afkast i forhold til 

risiko og selv være med til at bestemme, 

hvordan dine penge skal investeres. 

Du er godt dækket ind 

En del af din nye pensionsordning er forsikringer, 

der for eksempel dækker ved 

nedsat erhvervsevne, død og kritisk sygdom. 

Med den nye ordning følger gode 

dækninger, større fleksibilitet, og du kan 

selv justere de forskellige forsikringer, så 

de matcher din nuværende livssituation. 

Hvis du har børn, så kan du selvfølgelig 

også forsikre dem. 

Du kan altid få hjælp 

Har du spørgsmål eller brug for at ændre 

dine indbetalinger eller forsikringer? 

PFA Pension står altid klar til at hjælpe og 

guide dig. Se mere på pfa.dk/pff 

Foreningen Pension for Funktionærer 

blev stiftet den 1. juli 2012. Samarbejdet 

mellem FunktionærPension og Dansk Erhverv 

Pension kommer til at omfatte cirka 

90.000 funktionærer, når fusionen er endeligt 

på plads den 1. januar 2014. 

KENDER DU 

PENSIONSTALLET? 

Dit pensionstal er et enkelt tal, der 

giver dig et fingerpeg om din levestandard, 

når du går på pension. Hvis dit pensionstal 

for eksempel er 80, vil du have 

80 procent af din nuværende månedlige 

nettoløn til rådighed i 20 år fra den dag, 

du går på pension. PFA anbefaler et Pensionstal 

på minimum 70-80. Hvis dit tal 

er lavere end dette, skal du måske overveje 

at indbetale mere. 

Udregn dit pensionstal på 

www.pensionstallet.dk

MIDDELHAVSCRUISE 

Cruise 

COSTA FAVOLOSA START FRA SAVONA 

4.540,- 995,- 

Classic kahyt 1/4-22/4 Børn kun 

for 2 pers. I ALT kun op til 18 år 

Priserne er for cruise ved mindst 2 fuldtbetalende voksne i indvendig kahyt. Tillæg 

for udvendig kahyt og med balkon. 

RUTE: Savona (Italien), Barcelona (Spanien), Palma de Mallorca (Spanien), Valletta, 

(Malta), Catania, Sicilien (Italien), Napoli (Italien), og hjem til Savona (Italien). 

Afrejse fra Savona mandage, 1/4, 8/4, 15/4 og 22/4 2013. 

Cruise 

COSTA SERENA START FRA SAVONA 

4.540,- 995,- 





RUTE: Savona (Italien), Civitavecchia (Italien), Palermo (Italien), Palma de Mallorca 

(Spanien), Valencia (Spanien), Marseille (Frankrig), og hjem til Savona (Italien). 

Afrejse fra Savona søndage, 14/4, 21/4, 28/4 og 5/5 2013. 

www.danskfriferie.dk 

70 15 42 42 

REJS 2 

BETAL 

FOR 1! 

Cruise 

Sjov på skib 

Nye oplevelser hver dag 

COSTA MAGICA START FRA VENEDIG 



Pr. pers. fra 

KUN kr. 2.270,- 

REJS TO - BETAL FOR 1! 

Vi er stolte over at kunne præsentere jer for dette enestående tilbud 

på udvalgte datoer i april og maj, kan I rejse 2 voksne og kun betale 

for 1. Læg dertil at børn kun koster kr.995,- og så har I en rigtig 

billig forårstur. Al maden er som på vores andre cruises selvfølgelig 

inkluderet. 

HVAD ER ET CRUISE? 

Et cruise er for familier der elsker en ferie med masser af aktiviteter! 

Alle skibe har pool, børneklub, spillemaskiner, sportsfaciliteter og 

masser af andet sjovt for alle aldre. 

RING OG HØR OM ANDRE CRUISES 

Fra Venedig: 

MSC Fantasia: Italien, Grækenland, Kroatien fra kr. 4.870,- 

MSC DIvina: Italien, Grækenland, Tyrkiet, Kroatien fra kr. 6.370,- 

Fra Barcelona: 

MSC Preziosa: Spanien, Frankrig, Italien, Tunesien fra kr. 5.020,- 

4.540,- 995,- 



RUTE: Venedig (Italien), Bari (Italien), Olympia (Grækenland), Athen (Grækenland), 

Santorini, (Grækenland), Korfu (Grækenland), Dubrovnik (Kroatien), og hjem til 

Venedig (Italien). Afrejse fra Savona mandage, 1/4, 8/4 og 15/4 2013. 

13 

 

www.hkhandel.dk


COOP HAR ÅBNET TO 

FAKTABUTIKKER I TYSKLAND 

Mens grænsehandelen er præget af store lønforskelle, lover den i tyskland nyetablerede Coop-kæde fakta, 

at medarbejderne skal behandles ordentligt. Men der bliver næppe indgået overenskomst med HK’s søster i 

Tyskland, ver.di. 

TEKST: NIELS OLE KROGH 

Lave lønninger, store lønforskelle, 

manglende betaling for overarbejde og 

skæve arbejdstider. Ifølge fagforeningen 

ver.di gør danskere på indkøb i grænsehandelen 

og i Flensborg sig ikke begreb 

om, hvilke forhold mange af de ansatte 

arbejder under. 

Men nu bliver der måske sat en ny 

standard, for en gigant har indfundet sig 

i grænsehandelen. Coops fakta har købt 

og efter en større nyindretning netop 

genåbnet to store grænsebutikker – de 

tidligere Sonja & Wolfgang i henholdsvis 

Harrislee ved Flensborg og Aventoft syd 

for Tønder. 

– Vi har allerede cirka 100 ansatte. 

Mange af dem er sønderjyder, der har 

valgt at arbejde syd for grænsen. Det fik 

du dem med garanti ikke til, hvis de gik 

ned i løn, siger salgsdirektør Ronny Moriana 

Glindemann. Han tilføjer: 

– Vi har hævet lønnen for vore ansatte 

og har forbedret forholdene på en lang 

række punkter. 

Ingen grænsebutikker har overenskomst 

Pendlertallene giver et vist belæg for hans 

udtalelse, for mens der er cirka 7.200 

borgere i Tyskland, der pendler på arbejde 

i Danmark, er det blot 1.200 med bo- 

14 

Arbejdsforhold for faglærte butiksansatte på overenskomst 

Faglig organiseringsgrad: 

50% af Danmarks butiksansatte 

er organiseret i HK HANDEL. 

Tekst og research: Niels Ole Krogh, 

grafik: Lotte Lambæk, 

Kilder: HK HANDEL og ver.di 

Note: De tyske forbundslande har forskellige 

overenskomster. Tallene herover gælder dels for 

Slesvig-Holsten og dels for hele Tyskland 

GRAFIK: LOTTE LAMBÆK 

Fanø 

Danmark 

Gennemsnitlig løn i HK 

Handel Sydjylland 

brutto 21.000 kroner/mdr. 

Ferie: 30 dage 

Feriepenge: 12,5% af 

løn i opsparingsåret. 

Pension: arbejdsgiver 

betaler 2/3 

og medarbejder 1/3. 

Kontingent til 

fagforening: 

415 kr. 

Faglig organiseringsgrad: 

30 af Tysklands butiksansatte 

er medlem af en fagforening. 

2230 arbejdstagere i Flensborg tjener 

ved fuld tid mindre end 800 euro/5960 kr. 

og får derfor kontanthjælp af staten, 

såkaldt Harz IV. 

Ligeledes er et stort antal deltidsansatte 

med 450 euro/3375 kr. i løn/mdr. uden 

arbejdsgiverbetalt social sikring. 

Tyskland 

Fuldtidsansat faglært med 

overenskomst: 16.740 

kroner/mdr. med højeste 

anciennitet (2247 euro) 

Ferie: 36 dage 

Feriepenge: Ved sommerferie 

gives 50% løn oveni. Til 

december-lønnen lægges 60%. 

Pension: Arbejdsgiver 50% 

og arbejdstager 50%. 

Kontingent til fagforening: 

1% af bruttolønnen, maksimum 

164 kroner (22 euro)

pæl i Danmark, der har valgt et job på det 

tyske arbejdsmarked. 

Der vil dog næppe blive tegnet overenskomst 

med ver.di; en af Tysklands største 

fagforeninger, der blandt mange andre organiserer 

de butiksansatte. 

– Vore jurister er blevet bedt om at 

bruge overenskomsten som rettesnor. 

Mere har vi ikke taget stilling til nu, siger 

Ronny Moriana Glindemann. 

Ver.dis lokale fagforeningssekretær, 

Nora Münstermann, vil opsøge fakta i håb 

om, at kæden vil tegne overenskomst. 

– Jeg vil simpelthen råbe ’jubiiii’, hvis 

det sker. Ingen af grænsebutikkerne har 

overenskomst. Hvis fakta siger ja, og med 

Coops historie er det egentlig logisk, så vil 

det også få betydning for den øvrige grænsehandel, 

vurderer Nora Münstermann. 

