Mange forsøg på besparelser Krav til lyd i offentlige rum

Mange forsøg på besparelser 

Krav til lyd i offentlige rum

Der er en Phonak til alle! 

Idag 

har Gert 

gjort det! 

... han har fået foretaget en høreprøve hos sin lokale Phonak forhandler, og er nu blevet 

meget klogere på sin hørelse. Med den nye teknologi fra Phonak, kan Gert nu nyde livet 

og sine omgivelser til fulde. 

Du kan også få foretaget en høreprøve! 

Kontakt din lokale Phonak forhandler - det er hurtigt og enkelt. Behøver du hjælp til at 

forbedre din hørelse, låner vi dig gerne et lille moderne høreapparat på prøve. 

Ring 64 41 78 87 for din nærmeste forhandler 

www.phonak.dk

Indhold 

04 

08 

10 

14 

18 

22 

24 

27 

28 

30 

34 

36 

39 

Hvert nummer: 

Teknikken 

Mellem medlemmer 

Aktiviteter og adresser 

04 

Så det synger! 

Syng med hjertet – det høres! 

Kommuner sparer med kommunikationcenter-hjælp 

Fy siger statsforvaltning 

Lokalafdelingerne bæres af de frivillige 

I Kierkegaards fodspor 

Mettes klumme: Ubehjælpeligt! 

På besøg hos audiologen 

Lær lidt om lydtryk 

Krav til lyd i offentlige rum – temadag 

Curt brænder for høresagen 

18 

Curt er frivillig 

i Rudersdal 

28 

Arkitektur, lydudfordringer 

og høretab handler 

også om tilgængelighed 

Leder 

Redaktion: Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre, hoerelsen@hoereforeningen.dk, Tlf.: 3675 4200, Fax: 3638 8580, 

Ansv. redaktør: Irene Scharbau (DJ) Aktivitetsoversigt: Layout: Michael 

Madsen Tryk: Annoncer: Deadline for april-nr: 

Oplag: Forsidefoto: Lars Aarø 

AF SØREN DALMARK, 

LANDSFORMAND 

Uden eksperter går det ikke 

En ny afgørelse fra statsforvaltningen kommer til at betyde, at 

det bliver mere besværligt og administrativt tungere at benytte 

specialviden fra de 12 kommunikationscentre. De blev oprettet 

i de gamle amter og har efter kommunalreformen fortsat 

arbejdet med rådgivning om hjælpemidler og undervisning til 

høreapparatbrugere. 

For hørehæmmede og mennesker med tinnitus og menière 

er der i forvejen et alt for dårligt kendskab til, hvilken rådgivning 

og hjælp, kommunikationscentre kan tilbyde. Det er kommunerne, 

som har ansvaret for bevilling af hjælpemidler, men 

kun få kommuner har specialviden på alle handicapområder 

herunder høreområdet. Derfor er det jo fornuftigt, at kommunerne 

har benyttet sig af den viden, som findes på kommunikationscentre 

og brugt deres indstilling til at bevilge det 

nødvendige hjælpemiddel. 

Men nye afgørelser betyder, at der nu skal indføres endnu 

mere papirarbejde og regler, både hos kommunerne og kommunikationscentrene, 

uden at det på nogen som helst måde 

er med til at forbedre forholdene for de hørehæmmede. Blot 

endnu flere omkostninger til ingen nytte. 

Kommunalreformen skal snart evalueres, og så vil Høreforeningen 

være med til at pege på fejlene og manglerne set fra 

høreområdet. I dag hører vi under forskellige lovgivninger og 

ministerier, men tingene skal samles til en helhed – til gavn for 

brugerne! 

Magasinet Hørelsen bliver trykt hos Scanprint as, der 

udelukkende trykker med vegetabilske trykfarver. 

Produktionen foregår uden tilsætning af Isopropanol. Trykkeriet 

er EMAS godkendt og er ISO 14001 miljøcertificeret

4 

ØREHÆNGERNE 

DANMARKS 

MODIGSTE 

SANGERE 

AF LISBETH KRISTINE CEDRAY 

FOTO LARS AARØ 

I FEM DAGE LYDER BAKKER OG DALE OMKRING KURSUSCENTRET CASTBERGGÅRD 

VED HEDENSTED, JYLLAND AF DE SKØNNESTE TONER – TONER OG SANG FRA ET KOR 

BESTÅENDE AF HØREHÆMMEDE, HVORAF MANGE HAR FÅET AT VIDE, AT DE SYNGER 

FALSK. DET PASSER IKKE. DE SYNGER SMUKT. OG DE GØR DET SÅ BEVÆGENDE, AT EN 

TÅRE I ØJENKROGEN PIBLER FREM OG GÅSEHUD BREDER SIG OVER HELE KROPPEN. 

KORET ”ØREHÆNGERNE” SLÅR TIL FOR FULD MUSIK – PÅ ALLE TANGENTER 

HØRELSEN

Denne artikel burde kunne synges. Det 

kan den måske også. Læseren er velkommen 

til at prøve. Eller måske starte med 

at efterligne disse lyde: 

”Pfiiiiiiiiiift”, ”Pffffyyyyyyyih”. 

Lyden er fra sanglokalet på Castberggård. 

22 mennesker står i en rundkreds, mens de 

hvisler og syder ved at lukke luft ud gennem 

læberne efterfulgt af en tungeøvelse, der får 

alle til at bryde sammen af grin. 

Sådan er en sangdag, hvor musikeren 

Lotte Rømer, sangeren Gitte Naur og komponisten 

Jens Nørremølle lærer de tyve 

hørehæmmede korsangere at finde den 

rette melodi. Og få ret så meget mere med 

hjem udover kærligheden til musikken. 

Forinden de sjove lyde som menneskemunde 

kan frembringe, har holdet været 

gennem en halv time med Lotte Rømers 

særlige morgentræning, der retter op på fysikken 

og blødgør alle led og stive muskler. 

Nu er de såååååå klar. 

Ved flyglet slår Jens Nørremølle de 

første toner an og de tyve korsangere, der 

lige har fået navnet ”Ørehængerne” tripper 

utålmodigt. Stemmebånd, krop og sangermuskler 

– og ikke mindst selvtilliden – er 

varmet op, og nu skal der altså musik ud 

af kroppen. 

– Jeg har været med to år, og jeg glæder 

mig allerede til næste gang, for man 

bliver så høj af glæde af det her kursus. 

Også flere uger efter, man er kommet 

hjem. Især fordi jeg hele livet har fået at 

vide, at jeg ikke kan synge rent. Det pas- 

ser jo slet ikke, og jeg elsker nu at synge 

og kan ikke holde op igen, jubler Hjørdis 

Bruun., der har menière. Og så stiller hun 

sig forrest i gruppen. Mens hun indstiller 

høreapparaterne på musikprogrammet. 

Hun stiller også op, når koret skal på 

sin første turne senere i år – det vender vi 

tilbage til, for vi bliver lige ved musikken, 

der nu fylder lokalet. 

Gospel 

En gospelsang bliver øvet i tre grupper, 

hovedstemmen, førstestemmen og andenstemmen 

– Gitte indlærer hvert leje for hver 

gruppe – og alle synger af karsken bælg. Og 

det lyder …. Fantastisk. Og da alle stemmer 

smelter sammen efter en halv time i ”I am 

redeemed” er det måske mange kilometer 

fer 

fra den ægte vare i Harlem Gospel Choir. 

– Åh, hvor bliver jeg altså glad af at 

synge, ler Dorthe, laver et lille rejehop og 

går ud for at forberede sin solosang, som 

hun vil opføre senere på dagen. Hun er en 

af de faste deltagere i den syngende flok 

kursister, som sågar også nynner, når de 

finder vej til kaffebaren. Eller bryder ud i 

sang, når der inhaleres lidt røg udenfor. 

De favner også nye ansigter hvert år. Her 

finder vi Ina Ringgaard: 

– Jeg har mistet flere toner med mit 

høretab og min familie sagde til mig, at jeg 

var begyndt at synge falsk – ja, jeg er en 

af dem, der begyndte at putte mig. Både 

når der skulle synges og sådan generelt. 

ØREHÆNGERNE 

– Men så besluttede jeg mig for ikke at 

gemme mig væk. Og det her kursus har 

hjulpet gevaldigt på min selvtillid. Faktisk 

så meget at jeg selvfølgelig tager med på 

turne. For efter bare fire dage føler jeg, at 

jeg kan synge. Jeg har fået gode ideer og 

fifs fra Gitte og Lotte og nu får jeg installeret 

et musikprogram i høreapparaterne. 

Jeg putter mig ALDRIG mere, nu synger jeg, 

fastslår Ina med en glad og lettet latter. 

Hun føler sig meget velkommen som 

en af de nye i koret og siger, at hun efter 

kort tid følte, at hun havde kendt alle altid. 

– Alle burde melde sig til sangkurserne 

på Castberggård, hvis de også får skyld 

for at synge falsk, for her lærer man at 

synge rent og synge højt, lyder Inas opfordring 

over den velsmagende frokost. 

– Og hørehandicap er klart en fordel 

her, siger hun. 

”Ørehængere” på turné 

Turneen, ja. Hvordan kan et sangkursus 

have noget med en turne at gøre. Såre 

simpelt. De fleste kursister kommer veloplagte 

til de overtegnede kurser hvert år 

– to gange om året. 

Og derfor skal de alle – inklusiv de 

nye deltagere med på den turne, som 

starter når Høreforeningen skyder sit 

100 års jubilæum i gang til september. De 

optræder i alle fem regioner og også på 

Københavns Rådhus – med en tyvstart i 

maj. Og alle glæder sig til at bevise Lotte 

Rømers ord: 

HØRELSEN 5

6 

ØREHÆNGERNE 

– Det er så unikt, det der sker igen og igen 

her på kurset. Vi beviser, at vi gør det, alle 

siger, vi IKKE kan. Vi synger. 

Hun uddyber: 

– Det er SÅ vigtigt, når man synger, at 

man har et høreapparat med musikprogram. 

En af grundene til, at man holdt op 

med at synge, kan nemlig være, at høreapparatet 

ikke fungerer optimalt. Der findes 

som regel altid løsninger, så man får musikken 

ind i sit liv igen. Der er også muligheder 

her i et kor for at stå et andet sted. 

At man ”ser” tonerne eller mærker sangen 

i kroppen – i den muskulære hukommelse. 

Der er ingen grund til at glemme sin sangglæde 

– og det oplever vi jo her. Alle følelser 

kommer i spil, når vi synger. 

Fungerer sammen 

Lotte Rømer er selv musiker med et svært 

høretab og hun kender til sorgen over at 

fakta 

Læs mere om Lotte Rømer – og koret 

på turne – her www.lotte-romer.dk 

Der er ikke længe til at alle kan se, 

opleve og høre ”Ørehængerne on 

Tour” – første gang er på Københavns 

Rådhus den 18. Maj og i forbindelse 

med Høreforeningens jubilæum fra 4-9. 

September i år rundt om i landet. Du 

kan selv blive syngende ”Ørehænger” – 

læs mere om kurserne, der afholdes to 

gange om året, her: www.cbg.dk 

HØRELSEN 

miste øret for toner. Alligevel er det hende, 

der synger og spiller og leder kurset – 

med hjælp fra både Jens og Gitte. Jens 

har også høretab, så Gitte er den med 

de skarpeste ører. Og de tre undervisere 

kunne ikke fungere uden hinanden – kursisterne 

heller ikke. 

Hele kurset er nøje tilrettelagt, så alle 

får det største udbytte og den personlige 

sangcoaching. Rytmer bankes – høreapparater 

indstilles – teksten siges i kor, 

inden der synges – Gitte mærker efter om 

den enkelte sanger står rigtigt, bruger de 

rigtige muskler og trækker vejret rigtigt. 

Lotte lytter efter fraseringer og viser om 

tonen ligger højt eller lavt. Der synes mest 

mørke toner, fordi lyse toner kan være 

skingre. Og Jens følger alle sangere, der 

optræder solo helt præcist i deres tempo 

på sit flygel. 

Ingen bliver glemt, alles høretab bliver 

tilgodeset og alle får sunget godt og grundigt 

igennem – og er nok alle lidt hæse, 

når de kommer hjem. I hvert fald er både 

latter- og sangermuskler godt brugte. 

Danmarks modigste sangere 

Vi kender alle begrebet ”Danmarks modigste 

dansere” – i hvert fald hvis vi har fulgt 

med i TV2-programmet ”Vild med Dans”. 

Og det er jo vand i forhold til kursisterne 

alias ”Ørehængerne” fra Castberggård, 

for de har – for manges vedkommende – 

ikke turde synge hele livet. Det er glemt 

nu. Og dagens første solist stiller sig 

modigt frem foran alle – og nikker til Jens 

ved tangenterne og musikken flyder. 

Solvej synger en smuk vintersang og efter 

sidste linje får hun sin konstruktive efterkritik 

af Lotte, Jens og Gitte. 

Synge rent 

Gitte stiller sig hen til hende og viser, hvordan 

hun vil få mere klang, hvis hun retter 

sig op og bruger de helt rigtige muskler. 

Lotte beder hende trække ordene lidt ud. 

Og Jens foreslår et lidt roligere tempo. 

Efter tre gennemsyngninger er Solvej tydeligt 

tilfreds med de taktfaste klapsalver, 

der lyder fra hendes kursusvenner og underviserne, 

for pludselig fik hun sin egen 

livsglæde over i sangen og den var smuk 

og ren. Det tog under et kvarter. 

– De fleste af os kan faktisk lære at 

synge, hørehandicap eller ej. Udfordringen 

er så større hos hørehæmmede, fortæller 

Gitte Naur, der er sangcoach og underviser 

på Castberggårds kurser præcis lige så 

længe som Lotte Rømer. De to har i alt 12 

kurser på seks år bag sig – og forhåbentlig 

endnu flere foran sig. 

Blotter sig 

– Sangen er der, hvor vi blotter os. Viser følelser. 

Når jeg underviser stærke erhvervsfolk 

i sang, så kan man også her se store 

modige mænd knække sammen, fordi 

med sangen blotter vi vores blufærdighed 

– og når man blotter sig, så beskytter man 

sig også. Og så lyder vi anspændte eller 

pressede – det arbejder vi med her. Og for 

mig som underviser ser jeg mennesker 

træde ind ad døren, trykkede. Efter fem 

dage går de ranke herfra – og synger. Det

er noget, som rører mig dybt. At få lov til at 

flytte mennesker, siger hun. 

– Mange af os har fået at vide ”du 

synger falsk”. Det er så IKKE-opbyggeligt. 

Og upædagogisk. Mit fokus her på kurset 

er udelukkende på potentiale. Og jeg skal 

nok finde det, forsikrer hun. 

Vi flytter os alle sammen 

Ideen om at skabe et kor blandt kursisterne 

på Castberggård er Lotte Rømers 

og som hendes medundervisere siger: 

”Når Lotte får en ide, så bliver den udført”. 

Og da alle fra kurset har sagt ja til at være 

ørehænger-sangere, så er koret klar til at 

tage på turneen til september. 