Intet interview med ansatte 

HK Handelsbladet ville gerne have interviewet 

nogle af de ansatte, men det ønsker 

ledelsen ikke. 

– Jeg kan ikke rigtig gennemskue jeres 

dagsorden med artiklerne, så det synes 

jeg ikke, at mine medarbejdere skal lægge 

ansigt og navn til, siger salgsdirektøren. 

Det er dog ikke alle medarbejderne, 

der er ansat til en fast timeløn. fakta Tysk- 

Mellem fem og 16 euro i timen – mellem 

37,50 og 120 kroner – for butiksansatte i 

grænsehandelen. 

Så stort er gabet for lønmodtagerne syd for 

grænsen. 

Alene i Flensborg er der 2.230 såkaldt arbejdende 

fattige. I hele Tyskland er der seks 

millioner arbejdende fattige. Det er borgere, 

der arbejder på fuld tid, men til så lav en løn, 

at de er nødt til at have supplerende kontanthjælp 

for at kunne betale husleje, mad og tøj. 

HK Handelsbladet spurgte fagforeningssekretær 

Michael Schmidt, IG Metall Flensborg, 

der er en kender af både det danske og det 

tyske arbejdsmarked, hvad årsagen er til, at 

det tyske arbejdsmarked er så anderledes 

end det danske. 

land annoncerede forleden med såkaldte 

450-euro-job. Det er en skattefri betaling 

(cirka 3.375 kroner), som fagforeningerne 

ser kritisk på, idet arbejdsgiverne ikke 

skal betale sociale afgifter til plejeforsikring, 

pension og sygesikring. 

Ver.di hæfter sig ved, at det ikke 

mindst er ufaglærte kvinder, der tager deltidsjobbene, 

men at de hellere vil have reelle 

deltidsjob med social sikring. Uden 

den forbliver de livet igennem afhængige 

af mandens indtægt og pension, når den 

tid kommer. 

– 450-euro-job er gode. Det er skattefri 

penge svarende til frikort i Danmark. Det 

er fleksible job for ikke mindst unge. De 

passer godt for familier, hvor kvinden går 

hjemme og kun kan have børnene i børnehave 

til klokken 12, som det er normalt 

her i Tyskland, forsvarer salgsdirektøren 

jobordningen og tilføjer, at fakta har nedsat 

det antal timer, der skal arbejdes for 

beløbet. 

Hente omsætning tilbage til Danmark 

Han afviser, at lønnen er en faktor, der 

gør varerne billigere for fakta i Tyskland. 

– Vi har på ingen måde berøringsangst 

med fagforeningen, som vi har det bedste 

samarbejde med i Danmark. Vi har over- 

BUTIKSANSAT I TYSKLAND: FATTIG OG PÅ FULD TID 

Tyskerne er dårligere organiseret 

– I er bedre til at samarbejde, end vi er. Som 

en dansk arbejdsgiver engang sagde til mig: 

Hvad er der galt hos jer? Jeg er da afhængig 

af loyale medarbejdere, hvor vi løser opgaverne 

i et vidtstrakt samarbejde – både i dårlige 

og gode tider. 

Ifølge Michael Schmidt er den tyske arbejdstager 

god til at skyde sig selv i foden. 

– Tyskeren bliver betragtet som morakker i 

Schweiz og Østrig. Han kommer anstigende 

og erklærer sig straks parat til at arbejde i 

weekenderne og under tariffen. 

– Vi er også langt dårligere organiseret end 

hos jer. Vi ligger ofte med en organisationsgrad 

på 25 procent eller mindre, siger han. 

Michael Schmidt peger også på, at Danmark 

er et langt mere lige samfund end det tyske. 

I Tyskland er der mange fattige, en skrum- 

taget Sonja & Wolfgangs personale. De er 

alle voksne og har lang anciennitet – helt 

op til 41 år. 

- Vi har allerede gennemført en række 

lønkørsler. Der er stort set ikke forskel i 

nettolønningerne nord og syd for grænsen, 

pointerer Ronny Moriana Glindemann. 

- Nej, vi er ikke kommet på grund af 

den lave løn, men for at hente omsætning 

tilbage til Danmark. Og overskuddet, når 

der kommer sådan et, det vender også retur 

til Danmark, bedyrer han. 

Sønderjyder først og fremmest 

Målgruppen for fakta Tyskland er sønderjyderne. 

– Dem er der 250.000 af. Alene i 

Flensborg og Harrislee bor der 11.000 

danskere. Det er kundegrundlag nok til at 

åbne tre faktabutikker, siger salgsdirektøren, 

der afviser, at der tages noget fra Faktabutikkerne 

i grænseregionen. Medarbejderne 

i fakta i Tinglev, Tønder, Gråsten 

eller butikken et par kilometer væk i Padborg 

har ikke noget at frygte. 

- De er glade for, at vi åbner i Harrislee. 

De ser det som en spændende udfordring. Vi 

ansætter kun dansk personale fra Danmark 

eller fra det danske mindretal i Sydslesvig, 

pointerer Ronny Moriana Glindemann. 

pende middelklasse og en overklasse, der er 

større end i Danmark. 

Kampagne virker 

Endelig peger han på, at det er lykkedes arbejdsgiverne 

med en massiv kampagne gennem 

en årrække at trænge lønmodtagerne 

i defensiven med et budskab om, at de skal 

holde igen på lønkravene. 

En løn på otte euro (cirka 60 kroner) i timen i 

butikker med overenskomst er mere reglen 

end undtagelsen syd for grænsen. 

– Ifølge EU’s sociale charter er du først over 

fattigdomsgrænsen ved en løn på 11 euro 

(cirka 82 kroner). Det er stadigvæk umuligt at 

eksistere for den løn. Her må ægtefællen eller 

familien så træde til, som forholdene er i 

Tyskland, fastslår Michael Schmidt. 

15 

www.hkhandel.dk


GRÆNSEHANDEL ER PRÆGET 

AF LAVE LØNNINGER 

Danske forretningsfolk i Flensborg hører til både dydsmønstrene og de største udbyttere, 

siger de butiksansattes fagforening. 

TEKST: NIELS OLE KROGH FOTO: LENE ESTHAVE 

Køb ind med god samvittighed. Stadig 

flere virksomheder har af frygt for at komme 

i mediernes vridemaskine en såkaldt 

CSR-politik for socialt ansvar, der på en 

lang række områder viser, at den er ”en 

samvittighedsfuld borger”, som forbruge- 

ren trygt kan handle hos. 

Ofte er det børnearbejde i ulandene, 

forurening, grådig udnyttelse af naturressourcer 

eller FN’s menneskerettigheder, 

der er fokus på. Men ifølge faglig sekretær 

Nora Münstermann, fra den tyske 

fagforening ver.di, så er det svært for forbrugeren 

at orientere sig om de forhold, 

arbejdstagerne har syd for grænsen, ikke 

mindst i Flensborg. 

Den indre svinehund huserer 

– Vi har lønninger helt fra fem euro og op 

til 16 euro (cirka 37 og 120 kroner, red). 

Sidstnævnte er absolut en undtagelse. 

Vi har danskejede butikker i Flensborg, 

16 

hvor ejerne bringer et stykke dansk kultur 

med sig og behandler deres ansatte meget 

godt. Men vi har sandt for dyden også det 

modsatte. Visse steder lader de virkelig 

den indre svinehund husere, siger Nora 

Münstermann. 

Nora Münstermann rådgiver dagligt sine medlemmer på ver.dis kontor i Flensborgs centrum. Det er især kvinder 

med deltidsjob og meget lav løn, der har svært ved at få tingene til at hænge sammen, siger hun. 

– Det kan udover elendig løn være ubetalt 

overarbejde, ingen afspadsering, urimeligt 

arbejdspres, skæve arbejdstider, 

som der ikke kompenseres for og meget 

andet, uddyber hun. 

I lighed med Danmark har Tyskland 

ingen mindsteløn 

– Det betyder, at de butikker og butikskæder, 

der ikke har overenskomst, kan give 

løn helt ned til fire euro (cirka 30 kroner) 

i timen. Desuden har vi et hav af såkaldt 

450-euro-jobs (cirka 3.375 kroner). I modsætning 

til folk i et fast ansættelsesforhold 

slipper arbejdsgiveren for at betale for sociale 

udgifter såsom pleje-, syge- og pen- 

sionsforsikring. Her ser vi også ublu krav 

om at arbejde 80 timer om måneden for 

den løn, siger Nora Münstermann. 

Arbejdende fattige 

– Læg dertil, at der alene i Flensborg er 

2.230 fuldtidsansatte, som tjener så lidt, 

at de er nødt til at få supplerende kontanthjælp, 

for lige netop at få nok til dagen og 

vejen. 

De store fødevarekæder har stort set 

alle overenskomst og garanterer dermed 

de ansatte ordnede forhold, når det gælder 

ferie, overarbejde, pauser med mere, 

mens lønnen sagtens kan være lave otte 

euro (cirka 60 kroner) i timen. 

– Som tommelfingerregel kan du sige, 

at de store er medlem af arbejdsgiverforeningen 

og dermed alle har overenskomst. 

Det er især hos de små og mellemstore, 

at det kniber med rimelige vilkår, siger 

fagforeningskvinden. 

Andre forhold ved grænsen 

For grænsebutikkerne gælder særlige vilkår. 

De er ikke underlagt den normale tyske 

lukkelov og kan derfor i princippet 

have åbent døgnet rundt og om søndagen. 

– De har ikke overenskomst og kun et 

fåtal har et driftsråd. Netop fordi de betjener 

sig af skæve åbningstider, ville et 

driftsråd kunne være med til at sørge for 

ordnede forhold. Jeg får en del henvendelser 

fra ansatte, men kan ikke gøre det store, 

siger Nora Münstermann. 

Driftsrådet kan kun oprettes på initiativ 

af mindst fem medarbejdere. Kræver 

de det, skal arbejdsgiveren indføre driftsrådet. 

Det giver medarbejderne ret til indsigt 

i mange forhold, kan træffe aftaler 

om regler og procedurer og nedlægge veto 

over for arbejdsgiverens beslutning om 

for eksempel at fyre en medarbejder. Herefter 

må arbejdsgiveren gå rettens vej.

Med åbningen af to Faktabutikker i Tyskland lover Coop bedre arbejdsvilkår i grænsehandlen. Der er dog ikke udsigt til overenskomster. 

Billedet er fra den nyåbnede fatabutik i Flensborg-forstaden Harrislee 

GRÆNSEHANDLENDE 

SKAL INFORMERES OM 

TYSKE LØNFORHOLD 

TEKST: NIELS OLE KROGH FOTO: LENE ESTHAVE 

– Hvis ikke I gør noget, så ender I med de 

samme tilstande som hos os. Med kolonnearbejdere 

og meget mere vikararbejde. 

Det er fagforeningssekretær Michael Schmidt, 

IG Metall, Flensborg, der advarer mod 

tyske tilstande på det danske arbejdsmarked. 

Michael Schmidt har taget initiativ til et 

møde mellem en række af det dansk-tyske 

grænselands fagforeninger, herunder HK og 

3F, for at få etableret et samarbejde om at 

informere danskerne om de faktiske arbejdsforhold 

syd for grænsen. 

Ukendt med faktiske forhold 

– Mange danskere lever angiveligt i den tro, 

at alt er i orden syd for grænsen. Men rigtig 

mange er ikke omfattet af overenskomst, og 

vi ser en stigende tendens til, at arbejdsgiverne 

smyger sig ud af overenskomsterne, 

siger Michael Schmidt. 

Sagen er den, at danske virksomheder, der 

har søsterselskaber i Tyskland, sagtens kan 

have en hel anden opførsel over for medarbejderne, 

end de har i Danmark. De flygter 

til lavtlønslandet Tyskland. Det ser vi talrige 

eksempler på her i grænselandet, siger fagforeningssekretræren. 

Nora Münstermann fra de butiksansattes 

fagforening ver.di bekræfter, at det også er 

en adfærd, der kendes i detailhandelsbranchen 

i grænselandet. 

Fagforeningerne mødes den 5. april for at 

drøfte, hvordan samarbejdet skal udformes. 

17 

www.hkhandel.dk


18 

Jette Stenbæk 

Lene Ingemann 

– SNART FÅR DU 

ET PERSONLIGT 

NYHEDSBREV FRA 

DIN FAGFORENING 

Det er et ganske særligt nummer af HK Handelsbladet, du sidder med. Det er nemlig 

det sidste. Men bare rolig – du kommer stadig til at høre fra os. 

Fremover vil du modtage nyheder, tilbud, vigtige meddelelser og information i din 

indbakke hver 14. dag – skræddersyet til lige præcis din situation. HK HANDEL udgiver 

fra april måned en række nyhedsbreve med målrettet indhold, der henvender sig 

til de mange forskellige situationer, HK HANDELs medlemmer befinder sig i. 

Der er forskel på at ekspedere kunder i et supermarked, lave administrativt arbejde 

på et kontor og håndtere varer på et lager. Der er forskel på faget, arbejdsmiljø, 

uddannelse, karrieremuligheder og meget andet. For at imødekomme denne forskel, 

vil HK HANDEL udgive en række forskellige nyhedsbreve, hvor vi samler informationer 

fra hele HK til dig. 

Nyhedsbrevet kommer til at indeholde informationer fra din lokale afdeling, din 

sektor (HK HANDEL), forbundet i HK Danmark, A-kassen og eventuelt din landsforening. 

Det kan være aktuelle gratis kurser i dit område, nye aftaler og lønstatistik 

inden for dit fag eller information om uddannelsesmuligheder til dig. Det vil sige, at 

de medlemmer, som arbejder på et kontor i Herning, får et andet nyhedsbrev end 

dem, som arbejder i en butik i Roskilde. På den måde modtager du kun ét nyhedsbrev 

hver anden uge, der er særligt sammensat til dig, med alt hvad du bør vide.

OPDATER DIN E-MAIL, 

OG VIND FLOTTE PRÆMIER 

Din e-mailadresse er din line til din fagforening. 

Derfor er det vigtigt, at du sikrer dig, at vi har den rigtige adresse. 

Gå ind på www.mithk.dk og tjek, at den er registreret. 

Dine oplysninger er vigtige 

Nyhedsbrevet er baseret på det, HK ved 

om dig. Derfor er det vigtigt, at du opdaterer 

dine oplysninger jævnligt – især hvis du 

har fået nyt arbejde, er flyttet eller har skiftet emailadresse. 

Det er vigtigt, for at du kan få lige 

præcis den information, du kan bruge til noget. 

Så gå ind på www.mithk.dk og tjek, om HK har 

de rigtige oplysninger – Så får du mere ud af 

dit fagforeningsmedlemskab. 

Nyhedsbrevet bliver ikke kun tal, information 

om regler og nyheder. Det vil også 

indeholde medlemstilbud og rabatter, konkurrencer 

og tips til hvordan du for eksempel får 

de billigste forsikringer gennem dit HK medlemskab. 

I den første udgave trækker vi lod 

blandt alle de medlemmer, vi har en korrekt 

e-mailadresse på. Blandt præmierne er der et 

weekendophold på naturskønne Hotel Christiansminde, 

en iPad og en masse biografbilletter. 

Vi trækker lod blandt de 

medlemmer, som har registreret 

en e-mailadresse. Vinderne 

bliver offentliggjort i det første 

nummer af nyhedsbrevet, der 

udkommer i april. 

1. præmie: Et weekendophold for hele familien 

på Hotel Christiansminde. 

(læs mere på: www.christiansminde.dk/) 

2. præmie: En splinterny iPad. 

3.-10. præmie: 2 billetter til en biograftur. 

(Konkurrencebetingelser: Ansatte og valgte i HK kan 

ikke deltage i konkurrencen. Præmierne kan ikke ombyttes 

til kontanter. Vinderne får direkte besked og bliver 

offentliggjort i HK HANDELs nyhedsbrev til april.) 

Sådan opdaterer du din 

e-mailadresse på Mit HK: På 

for siden af Mit HK står dine personligeoplysninger 

i en boks til højre. 

Under kontaktoplysninger klikker du på 

”Ret profil” og derefter kan du ændre dine 

e-mailoplysninger. Der går et par dage, 

før ændringen er registreret. 

 

19 

www.hkhandel.dk


DÅRLIGT ARBEJDSMILJØ 

HÆNGER FAST 

61 butikker har stadig problemer med arbejdsmiljøet et halvt år efter, Arbejdstilsynet har konstateret overtrædelse 

af arbejdsmiljøloven. Mange klager får problemerne til at trække ud, lyder forklaringen. 

TEKST: RIKKE GUNDERSEN 

Har en butiksarbejdsplads fået en rød 

eller gul smiley fra Arbejdstilsynet, fordi 

der er problemer med arbejdsmiljøet, så 

går der mange steder lang tid, inden problemerne 

bliver løst. 

Det viser en analyse, som HK HAN- 

DEL har lavet på baggrund af en særopgørelse 

fra Arbejdstilsynet. 

Hver ottende af de 489 butikker, som 

står noteret for en sur smiley i Arbejdstilsynets 

smileyregister, har således haft 

arbejdsmiljøproblemer i over et halvt år, 

uden arbejdspladsen har bragt forholdene 

i orden. 