– Jeg ved præcis, hvordan vores kursister 

har det. Jeg skal selv slås med mit høretab i 

musikkens verden. Og det sværeste for mig 

her er at se, halvdelen kunne fungere bedre, 

hvis de havde noget bedre i ørerne. Så det 

er også noget, vi arbejder med – at geare 

folk til at få de rigtige høreapparater på, så 

musikken kan blive i deres liv, siger hun. 

– Jeg kommer her for at give noget 

– og ser mennesker flytte sig på en eftermiddag. 

Så jeg går i den grad også hjem 

med noget. Og der er plads til alle – vi skal 

nok finde musikken i hver eneste. 

Jens nikker og supplerer hende: 

– Kursisterne vil det SÅ meget. De VIL 

synge. Den drivkraft bliver vi smittet af og 

så breder der sig en enorm glæde – i alle. 

Og jeg kan da blive helt beæret over at få 

lov til at være med at bære den proces. 

En af de deltagere, som giver den hele 

armen, når der skal synges – hun sidder 

med sin avis og en kop kaffe og nynner. 

Berit Brolund mistede hørelsen på det ene 

øre efter at have fået fjernet en godartet 

svulst på hørenerven: 

– Jeg har tidligere sunget i kor, men 

efter operationen kunne jeg ikke synge 

mere. Det tab ville jeg ikke acceptere, så 

efter at have hørt Lotte Rømer til et foredrag, 

ja, så meldte jeg mig her. Og det har 

givet mit liv en ny proportion – ja, det har 

givet min families liv en ny proportion. Så 

stort skal det siges, fastslår hun. 

Udover sangen flyttede ind igen, kom 

der mere til: 

– På det første kursus fik jeg så meget 

selvtillid af Gitte og Lotte, at jeg nu synger 

igen, ja, jeg kan ikke lade være. Jeg tør 

rejse mig op i forsamlinger og jeg talte til 

min fars begravelse. Jeg har fået mit liv og 

min selvtillid tilbage efter de her kurser, 

så jeg kan simpelthen ikke anbefale alle 

nok at komme her og være med. 

– Men…..Nu har jeg så ikke tid til at tale 

mere med Jer, jeg skal ind og synge. Vi har 

et heftigt program til i aften, siger hun – 

og halvløber ind i sanglokalet. 

Fotografen og journalisten går smånynnende 

ud til deres biler. Tonerne fra 

Jens’ flygel lyder og vi kan se koret og 

Gitte og Lotte danse glade rundt i musikkens 

verden. 

På døren hænger tilmeldingslisten til næste 

sangkursus – det er snart overtegnet. 

Igen. Og det man jo sådan set godt forstå. 

I bilradioen på vej hjem synger Gustav 

Winckler ”Lidt god musik gør alle mennesker 

glade”. Selvfølgelig, Gustav ! 

JUBILÆUMS- 

KALENDER 

Adskillige arrangementer står i kalenderen 

for Høreforeningens jubilæumsår. De, som 

allerede er annonceret, kan du se herunder. 

Desuden afholdes regionale arrangementer 

 

Høreforeningen jubilæumshjemmeside: 

hearyear.dk 

Hedensted: Store Høredag. 

Dato: 28-04-2012 

Kl. 10:30-15:00 Sted: Østre Snede Skole, 

Ribevej 65, 8723 Løsning. Der vil være bl.a. 

være en stor udstilling fra de forskellige 

producenter. 

Brøndby: Jubilæumsarrangement 

med foredrag 

Dato: 28-04-2012. Kl. 13:00-16:00 

Sted: Kilden. Reception i anledning af 

100 års jubilæet fra kl. 13:00-14:00. 

Fra kl. 14:00-16:00 vil der være foredrag om 

sygdommen "Menière" ved Jay Boutrup. 

København, Frederiksberg og Tårnby: 

Jubilæumsreception 

Dato: 12-05-2012. Sted: Skt. Knudsvej 36, 

berg 

og Tårnby lokalafdelinger afholder 

jubilæumsreception for medlemmer. 

Det foregår på Skt. Knudsvej. 

Høreforeningens officielle 

jubilæumsreception. 

Dato: 18-05-2012. Kl. 12:30-15:00 

Sted: Københavns Rådhus 

ØREHÆNGERNE 

Slagelse: Jubilæumsarrangement 

Dato: 30-10-2012. Kl. 17:00. 

Sted: Slagelse Bibliotek i Salen 

Tidligere hørekonsulent Hans Daugbjerg 

laver et muntert historisk causeri fra sit 

arbejde gennem ca. 30 år. 

HØRELSEN 7

8 

HØREOMSORG 

KOMMUNER 

SPARER VIA 

FEM NORDSJÆLLANDSKE KOMMUNER 

HAR SPARET MELLEM 0,3 OG 1,2 MIO. KR 

PÅ BEVILLINGER AF HØREAPPARATER 

AF BENNY LAURIDSEN 

kommunikationscenter 

På lidt over otte måneder i 2011 lykkedes 

det Kommunikationscenteret i Hillerød at 

spare fem nordsjællandske kommuner anseelige 

beløb ved at vurdere ansøgninger 

om tilskud til høreapparatkøb hos private 

forhandlere 

– De fem kommuner, der ikke har den 

nødvendige faglige ekspertise til at gå i 

detaljen med ansøgninger om tilskud til 

høreapparater, har haft gavn af os. Blot 

ved at gå med på vores ide i erkendelse af, 

at de i kommunen ikke har den nødvendige 

viden, og, ifølge dem selv, før ukritisk 

og uvidende godkendte og underskrev enhver 

ansøgning. De borgere, der har søgt 

om tilskud, mener vi også, vi har hjulpet 

godt på en række områder, fortæller Christina 

Bjerre, leder af Voksenafdelingen på 

Kommunikationscenteret i Hillerød. 

De fem kommuner er Allerød, Fredensborg, 

Furesø, Halsnæs og Hillerød kommuner, 

som fra 1. april til 30. januar i år – i 

rækkefølge – har haft følgende antal sager 

vurderet hos Kommunikationscenteret: 

 

større besparelse. 

HØRELSEN 

Gavner også ansøgere 

Christina Bjerre fortæller, at man i det 

”forberedende sagsarbejde” har arbejdet 

på basis af Sundhedsstyrelsens vejledning 

om god høreapparatbehandling og 

ud fra den ydet vejledning til ansøgerne, 

hvor der for de flestes vedkommende er 

tale om aldersbetingede høretab. 

– Vejledningen siger blandt andet, at 

er der tale om et høretab med en dominerende 

tinnitus, bør man behandles på en 

offentlig audiologisk afdeling. Det samme 

gælder, hvis man også har funktionstab 

på en sans mere end hørelsen, ved 

ensidig hørenedsættelse og ved kraftig 

nedsat skelneevne. Det har vi oplyst 

borgerne – ansøgerne – om. Nogle har så 

valgt at henvende sig i det offentlige behandlingssystem 

i stedet – og har derfor 

ikke længere behov for tilskud til køb af 

høreapparat. 

– Vi har også stillet skarpt på selve høretabets 

størrelse, og om høreapparater er 

den rigtige løsning til lige netop dén borger. 

Det taler vi med ansøgeren om, så de 

reflekterer over deres høretab i forhold til 

deres dagligdag. For er høretabet mindre 

end det, der er defineret i Sundhedsstyrelsens 

vejledning som krævende høreapparatbehandling, 

kan man med god grund 

spørge ind til, om høreapparaterne har 

den rigtige nytteværdi – og om de reelt vil 

blive brugt, når vi taler om førstegangsbrugere. 

I nogle tilfælde vil borgeren måske 

have større glæde af en forstærkertelefon 

eller almindelige hovedtelefoner til 

TV, hvis der er tale om et isoleret problem. 

I andre tilfælde kan borgeren have så 

svært ved at håndtere høreapparaterne, 

at vedkommende måske har langt større 

gavn af f.eks. en Kommunikator – og så få 

lov til at prøveteste en sådan i et par uger 

eller en måned, inden borgeren tager en 

beslutning. 

Afdelingslederen understreger, at der 

generelt ikke er givet flere afslag i kommunerne 

i perioden end normalt. 

Direkte fra stol til disk 

Christina Bjerre tror, at ikke blot har ansøgere 

sparet penge – i form af en mulig 

egenfinansiering af købsprisen ud over 

tilskud pr. høreapparat – de er f.eks. også 

blevet gjort opmærksomme på nyttevær-

dien af, at der er telespole i deres høreapparat. 

– Det har mange haft glæde af, og 

de fortæller, at der godt nok er meget 

at huske på kort tid, når de måske går 

direkte fra ørelægens undersøgelsesstol 

til den private udbyders salgsdisk. Her 

kommer vi så ind over og hjælper dem til 

de rigtige løsninger til lige netop deres 

situation – også i de situationer, hvor der 

måske er behov for ekstraudstyr som 

f.eks. et FM-system. Vi tjecker også om 

hørelsen er faldet – om der er sket en 

markant helbredsbetinget forværrelse af 

hørelsen– når vi får ansøgninger om nye 

høreapparater før tid. Er der kun tale om et 

mindre skred i hørelsen på måske fem dB, 

kan man som regel blot skrue op for apparaterne, 

så høretabet udlignes på den 

måde. Det meddeler vi også kommunen, 

uddyber hun. 

Vil sprede sig 

Christina Bjerre beskriver det ”sagsforberedende 

arbejde” på denne vis: 

Før fik kommunerne henvisninger fra 

ørelægerne, samt notat fra typisk den private 

udbyder, som beskriver høreproblemet 

og borgerens oplevede hørebesvær. 

Begge dele får Kommunikationscenteret 

nu sammen med audiogrammet, der viser 

hvor stort høretabet er. 

Ideen stammer fra et besøg hos hørekonsulenten 

i Roskilde Kommune, der, 

som du kan læse andetsteds på opslaget, 

har sparet kommunen adskillige 100.000vis 

af kroner – ud over egen løn – ved at 

gennemgå ansøgningerne. 

– Det dannede basis for, at vi sammen 

med de interesserede kommuner så på, 

hvordan vi kunne prøve modellen af. Det 

er vi glade for – og vi tror, denne tilgang 

vil sprede sig yderligere, siger Christina 

Bjerre og fortsætter: 

– Vi taler jo om besparelser på kommunale 

budgetter samt kvalitetsrådgivning 

til kommunale sagsbehandlere og 

borgere. Spørgsmålet bliver, om kommunalpolitikere 

og embedsmænd kan tillade 

sig at lade være med at gøre, som vi og de 

fem involverede kommuner gør? 

ROSKILDE 

SPARER EN 

HALV MIOAF BENNY LAURIDSEN 

KOMMUNE HAR ANSAT HØREKONSULENT TIL 

AT GENNEMGÅ ANSØGNINGER OM TILSKUD TIL 

HØREAPPARATER – OG SPAREDE HALV MIO. KR. 

”Besparelsen i forbindelse med 44 afslag/ 

ændringer beløber sig til 548.000 kr.” 

Sådan beskriver et notat til Skole-Børneudvalget 

resultatet af et projekt, Roskilde 

 

der ”har været fokus på at sikre kvalitet 

og effekt for den høreapparatbehandling, 

som kommunen yder tilskud til.” 

Notatet, der er udarbejdet februar 2011, 

konkretiserer også hvordan, besparelserne 

er opnået frem til notatets udarbejdelse: 

”De faglige vurderinger af høreapparatansøgningerne 

indebærer, at der i perioden 

er blevet givet en række afslag på tilskud 

til privat behandling og iværksat andre 

foranstaltninger i stedet for ved behov. Ud 

af 1.164 ansøgninger er der givet 20 afslag 

og ændret behandling i 24 sager. (…) I de 

24 øvrige sager er der efterfølgende blevet 

bevilget høretekniske hjælpemidler som 

kompensation for de konkrete hørevanskeligheder, 

f.eks. en telefon med særlig 

forstærkning, et hørehjælpemiddel til TV 

eller en kommunikator.” 

Dokumentation fra ørelæger 

Ønsket om at sikre kvalitet i den høreapparatbehandling, 

som kommunen giver 

tilskud til, medførte krav til ørelæger og 

høreapparatleverandører om dokumenta- 

tion for de målinger og undersøgelser, som 

Sundhedsstyrelsens retningslinjer for god 

høreapparatbehandling foreskriver. 

Hørekonsulenten har vurderet, at ”stort 

set alle ansøgningerne var begrundet i 

behandlingskrævende høretab” – men 

hjælpen kunne i ”visse tilfælde” være 

givet bedre gennem høretekniske hjælpemidler 

og eventuelt hørepædagogisk 

vejledning. 

Men hørekonsulenten påpeger også en 

række mindre gode forhold: 

”En stor del af høretabene har været 

så komplicerede eller kraftige, at de ifølge 

Sundhedsstyrens retningslinjer for god 

høreapparatbehandling, burde være henvist 

til behandling af en læge med speciale 

i audiologi, som med enkelte undtagelser 

kun findes på hospitalernes audiologiske 

afdelinger. I disse sager har de lægelige 

oplysninger ikke indeholdt en begrundelse 

for, hvorfor der ikke er sket henvisning til 

en læge med speciale i audiologi. Det er 

heller ikke fremgået, at spørgsmålet skulle 

være drøftet med patienten, så patienten 

har kunnet træffe valget om leverandør på 

et oplyst grundlag.” 

Senere skriver hørekonsulenten i notatet: 

”De undersøgelser, der foretages hos 

de praktiserende øre-næse-hals-læger 

har ofte været utilstrækkelige til at fast- 

HØREOMSORG 

HØRELSEN 9

10 

HØREOMSORG 

slå, hvilken løsning – høreapparat eller 

høretekniske hjælpemidler – der ville 

være den bedste for personen med høretab. 

Sådanne målinger foretages første 

efterfølgende hos leverandøren, men her 

har man til gengæld kun én løsning, nemlig 

høreapparater, at tilbyde”. 

Konsulenten påpeger også, at i mange 

tilfælde havde borgeren fået tilpasset to 

apparater, inden bevillingen fra kommunen 

forelå, samt at der kunne konstateres 

en øget tendens til behandling med to 

apparater fra starten i stedet for et enkelt. 

I 2006 blev der nemlig i gennemsnit 

bevilget tilskud til 1,35 høreapparater per 

person, mens det i 2010 var steget til 1,8 

per person. 

Dårligt ordvalg i notat 

Hørelsen’ søgte kontakt til Roskilde Kommune 

for nogle uddybende svar. Her blev 

vi henvist til Specialcenter Roskilde som 

rådgiver Roskilde Kommune og flere andre 

om tilskud til høreapparater. Leder Eskild 

Petersen uddyber i forhold til notatet: 

– Besparelserne er reelt sket gennem 

opdagelse af fejl, som en fagperson fandt 

ved gennemgang af ansøgningerne hen 

over et år. Det var fejl som ansøgninger 

om tilskud til et høreapparat til et velfungerende 

øre, hvor det blot var til det 

andet der var behov. Det var også fejl som 

ansøgninger om de høreapparater, der 

bruges som tinnitusmasker, uden personerne 

var blevet behandlet i det offentlige 

system. Men vi giver altså ikke afslag, for 

det kán vi slet ikke, så det er et dårligt 

ordvalg, der er brugt i notatet. Som jo så 

HØRELSEN 

for øvrigt også beskriver en virkelighed 

fra 2010 

Den virkelighed, Eskild Petersen og 

hans kolleger ser i dag, beskriver han som 

værende præget af langt færre sager, hvor 

basale elementer ikke er på plads. Dem 

var der cirka 100 af i 2010 – og halvt så 

mange af sidste år. Og i 2011 var der også 

kun et dusin sager, hvor en borger fik en 

anden løsning end høreapparat forbundet 

med den oprindelige ansøgning om 

tilskud. 