I de butiksansattes fagforening er man 

ærgerlig over, at arbejdsmiljøet ikke er i 

orden alle steder, men mener, at der er en 

forklaring på den tilsyneladende lange periode, 

der går på nogle arbejdspladser, inden 

problemerne bliver stoppet. 

– Mange butikker anker påbuddene 

til Arbejdsmiljøklagenævnet, og så skal 

20 

man ikke opfylde påbuddet, før man har 

fået en afgørelse – og de afgørelser kan 

godt tage op til et år. Og når der er truffet 

en afgørelse, har man igen en tidsfrist til 

at få det løst, siger Bjarne Petersen, faglig 

sekretær på arbejdsmiljøområdet i HK 

HANDEL. 

I rengøringsbranchen er det kun omkring 

hver tyvende af de 106 virksomheder 

med en rød eller gul smiley, som har 

stået noteret i over et halvt år. Og hos restauranter 

og barer er det ligeledes omkring 

hver tyvende af de 563 virksomheder, 

som har en sur smiley, der har haft 

den over seks måneder. 

Arbejdstilsynet vurderer, at butikkernes 

klagelyst også er en del af forklaringen 

på forskellen mellem brancherne. 

– Der er flere inden for især detailhandlen, 

som har klaget, i forhold til de 

andre brancher. Og når der kører en klagesag, 

bliver smiley’en ikke tændt på 

hjemmesiden. Men hvis Arbejdstilsynet 

vinder klagesagen, tænder den med den 

oprindelige dato for tilsynet, forklarer tilsynschef 

i Arbejdstilsynet Anne Therese 

Schultz-Petersen. 

En virksomhed får en rød smiley, hvis 

den får et forbud eller et rådgivningspåbud. 

Et forbud indebærer, at arbejdet skal 

stoppes øjeblikkeligt, mens et rådgivningspåbud 

betyder, at problemerne er så omfattende, 

at virksomheden skal bruge autoriseret 

hjælp til at løse dem. En gul smiley 

udløses derimod, hvis der for eksempel er 

tale om et problem, som skal løses med det 

samme, uden at virksomheden dog skal 

stoppe arbejdet i mellemtiden. 

Færre afgørelser sidste år 

Selv om der er mange butikker, som har 

stået noteret med en rød eller gul smiley i 

længere tid, blev der samlet set givet færre 

forbud, påbud og andre afgørelser sid-

Interesseret i arbejdsmiljø? 

Du kan læse mere og finde guides til et bedre arbejdsmiljø på www.barhandel.dk 

Sådan løfter du rigtigt 

På BAR Handels hjemmeside ligger der allerede en række 

vejledninger til, hvordan man undgår arbejdsmiljøskader. 

Blandt andet gives råd til, hvordan man løfter rigtigt. 

Planlæg løftet ved at vurdere, hvad byrden vejer, byrdens 

form og pladsforhold. 

Få et godt og sikkert greb i emballagen og sørg for, at der 

er god plads til arbejdet. 

Undgå hurtige bevægelser og ryk. 

Brug lår- og baldemuskler til at løfte med og ikke ryggen. 

Bed om hjælp, hvis byrden er for tung eller uhåndterlig, 

og brug teknikske hjælpemidler som for eksempel rulleborde 

og rammehjul, når det er muligt. 

Få flere råd til et godt arbejdsmiljø på www.barhandel.dk 

ste år inden for butiksbranchen end tre år 

tidligere. 

I 2009 blev der givet 4.295 afgørelser 

om arbejdsmiljø ved 7.837 besøgte virksomheder, 

hvilket i gennemsnit svarer til, 

at 54 procent fik en afgørelse. Nogle butikker 

kan dog have fået flere påbud. I 2012 

er tilsvarende tal 38 procent. 

Men det betyder dog ikke nødvendigvis, 

at arbejdsmiljøet er blevet bedre, fortæller 

Bjarne Petersen. 

– Det kan hænge sammen med, at Arbejdstilsynet 

har prioriteret nogle temmelig 

omfangsrige problemstillinger, som til 

gengæld resulterer i færre påbud. De har 

for eksempel fokuseret på tunge løft. Det 

er noget, man ikke bare lige kan gå ind og 

iagttage, men som kræver et grundigt tilsynsarbejde, 

siger han. 

Anne Therese Schultz-Petersen vurderer 

heller ikke, at tallene nødvendigvis er 

udtryk for, at arbejdsmiljøet er blevet bed- 

re. Hun bekræfter, at der kan være forskel 

på, hvilke fokusområder der bliver givet 

afgørelser inden for de enkelte år. 

Løfteproblemer ligger i toppen 

HK HANDEL har undersøgt, hvad det er 

for problemer, som florerer i 25 tilfældige 

butikker, som har haft en rød eller gul 

smiley i over et halvt år. I toppen ligger 

løfte/skub-belastninger, luftvejsbelastninger, 

kræftfremkaldende belastninger og 

mangler på egenkontrol. 

Det er specielt mange tunge løft og 

manuel håndtering af varer, som skaber 

problemer i detailhandelsbutikkerne, fortæller 

Anne Therese Schultz-Petersen. 

– Hvis medarbejdere udsættes for eksempelvis 

tunge løft, så kan det på længere 

sigt give problemer med deres muskel- 

og skeletsystem, siger tilsynschefen. 

Når en butik har fået en afgørelse fra 

Arbejdsmiljøklagenævnet om, at Arbejds- 

Så lang tid har butikkerne haft 

sure smiley’er 

88 procent af de 489 butikker, der står noteret for 

en rød eller gul smiley, har stået i Arbejdstilsynets 

smileyregister under et halvt år. De øvrige 12 procent 

har haft en sur smiley i over et halvt år. 

Periode Antal butikker Andel 

Under ½ år 428 88 % 

½ - 1 år 19 4 % 

1 - 2 år 26 5 % 

Over 2 år 16 3 % 

KILDE: SÆROPGØRELSE FRA ARBEJDSTILSYNETS 

SMILEYREGISTER, JANUAR 2013. 

tilsynet vinder en given sag, er det derfor 

vigtigt, at problemerne bliver løst hurtigst 

muligt, påpeger Bjarne Petersen. Og det 

arbejde hjælper HK HANDEL med gennem 

branchearbejdsmiljørådet inden for 

handelsområdet – også kaldt BAR Handel. 

BAR Handel samarbejder med arbejdsmarkedets 

parter for at sikre et godt 

arbejdsmiljø på arbejdspladser inden for 

detailhandlen. 

– Når vi har en afgørelse på en sag, har 

vi en præcedens, og så kan vi vejlede butikkerne 

i, hvordan de skal løse problemerne. 

Gennem branchearbejdsmiljørådet 

udgiver vi en fælles vejledning, hvor vi 

fortæller om, hvordan man kan løse et givet 

problem, siger Bjarne Petersen. 

Når der kommer en vejledning fra BAR 

Handel, er den således afstemt med både 

arbejdsgiver og arbejdstagerside og afspejler 

partnernes fælles holdning til en god arbejdsmiljøstandard 

inden for branchen. 

21 

www.hkhandel.dk


22 

KAN DU SLÅ DINE KOLLEGER I ARBEJDSMILJØTESTEN? 

BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET 

Har du en fornemmelse af, at du i virkeligheden 

er den klogeste ansatte i butikken? Og at du 

ved mere om arbejdsmiljø end de andre? 

Nu har du chancen for at bevise det! 

Prøv vores Facebook quiz om arbejdsmiljø 

i butikken og find ud af, om du har styr på det! 

www.arbejdsmiljøtest.dk

JURIDISK HJÆLP: 

HK tager 

regningen 

Da HK i foråret spurgte 23.000 medlemmer 

om, hvad de synes om HK, var 

der især et område, der fik HK’s analysefolk 

til at spærre øjnene op. De medlemmer, 

der kender til og har haft brug 

for HK’s rådgivning fx i sager om dårlig 

behandling på arbejdspladsen, er 

helt ualmindelig godt tilfredse med 

den hjælp, de har fået af deres afdeling 

og HK’s jurister. 

Hvis du som medlem mener, du 

er blevet snydt eller på anden måde 

dårligt behandlet, så bør du kontakte 

din afdeling, som kan vurdere sagen. 

Ofte kan problemerne løses i mindelighed. 

Men andre gange kan det 

kræve, at HK rykker ud med juridisk 

hjælp og advokater. 

- Vi har en politik om, at enhver berettiget 

tvivl skal komme medlemmet til 

gode. Synes vi, medlemmet er blevet behandlet 

urimeligt, og kan vi se, der er en mulighed for at 

vinde en sag, så tager vi den, fortæller Hugh Child fra 

HK’s juridiske kompetencecenter. 

- Vi er meget konsekvente med at rejse sagerne. 

Langt de fleste sager bliver løst ved forlig med arbejdsgiverne, 

så vi ikke behøver gå i retten med dem. 

Men er det nødvendigt at gå i retten, så gør vi det, siger 

Hugh Child. 

Hvis man som privatperson skal føre en sag fx om 

uberettiget fyring, vil man typisk få en godtgørelse, 

der ikke er stor nok til at betale omkostningerne ved 

at føre sagen. 

Hvad koster det egentlig at få 

en advokat til at føre en sag 

for uberettiget fyring? Svaret 

er, at det kan koste bunker 

af penge. Men ikke, når du er 

medlem af HK. 

TEKST LONE SØE 

- Gevinsten kan hurtigt forsvinde til advokatregninger 

for at føre sagen. Og taber man sagen, står 

man alene tilbage med regningen. Er man rigtig uheldig, 

kan man ende med at tabe penge på at føre sagen. 

Når vi fører sager for medlemmerne, så tager vi 

regningen, og medlemmet får hele det tilkendte beløb, 

siger Hugh Child. 

Langt de fleste af de sager, HK fører for medlemmerne, 

handler om, at sikre medlemmerne de penge, 

de har ret til. Det kan være sager om forkert løn, 

manglende indbetaling af feriepenge eller manglende 

pension. 

Herefter kommer sager om krænkelser af medlemmernes 

rettigheder. Det kan være problemer med 

ansættelseskontrakter, afskedigelser på forkert grundlag 

eller gentagne forlængelser af ansættelsesforhold 

uden fastansættelse. 

En tredje type sager er dem, hvor HK gerne vil ændre 

på nogle forhold, som kan berøre mange medlemmer, 

men hvor retspraksis måske ikke er helt klar. 

I de tilfælde prioriterer HK at gå hele vejen i retssystemet. 

- Lige nu har vi to sager om handicappedes rettigheder 

til bedømmelse ved EU-domstolen. Målet er at 

sikre handicappede bedre beskyttelse i ansættelsen, så 

de ikke bliver fyret på grund af deres handicap, forklarer 

Hugh Child. 

Det er tidligere lykkedes HK at få fastslået rettigheder, 

som har haft stor betydning for medlemmerne. 

Det gælder blandt andet ret til løn under graviditetsbetinget 

sygdom. 

’ 

Langt de fleste sager bliver løst ved forlig med arbejdsgiverne, så vi ikke 

behøver gå i retten med dem. Men er det nødvendigt at gå i retten, så gør vi det.” 

Hugh Child, HK’s juridiske kompetencecenter 

23 

www.hkhandel.dk


24 

Under krisen er arbejdsmarkedet 

blevet mindre rummeligt. Antallet 

af sager, hvor folk bliver fyret i strid 

med ligebehandlingsloven og loven 

om forskelsbehandling, er steget. 

TEKST RANI BECH / ILLUSTRATION RASMUS JUUL PEDERSEN 

Når der skal ansættes folk, kigger 

arbejdsgiverne efter eget udsagn 

kun på kompetencer. Men når 

der skal fyres, er det ikke altid kompetencerne, 

der er i højsædet. Man kan være for 

tyk, for gammel, have en dårlig vane eller 

på anden vis falde lidt uden for en norm, 

der i første omgang er sat alene ud fra arbejdsgivernes 

smag og opfattelse. 

- Vi oplever en helt klar stigning i sager, 

hvor folk bliver fyret af uretmæssige 

grunde. Ofte lægger arbejdsgiveren ikke 

engang skjul på det. Vi har for eksempel 

sager, hvor medarbejdere er blevet afskedigede, 

fordi de ikke kunne eller ville tabe 

sig på trods af, at det ikke havde en betydning 

for udførelsen af arbejdet, fortæller 

jurist i HK Jeanette Hahnemann. 

Fyringerne er i sagens natur både usaglige 

og ulovlige. Ofte bunder den manglende 

rummelighed i fordomme. 

- Der var en sag med et medlem med 

indvandrerbaggrund, der blev fyret, fordi 

arbejdsgiveren ikke mente, at han talte 

godt nok dansk. Men egentlig talte han 

blot jysk, siger Jeanette Hahnemann. 

Vi mister alle noget 

Når der ikke er plads til fleksjobbere, se- 

Må vi lige 

have lov 

at være 

her? 

niorer eller folk med en sygdomsperiode, 

går arbejdspladsen også glip af viden, 

kompetencer og erfaring. 

- Man mister noget, fordi den viden, som 

medarbejderen besidder, også hældes ud. 

Som arbejdsgiver skal man ikke kigge på 

køn, størrelse eller lignende. Det må være 

arbejdsgiverens vigtigste formål at se på, 

hvilke kompetencer der er brug for. Det er 

det, vi tvinger dem til, når vi går ud og lægger 

sag an, siger Jeanette Hahnemann. 

Det er ikke kun antallet af sager, der tyder 

på, at tolerancen er blevet mindre. Jeanette 

Hahnemann har også bemærket forandringerne 

i arbejdskulturen gennem tiden. 

- I mine første sager om stress, støttede 

man hinanden. Dengang handlede det om 

samarbejde. Jo bedre samarbejde, der var 

mellem medarbejderne, des bedre var det 

for virksomheden. Det har ændret sig. Det 

er derfor, vi fører så mange retssager om 

det. Hvis vi skal væk fra de mange retssager, 

kræver det, at man står sammen på 

arbejdspladsen. Vi er alle forskellige. Det 

er det, der gør, at vi er mennesker og ikke 

maskiner. Vi kan alle blive prikket af usaglige 

årsager. Hvis det sker for en selv, ville 

vi også hver især ønske, at andre ville støtte 

os, siger hun. 

Fakta om 

diskrimination i HK 

Antallet af sager om alder er steget fra 

1 sag i 2005 til 17 sager i 2011. 

Antallet af sager om handicap er steget 

fra 6 i 2005 til 27 i 2011. 

Antallet af sager om overvægt er relativt 

nye og skønnes at være på mindst 50 om 

året. 

KILDE: JURIDISK KOMPETENCECENTER I HK. 

Hjælp din kollega 

Hvis du oplever forskelsbehandling på din 

arbejdsplads, skal du kontakte HK for at få 

hjælp. Du kan sagtens tage sagen op, selv 

om den uretfærdige behandling ikke er gået 

ud over dig selv. Hvis man som kollega finder 

ud af noget, der ikke er i orden, er man 

beskyttet af loven. Ved at gribe ind over for 

uretfærdighederne er du også med til at sikre, 

at det ikke næste gang er dig selv eller en 

kollega endnu tættere på dig, der står i skudlinjen. 

›

25 

www.hkhandel.dk

› 


Vækst 

’ CSR-chef i TRYG Birgitte Kofod Olsen 

26 

Virksomhederne kan være bange for at stille nye krav til lederne. Derfor bliver 

det ofte medarbejdere, der skiller sig ud i forhold til nedsat arbejdsevne, etnicitet 

eller sygdom, der ryger ud. Det kommer til at gå ud over virksomhedernes vækst 

på den lange bane, mener CSR-chef i TRYG Birgitte Kofod Olsen. 

TEKST RANI BECH 

kræver 

mangfoldighed 

Under højkonjunkturen var der også højt til loftet 

på de fleste arbejdspladser. Der skulle være 

plads til alle, fordi der var brug for alle. Da 

graferne begyndte at dale, skete det samme med tolerancen. 

Birgitte Kofod Olsen, der blev kåret som årets 

I krisetider kan medarbejderne føle sig 

utrygge, og så kan de være hurtige til at pege 

på dem, der er svagere end dem selv for at 

undgå selv at ryge ud. 

Fællesskabet er forsvundet 

Det er bedre, at det er dig end mig, der ryger i den næste fyringsrunde. 

Tanken bliver måske ikke udtalt, men den er der. Og den er med 

til at gøre arbejdsmarkedet mindre rummeligt. 

En af de ting, der bliver tydeligere under krisen, er, at vi prioriterer os 

selv og den virksomhed, vi arbejder for i stedet for fællesskabet med 

kollegerne. 

- Vi er blevet mere tilbøjelige til at acceptere, at en kollega bliver fyret. 

Vi går ikke længere i brechen for dem, som man gjorde tidligere, 

siger Ole Gunni Busck, lektor i arbejdsmiljø på Aalborg Universitet og 

bidragsyder til et forskningsprojekt om arbejdsmiljø for indvandrere 

på arbejdspladsen for Nordisk Ministerråd. 

En af forklaringerne på den udvikling skal ifølge ham findes i virksomhedernes 

udbredte brug af værdibaseret ledelse. Det går ud på 

at skabe en fælles forståelse blandt medarbejderne for virksomhedens 

situation. 

- Dermed har medarbejderne overtaget virksomhedens værdier og 

interesser. Det har skabt en kultur, hvor hver enkelt selv har ansvar 

for sin egen karriere. Når vi kæmper hver for sig for at opnå egne 

personlige resultater, er det svært at undgå, at det sker på bekostning 

af kollegerne. Det er med til at gøre arbejdspladsen mindre 

rummelig, siger han. 