– Jeg tror, at de bedre tal skyldes, vi 

er kommet tættere på hinanden. Den 

tættere kontakt mellem os, ørelæger og 

høreapparatudbydere har da givet haft 

en afsmittende effekt, så papirgangene 

og retningslinjerne er kommet på plads, 

vurderer Eskild Petersen. 

Ørelæger kender ikke vejledning 

Hos Høreforeningen er man dog, trods 

den positive udvikling – færre fejl over tid, 

ikke glad for det billede, der alligevel viser 

sig. Landsformand Søren Dalmark siger: 

– Kommunen må ikke sig nej til en 

ansøgning om tilskud, hvis en ørelæge 

har ordineret dem en behandling i form af 

høreapparater. Borgeren kan selvfølgelig 

blive enige med kommunen om f.eks. at 

gå videre til behandling i det offentlige – 

og så ikke have brug for tilskud til høreapparater. 

– Men det er utroligt, at ørelægerne 

ikke kender Sundhedsstyrelsens vejledning 

godt nok til, at de automatisk 

henviser til behandling i det offentlige i de 

situationer, hvor vejledningen foreskriver 

det. Det er da noget, som regionen, der 

laver overenskomst med ørelægerne, i 

samarbejde med kommunerne bør sikre, 

at de kender. Borgerne skal ikke bruge 

yderligere og unødvendig tid på at få den 

nødvendige behandling. 

AFGØRELSER AF SAGER 

PÅ KOMMUNIKATIONS- OG 

HJÆLPEMIDDELOMRÅDET 

SKAL FORETAGES I BORGE- 

RENS HJEMKOMMUNE 

Torben West kalder Statsforvaltningens 

afgørelse for ”en bombe under en stor del 

af vores arbejde” og vurderer, ”at det kommer 

til at koste” i form af en ”voldsom forøgelse” 

af det administrative arbejde ved 

sagsbehandling i Center for Hjælpemidler 

og Kommunikation i Aabenraa. 

Han er forstander for centeret, der i 

årevis har varetaget kommunikations- og 

hjælpemiddelområdet på vegne af en 

række kommuner – svarende til 5-6000 

sager årligt. 

Han er også formand for DTHS – Danske 

Tale-, Høre-, og Synsinstitutter – og 

siger, at Statforvaltningens afgørelse får 

konsekvenser over hele landet – også for 

høreklinikker og audiologiske sygehusafdelinger. 

– Hidtil har vi f.eks. taget os af hjælpemiddelområdet, 

hvor vi har vurderet om 

der skal bevilges et hjælpemiddel eller ej. 

Det må vi ikke længere, siger Statsforvaltningen, 

der har fastslået, at når der er økonomi 

– omkostninger – forbundet med en 

borgers ansøgning, så SKAL indstillinger 

til afgørelser og selve afgørelsen ske hos 

personalet i ansøgerens hjemkommune. 

– Som konsekvens må vi kun gøre som 

hidtil i forhold til den kommune, der ejer 

os – mens resten af sagerne må vi kun 

lave forberedende sagsarbejde omkring. 

Dét arbejde skal oveni så sendes til den 

relevante kommunale medarbejder, som, 

hvis der er uddybende spørgsmål, skal 

sende hele sagen, med alle dens underdokumenter, 

retur til os, hvorefter vi svarer 

og sender hele sagen frem og tilbage, 

indtil medarbejderen kan afgøre den, forklarer 

Torben West og fortsætter: 

– Det kommer til at koste i form af 

øgede administrative omkostninger. På 

grund af bureaukrati skal vi også til at

Statsforvaltning bomber 

kommunikationscentre og 

audiologiske afdelinger 

bruge meget mere tid på detaljebeskrivelser 

i det forberedende sagsarbejde, så en 

kommunal medarbejder, der jo ikke har 

vores ekspertiser på feltet, kan være fuldt 

klædt på til at foretage en kvalificeret beslutning. 

Og det gælder også høreklinikker 

og audiologiske afdelinger på sygehuse. 

De må ikke bevilge et høreapparat – for 

beslutningen SKAL tages af personale i 

borgerens hjemkommune. 

Folketinget må reagere hurtigt 

Statsforvaltningen i Region Syddanmark 

har været inde og vurdere hele regionen 

og givet alle centre på området en beg- 

Ponto Pro Power 

- Nyt digitalt benforankret høreapparat 

Ponto Pro Power er verdens første 

digitale benforankrede høreapparat 

til brugere med kraftige høretab. 

Et benforankret høresystem kan 

anvendes af dig, hvis du har problemer 

enten i det ydre øre, i mellemøret 

eller hvis du er døv på den ene side. 

Teknologien i Ponto Pro Power er 

konstrueret til at gøre det lettere for 

dig at forstå tale i støjende omgivel- 

mand. Forvaltningen har sat centrenes arbejde 

i forhold til Serviceloven, men centre 

som Torben Wests arbejder også i forhold 

til andre love, der regulerer forskellige delarbejdsområder. 

Det er Lov om specialundervisning 

for voksne, Folkeskoleloven 

og så altså også Serviceloven. Den sidstnævnte 

– Serviceloven – indeholder ikke, 

i modsætning til de andre, en lovfæstet 

bemyndigelse til kommunalbestyrelsen 

om, at den kan vælge at uddelegere arbejdsopgaver 

til f.eks. en forstander for et 

kommunikationscenter. 

– Nu skal jeg bruge tid og energi på at 

finde rundt i den gråzone, som det reelt 

ser og til at reducere forstyrrende 

tilbagekobling (pibende lyd) og 

vindstøj. 

Ponto Pro Power har netop vundet 

iFs produktdesign pris 2012, som 

gives for enestående egenskaber og 

kvalitet i design, grad af innovation, 

funktionalitet og ergonomi. 

Tal med din hørespecialist om Ponto 

Pro Power er en løsning for dig. 

bliver til, når vi ikke må afgøre og indstille 

men kun forberede sager. For hvor går 

skillelinjen? Jeg sidder også i en grotesk 

situation, hvor jeg kan bevilge 100.000 

kr. til specialundervisning – men ikke 

100 kr. til reparation af en teleslynge, for 

det hører under Serviceloven, så det skal 

hjemkommunen afgøre. 

– Ved strukturreformen glemte man, 

at kompetencen til at uddelegere arbejdsopgaver 

er forskellig lovene imellem. Vi 

taler om, en forglemmelse af en to-linjers 

bemærkning i Serviceloven, som vi nu må 

have Folketinget til at tilføje hurtigst muligt, 

fastslår Torben West. 

Kontakt produkt specialist Tina Andersen for yderligere information: 

 

 

HØREOMSORG 

“Lydkvaliteten er så tydelig, at jeg ikke længere 

behøver at anstrenge mig for at følge med. 

Lyden kommer bare til mig i en jævn strøm.” 

Irene Holm-Nielsen, Ponto Pro Power bruger 

HØRELSEN 11

12 

KORT NYT 

Få lidt at vide om undertekster på TV-udsendelser 

Mennesker med høreproblemer har ofte 

svært ved at høre, hvad der bliver sagt i 

tv. Derfor er tekst på alle programmer en 

nødvendighed – uanset hvilket sprog, der 

tales i programmet. 

Efter venlig opfordring fra et af vores 

medlemmer kan du her læse lidt om, hvordan 

du får tekster på TV. DR og TV2 tekster 

 

Undertekster via tekst-tv 

De enkelte tv-stationer bruger forskellige 

tekst-tv-sider til at vise teksten: 

Inspirationsmøder 

Danske Handicaporganisationer arrangerer 

en række inspirationsmøder for handicappede, 

der søger job. Gennem oplæg og gruppearbejde 

får du konkret viden og værktøjer 

til jobsøgningsprocessen. Det er gratis at 

deltage i møderne. 

Se mere på vidensnetvaerket.dk/ 

evnerifokus/inspirationsmoder 

HØRELSEN 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tyskland 1 side 150 

Tyskland ZDF side 150 

Tyskland N3 side 150 

På både tyske og engelske udsendelser 

kan man m på kabeltv trykke ind på danske 

tekster. tekst 

Ligeledes Lig har mange kanaler støttetekster 

på deres de eget sprog, f.eks. franske TVMonde, 

som gør, g at man kan følge lidt med i sproget. 

På fjernbetjeningen er der tit en knap, der 

hedder hedde subtitles – prøv den!. 

DVB-undertekster 

DVB- 

Hvis din antenne-/kabel-/satellit-distribu- 

tør tilbyder ti DVB-undertekster, kan disse 

slås til én gang for alle, så der automatisk 

kommer komm undertekster på de programmer, 

der der eer 

tekstede. På den måde slipper man 

NY FOLDER OM STØJ 

Vi er omgivet af lyd 24 timer i døgnet, 

og det slider på hørelsen. Både lav, 

vedvarende støj og kortvarig, kraftig 

støj kan give høreskader. 

Høreforeningen har udgivet en folder 

om støj og forebyggelse af støjskader. 

Der er information om, hvad du skal 

være opmærksom på, når du er på 

arbejde eller holder fri, og hvad du selv 

kan gøre for at passe på din hørelse. 

Du kan læse folderen på Høreforeningen 

hjemmeside, hvor den også kan 

 

 

stoej/stoej-filer/Stoejfolder.pdf 

for at slå dem til hver gang via tekst-tv. 

Du skal have en digital tv-modtager for at 

kunne modtage DVB-underteksterne. 

Optage undertekster på video 

For at kunne optage undertekster fra TTV, 

skal selve videobåndoptageren have indbygget 

TTV-modtager. Det er ikke nok at 

fjernsynet har det. Nogle få video-optagere 

har indbygget TTV-modtager. Spørg din forhandler 

om mulighederne. 

DVD 

Det er ikke Høreforeningen bekendt, at der 

findes DVD-optagere med TTV-modtager. 

Læs nyheder på TTV 

Rigtig mange har stor glæde af at kunne 

følge med i nyheder på TTV. Der er nyheder 

for indland, udland, sport, finans, vejrudsigt, 

vejmelding og alt det, man ellers kan 

tilegne sig hver hele og halve time via radio- 

og tv-nyheder. 

Find de sider du vil se i indholdsfortegnelsen 

side 102. 

Høreforeningen har i øvrigt sin egne 

sider på TTV – side 732 – hvor du kan læse 

nyt på vores område. 

. 

STØJ SKADER 

– – STØJ STØJ TØJ KAN KAN KO KOSTE STE DIG DIG HØRELSEN HØR ØRELSEN

Siemens Aquaris . 

Nyd livet uden begrænsninger. 

100 % vandtæt, superpålideligt og smart høreapparat. Få lyden fra mobiltelefon og musik 

direkte i dine høreapparater – uanset hvor du er. Nyd livet uden begrænsninger. 

Se mere på www.siemens.dk/aquaris 

Answers for life. 

Aquaris er det første 

vandtætte høreappa rat 

fra Siemens

14 

HØREFORENINGEN 100 ÅR 

Sykursus, København 

Lokalafdelingerne 

og det AF JOURNALIST MERETE RØMER ENGEL 

FRIVILLIGE 

ARBEJDES 

SEJR 

ALLEREDE MEGET TIDLIGT I HØREFORENINGENS 

HISTORIE BLOMSTREDE IDÉEN OM AT OPRETTE 

LOKALAFDELINGER RUNDT I LANDET. MAN DROG 

”HELT” TIL ÅRHUS, OG ÅLBORG OG DET HELE 

STARTEDE MEGET LOKALT I KØBENHAVN. 

HØRELSEN 

Om rejserne er blevet tilbagelagt med hestevogn 

eller med jernbanen og de dengang 

 

Ålborg, kan vi ikke præcist læse i de gamle 

numre af ”Tidsskrift for Tunghøre”. Men vi 

nede 

folk at tale om behovet for lokalafdelinger. 

Inspirationen kommer blandt andet 

 

bare et par år har oprettet hele 15 lokalafdelinger, 

hvilket ifølge artikelskribent Estrid 

Christensen har skabt mange gode resultater 

og en følelse hos medlemmerne af at 

melde sig ind i en ny familie. Hun mener derfor, 

at foreningen i Danmark bør følge dette 

gode eksempel, citat: ”Skulle der ikke i Tunghøres 

Vel (red.: Som Høreforeningen hed 

dengang) findes et foredragsvant medlem, 

som ville være villig til at drage rundt til de 

store byer og fortælle om vores arbejde og 

danne nye kredse?” Spørger hun retorisk. 

Gud og syning frem for selskabsliv? 

Og jo, der gik ikke lang tid før forstander 

Høgstrøm, som også var medlem af

Tunghøres Vels bestyrelse, meldte sig på 

banen. Alt arbejde for at hjælpe de tunghøre, 

(som man dengang for snart 100 

år siden kaldte mennesker med høretab,) 

foregik på dette tidspunkt i København 

og Fredericia. I København var foreningen 

 

Københavns Kommunehospital havde 

man ud over en vis lægefaglig ekspertise 

også en såkaldt ”apparatsamling”, og det 

samme var tilfældet i Fredericia i forbindelse 

med Døvstummeinstituttet, men i 

resten af landet fandtes meget lidt viden 

på området, og folk havde ikke mulighed 

for at afprøve forskellige høreapparater, 

inden de besluttede sig for at indkøbe 

de meget dyre, store og tunge tingester. 

Foreningen Tunghøres Vel var på det 

tidspunkt et rent københavner-fænomen, 

ud over apparatsamlingen, gudstjenester 

for tunghøre, en sykreds og en skakklub, 

fandtes der også en vis selskabelighed. 

Dette havde i begyndelsen ikke vagt glæde 

blandt stifterne af Tunghøres Vel og var 

derfor foregået i ”Selskabelig forening for 

Oplysningsmøde i Brønderslev i 1958, her med forstander 

Vognsen fra Landshøreinstituttet i Fredericia 

Tunghøre”, men efterhånden fandt man 

sammen. Der opstod ikke bare en forståelse 

for, at det sociale liv var væsentligt 

for tunghøre, citat: ”..foreningslivet i provinsen 

vil blomstre, og ingen tunghøre vil 

behøve at føle sig ensomme.” Men også 

en erkendelse af, at det sociale aspekt var 

en nødvendighed, hvis foreningen skulle 

øge sit medlemstal og dermed indflydelse 

i samfundet. Og samtidig med, at man i 

 

”vinde nyt land” og opbygge lokalafdelinger, 

begynder man også at tale om, 

at man bør adskille København fra den 

landsdækkende forening, så København 

bliver en decideret lokalafdeling ligesom 

de afdelinger, man prøver at skabe i provinsen 

. 