Ord som solidaritet, fællesskab og kollektivitet kan virke lidt støvede 

efter at have været gemt væk i lang tid. Ifølge Ole Gunni Busck findes 

der stadig arbejdspladser, hvor disse værdier holdes i hævd. Der kan 

man se, at de kan være befordrende for trivslen og arbejdsmiljøet. 

erhvervskvinde i 2012 af netværket erhvervskvinder 

og er CSR-chef i TRYG, mener, at det ikke kun går ud 

over dem, der bliver set skævt til. 

- Hvis medarbejderne føler, at der bliver kigget på 

dem, fordi de er lidt overvægtige, ryger, har et handicap 

eller er i en situation, hvor de ikke kan arbejde i 

lige så mange timer som tidligere, går det ud over deres 

trivsel og deres præstation. Og hvis de øvrige medarbejdere 

oplever, at først ryger de gamle, og så ryger 

de tykke, begynder de at spekulere på, hvornår turen 

kommer til dem, siger hun. 

Birgitte Kofod Olsen forstår godt tankegangen og 

de mekanismer, der gør, at det er dem, der skiller sig 

ud, der først bliver peget på. 

- I krisetider kan medarbejderne føle sig utrygge, 

og så kan de være hurtige til at pege på dem, der 

er svagere end dem selv for at undgå selv at ryge ud. 

Som virksomhed kan man også være tilbøjelig til at 

vælge den lette løsning. Det stiller nogle andre krav 

til ledelsen at have to medarbejdere i stedet for en, og 

med mangfoldighed og inklusion på arbejdspladsen 

opstår der også nogle nye konflikter, der skal løses, siger 

Birgitte Kofod Olsen. 

Fordommene skal ud – ikke medarbejderne 

Til gengæld betaler det sig at tage hånd om problemerne 

i stedet for at undgå dem. 

- Der er en tendens til at tænke, at medarbejdere 

på nedsat tid ikke leverer lige så meget som andre. 

Men min oplevelse er, at dem på nedsat tid leverer 

rigtig meget i de arbejdstimer, de er der. Man kan 

også tro, at overvægtige har mere sygefravær end andre, 

men det er en fordom, man handler ud fra. Det 

gavner ingen. Tværtimod er det en fordel at reflektere 

sin kundegruppe. Når kunderne kan identificere sig 

med vores medarbejdere, oplever de, at de får en bedre 

service. Det gælder også, når vi taler om generel 

vækst for Danmark. For at komme ind på nye markeder 

skal vi have fat i medarbejdere med forskellige historier 

og baggrunde, og som er forskellige typer. Det 

nytter ikke, at de mennesker, der er på arbejdsmarkedet, 

er alt for ensartede, siger Birgitte Kofod Olsen.

7 ud af 10 finder en 

billigere bilforsikring 

hos Alka 

... faktisk finder 

9 ud af 10 HK’ere en 

billigere bilforsikring 

hos Alka 

Vi sætter en Guldvask på højkant! 

Som medlem af HK får du 10% rabat og undersøgelser viser, at det faktisk 

er 9 ud af 10 HK’ere, der kan få en billigere bilforsikring hos Alka. Hvis vi ikke er 

billigere, så giver vi dig en gratis Guldvask hos Q8 inkl. kaffe. Lav et pristjek på 

alka.dk - det tager bare 2 minutter - eller ring 70 12 14 16. 

27 

www.hkhandel.dk


28 

Her er jobsøgning 

en fælles sag 

TEKST MALENE MØLGAARD / FOTO LISBETH HOLTEN 

Det kan være ensomt 

som ledig at sidde alene 

derhjemme og modtage 

afslag efter afslag. Sådan 

er det ikke i netværket 

Powerjobsøgerne, hvor 

jobjagten foregår med 

lige dele power og 

professionel pingpong. 

Her er opture og nedture 

noget, man er sammen om. 

Itirsdags var der fire, der fik job. Her to 

dage efter er luften stadig tyk af begejstring 

i lokalet i Ballerup, hvor hovedstadsafdelingen 

af Powerjobsøgerne holder 

til. For de tilbageværende ”kolleger” i 

jobsøgningsnetværket giver det håb, når 

nogen stempler ud af arbejdsløshedskøen 

og ind på arbejdsmarkedet igen. Et håb, 

som de ikke i nær det samme omfang 

havde oplevet, hvis de havde siddet derhjemme 

foran pc’en og søgt job alene. 

- Vi får så meget positiv energi her, og 

det gør en stor forskel frem for at ligge 

derhjemme på sofaen, siger Lise Bonde, 

der har været ledig i 11 måneder og for tiden 

har tjansen som leder af lokalafdelingen 

i nonprofitnetværket – altså indtil 

hun forhåbentlig snart finder et job. 

Denne torsdag formiddag er der ”fri 

networking” blandt medlemmerne, inden 

der er foredrag. De sidder ved borde placeret 

i hesteskoform og snakker så højlydt, 

at det efterhånden bliver nødvendigt 

at hæve stemmerne for at overdøve hinanden. 

De fleste har bærbare computere foran 

sig og taster eller taler med hinanden 

hen over skærmene. Mange har skærmbilledet 

slået op på LinkedIn, som alle 

skal have oprettet en profil på – og som 

flere har fået job igennem. Nogle tjekker 

mail og skriver på ansøgninger, mens de 

peger på hinandens skærme eller smilende 

diskuterer med sidemanden. 

›

Powerjobsøgerne 

er et netværk af 

ledige inden for 

alle faggrupper. 

Her hjælper alle 

hinanden med alt 

fra ansøgninger til 

LinkedIn, kontakt 

til virksomheder 

og forberedelse 

til samtaler. Og 

ikke mindst er 

netværkstankegangen 

vigtig, så 

alle holder øjne 

og ører åbne efter 

ledige stillinger til 

hinanden. 

29 

www.hkhandel.dk

› 


LISE BONDE, 

LEDIG 2 MÅNEDER 

”Det er fedt at have noget at tage ud til og få 

råd og vejledning og foredrag, hvor vi hører 

om fx stress eller sociale medier, og hvad vi 

kan bruge det til. Det er små ting, som kan 

give enorm styrke. Vi har ikke kontrol lige nu 

med den her uvished, men vi kan i hvert fald 

prøve at gøre hverdagen dejlig, god og inspirerende. 

Det er dejligt at have noget at se 

frem til og køre af sted til.” 

ANNE-DORTHE G. RASMUSSEN, 

LEDIG 1 ÅR 

”Når man starter med at være ledig, så sidder 

man meget alene og tænker: Der er ikke 

andre end mig. Men så kommer man herud 

og finder ud af, at der er andre, og at de er 

hjælpsomme og i samme båd. Det er rart. 

Man mangler jo det sociale fra en arbejdsplads, 

og det får man her. Det er lige så vigtigt 

som at skrive ansøgninger.” 

30 

Som regel er det professionelle oplægsholdere, 

der tilbyder sig uden betaling. Men 

i dag er det en af netværkets egne ledige medlemmer, 

der er uddannet i virksomhedsledelse, 

som skal holde oplæg om at lave en forretningsplan for 

sin jobsøgning. Mens han står ved sin power point-præsentation, 

tager en sirene udenfor alles opmærksomhed. 

- Nu kommer de efter os, spøger han. 

En mand blandt de omtrent 30 tilhørere kommenterer tørt: 

”Det er akutpakken,” hvilket får lokalet til at klukke af grin. Stemningen 

er glad, pjattet og let. Det skinner ikke igennem, at dagpengerettens 

udløb nærmer sig med faretruende hastighed for 

nogle, mens andre er påvirkede af ledighedsstress eller utallige 

afslag. Det her er jobsøgning med power. 

- Det er fedt at have noget at tage af sted til og få råd og vejledning 

og foredrag om alt fra sociale medier til stress. Her er jeg 

ikke alene. Der er en enorm styrke i at fornemme, at vi sidder 

med så mange kompetencer, og det er fedt at høre, hvad andre 

gør, siger Anne-Dorthe G. Rasmussen, der er kontorassistent 

og har været ledig et par måneder. 

- Det er hårdt, når der kommer afslag, og 

nogle gange kan man jo godt være låst 

fast eller have dumme dage. Der synes 

jeg, vi er gode til at opmuntre 

hinanden. Det er dejligt at køre 

herfra og have fået brugt sig selv 

og sit hoved. Det er ligesom at 

være på arbejde. Når jeg kommer 

hjem, er jeg drænet og træt – men 

på den fede måde, smiler hun. 

Elevatortale og LinkedIn 

Alle bærer navneskilte og har en opgave 

fx med administration eller events 

i foreningen, der er nonprofit. De 10 

månedlige kontingentkroner går til kaffekassen, 

mens lokalerne udlånes af Ballerup 

kommune. Alle skal deltage i salgsarbejdet og 

kaste sig ud i at ringe til virksomheder og fortælle 

om netværket. Det har været noget af en grænseoverskridende 

oplevelse for Beth Thordal, som har været 

ledig i et års tid. 

- Jeg har lært at komme ud af min komfortzone ved at ringe 

til virksomheder og sælge os. Når man så er færdig, så præsenterer 

man sig med sit navn igen, hvis de har lyst at gå ind på 

vores hjemmeside og se, hvad det var for en, de talte med. Det er 

også en anden måde at søge job på, fortæller Beth Thordal, som 

også flittigt øver sin elevatortale til netværksmøderne. 

- Vi øver tit elevatortalen, hvor vi lærer at præsentere os selv 

over for hinanden. 

Hun har arbejdet som kontorassistent, sekretær, kundeservicemedarbejder 

og receptionist siden 1976 og betegner sig som 

’blæksprutte’. 

- Man skulle tro, at det var nemt at få arbejde, men der er

BETH THORDAL, 

LEDIG 11 MÅNEDER 

”Vi får udviklet rigtig mange kompetencer. 

Jeg var ikke særlig glad for at stå og tale foran 

mange mennesker før. Men nu synes jeg, 

det er sjovt og vil gerne udvikle mig endnu 

mere. Man finder ud af, at det kan jeg også. 

Her er vi gode ved hinanden, vi anerkender 

hinanden, vi respekterer hinanden. Man får 

så meget energi af at være med. 

NETVÆRK GIVER JOB 

Hver tredje dansker, der er startet i deres 

nuværende job inden for det sidste år, fandt 

jobbet gennem deres netværk, mens under 

10 procent fandt deres job gennem kommunen, 

a-kassen eller jobcentret. Det viser nye 

tal fra Danmarks Statistik. 

mange blæksprutter, og derfor er vi mange om de samme job. Vi 

kan mere eller mindre det samme, erkender hun. 

Modsat flertallet i netværket havde Beth Thordal en profil på 

LinkedIn, inden hun begyndte at komme her. Men fordi fokus er 

så stort på tjenesten, er hun nu inde og tjekke sin profil en til to 

gange om dagen og følger med i grupper og blogs via tjenesten. 

- Man kommer altid hjem med et eller andet. Hvis du ikke har 

noget netværk, når du kommer her, så går der ikke ret lang tid, 

så har du et. Vi linker til hinanden. Det giver sparring, netværk 

og oplysninger. Jeg synes, det er sjovt, siger hun og fortæller om 

den allervigtigste gevinst ved at komme i netværket: 

- Da jeg startede i maj sidste år var 173 herfra kommet i arbejde. 

Nu er det over 300. Det kan altså godt lade sig gøre. Det giver 

motivation. Man skal bare blive ved. 

Bliver klare i spyttet 

Både under foredraget og den almindelige networking er der telefoner, 

der brummer eller ringer. Her må mobiltelefoner gerne 

være tændt. Det kunne jo være et job! 

Lise Bonde, der har været leder af hovedstadsafdelingen af Powerjobsøgerne 

et par måneder, har hængt i røret det meste af formiddagen. 

Der er meget, der skal koordineres og en jobsamtale, 

der skal følges op på. 

- For mange er det grænseoverskridende at ringe op til en 

virksomhed og præsentere sig og fortælle om Powerjobsøgerne. 

Men det rykker virkelig, og dem, der bliver gode til det, ryger i 

job rigtig hurtigt. Det giver selvtillid, de bliver gode til at sælge 

sig selv og bliver klare i spyttet om, hvad de gerne vil, siger Lise 

Bonde, der har baggrund som chefsekretær. 

- Jeg har læst om en lektor i arbejdspsykologi, der mener, at 

arbejdsløshed ikke bør være noget, vi står med alene. Det er bare 

så rigtigt. Hvis vi skal gøre os kloge på, hvordan vi sælger os selv 

på telefonen eller til en samtale, så lærer vi ikke ret meget alene. 

Her kan vi sparre med mindst 27 forskellige hver gang. Det 

handler om, at hvis man lærer hinanden at kende, så kan man 

anbefale hinanden. Hvis man ser et job, så kan man sige: var det 

ikke noget for dig? Der er så mange muligheder ved at være sammen, 

siger Lise Bonde. 

Faktisk skaffede hun fast arbejde til den tidligere formand for 

netværket, da hun så en jobannonce på LinkedIn, der matchede 

hans profil og kompetencer som kantineleder. Hun skyndte sig 

at skrive til arbejdsgiveren, at hun vidste lige præcis, hvem han 

skulle ansætte. Og det gjorde han så. 

JOBSØGNINGSNETVÆRK FOR LEDIGE 

Powerjobsøgerne – landsdækkende netværk for alle brancher 

GetAhead.dk – for civiløkonomer og lignende 

Senior Erhverv – for jobsøgende over 50 år 

Aktiveledige.dk – internetbaseret netværk 

JobsøgerNord – netværk for jobsøgende i Nordjylland 

31 

www.hkhandel.dk


”HK gav os 

troen på, 

at det kunne 

lade sig gøre.” 

Rasmus Larsen 

Overenskomst med krummer i 

Rasmus Larsen og de andre 

butiksansatte i Meyers Bagerier i 

København har med hjælp fra HK Handel 

fået en overenskomst. Nu kan de holde 

pauser, vælge en tillidsrepræsentant 

og også se det på lønsedlen, når de har 

arbejdet på skæve tidspunkter. 

Læs mere på mithk.dk 

› 

BRUG DIN 

FAGFORENING! 

32

33 procent af kvinderne på det danske arbejdsmarked er deltidsansatte. 

For mænd gælder det kun 18 procent. 

KILDE: DANMARKS STATISTIK 

FÅ PENGE TILBAGE FOR ARBEJDS- 

MILJØRÅDGIVNING PÅ JOBBET 

Virksomheder kan fra i år søge om økonomisk støtte til arbejdsmiljørådgivning. 

Regeringen har afsat ti millioner årligt frem til 

2015 til projekter, der har som mål at mindske antallet af arbejdsmiljøulykker, 

forbedre det psykiske arbejdsmiljø eller nedbringe 

antallet af medarbejdere, der overbelaster muskler og 

skelet. Så tjek Arbejdsmiljøtilsynets hjemmeside og tal med din 

arbejdsmiljørepræsentant og/eller leder om at få sat fokus på 

arbejdsmiljørådgivning. 

KILDE: WWW.ARBEJDSMILJOTILSYNET.DK 

STYRKETRÆNING TILPASSET DIN 

HVERDAG GIVER GOD EFFEKT 

Lige meget om du styrketræner én time ad gangen, syv 

gange ni minutter om ugen eller noget derimellem, så hjælper 

det på skuldre- og nakkesmerter. Det viser et stort projekt fra 

Det Nationale Forskningscenter. Undersøgelsen fulgte cirka 

500 laboranter og en række kontorarbejdere fordelt over hele 

landet. De blev delt i grupper, der skulle lave enten flere korte 

træningssessioner eller en lang på en hel time. Resultatet blev, 

at alle oplevede, at de havde cirka 40 procent færre smerter i 

skuldre og nakke. Så kom bare i gang med øvelserne - og tilpas 

dem din hverdag på jobbet. 

KILDE: ARBEJDSMILJOVIDEN.DK 

5 GODE RÅD TIL AT UNDGÅ STRESS 

PÅ DIN ARBEJDSPLADS 

Tag medarbejderne med på råd i det daglige arbejde - i planlægning 

af alt fra løsning af opgaver til bemanding. 

Hav respekt for den enkeltes livsværdier. I behøver ikke være ens. 

Afpas alle opgaver, så de svarer til den enkelte medarbejders 

ressourcer og evne til at løse dem. 

Kend hinandens symptomer på stress og tag dem alvorligt. 

Hav beredskab klar i krisesituationer. Så medarbejdere for eksempel 

er oplært til at aflaste i hinandens funktioner. 

KILDE: WWW.ARBEJDSMILJOPORTALEN.DK 

Find efteruddannelsen for dig: 

www.efteruddannelse.dk 

MINDFULNESS VIRKER 

Mange er begyndt at bruge mindfulness - til at takle for eksempel 

stress på jobbet. Og nu har en gruppe danske forskere netop 

fundet videnskabelig dokumentation for, at det virker. De har 

analyseret hjernescanninger og målinger af hjerneaktivitet. 

- Dem, der har brugt mindfulness i lang tid, ser ud til at opnå 

en direkte stabiliserende effekt på deres følelsesliv, siger Janus 

Christian Jacobsen, forsker ved Copenhagen Trial Unit på Rigshospitalet. 