Kaffe i københavnsafdelingen 2012 

Det hele startede, som vi har hørt det 

i København, og det der blev til københavnsafdelingen 

af Høreforeningen, har 

således været med helt fra begyndelsen 

 

første kreds eller afdeling i vores forening 


skarpt forfulgt af Århus, Ålborg, Odense 

og Randers samt alle de andre, der kom til 

efterhånden, så Høreforeningen i dag kan 

 

hele landet. 

Hørelsen er derfor denne vinterdag i 

jubilæumsåret 2012 taget på besøg på 

Sankt Knuds Vej 36, hvor København 

Lokalafdeling holder til for at vejre stemningen 

her 100 år efter og høre, hvordan 

det frivillige lokale arbejde i København 

har udviklet sig. Er der stadig masser af 

selskabelige og sociale arrangementer i 

 

Og hvad med det mere politiske arbejde? 

Benthe Winckler, som i dag er kasserer 

i københavnsafdelingen og har været med 

 

og basser, og afdelingens formand Eva 

Baunsgaard, der også har været aktiv i 

Høreforeningen i mange år, er også mødt 

op til en snak om København Lokalafdeling. 

De har fundet nogle gamle bøger 

frem, hvor en masse referater fra møder 

og breve er sirligt indskrevet og indbundet, 

og når man først begynder at læse, 

kan man næsten ikke stoppe. 

– Men sikke de har skændtes dengang 

og talt dårligt om hinanden. 

Det er da helt vildt, siger Eva 

Baunsgaard med hovedet 

nede i den store gamle bog. 

Benthe Winckler fortæller om 

afdelingens udvikling fra at 

omfatte en hel række kommuner 

rundt om København 

til kun at bestå af København 

og Frederiksberg og nu udelukkende 

Københavns Kommune. 

Om landets eneste Dagcenter 

for Hørehæmmede, som Københavnskredsen 

lånte penge til at 

- 

 

et e af selveste Dronning Ingrid og 

støttet s kraftigt af Frederiksberg 

Kommune K lige indtil 2010. Hun 

har ha også lyst til at fortælle om ”Odden”, 

de som det blev kaldt. En stor 

ferieejendom fer fe 

på Sjællands Odde, 

hvor hv vo medlemmer af lokalforeningen 

kunne ku un komme på et billigt ophold. 

HØRELSEN 15

16 


København København kredsen kredsen husede husede i mange mange år en skakklub. 

skakklub. 

HØRELSEN 

 

salget betyder den dag i dag, at medlemmer 

i både København og Frederiksberg 

lokalafdelinger kan søge økonomisk hjælp 

til ferier i Danmark, specielt højskoleophold 

på Castberggård støttes flittigt. 

Ønske – flere medlemmer i 2012 

I dag har København Lokalafdeling omkring 

500 medlemmer. 

– Det er alt for lidt, når man tænker på, 

hvor mange københavnere, der har høretab. 

Ja, i det hele taget burde Høreforeningen 

have mange flere medlemmer, siger 

hun og henviser til socialforskningsinstituttets 

tal, der siger, at 800.000 dansker 

har problemer med hørelsen. 

Benthe Winckler er blevet 75 år, men 

tager stadig som frivillig rundt i Københavnsområdet 

og agiterer for høresagen 

fx på den årlige Sundheds- og Livsstilsmesse 

i Øksnehallen (tidligere i Forum). 

– Når vi tager høreprøver på messer 

viser det sig jo, at vi må sende over halvdelen 

videre i systemet, fordi alt tyder på, 

at dde 

har brug for hjælp. Der er stadig 

ma masser af behov for at udbrede kend- 

sk skabet til høresagen, slår hun fast. 

Et 

arrangement hver uge 

DDet 

sociale og kulturelle er dog stadig 

 

ffylder 

mest i københavnsafdelingens 

aarbejde. 

Og får lokalafdelingen hen- 

vvendelser 

fra mennesker med store 

høreproblemer og fx tinnitusgener, 

henviser de gerne til Den Tværfaglige 

Sundhedsklinik (House of 

Hearing), som holder til på samme 

adresse, og hvor alle kan få gratis 

rådgivning. 

– Klinikken har socialrådgivere 

og psykologer, som kender virkelig 

meget til området og arbejder 

frivilligt, så dem er vi glade for at 

kunne vise folk videre til, siger 

Benthe. 

Me Men tilbage til København Lokalafdelings 

sociale aktiviteter. Bladrer man i programmet 

for 2012, vil man se, at der stort 

set er en aktivitet hver uge. Er det ikke 

meget ambitiøst, vil Hørelsens udsendte 

gerne vide? 

– Joh, det er det måske. Der er også 

stress på lige op til, at programmet skal 

i trykken, siger Eva Baunsgaard med et 

smil. 

For at tage lidt af presset og fordi foredragsholderne, 

som de kontakter, ofte har 

svært ved at planlægge flere år ud i fremtiden, 

har man nu besluttet at gå over til 

at lave halvårsprogrammer. 

– Men der kommer ikke færre aktiviteter, 

forsikrer Benthe Winckler. 

Hun var selv i sin tid med til at starte 

klub 88, som var en slags aktivitetsklub 

under københavnsafdelingen. 

– Vi var en gruppe, der havde lært hinanden 

at kende til et undervisningsforløb 

inde på Høreinstituttet i Dronningens 

Tværgade. Da der ikke var mere undervisning 

at få der, ville vi gerne fortsætte, 

så vi dannede klub 88, som i begyndelse 

mest tilbød kurser, hvor man kunne arbejde 

med sit høretab og lære at klare 

sig bedre med sine hjælpemidler. Senere

er klub 88 blevet mere kulturel og social, 

forklarer Benthe. 

Det sociale i højsæde i dag 

Ser man på, hvad alle de mange arrangementer 

i københavnsafdelingen indeholder, 

så er her alt lige fra den 10 år gamle 

filmklub, hvor man ser danske film med 

undertekster på en stor fjernsynsskærm 

over fester til banko, foredrag og ture til 

kulturelle arrangementer som en rundvisning 

på Kastellet, besøg i galleriet ved de 

gamle cisterner og rundvisning hos Metro 

Service. 

– Rundviserne er altid mægtig søde til 

at tage hensyn til vores høretab og tale 

tydeligt, men egentlig burde vi have os en 

mobil teleslynge, siger Benthe. 

Men hvor mange frivillige er I reelt om 

at køre København Lokalafdeling? 

– Vi er 7 i bestyrelsen plus to suppleanter 

og et par aktive derudover. 11 i alt, 

siger formanden, Eva. 

– Ja, det er jo lidt tordenskjolds soldater. 

Den yngste er 62. Men jeg tror, der 

kommer en yngre i bestyrelsen ved næste 

valg, siger Benthe. 

De er begge helt klar over, at lokalforeningen 

har et aldersproblem. 

– Vi er jo ved at være for gamle, så det 

er helt nødvendigt, at vi får nogle yngre 

kræfter ind i arbejdet. Men det er svært. 

De har travlt i dagligdagen og i det hele taget. 

København har så mange aktiviteter 

at byde på, som det er vanskeligt at konkurrere 

med, siger kassereren. 

Det betyder også, at det stort set er 

de samme 20-30 medlemmer, der møder 

frem til arrangementerne. 

– Vi ville meget gerne have flere af 

vores 500 medlemmer til at dukke op, og 

vi arbejder fortsat på det. Vi giver ikke op, 

siger formanden for København Lokalafdeling 

Eva Baunsgaard. 

Helsingør festede i 1947 

Give op, nej sørme nej. Det gjorde de hel- 

 

grund af stemmeoptælling i hovedforeningen, 

der nu var kommet til at hedde 

”Dansk Tunghøreforening” fortæller for- 

stander Høgstrøm om sine første rejser til 

Århus og Odense. 

I Århus lykkedes det straks at igangsætte 

dannelsen af en lokalafdeling, 

mens man i Odense ikke var helt klar og 

måtte nøjes med en apparatsamling i 

første omgang. Høgstrøm kan fortælle, 

at til begge foredrag var den medbragte 

”mangehører” (datidens teleslynge) i brug 

og skabte stor glæde. 

Forstanderen fortsætter utrætteligt 

sine rejser rundt i landet og har forskellige 

hjælpere med, som også selv begynder 

at tage ud og holde foredrag, og flere og 

flere lokalafdelinger ser dagens lys. Nogle 

lægger endda ud med stor festivitas, som 

man kan læse det i Tidsskrift for Tunghø- 

 

oprettelsen af den nye kreds i Helsingør, 

citat:” ...en stor knaldsucces. Medlemmerne 

var mødt så rigt op, så det kneb med 

pladsen. Efter to timers optræden og taler 

var der dans lige til de små timer.” 

Stort fremstød i 1958 

Arbejdet med at etablere sig lokalt fort- 

 

fremstød, hvor man sammen med 56 

kommuner afholder 10 store oplysnings- 


Tag idéen 

København Lokalafdeling holder 

hvert år en julefrokost for foreningens 

hårdtarbejdende frivillige på 

en restaurant ude i byen. Der er 

pyntet op med nisser og juletræ, 

men det foregår om sommeren. 

– Der har ikke været så meget julepynt 

de seneste år, men det skal vi 

have lavet om på, for det er altså 

rigtig sjovt, fortæller kasserer 

Benthe Winckler. 

møder rundt i landet. Det er svært ud af 

de gamle tidsskrifter og andre kilder at se 

helt præcist, hvor mange lokalafdelinger, 

 

er der i hvert fald mindst 41 afdelinger 

rundt i landet. Bestyrelserne består stadig 

af de lokale spidser som ørelæger, lærere, 

præster og lokale erhvervsfolk, men 

med tiden vokser kravet om, at der også i 

bestyrelserne skal sidde mennesker, der 

selv har et høretab og dermed et andet 

kendskab til de problematikker, det medfører. 

Det er lidt af en revolution. 

Benthe Winckler og Eva Baunsgaard fra København Lokalafdeling, der var den første i landet. De 

ser fortsat et stort behov for at udbrede kendskabet til høresagen og ønsker sig flere medlemmer. 

FOTO CHRISTIAN GRØNNE OG LARS AARØ 

HØRELSEN 17

18 

RUNDT OM HØREOMSORGEN 

I KIERKEGAARDS 

FODSPOR 

”Jeg har sved på panden og en brise i 

nakken”…”Skyerne vælter sig sjusket på 

himmelsengen”…”Midt over Sønder Boulevard 

blottes en baggrund som et snavset 

lagen. Drejescenen sættes knirkende i 

værk og en politimand klør sig på øret: Nu. 

Nu drejer jeg fra ør af almægtighed.” Sådan 

beskriver Ellen Friis selv sin oplevelse 

af at gå den samme strækning på Sønder 

Boulevard i bogen ”Gentagelsen af Gjentagelsen”, 

et af hendes performancestudier 

baseret på Søren Kiekegaards eget værk 

’Et Forsøg i den experimenterende Psykologi’ 

med undertitlen ’Gjentagelsen’. 

Som Kierkegaard selv har vandret og eksperimenteret 

i de københavnske gader i 

Guldaldertiden, gør Ellen ham nu kunsten 

HØRELSEN 

AF JOURNALIST EVA HELENA ANDERSEN 

FOTO IAN BROO 

efter. Det er nysgerrigheden for at gå i 

dybden med detaljen og gribe tingene an 

på en videnskabelig måde, der er drivkraften 

for hendes kunstneriske arbejde. 

Til daglig bor Ellen Friis sammen med 

sin mand og to børn på Vesterbro, og de 

har netop fejret Ellens 38 års fødselsdag 

med et besøg på en af byens gourmetrestauranter. 

Ud over performancekunsten 

er gastronomi nemlig Ellens store passion: 

– Jeg eksperimenterer også gerne i 

køkkenet, siger Ellen med et stort smil: 

– Det er min yndlingshobby at lave 

mad og fordybe mig i forskellige konsitenser 

som former farver og dufte i madlavningen. 

Inden Henrik mødte mig, tog han 

meget til koncerter, men det kan vi ikke 

ET ET HØRETAB HØRETAB HAR HAR IKKE VÆRET 

NOGEN NOGEN HINDRING HINDRING FOR EN KARRIERE 

SOM SOM PERFORME 

PERFORMER OG SKUESPILLER. 

ELLEN ELLEN FRIIS FRIIS OPTRÆDER OP 

BÅDE PÅ 

SCENEN SCENEN MED MED HOTEL H PRO FORMA OG 

EKSPERIMENTERER EKSPERIMENT MED EN RÆKKE 

DANSKE DANSKE FORSKERE FOR OG FILOSOFFERS 

TEORIER TEORIER OM 

TID OG RUM. 

sammen på grund af mit høretab. I stedet 

tager vi en gang imellem ud på lækre restauranter 

og får en kulinarisk oplevelse, 

forklarer hun. 

Hjemme blandt hørende 

Ellen, som er opvokset i Holte, er født med 

Pendred Symdrom, en arvelig genetisk 

sygdom, der kan medføre døvhed. 

– Mine forældre og min søster er normalthørende. 

Men begge mine forældre 

har haft en genetisk disposition, som har 

udmøntet sig i, at jeg har fået Pendred 

Syndrom. 

Som to-årig fik Ellen høreapparater på 

begge ører men mistede senere hørelsen 

helt på højre øre.

– Da jeg var teenager havde jeg decideret 

perioder døvhed. Det svingende meget 

op og ned, fortæller hun. Med hjælp fra 

FM-anlæg fik hun sin sproglige studentereksamen 

på Virum gymnasium. Hun 

har altid følt sig godt tilpas i den hørende 

verden. 

– Jeg prøvede på et tidspunkt at lære 

lidt tegnsprog, som er et meget smukt og 

billedligt sprog og ret fascinerende. Men 

jeg var ikke så motiveret for at lære det, 

for jeg har altid betragtet mig selv som en 

del af den hørende kultur, siger hun. 

Da Ellen havde fået sin studenterhue, 

ville hun gerne noget med teater og begyndte 

at studere på teatervidenskab på 

universitetet, men syntes i længeden, at 

det var for kedeligt. 

– Der er ikke så meget tradition for 

kunst i vores familie, min mor er lærer og 

min far ingeniør, så det var svært at finde 

vejen til, hvad jeg så ville. Den kongelige 

teaterskole virkede også for gammeldags 

og traditionel, fortæller Ellen. 

Men så fandt hun ud af at der i Norge er 

en alternativ statslig teaterskole, hvor hun 

søgte ind og blev optaget som scenograf 

og visuel iscenesætter. Efter et år i Finland 

på performance-kunstlinjen på Kunstakademiet 

som led i uddannelsen tog Ellen en 

to-årig overbygning på kunstakademiet i 

Berlin ’Kunst som handling i det offentlige 

rum’, hvor man i stedet for at lave skulpturer 

eller malerier udtænker måder at 

bruge det offentlige rum på. Det var her 

hun mødte sin nuværende mand og deres 

første barn Dagmar kom til verden. 

København som scene 

I dag bor de i København, har fået Konrad 

på tre år, som går i børnehave og Dagmar 

som fylder seks år går i den tyske Skt. 

Petri skole. 

– Vi er ofte på ferie i Berlin, og det er 

ikke umuligt, at vi vender tilbage dertil en 

dag, siger Ellen. I øjeblikket er det imidlertid 

det offetlige rum i København, som 

har glæde af Ellen og Henriks bidrag til byrummet. 

Henrik Friis har gennem fem år 

arbejdet på en udstilling som kan opleves 

på Teatermuseet på Christiansborg med 

en rekonstruktion af den tidligere regerings 

’Kulturkanon’. Sammen inviterer de 

en gang om måneden til ’Samtalekøkkenet,’ 

hvor publikum og indbudte kritikere 

inviteres til at diskutere med de forskellige 

kunstnere. 

Ellen oplever ikke at det er et problem 

for hende at performe eller optræde på en 

scene med høretab: 

 

sig jo en masse gange, så man ved også, 

hvad man skal være opmærksom på. 

Under prøverne, for eksempel på forestillingen 

’Ellen’ med Hotel Pro Forma, er det 

værre. Hvis Kirsten Dehlholm (instruktør 

og kunstnerisk leder red.) sidder og giver 

kritik, er jeg nødt til at gå helt hende til 

hende og komme væk fra modlyset, for 

at se, hvad hun siger, fortæller Ellen og 

tilføjer: 

– Noget som måske kan være svært 

som kunstner, og som jeg ikke var mig 

bevidst om, da jeg valgte at gå den vej, 

 

Det er svært at stå til en premiere og der 

er nogle vigtige mennesker, man gerne 

lige vil sige hej til. Her er jeg så heldig, at 

jeg har mødt en mand, der er inden for 

samme felt og som både kan høre og er 

udadvendt, så ham støtter jeg mig til. 

Performing Science pris 

I øjeblikket er Ellen Friis er prisaktuel i 

Tyskland. Med udgangspunkt i fysiker 

Lene Hau Vestergaards opdagelse af, at 

man kan nedfryse atomer og derved sænke 

lysets hastighed, satte Ellen sig for at 

undersøge om man kunne stoppe tidens 

hastighed i en performance: 

– Jeg kom til at tænke på vores informationssamfund, 

hvor der opstår mere 

information og dokumentation end vi kan 

flødigt. 

Så jeg ville lave en performance, 

hvor jeg dokumenterede alt, hvad jeg gjorde. 

Det vil sige hastigheden af det forlæns 

forløb bliver sænket mere og mere, fordi 

jeg hele tiden lige skal have det foregående 

med. Derfor var jeg også spændt på om 

det kunne præsenteres på de tyve minutters, 

jeg havde, men det fik jeg åbenbart 

Om Pendred symdrom 

Døvhed med struma (forstørret 

skjoldbruskkirtel) En arvelig genetisk 

udviklingsdefekt i labyrinten i det 

indre øre. Anses for at være en af 

de hyppigste årsager til medfødt 

døvhed, som udvikler sig de første 

leveår og i puberteten og voksenårene. 

gjort på en måde, som de tyske dommere 

kunne forstå og var begejstrede for. 

At bidrage med nærvær 

Det er ikke kun på scenen eller iscenesatte 

samtalekøkkener og performances, 

som Ellen satser på. 

– Jeg ville synes det var skønt, hvis 

nogen kunne få lyst til at inddrage mig i 

mere almindelige erhvervsmæssige sammenhænge. 

Niels Bohr instituttet har faktisk 

også en kunstner tilknyttet som går 

rundt mellem forskerne og inspirerer dem. 

Næste skridt er en ’Takeout-version’ af 

Samtalekøkkenet til virksomheder eller 

festivaler, som Ellen og Henrik er ved at 

arbejde på. Det kunne måske være en idé 

til Hørelsens læsere eller Høreforeningens 

næste arrangementer. 

Læs mere: 

 

 

Blå bog Ellen Friis 

Interdisciplinær kunstner, uddannet 

blandt andet ved overbygningen 

’Kunst som handling i det offentlige 

rum’ Kunsthochschule Berlin-Weissensee 

2005 med en bachelor i scenografi 

ved Akademi for scenekunst 

i Norge 2006. 

Har medvirket i utallige performances 

og optrådt blandt andet 

som en af de tre ’Ellen’er i Hotel 

Pro Forma’s ’Ellen. 


HØRELSEN 19

20 

KORT NYT 

TINNITUS FORBUNDET MED 

PTSD hos krigsveteraner 

Forskning foretaget på det amerikanske 

East Tennessee State University har påvirket 

måden, amerikanske krigsveteraner med tinnitus 

bliver behandlet på. 

Dr. Marc Fagelsen er professor i audiologi 

på universitetet, og var den ene af blot 12 

forskere, der var inviteret til at tale ved et arrangement 

lavet af forsvarsministeriet – ”International 

State-of-the-Science Meeting on 

Blast-induced Tinnitus”. 

Tinnitus er en tilstand, hvor en summe- eller 

hyletone høres hele tiden – uden der er 

nogen udefrakommende årsag til tonen. Det 

er også det mest almindelige fænomen, som 

soldaterne klager over, når de vender hjem til 

USA fra udstationeringer i Irak og Afganistan. 

– Vejsidebomber, hjemmelavede bomber 

og guerilla-krigstaktik, som er almindelige 

for konflikter i disse lande, efterlader soldater 

mere sårbare over for tinnitus end i tidligere 

krige., forklarer Marc Fagelson. 

Han startede i 2001 en klinik for tinntuspatienter 

hos Veterans Affairs Medical Center, 

Mountain Home, og bemærkede over årene, 

at nogle af veteranpatienterne mente, de var 

langt mere handicappede af tinnitussen end 

andre veteraner. 

Han fik tilladelse til at undersøge det 

nærmere, og fandt ud af, disse svære tinnitustilfælde 

alle led af PTSD – Posttraumatisk 

stress disorder. 

Mangler kendskab til tinnitus 

Høreforeningens engelske søsterorganisation 

– Action on Hearing Loss, tidligere RNID – har 

gennemført en undersøgelse, der viser, at de 

fleste ikke har en anelse om hvad, tinnitus er. 

Undersøgelsen blev gennemført sommeren 

2010 på forskellige engelske musikfestivaler. 

1000 mennesker blev spurgt om de 

vidste hvad, tinnitus er. 

 

Yderligere 22 procent svarede, at de troede, 

det var allergi over for metal, og 11 personer 

troede det var navnet på en skade forårsaget 

af gentagen overanstrengelse. 

HØRELSEN 

– For de fleste i denne gruppe gælder, at de 

hører tinnitussen hvert eneste vågne øjeblik, 

og at de slås med dynerne i timevis, inden 

de kan falde i søvn. PTSD-patienter er hyperårvågne, 

og de fleste er konstant opmærksomme 

på, hvad der sker i omgivelserne. 

Denne forhøjede årvågenhed giver os også 

et mål for hvordan, tinnitussen påvirker den 

PTSD-ramte. Dem, der har en plagsom tinnitus, 

er ude af stand til at koncentrere sig om 

og overvåge omgivelserne på den måde, de er 

vant til at gøre, fordi den konstante lyd i ørene 

gør det svært for dem at fokusere, forklarer 

Fagelson. 

Han vurderer, at antallet af tinnituspatienter 

i det amerikanske behandlingssytem 

for veteraner i løbet af året vil runde en million. 

Fra anden side vurderes det, at statens 

omkostninger til behandling af og støtte til 

disse veteraner beløber sig til end en milliard 

dollars årligt. 

Tinnitus påvirker alt i alt omkring 50 millioner 

amerikanere, og ud af dem har en til 

to procent den slags, der er forbundet med 

PTSD. 

– Disse en til to procent vil på den ene side 

opleve et handicap i et omfang, som det er 

meget svært at fatte, og på den anden side vil 

det være meget svært at dokumentere, fordi 

tinnitus og PTSD er de usynlige skader fra 

krig, slutter Fagelson. 

Den engelske søsterorganisations undersøgelse 

var et led i en kampagne målrettet at 

få musikelskere til at bruge øre-beskyttelse, 

f.eks. ørepropper, til koncerter og ved festivaler. 

For det har tidligere vist sig, at hele 56 procent 

af koncertgængere skader ørene i større 

eller mindre omfang, når de går til koncerter. 

Men kun 33 procent har prøvet at bruge 

ørepropper eller lignende beskyttelse i disse 

live-situationer. 

2011/10/02/sony-subtitle-glasses/ 

Behandling 

af høretab 

ved hjælp af 

stamceller? 

FDA i USA har godkendt en undersøgelse 

af, om blod fra et barns egen 

navlestreng kan bruges til behandling 

af dets sensoneurale høretab. 

Undersøgelsen, der er den første 

af sin slags, vil bruge stamceller fra 

børnenes egen gemte blod fra navlestrengen, 

og har potentialet til at 

genoprette deres hørelse, da tidligere 

offentliggjorte undersøgelser har påvist 

muligheden af, at stamceller kan 

reparere på beskadigede dele af det 

indre øre. 

Den årelange undersøgelse skal 

omfatte ti børn i alderen seks uger 

til 18 måneder, som har fået postfødsels 

høretab. 

Først skal man dog have fundet 

de nødvendige amerikanske børn til 

det tilladte fase 1- projekt, som altså 

ikke kan omfatte børn, der er døve på 

grund af genfejl. 

Håbet er, at man kan udvikle en 

anden behandling til denne type af 

høretab hos helt små børn, der hidtil 

kun har kunnet behandles med høreapparater 

eller CI. 

Da flere nyfødte overlever at blive 

født for tidlig, har det nemlig medfødt 

et stigende antal af meget unge børn 

med store høretab som resultat af 

deres for tidlige fødsel.

Intens debat 

OM HØREOMRÅDET 

Februar har ikke været kedelig, når det gælder 

debat om høreområdet. 

Først kom debatten om nye tal, der viste, 

at de private klinikker var billigere end det offentlige. 

Når husleje og personale på hospitalerne 

blev talt med, kom der nye tal på bordet. 

Desværre var der i disse udregninger ikke talt 

med, at de offentlige klinikker i allerhøjeste 

grad behandler de komplicerede høretab, tinnitus 

og børn/unge, og dermed har helt andre 

udgifter at slås med. Men det gav en række 

politikere anledning til at lufte deres holdninger 

for og imod private klinikker. 

Den helt store debat kom i forbindelse 

med en række artikler i Fyns Stiftstidende, 

hvor problemerne i et ugennemsigtigt og bureaukratisk 

høreområde blev listet klart op, 

og både de forskellige politiske partier i Folketinget 

og rigsrevisor Henrik Otbo udtrykte 

ønsker om forandringer på høreområdet nu. 

Vinklen har især handlet om ørelægernes 

muligheder for at henvise til sig selv, en 

mulighed der er opstået med etableringen af 

tilskuddet til privat indkøb af høreapparat. 

Mange ørelæger har i dag ejerandel i en privat 

høreklinik, og det er noget, man f.eks. i Tyskland 

har lovgivet imod. 

Artiklerne gav også lederplads i Fyens 

Stiftstidende, hvor Høreforeningens og regionernes 

løsning blev fremhævet som god: 

“Umiddelbart forekommer et fælles forslag 

fra Danske Regioner og Høreforeningen fornuf- 

STYRK INDSATSEN for mennesker med høreproblemer 

Høreforeningen mener: 

Når indsatsen ikke hæmmes af skel mellem 

forskellige sektorer, kan man tilbyde bedre 

behandling til mennesker med højt specialiserede 

behov inden for høreområdet. Fx personer 

med svært høretab eller behandlingskrævende 

tinnitus. Disse skal have ret til en rehabiliteringsplan, 

der går på tværs af sektorer. 

Derfor støtter Høreforeningen Danske Regioners 

forslag om en ny bekendtgørelse om rehabilitering, 

der er fælles for sundhedsloven, 

serviceloven, beskæftigelseslovgivningen og 

AF IRENE SCHARBAU 

tigt. I korthed går det ud på at kopiere reglerne 

for det frie sygehusvalg. Altså: Fire ugers 

ventetid og derover udløser behandling på en 

privat klinik på det offentliges regning. Dermed 

fjerner man overflødig administration, såsom 

at den høre skadede borger efter henvisning 

fra lægen skal sende kommunen en ansøgning 

om tilskud. Vi er her ved de forvaltningsregler, 

som også på andre områder skaber unødvendigt 

bureaukrati: Regionen behandler, men 

kommunen betaler.”, stod der i lederen. 

Og det er er ingen tvivl om, at der snart 

sker forandringer. Vi venter stadig på Sundhedsministerens 

kulegravningsgruppes rapport, 

der er et år forsinket. Men mon ikke den 

megen kritik får den til at dukke op snart. For 

det nytter ikke, at hensynet til de forskellige 

kasser vejer tungere end at mennesker med 

høreproblemer bliver korrekt hjulpet. 

Og det er trist, hvis hjælpen bliver forringet, 

fordi holdningen stille og roligt ændrer 

sig til, at problemet er for dyrt at behandle. 

På lederpladsen i den fynske avis havde 

man i februar denne holdning: 

”Udviklingen inden for høreapparater er en 

landvinding, der har givet og vil give tusindvis 

af danskere ekstra livskvalitet. Disse muligheder 

skal naturligvis ikke rulles tilbage. Men 

lige så oplagt er det, at der ikke for de private 

behandlere kan være noget i retning af fri adgang 

til den fælles sundhedskasse”. 

Nu må vi se, hvad marts bringer. 

undervisningslovgivningen. Ligeledes støtter 

Høreforeningen, at klageadgangen for borgeren 

er uafhængig af, hvor indsatsen gives. 

Men fokus bør ikke kun være på borgere 

med højt specialiserede behov: ”Det er vigtigt, 

at der også sikres sammenhæng i rehabiliteringen 

af de borgere, der har et almindeligt 

eller moderat høretab. Det er en ganske 

stor gruppe mennesker vi taler om, næsten 

100.000 om året”, udtaler landsformand for 

Høreforeningen, Søren Dalmark 

KORT NYT 

Få lægehjælp 

via sms 

Region Hovedstaden har åbnet en 

ny akuttelefon. Telefonnummeret er 

1813. Telefonen er et servicetilbud, 

hvor borgerne kan henvende sig, hvis 

de er i tvivl om, hvad man skal gøre, 

eller hvor man skal henvende sig i tilfælde 

af akut sygdom, eller hvis man 

er kommet til skade. 

Sms-tjeneste til hørehandicappede 

Akuttelefonen har også et sms-nummer, 

der kan bruges af borgere, der 

har så stort et høretab, at de ikke har 

mulighed for at føre telefonsamtaler. 

 

 

starter teksten med ordet akut (det 

er ligegyldigt, om man bruger store 

eller små bogstaver) efterfulgt af et 

mellemrum og derefter beskeden 

om den akutopståede sygdom eller 

skade. Borgeren vil modtage en sms 

med svar fra sundhedspersonalet på 

akuttelefonen. Det koster almindelig 

sms-takst at sende en sms til akuttelefonen. 