KILDE: WWW.VIDENSKAB.DK 

LÆR OM DEN DANSKE MODEL PÅ 

FIRE MINUTTER 

Hvis du er i tvivl om, hvad den danske model går ud på, kan 

du på blot fire minutter blive ført igennem en over 100 år lang 

historie om, hvordan og hvorfor danske lønmodtagere og arbejdsgivere 

selv aftaler løn- og arbejdsforhold. 

Gå ind på LO’s hjemmeside lo.dk - der ligger en henvisning til temaet 

på forsiden 

Eller tjek youtube: 

http://www.youtube.com/watch?v=MK6uyeqqlWA 

NY FOTOUDSTILLING OM 

ARBEJDSMILJØ 

Er du også interesseret i arbejdsmiljø? Og vil du gerne lære 

mere om, hvordan man kan fremme et sundt arbejdsliv og mindske 

risikoen for arbejdsulykker? Så skulle du måske kigge forbi 

Arbejdermuseet i København. Her har man netop åbnet en fotoudstilling 

om arbejdsmiljø. Udstillingen består af finalefotos udvalgt 

blandt mere end 2500 fotos indsendt i en international fotokonkurrence, 

som Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur har stået bag. 

KILDE: WWW.ARBEJDERMUSEET.DK 

fagligt 

33 

www.hkhandel.dk


1. præmie 300 kr. 2. præmie 200 kr 3. præmie 100 kr. 

Vindere i februar 

1. Anny Viola Friis, 2670 Greve (300 kr.) 

2. Torben Dolleris, 8305 Samsø (200 kr.) 

3. Anne Mette Kjørvel, 7470 Karup J (100 kr.) 

Løsningen skal være redaktionen i hænde 1. april. 

Mærk kuverten ”krydsord”. 

Send til: HK HANDEL-redaktion, Weidekampsgade 8, 

Postbox 470, 0900 København C 

eller mail til: handelkrydsord@hk.dk 

Vinderen af denne krydsord offentliggøres i første udgave 

af HK HANDELs nyhedsbrev, der udkommer i april. 

Medlems nr. 

Navn 

Adresse 

Postnr./by 

Kodeordet 

34 

Kontakt HK HANDEL 

70 11 45 45 

HK’s A-kasse 70 10 67 89 

 

 

 

 

 

HERNING 

 

HK/NORDJYLLAND 

NORDJYLLAND@HK.DK 

HK/MIDTVEST 

MIDTVEST@HK.DK 

HK/ØSTJYLLAND 

OESTJYLLAND@HK.DK 

HK Handelsbladet udgives af 

HK HANDEL 

i samarbejde med 

HK-Forbundet. 

Weidekampsgade 8, 

0900 København C 

Telefon 70114545, 

www.hkhandel.dk 

ansvarshavende redaktør: 

Rudi Skov Damkjær 

Telefon: 33304753, 

e-mail: 44rd@hk.dk 

 

 

 

AALBORG 

HK/Nordjylland 

 

 

 

 

 

 

 

 

KOLDING 

 

 

 

 

 

 

HK SYDJYLLAND 

SYD@HK.DK 

HK/MIDT 

MIDT@HK.DK 

 

 

HK/SJÆLLAND 

HK.SJAELLAND@HK.DK 

redaktion: 

Katrine Raahauge Nygaard 

telefon: 33304831 

e-mail: 44kan@hk.dk 

Jette Sandbæk 

e-mail: 44jes@hk.dk 

forbundsredaktion: 

Niels Møller Madsen 

Telefon: 33304864, 

e-mail: 44nmm@hk.dk 

Frederik Cederskjold 

Telefon: 33304858, 

e-mail: 44fc@hk.dk 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

HK/HOVEDSTADEN 

HOVEDSTADEN@HK.DK 

FIND HK HANDEL PÅ NETTET: 

WWW.HK.DK/HANDEL 

WWW.HKHANDEL.DK 

administration: 

Hanne Culmsee 

Telefon 33304820, 

e-mail: 44htc@hk.dk 

grafisk tilrettelæggelse: 

L7 info@lucky7.dk 

repro: SP3 

tryk: Color Print, 9430 Vadum 

Oplag 66.000 

ISSN 1901-9254

’ 

Vi vil arbejde benhårdt 

for, at pengene skal 

bruges til at forbedre 

faglærtes kompetencer. 

Selskabsskatten skal lettes. Og det samme skal 

afgifterne. 

I slutningen af februar fremlagde regeringen en 

såkaldt konkurrence- og vækstpakke, der skal hjælpe de 

danske virksomheder til at blive konkurrencedygtige og 

dermed give flere job og få beskæftigelsen tilbage på ret 

kurs. Og i den forbindelse blev der talt meget om skatte- 

og afgiftslettelser. 

Det kan man jo mene om, hvad man vil. I HK tror vi 

på, at afgiftslettelser skaber job, mens vi er noget mere 

forbeholdne over for, om selskabsskattelettelser skaber job. 

Men der blev ikke talt meget om, at konkurrence- 

og vækstpakken også indeholder en pose penge til 

uddannelse. En ret velvoksen pose penge, faktisk. Én 

milliard, for at være helt præcis. Og HK er blandt dem, 

der skal være med til at bestemme, hvordan de penge 

skal bruges: Arbejdsmarkedets parter sidder med ved 

bordet, når pengene skal gives ud. 

Og når vi skal sidde med ved bordet, så vil det 

naturligvis være jer, medlemmerne af HK, som vi vil 

have i tankerne. 

Vi vil arbejde benhårdt for, at pengene skal bruges 

til at forbedre faglærtes kompetencer. Alle I, der er 

kims klumme 

AF KIM SIMONSEN. FORBUNDSFORMAND HK/DANMARK 

Ja tak til mere uddannelse 

faglærte, skal have muligheden for at løfte jer til et 

videregående niveau. Og uddannelserne skal kunne 

gennemføres, selv om man er i arbejde. 

Det kan være svært at overskue at fuldføre en 

videreuddannelse, når man sidder med fuldtidsarbejde 

og en travl hverdag – men til jer skal der være 

deltidsuddannelser. Og så skal milliarden bruges, så 

uddannelse koster færre penge for den enkelte. 

Én ting er, at det kan være svært at afsætte tid til en 

videreuddannelse eller en efteruddannelse, der flytter 

kompetencer. Noget andet er at få råd til at lægge 

50.000-60.000 kroner for at uddanne sig. Det er alt for 

dyrt. Så prisen skal ned. 

Og så skal det naturligvis også være muligt for 

ufaglærte at få en uddannelse – dét, vi i HK kalder for 

”det dobbelte uddannelsesløft”. Ufaglærte skal løftes op 

til at blive faglærte. Faglærte skal løftes til videregående. 

Alt dette er ikke noget, der sker i dag. Eller i morgen. 

Men nu er der afsat en milliard, og det er en begyndelse. 

HK’erne har altid fulgt med tiden og udviklingen, og 

det er HK’s opgave og pligt at sørge for, at det fortsætter 

sådan. I HK’s fag sker det bedst gennem uddannelse. 

Og derfor vil det være vores opgave nummer ét. 

35 

www.hkhandel.dk

HK Handelsbladet Weidekampsgade 8 0900 København C 

Bliv 

 

 

 

 

Bliv fx: Salgskonsulent Salgschef Selvstændig 

Key Account Manager 

Åbent Hus i Randers den 7. maj kl. 15 -17. 

 

tlf.: 87 11 44 00 / email: tn@eadania.dk 

 

Bliv fx: Indkøbskoordinator Indkøber 

Indkøbschef 

den 6. april kl. 10-12. 

 

kontakt Susanne Munkholm 

tlf.: 96 57 02 63 / email: mu@eadania.dk 

Handelsøkonom er en 2-årig videregående 

 

 

aspekter af forretningsverdenen: Salg, indkøb, 

 

teknologi. Du kan få SU under teoriforløbet og løn 

 

Erhvervsakademi Dania 

 

 

Erhvervsakademi Dania 

Åben uddannelse 

 

Mens du er i job – for lederaspiranter 

og nye ledere 

På Handelsøkonomuddannelsen er der fokus 

på 

ressources, salg, indkøb, økonomi og markedsføring. 

Du lærer at analysere, vurdere og anvende 

virksomhedens handlingsparametre i den daglige 

skarpe konkurrence med pres på priser og 

kvalitet. 

Uddannelsen varer knapt 2½ år, og er 

 

Erhvervsakademi Dania 3 uger pr. semester 

(halve år). 

På uddannelsen får du 

Bred forståelse for detailhandlens udfordringer 

Personlighedstest 

e personlige ressourcer 

 

 

Undervisningen foregår på Erhvervsakademi 

 

Start den 23. september 2013 

 

tlf.: 87 11 44 29 

mail: kmn@eadania.dk 

eadania.dk

HK-FORHANDLING REDDEDE KARINAS JOB

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?