Erstatter ikke 112 

Akuttelefonen er åben døgnet rundt 

og besvares af sundhedspersonale 

med erfaring fra enten akutmodtagelser 

eller intensivafdelinger. 

Akuttelefonen og den tilhørende 

sms-løsning er et ekstra servicetilbud 

til regionens borgere og ikke en 

erstatning for de eksisterende tilbud. 

Borgerne kan altid møde direkte 

op i regionens akutmodtagelser og 

akutklinikker eller benytte lægevagten 

og egen læge. Akuttelefonen og 

sms-løsningen ændrer ikke på, at 

borgere fortsat skal kontakte 112 

ved akutopstået livstruende sygdom 

og tilskadekomst. Men hvis man er i 

tvivl og alligevel ringer til akuttelefonen, 

kan de med det samme sende 

en ambulance, hvis behovet er der. 

HØRELSEN 21

SYNSPUNKT 

VEJEN 

til hjælpemidler 

ER UBEHJÆLPELIG 

Det var meningen, at denne klumme 

skulle være sjov. Men jeg mistede min 

humoristiske sans et sted mellem opkald 

nummer 32 og 33 i forsøget på at finde ud 

af, hvordan jeg som borger i Københavns 

Kommune får anskaffet hjælpemidler, 

der er kompatible med mine nye høreapparater. 

Hjælpemidler som er nødvendige 

for at jeg kan varetage mit arbejde og fungere 

normalt i min hverdag. 

Efter fem dage, hvor jeg ikke bestilte 

andet end at tale i telefon med offentlige 

instanser, var der dog én ting, jeg blev klogere 

på; Dem, der sidder og laver reglerne 

på området, har ikke høreproblemer, for 

hvis de havde, ville de vide, at de har lavet 

et himmelråbende inkompetent system, 

hvor sandsynligheden for overhovedet at 

finde frem til, hvordan man ansøger om et 

hjælpemiddel, er ligeså stor som sandsynligheden 

for, at man går rundt med en pibe i 

munden, mens en måge flyver forbi og skider 

ned i piben uden at ramme kanterne. 

Da jeg fik udleveret mine høreapparater 

fik jeg samtidig en brochure, hvor der stod, 

at jeg skulle henvende mig på Center for 

Voksenundervisning (CSV), hvis jeg ville 

ansøge om hjælpemidler. Men på CSV blev 

jeg henvist til Handicapcenter København, 

som henviste mig til en ørelæge, som 

henviste mig til Kommunikationscenteret 

i Hellerup, som henviste mig tilbage til CSV 

som nu henviste mig til Borgerservice, 

som henviste mig til en instans, der tager 

sig af hørehæmmede børn, som henviste 

mig til… … Til sidst blev jeg henvist til 

Jobcenter København, som sagde, at jeg 

og min arbejdsgiver – som i øvrigt er mig 

selv – skal udfylde et ansøgningsskema, 

22 HØRELSEN 

hvor jeg bliver tildelt en halv linje til specifikt 

at gøre rede for, hvilke hjælpemidler, 

jeg vil søge og hvad de koster. Først derefter 

vil jeg blive indkaldt til en såkaldt 

udredning på CSV, hvor en hørepædagog, 

som jeg ellers havde fået at vide ikke var 

ansat, sørger for, at jeg kan afprøve det 

udstyr jeg søger om. Derudover laver hun 

en professionel udtalelse til jobcentret 

om, hvorvidt hun vurderer, at jeg er egnet 

til hjælpemidlet. Den udtalelse skal hun 

sende til mig, og så skal jeg sende den til 

jobcentret sammen med min ansøgning. 

Hvordan det lader sig gøre i praksis ved 

jeg ikke, da jeg jo skal sende ansøgningen 

til jobcentret inden jeg kan komme til 

udredning på CSV. Hvordan man skal lave 

en specifik ansøgning, hvis man ikke aner 

hvilke hjælpemidler, der findes på markedet 

er mig også en gåde. 

Nu er jeg så ”heldig”, at jeg har benyttet 

FM-udstyr de seneste otte år, og derfor ved, 

at det virker for mig. Alligevel skal jeg bruge 

en formiddag på at tage ud på CSV, så hørepædagogen 

kan afprøve udstyret på mig 

og se at det virker, for at hun kan lave en 

udtalelse til jobcentret. Sådan en udredning 

koster 3.100 skattekroner. Og så handler 

det kun om de hjælpemidler, jeg søger til 

arbejdsbrug. Når jeg efterfølgende skal 

søge om personlige hjælpemidler – i øvrigt 

hos Handicapcenter København, selvom de 

åbenbart ikke ved, at det er hos dem – vil jeg 

skulle igennem endnu en udredning, som 

ligeledes koster 3.100 kr. I alt spilder det 

offentlige altså 6.200 kr. på at kunne sætte 

hak ud for, at jeg også fremover har brug for 

FM-udstyr og personlige hjælpemidler. Det er 

det samme som en FM-modtager koster! 

Mette Rinddal Leck er 32 år, journalist, 

hørehæmmet og Hørelsens nye 

klummeskribent. Mette vil fremover 

dele sine tanker og erfaringer om 

livet som hørehæmmet i en hørende 

verden. 

Havde jeg oplevet så ringe service i en 

butik, ville jeg gå min vej og aldrig sætte 

mine ben i forretningen igen. Problemet 

med hjælpemidlerne er, at jeg skal bruge 

dem, og jeg har ikke andre steder at gå 

hen. 

Hvem har fordel af, at det skal være så 

kompliceret? Det er ikke den hørehæmmede, 

det siger sig selv. Men det er heller 

ikke det offentlige. Hvad tror I, det koster 

samfundet, hvis jeg og andre hørehæmmede 

i den arbejdsdygtige alder ikke længere 

er i stand til at varetage vores job, 

fordi vi ikke kan finde vej til at få de hjælpemidler, 

vi har behov for? Hvis jeg havde 

haft en anden arbejdsgiver end mig selv, 

ville jeg læne mig op ad en fyreseddel 

med al den tid jeg indtil videre har brugt 

på at finde hoved og hale i systemet. Og 

når jeg ikke kan finde rundt i systemet, 

hvordan skal førstegangsansøgere så 

overhovedet have en chance? 

Det forventes på den ene side, at jeg 

som hørehæmmet selv ved, hvad jeg har 

behov for, og på den anden side bliver 

dette behov mistænkeliggjort, som om jeg 

ville ansøge om ting, jeg ikke har behov for. 

Vejen til at få et hjælpemiddel i København 

er ubehjælpelig!

Siemens miniTek. 

Ét tryk giver uendelige muligheder. 

Nyd klar og tydelig lyd i ægte stereo fra tv, telefon, MP3-afspiller og computer, 

der bliver sendt direkte til dine høreapparater – helt trådløst. 

Ring 63 15 40 00 eller se på www.siemens.dk/hørelse 

Answers for life. 

Hvorfor gå glip af 

én eneste decibel 

i “Hvordan går det 

på rejsen”?

24 


26 ÅRS 

ERFARING 

på 

høreklinikken 

Har du problemer med hørelsen, og er du 

er henvist fra en ørelæge eller din egen 

praktiserende læge, så er du i gode erfarne 

hænder, når du kommer på audiologisk afdeling 

i Aalborg. 26 år er det nemlig blevet 

til på Høreklinikken for overlæge Bo Walter, 

og det er ikke småting, der er sket indenfor 

høreapparatbehandlingen i den periode. 

– Jeg har været her på afdelingen i 26 

år, og jeg har arbejdet over lige siden, jeg 

begyndte, siger Bo Walter med et smil. 

Overarbejdet skyldes primært, at det 

altid har svært at få bevilget penge til at 

ansætte det nødvendige ekstra personale, 

specielt audiologiassistenter og en ekstra 

overlæge. Men også det faktum, at der i dag 

er mange flere med mindre høretab, der 

føler, de kan gøre noget ved deres hørehandicap 

og kommer i behandling for det, har 

en indflydelse på travlheden: – Det er dog 

en rigtig god udvikling, fastslår Bo Walter. 

Sagsgangen på afdelingen er den 

samme som tilbage i 80’erne og består 

af høreprøve, lægeundersøgelse og evt. 

afprøvning med høreapparat og aftryk til 

øreprop. Du skal derfor sætte ca. to timer 

af til hele forløbet, slukke din mobiltelefon, 

der kan påvirke måleapparaturet på 

klinikken, sætte dig godt til rette i venteværelset 

på 6. sal og væbne dig med 

tålmodighed, sammen med mange andre 

hyggelige og til tider snakkesaglige mennesker 

i samme situation. 

Utrolig spændende udvikling 

Når man spørger den erfarne overlæge, 

hvad der har gjort størst indtryk på ham 

gennem tiden, er han ikke i tvivl: 

HØRELSEN 

AF METTE BYRGESEN JENSEN 

TRAVLHED OG MANGE PATIENTER GIVER VENTETID 

PÅ AUDIOLOGISKE AFDELINGER I DAG, ERKENDER 

OVERLÆGE BO WALTER. TIL GENGÆLD FÅR DU 

GODE HØREAPPARATER 

– Noget af det mest fantastiske, der er 

sket i den tid, jeg har arbejdet indenfor høreområdet, 

er muligheden for operationen 

med Cochlear Implant, fastslår han. 

– Det er virkelig banebrydende, hvor 

mennesker går fra slet ikke at kunne høre 

noget til at kunne høre og på den måde få 

et sprog, fortsætter han og fortæller, at 

der i Nordjylland på nuværende tidspunkt 

er 140 børn og voksne, der er opereret 

med Coclear Implant (CI). 

CI er et elektronisk apparat, der overtager 

funktionen af et defekt indre øre. 

Noget andet, der har stor betydning 

for området i dag, er, at det er blevet mere 

og mere acceptabelt også for yngre mennesker 

at få et høreapparat. Det skyldes 

bl.a., at de tilgængelige apparater i dag er 

blevet rigtig gode, smarte og kosmetisk 

acceptable, som Bo Walter udtrykker det. 

Nogle apparater kan stort set ikke ses, 

hvis man ikke lige ved, hvad man skal kig- 

Turen rundt i høreomsorgen 

Turen rundt i høreomsorgen er livslang, 

når man først har accepteret 

sin forringede hørelse og besluttet 

sig for at gøre noget ved den. 

I en serie artikler vil vi besøge og 

introducere, hvem det er, du møder 

på din vej gennem høreomsorgen. 

For nogle mennesker bliver det til 

rigtig mange forskellige mennesker, 

man skal forholde sig til. 

ge efter. Det skyldes bl.a., at ledningen fra 

øreprop til bag-øret apparaterne er blevet 

ganske tynd og næsten usynlig. 

Får hjælp til dagligdagen 

– Jeg var aldrig i tvivl om, at det var audiologi, 

jeg skulle beskæftige mig med, da jeg 

i sin tid skulle vælge speciale, fortæller 

Bo Walter og fortsætter: – For mig er det 

spændende og vigtigt at arbejde med mennesker, 

der har et kommunikationshandicap. 

Det er invaliderende, når folk ikke 

kan klare deres dagligdag, deres arbejde 

eller deres liv med familien på en ordentlig 

måde på grund af en hørenedsættelse. 

– Nogle gange kommer her ældre 

ægtepar, for hvem hørenedsættelsen 

næsten har ødelagt deres forhold. De sidder 

med tårer i øjnene, fordi de misforstår 

hinanden hele tiden og ikke er i stand til 

at tage de fornødne hensyn til hinanden i 

dagligdagen. 

– Mange af sådanne problemer kan 

vi afhjælpe et stykke af vejen med et

høreapparat og andre hjælpemidler, samt 

de nødvendige samtaler, der automatisk 

følger med, når man får høreapparatbehandling 

i det offentlige. Det er jo helt 

fantastisk, fastslår Bo Walter. 

– Langt de fleste, der kommer her på 

klinikken, skal have et høreapparat, og 

de, der har en hørenedsættelse egnet til 

høreapparatbehandling, er altid med til 

selv at vælge, hvilken høreapparattype 

de ønsker, hvad enten det er bag-øret appparater 

eller i-øret apparater, forklarer 

overlægen. Audiologiassistent og læge 

vejleder om den bedste behandling, 

og en gang i mellem er der naturligvis 

ønsker, der ikke kan indfries. Har man 

f.eks. en stor hørenedsættelse, kan man 

ikke blive behandlet med et ganske lille 

høreapparat. 

Hjælp til sunde og raske ældre 

Når man kommer på Høreklinikken første 

gang, får man tilrettelagt sin høreapparatbehandling. 

Samtidig med at man finder 

et egnet apparat, så taler man også om 

muligheden for andre hjælpemidler f.eks. 

teleslynge, og der aftales et tidspunkt ca. 

tre uger senere, hvor man skal have sine 

apparater tilrettet. 

70-75 % af dem, der kommer på Høreklinikken, 

er over 65 år og har en aldersbetinget 

hørenedsættelse. Nogle er en 

del yngre og har hørenedsættelse pga. 

arvelighed, skader fra job eller som følge 

af mange mellemørebetændelser, og en 

del er børn med hørenedsættelse af forskellige 

årsager. 

Hos den audiologiske læge kommer 

man til samtale og undersøgelse, og det 

er her, man får forklaringen på ens hørenedsættelse, 

når man er blevet henvist. 

Når alle undersøgelser er foretaget, så er 

det også lægen, der vurderer resultaterne 

og forklarer dem til patienten. Lægerne 

har ca. 25-30 samtaler på en almindelig 

arbejdsdag, der tager omkring 15-20 min. 

af gangen – nogle helt op til 45 min. 

Der er så mange gode menneskelige 

historier i løbet af en dag, hvor folk har 

fået hjælp til deres hørenedsættelse og 

går glade derfra. De forskellige historier er 

Overlæge Bo Walter, 67 år, har 26 

års erfaring med høreapparatbehandling 

på Aalborg Sygehus 

– et område i konstant forandring 

og som i dag hjælper flere og flere 

mennesker af med deres kommunikationshandicap. 

med til at skabe en udfordrende hverdag, 

forklarer Bo Walter. 

– I dag på klinikken kommer der f.eks. 

mange 70-80 årige, der i øvrigt er sunde 

og raske mennesker, hvis eneste konkrete 

problem er, at de har en hørenedsættelse. 

Det er rigtig dejligt også at kunne afhjælpe 

dem deres høreproblemer, så de fortsat 

kan have et godt liv, siger han. 

Flere penge = bedre behandlinger 

Da Bo Walter begyndte på audiologisk 

ciallæge 

sammen med en yngre læge i ud- 

 

en speciallæge mere, således at der var 

to speciallæger og en yngre læge i uddannelse. 

Siden efteråret 2011 er Bo Walter 

igen den eneste speciallæge, men der er 

heldigvis en 1. reservelæge, som er på vej 

til at blive audiolog og en yngre læge i uddannelse. 

– Vi burde være 2½ speciallæge og 1 

yngre læge i uddannelse for at afdelingen 

løber forsvarligt rundt, forklarer Bo Walter, 

der fortæller, at der er masser af opgaver 

ud over patientkontakten, som han er 

nødt til at stå for, bl.a. står afdelingen 

også for uddannelsen af de yngre læger 

og audiologiassistenterne, og der er masser 

af praktisk personaleansvar. 

Det er derfor en presset overlæge, der 

fortæller om de nedskæringer på Sygehuset, 

der betyder, at det f.eks. ikke er muligt 

at ansætte en yngre uddannet audiolog 

på afdelingen i dag, der kan trænes op 

til at efterfølge ham, når han en gang er 

parat til at trække sig tilbage: – Man vil jo 

altid være ked af, at det arbejde man har 

lagt gennem 26 år ikke kan ordentlig overleveres 

og videreføres, siger Bo Walter. 

fakta 


• Du skal henvises fra egen læge eller 

en ørelæge 

• Du bliver indkaldt til undersøgelse og 

evt. høreapparatbehandling 

• Du skal sætte cirka to timer af til høreprøve, 

lægeundersøgelse og evt. 

afprøvning med høreapparat samt 

aftryk til øreprop 

• Du kan forvente tilpasning af høreapparat 

ca. tre uger efter 1. undersøgelse 

• Behandling med høreapparat på en 

offentlig klinik er gratis 

HØRELSEN 25

LYD 

Bølger 

af AF BENNY LAURIDSEN 

LYDTRYK… 

Hørehæmmet eller ej – vi relaterer os 

alle til lyd. Men hvad ér lyd egentlig? Ja, 

forenklet sagt, så er lyd faktisk noget, der 

først opstår inde i vore hoveder. 

Før hjernens hørecentre oversætter 

de elektriske signaler, som skabes inde i 

øret, taler vi reelt om, at lyd er den gentagne 

forplantning af trykbølger gennem luft. 

De trykbølger sætter trommehinden 

i svingninger, som sendes videre ind til 

bearbejdelse i mellemøret og det indre 

øre. De processer ser vi nærmere på i en 

senere artikel. 

Her ser vi på, hvad det er der sker i omgivelserne 

– altså uden for trommehinderne. 

Luftmolekyler som dominobrikker 

Forestil dig en stemmegaffel. Vi får armene 

på stemmegaflen til at vibrere, så 

de omkringværende luftmolekyler sættes 

i bevægelse. Disse luftmolekyler er der 

på grund af tyngdekraften flest af ved jordens 

overflade, hvor de udgør et regulært 

og målbart tryk. 

Lyd bevæger sig som bølger gennem 

forskellige stoffer, som f.eks. luft- eller 

vandmolekyler, hvilket gør, at der er fuldstændigt 

stille ude i rummet, da det molekylefrie 

rum er et vakuum, som ikke kan 

bære lyd rundt 

Luftmolekylerne er altså pakket tættere, 

jo nærmere vi kommer jordens over- 

26 HØRELSEN 

flade – og de kan bringes i bevægelse, i 

svingninger. F.eks. via vibrationer fra en 

stemmegaffel. 

Vibrationerne gør, at molekylerne skubber 

til og trækker i andre luftmolekyler, 

som så sender vibrationsinformationerne 

videre – som en slags dominobrikker, der 

sender bevægelse videre og videre. 

Når molekylerne flytter vibrationsinformationerne 

videre og videre, tager det 

tid at bringe informationerne fra stemmegaflen 

frem til målet. Det sker med en 

hastighed, som påvirkes af, hvilken rejse 

molekylerne skal foretage, hvilke materialer 

molekylerne skal rejse igennem, hvor 

lang rejsen bliver, samt lufttemperaturen. 

Svingninger i forhold til hørelsen 

Jo længere og mere besværlig de informationsbærende 

luftmolekylers rejse bliver, jo 

svagere bliver de lydbærende informationer. 

Påvirkes de yderligere af f.eks. at 

ramme en hård overflade – så vi får en 

”badeværelses-agtig lyd” – skifter de 

retning og ”ping-ponger”rundt i rummet. 

Rammer informationsmolekylerne ind i 

noget blødt, dæmpes de. 

Lyd er altså luftmolekyler, der bringes i 

svingninger. Hurtigheden i svingningerne 

måles i frekvens, som defineres som 

antallet af svingninger pr. sekund – og 

angives ved enheden Hz. Så har vi cirka 

…STRØMMER OMKRING OS. VI SER NÆR- 

MERE PÅ LYDBØLGER OG DERES VEJ MOD 

MENNESKETS ØRER OG HØRECENTRE I 

HJERNEN 

20 svingninger pr. sekund – som er det 

minimum, der skal til for, at mennesket vil 

opfatte det som en tone, taler vi om 20 Hz. 

343 meter i sekundet 

Størrelsen af molekylernes udsving påvirker 

lydstyrken gennem deres skabelse af 

over- og undertryk i forhold til nabo-molekylerne, 

som der, som tidligere nævnt, 

trækkes og skubbes i. Via disse over- og 

undertryk skubbes lydinformationerne 

altså gennem molekylerne. 

Lige som et barometer måler ændringer 

i over- og undertryk i vejret, og 

afspejler dem på en synlig skala, kan man 

beregne lydhastigheder – og tryk osv. 

gennem brug af forskellige matematiske 

formler, som vi skal skåne læserne for her. 

Blot kan vi nævne, at hvis luften og 

dens molekyler har en temperatur på omkring 

20 grader celcius, så har lyden en 

hastighed på 343 m/sek. 

Hvad der sker, når lydvibrationernes 

rejse gennem luftmolekylerne når frem 

til menneskets trommehinde, ser vi nærmere 

på i en efterfølgende artikel. 

Artiklen er skrevet primært på basis af 

et kompendium brugt til undervisning af 

SOSU-elever på Syddansk Erhvervsskole, 

velvilligt stillet til rådighed af undervisere 

fra lydvirksomheden DELTA

Alpenhotel Edelweiss 

Kroferie på Lolland 

3 dage på 3-stjernet bindingsværkskro i Nysted 

The Cottage 

Historien bag den hyggelige bindingsværkskro The Cottage 

er præcis så engelsk som navnet: I begyndelsen af 

1900-tallet kom den britiske skolefrøken Miss Jackson til 

Lolland og blev bestyrer af områdets engelske skole – og 

hun lod i 1908 The Cottage opføre som en tro kopi af sit 

hjem i England. De karakteristiske skorstenspiber og det 

hvide stakit byder stadig velkommen til The Cottage, og 

den hjemlige, intime atmosfære er bevaret med buldrende 

ild i pejsen, originale paneler på væggene og gamle æbletræer 

i haven. Her er ferien lagt i naturens smukkeste 

rammer kun et stenkast fra stranden, og på en gåtur langs 

vandet til f.eks. den lille hyggelige Nysted Havn (1 km) kan 

I nyde en storslået udsigt over mod Ålholm Slot. 

KØR-SELV-FERIE 

Som medlem af Høreforeningen får du disse særlige medlemstilbud. 

Oplys rejsekoden HOERELSE ved bestilling 

– så får du automatisk rabatprisen 

Pris pr. person i dobbeltværelse 

849,- 

Pris uden rejsekode kr. 999,- 

2 overnatninger 

2 x morgenbuffet 

1 x 2-retters middag/buffet 

1 x 3-retters middag 

2 børn 

op til 9 år 

gratis 

2 børn 

3-5 år 

kr. 299,- 

The Cottage 

Ankomst: Fredag og onsdag 

frem til 22.6.2012. 

Bestil på www.happydays.nu 

All inclusive light på alpehotellet 

8 dage på 3-stjernet hotel i Maurach, Østrig 

Alpenhotel Edelweiss 

Når bjergene kalder, vil du ikke være langt 

væk på jeres hotel i de østrigske alper; på 

mindre end ti minutter fra den sidste bid ved 

morgenbordet er du i 1.831 meters højde i 

et af Europas skønneste bjergområder. Læg 

hverdagsstøjen bag dig. Tag en dyb indånding 

og vend tilbage til dalen med fornyede 

kræfter. Her i dalen er der sørget for alt, så 

du ikke behøver at foretage dig andet end at 

lade roen og indtrykkene bundfælde sig. Her 

er terrassen som skræddersyet til formålet. 

Eller ildstedet om aftenen, hvor du også kan 

nyde specialiteter fra køkkenet, mens børnene 

leger i legerummet lige ved siden af. 

Ankomst: Lørdage 3.6.-23.9.2012. 

Schleswig-Holsteins midtpunkt 

4 dage på 3-stjernet hotel i Neumünster, Nordtyskland 

Best Western Hotel Prisma 

Oplevelserne ligger i bogstaveligste forstand i en perlerække 

omkring Neumünster, der ligger 95 km syd for 

den danske grænse og har den mest ideelle placering 

midt i Schleswig-Holstein: Vadehavet og østersøkysten, 

hansestæderne og middelalderidyllerne, golfbanerne 

og storbyeventyrene – uanset hvad der tiltrækker, er 

Neumünster et oplagt udgangspunkt. 

Ankomst: Torsdage og fredage frem til 15.6. 

samt i perioden 23.8.-20.12.2012. Valgfri i 

perioderne 28.6.-16.8. og 27.9.-12.10.2012. 

2 børn 

6-14 år 

½ pris 


999,- 

Pris uden rejsekode kr. 1.149,- 




1 velkomstdrink 

Rabat på greenfee på 3 golfbaner 

Også mulighed for ophold med danselektion og festaften eller med et herligt 

vinsmagningsarrangement – ring og hør! 

Rejsekode: 

HOERELSE 

eller 70 20 34 48 Teknisk arrangør: 


fra 2.649,- 

Pris uden rejsekode fra kr. 2.949,- 

Pristillæg 24.6.-1.9. kr. 350,- 



6 x frokostsnack 

6 x kaffe med kage 


Ad libitum hver dag: 

· Sodavand kl. 10-21 

· Øl og vin kl. 18-21 

· Saft til børn kl. 10-19 

Åbent hverdage kl. 8.00–15.30 

Weekend kl. 10.00–15.00 

Afbestillingsforsikring kan tilkøbes. Ekspeditionsgebyr kr. 69,-. Børnerabat ved to betalende voksne – Ring og hør! 

HØRELSEN 27

MÆRKESAG: TILGÆNGELIGHED 

FOKUS PÅ 

LYD OG 

HØRELSE I 

OFFENTLIGE 

RUM 

I DAG SKAL ENTREPENØRER, 

ARKITEKTER OG ANSATTE 

I TRANSPORTSEKTOREN 

TÆNKE KØRERAMPER, AKU- 

STIK OG TELESLYNGEANLÆG 

IND I BYGGERI OG DESIGN 

TIL KULTURELLE OG SOCIALE 

FORMÅL. 

28 HØRELSEN 

AF JOURNALIST EVA HELENA ANDERSEN 

Et af de steder, hvor der tages særlige hensyn 

til lyd og akustik, er det splinterny jødiske 

kulturhus i Krystalgade København, hvor 

deltagere fra forskellige fagområder mødtes 

31. januar for at få et indblik i arkitekturen 

og lydudfordringerne, og samtidig et indblik i, 

hvordan det er at leve med et høretab. 

Selv om oplæget handlede om lydudfordringer 

i offentlige rum, er det ikke hver dag, 

at man får mulighed for at gå rundt i det 

jødiske kulturhus og kigge ind i synagogen, 

rabbinerkontoret og det jødiske bad, mikvé. 

Ikke af uvilje, men af sikkerhedshensyn. Så 

de cirka 30 deltagere, deriblandt arkitekter, 

akustikere, byggeforskere og repræsentanter 

fra Cityringen og DSB, tog imod invitationen 

Nej, det er ikke rabbinere, men tværfaglige 

deltagere, der i anledning af 

seminaret om lyd, hørelse og offentlige 

rum, fik lov at kigge ind i den jødiske 

synagoge. Til højre ses oplægsholder 

Carsten Hussing fra Danske Handicaporganisationer, 

som ikke er konverteret, 

men som alle de andre mandlige 

gæster måtte bære kalot. 

Foto: Eva Helena Andersen 

I forbindelse med nybyggeri til 

sociale og kulturelle formål med 

offentlig adgang, er bygherren 

ifølge Bygningsreglementet BR10 

forpligtet til at sikre, at bygningen 

er tilgængelig for mennesker med 

handicap. Det vil sige, at der skal 

etableres blandt andet teleslyngeanlæg. 

til en rundvisning med stor interesse. Herefter 

samledes deltagerne i den splinternye 

forsamlingssal, der er et eksempel på godt 

tænkt design og indretning af lyd og akustik. 

Den gode lydgengivelse 

Lofterne er beklædt med træbeton, for at 

dæmpe lyde, og har desuden skjulte højttalere. 

Et Super Loop teleslyngeanlæg er lagt 

ind i gulvet, også i den tilstødende sal, så de 

to sale kan bruges sammen, og alle med høreapparater 

kan få sorteret unødig støj væk og 

få den optimale lyd ind i øret. 

Nøjagtig som niveaufri adgang for kørestolsbrugere 

og ledelinjer for svagtseende 

og blinde er et krav ved byggeri til sociale

og kulturelle formål, er teleslyngeanlæg for 

høreapparatsbrugere nemlig også blevet et 

krav. Mange steder, har man imidlertid en 

kedelig tilbøjelighed til at springe mikrofonen 

over, hvis teknikken svigter, eller det virker for 

besværligt, men det må bare ikke ske. Derfor 

har arkitekterne kontaktet Dansk Høreteknik: 

– Hørehandicap er et usynligt handicap. 

Ingen kan se, man ikke kan høre, derfor risikerer 

man at blive overset. Ligeledes kan 

man heller ikke se teleslyngeinstallationerne, 

så ingen arkitekter kan blive kede af, at det 

skæmmer eller ser grimt ud, fortalte Hanne 

Brandt fra Dansk Høreteknik deltagerne. 

– Men dårlige teleslyngeanlæg er de godes 

værste fjende, derfor er standarden meget 

vigtig, både at få foreskrevet og efterprøvet, 

understregede hun. 

En ekstra facilitet i Super Loop-anlæg gør, 

at man kan høre, uanset hvilken vinkel, man 

holder sin krop eller sit hoved i, hvilket betyder 

at man ikke behøver at sidde op, men kan 

ligge ned, for eksempel i en sygeseng: 

– Det betyder meget på for eksempel 

hospice og plejehjem med fælles filmarrangementer, 

foredrag og måske gudstjenester, 

hvor man kan køre sengeliggende med ind i 

lokalet, sagde Hanne Brandt. 

Barrierer i hverdagen 

En af de brugere, der nu havde lejlighed til at 

efterprøve anlægget var næste oplægsholder 

Carsten Hussing, som har levet 61 år med hørenedsættelse, 

og han havde allerede været 

henne ved lyskontakten for at få ordentligt 

lys på de andre oplægsholdere. Lys, mundaflæsning 

og andre sanser i brug, er nemlig vigtige 

forudsætninger, for at kunne følge med, 

når hørelsen svigter. 

– Jeg blev spurgt, om jeg ville fortælle om 

mine udfordringer og de barrierer, jeg møder i 

hverdagen, og sagde ja for halvanden måned 

siden. Men jeg skulle nok have sagt nej til 

opgaven, for nu har jeg i halvanden måned fokuseret 

på de mange barrierer, der kan opstå, 

og det virkelig til at blive deprimeret over, indledte 

Carsten Hussing med et ironisk smil. 

Men Carsten Hussing deler nu gerne ud af 

egne erfaringer for at opnå bedre vilkår for 

mennesker med høretab. Han sidder både i 

styregruppen i Danske Handicaporganisationer, 

 

blandet andet lysets muligheder for at kompensere 

høretab og sidder i DR’s brugerråd, hvor 

han kæmper en sej kamp for at få unødig støj 

og musikunderlægning væk fra nyhedsindslag. 

Han kom med eksempler på, hvor nemt 

man kan misforstå hele konteksten ved bare 

at høre et enkelt ord forkert, og at han altid 

skal være veludhvilet og forberedt for at kunne 

følge bare nogenlunde med i møder og forsamlinger, 

for der skal bruges mange kræfter 

på at finde ud af, hvad der egentlig bliver sagt. 

Mange steder er der mennesker, der går glip af 

vigtige informationer i højttalere på banegårde 

og i tog, og havner ved en forkert destination. 

De, der selv kan høre, tænker bare ikke så meget 

over problemerne ved dårlig hørelse. 

– Meget tilgængelighed kan opnås ved planlægning 

i god tid, og der er ingen ekstraomkostninger, 

hvis det bliver lavet i tide. Men meget få 

entreprenører og rådgivere ved noget om hørenedsættelse. 

Der er nogle stykker her, der ved 

noget om det, men bevidstheden omkring vores 

handicap er meget lille. Det er jo sådan, at køre- 

 

omkring tilgængelighed, og i Danske Handicaporganisationer 

er der 32 underorganisationer. 

Det vil sige, at vi 30 andre har cirka fem-seks 

procent at lege med, sagde Carsten Hussing. 

Design for alle 

Han ser imidlertid positivt på den måde, FN’s 

handicapkonvention nu vender op og ned på 

begrebet tilgængelighed: 

– Før i tiden hed det ’handicapforanstaltninger’. 

Så begyndte man at kalde det ’tilgængelig- 

MÆRKESAG: TILGÆNGELIGHED 

Design for Alle blev etableret i 2001 

med formålet at støtte og påvirke udviklingen 

inden for design for alle og 

tilgængelighed. Samtidig motiveres aktørerne 

til mere bevidst at tage hensyn 

til brugerne, også brugere med funktionsnedsættelse, 

i virksomhedernes 

designpraksis. 

www.design-for-alle.dk 

hed’, og i dag snakker vi om universelt design. 

Det universelle design i FN’s handicapkonvention 

vender fuldstændig op og ned, på det, vi 

ellers snakker om ved tilgængelighed. Tankegangen 

i FN’s handicapkonvention skal være 

samlende og forstås i bred forstand, så nu 

handler det ikke om, at der skal laves et stykke 

teleslyngeanlæg til en hørehæmmet, men et teleslyngeanlæg 

til alle. I dag handler det ikke om, 

at vi skal have en kørestol op ad en rampe. I dag 

skal vi have alle op ad den rampe. Det kan være 

en rollator, en indkøbsvogn eller en barnevogn. 

Det vil sige at det er design for alle og ikke kun 

handicappede eller funktionshæmmede. 

Han sluttede et veloplagt oplæg af med at 

invitere Design for Alle.dk, som er arrangør af 

dagen, og samtlige deltagere til at se de ny 

lokaliteter i Danske Handicaporganisationers 

bygninger i Høje Taastrup, som bliver taget i 

brug senere på året: 

– Velkommen til at se verdens mest tilgængelige 

kontorhus, når vi er færdige til 

november. Jeg håber vi ses der, opfordrede 

Carsten Hussing. 

Carsten Hussing fra Høreforeningen fortalte om, hvilke udfordringer man kan 

komme ud for, når man lever med et høretab. Her gør han brug af det ny Super 

Loop teleanlæg i kulturhusets sal, som fungerede fint. 

HØRELSEN 29

DE BRÆNDER FOR HØRESAGEN 

CURT CARLSEN HOLDER AF 

AT SÆTTE TING I GANG OG FÅ 

PROJEKTER GENNEMFØRT. 

DET GØR HAN SÅ I HØREFOR- 

ENINGENS LOKALAFDELING I 

RUDERSDAL, HVOR HAN BL.A. 

HAR STARTET EN POPULÆR 

HØRECAFÉ. 

– Tror du måske, jeg nogle gange kan virke 

lidt for ivrig over for folk. Så jeg skræmmer 

nogle væk, som egentlig gerne ville 

hjælpe med det frivillige arbejde? Spørger 

Curt Carlsen sin kone. Hun er psykoterapeut 

og sidder og arbejder i værelset ved 

siden af, da Hørelsen er på besøg i deres 

lejlighed i Birkerød. 

– Jeg kender dig jo mest privat, og de 

to ting, tror jeg vi skal holde adskilt, svarer 

hans kone med et smil. 

De to mødte hinanden for seks år siden. 

Det var kort tid efter, at Curt Carlsen 

 

job som udvikler og tegner i en virksomhed 

inden for metalindustrien. Han er 

uddannet teknisk tegner og havde indtil 

da arbejdet i forskellige virksomheder, der 

havde det til fælles, at de producerede 

metalvarer, som servietholdere, radiokasser, 

kasser til fibre osv. 

– Siden har jeg søgt en masse job og 

haft et montørjob i et års tid, som jeg var 

mægtig glad for. Men de skulle også skære 

ned. Det er tæt på umuligt at finde et 

job i dagens Danmark, siger Curt Carlsen. 

Men han er ikke typen, der bare sætter 

sig hen foran fjernsynet. Der skal ske noget, 

så derfor har han for alvor kastet sig 

over det frivillige arbejde. 

– Jeg har faktisk fået A-kassens tilladelse 

til at arbejde frivilligt 4 timer om 

ugen. Det skal man skam søge om, siger 

han med et glimt i øjet. 

30 HØRELSEN 

Han 

elsker at 

være med, 

HVOR 

DET SKER 

Men han springer meget gerne til, hvis et 

lønnet job skulle vise sig og skal nok få tid 

til det frivillige ved siden af, lover han. 

– Selvfølgelig ville jeg da helst arbejde 

og tjene en ordentlig løn, men når det ikke 

kan være anderledes, er det rart at kunne 

hjælpe mennesker med høretab. Der er så 

mange, der slet ikke får den hjælp, de har 

brug for, siger Curt Carlsen. 

En kop kaffe og en socialrådgiver 

Præcis det faktum, at mange måske nok 

har et høreapparat, men enten ikke bruger 

det eller ikke er rigtig glade for det, fik Curt 

Carlsen til at åbne Hørecaféen i Birkerød. 

Den har til huse i Frivilligcenter & Selvhjælp 

Rudersdal og holder åbent den anden 

torsdag i måneden fra kl. 16.30 – kl. 

18.30. Her kommer folk ind fra gaden og 

får en kop kaffe eller te og måske en lille 

kage, men allervigtigst en snak med Curt 

Carlsen eller socialrådgiver Vivi Krabbe 

Østlund og de andre gæster. Og så stiller 

Curt Carlsens kone psykoterapeut Alice 

Persson sig også til rådighed på frivillig 

basis, hvis nogle skulle have behov for en 

snak, men hun er indtil videre ikke rigtig 

blevet brugt. 

– Jeg tror, mange ville have gavn af en 

snak med hende, men de tør nok ikke rigtig. 

Det er ellers ganske ufarligt, siger Curt 

Carlsen med et glimt i øjet. 

Sådan en torsdag sidst på eftermiddagen 

er de typisk 7-8 mennesker i caféen. 

AF JOURNALIST MERETE RØMER ENGEL 

FOTO LARS AARØ 

– Nogle kommer igen og igen, fordi de 

ved, at der bliver taget hensyn til deres 

dårlige hørelse. Andre er nye og har hørt, 

at her kan de hente gode råd og finde 

ligesindede, fortæller formanden i Rudersdal. 

Han er altid selv i caféen og kan lide det. 

– Jeg synes det er så vigtigt, at de 

resurser samfundet bruger på fx høreapparater 

også bliver udnyttet optimalt. Når 

det sker, får folk simpelthen en højere 

livskvalitet, siger han. 

Og han ved, hvad han taler om. Curt 

Carlsen mistede nemlig selv som 12-årig 

det meste af sin hørelse fra den ene dag 

til den anden. Og i de følgende to år gik 

han i skole og startede på sit teenageliv 

uden at kunne høre ret meget. 

– Det var helt fantastisk for mig at få 

høreapparater. Jeg har en hørerest på 

ca.20 %, men med mine apparater rigtigt 

indstillet kan jeg følge med i stort set alt 

– også fordi jeg er så heldig ikke at have 

noget skelnetab, forklarer Curt Carlsen. 

Mere PR 

Tilbage til arbejdet Rudersdal Lokalafdeling. 

Foreningens anden høremesse står 

for døren, og der er noget at holde styr på. 

– Alle de store høreapparatfirmaer, der 

også var her sidste år, har sagt ja til at 

komme igen, fortæller en glad formand. 

Derudover kommer tre store hjælpemiddelleverandører, 

en ansat i kommunen

fra ”Kontor for Kropsbårne Hjælpemidler”, 

en ørelæge og to foredragsholdere. 

– Der er rigtig meget, der skal koordineres, 

og det hænger lidt på mig, for de 

fleste andre i bestyrelsen har en meget 

travl hverdag. Men det er jo også mig, der 

har sat det i gang, så det er vel rimeligt 

nok, siger formanden i Rudersdal. 

Han har sammen med resten af bestyrelsen 

evalueret messen sidste år, og 

de var blandt andet enige om, at der i år 

skulle skabes mere PR for begivenheden. 

– Sidste år havde jeg fx slet ikke henvendt 

mig til Frederiksborg Amtsavis. Men det vil 

jeg gøre i år. De laver i nogle tilfælde både en 

aktuel historie og en baggrundshistorie, så 

det er helt oplagt, siger Curt Carlsen. 

Bestyrelsen i arbejdstøjet 

– Nu skal det ikke lyde som om de andre i 

bestyrelsen slet ikke laver noget. Vi prøver 

at opdele det sådan, at hver især laver det 

de er bedst til og ikke mere end de kan 

overkomme, for ellers springer folk jo fra, 

siger Curt Carlsen. 

De har bl.a. en meget dygtig revisor, 

som også står for at lave ansøgninger til § 

 

– Hun er en meget travl kvinde, der 

arbejdsmæssigt er på farten rundt i hele 

verden. Men regnskab er hendes profession 

og den slags, så det er en gave for os, 

at hun tager sig tid til at lave præcis det, 

siger formanden. 

På samme måde har næstformanden 

også meget travlt arbejdsmæssigt. Men da 

hun har en datter med høreproblemer og 

har arbejdet med at få det til at fungere for 

hende med hjælpemidler og samarbejde 

med lærere, så stiller hun netop den ekspertise 

til rådighed for andre i området. 

– Andre har deres felter, hvor de virkelig 

kan noget, og kan lide funktionen. Jeg 

tror det er meget vigtigt, at se kompetencerne 

hos hinanden, når en bestyrelse 

skal fungere, siger Curt Carlsen. 

Han kunne dog godt tænke sig lidt flere 

frivillige, der havde tid og lyst til at tage 

fat, så knap så meget hang på ham selv. 

Den tredje hovedaktivitet udover Høremessen 

og Hørecaféen er udflugterne. 

De seneste er gået til Krudtmuseet i 

Frederiksværk i Nordsjælland i 2010 og til 

Andelsbyen Nyvang ved Holbæk i år. 

– Ud over generalforsamlingen, hvor 

vi også gerne så mange flere medlemmer, 

så har vi egentlig ingen planer om at 

sprede os over flere aktiviteter lige nu. Vi 

vil hellere forsøge at optimere dem, vi har, 

siger formanden i Rudersdal Lokalafdeling 

Mere politisk slagkraft – tak 

Når det handler om den store Høreforening 

uden for lille Rudersdal, så kunne 

Curt Carlsen også godt tænke sig, at man 

satsede mere på nogle delområder, end 

man gør i dag. 

– For mig at se skal man satse langt 

mere på det politiske. Være mere aggressiv 

og slagkraftig. Jeg mener, der 

går for meget energi til medlemslister 

DE BRÆNDER FOR HØRESAGEN 

og kontingentbetaling. Det må kunne 

gøres smartere i en digitaliseret tidsalder, 

siger han. 

Formanden fra Rudersdal mener også, 

at Høreforeningen skulle bruge Kronprins 

Frederik mere aktivt, og måske udnytte at 

Dronning Margrethe har fået høreapparat. 

– Vi må også kunne finde frem til fx alle 

de folketingsmedlemmer, der selv har høreapparater 

og få dem til at hjælpe os med at 

få brug af høreapparater godkendt som en 

sygdom og ikke som nu, at det går ind under 

socialområdet og hjælpemidler. Der skal kort 

sagt være en stærkere lobbyisme, siger han. 

Han mener ikke, at landsformand Søren 

Dalmark kan stå for hele det arbejde selv. 

– Vi skal have nogle resultater at vise 

frem. Vi er kun omkring 10.000 medlemmer 

i Høreforeningen, men der er 800.000 

med høretab derude, slutter Curt Carlsen. 

HØRELSEN 31

32 

MEDLEMSTILBUD 

NU HAR DU SOM MEDLEM AF HØREFORENINGEN ENDNU STØRRE 

MULIGHEDER FOR AT KOMME UD AT REJSE – MED HØREHENSYN. 

SPÆNDENDE 

NYE 

KVALITETSREJSER 

MED 

HØREHENSYN 

Høreforeningen har indgået et samarbejde 

med det erfarne rejsebureau Albatros Travel, 

 

indholdsrige grupperejser ledet af dygtige 

rejseledere. Gennem Albatros kan Høreforeningens 

medlemmer rejse ud og opleve de 

mest spændende hjørner af verden akkompagneret 

af en kompetent og vidende rejseleder, 

der selvfølgelig vil bruge et mobilt 

teleslyngeanlæg. 

HØRELSEN 

Rejsemål og rejsetyper 

Albatros udbyder en bred vifte af rejser fra 

klassiske rundrejser og krydstogter til safarirejser 

og maratonrejser, hvor man bl.a. kan 

løbe maraton på Den Kinesiske Mur. 

Rundrejserne har et højt indhold af 

spændende udflugter spækket med kultur, 

historie og eventyr overalt i verden. Man kan 

f.eks. rejse tværs over USA, opleve Vietnam 

 

 

på sanseindtryk i farverige Indien. 

Krydstogtrejserne går bl.a. til Dansk Vestindien, 

det klassiske Europa, Nordamerika og 

 

de store velrenommerede rederier, men har 

også sit eget mindre skib, Clipper Adventurer, 

der gør det muligt at lægge spændende ruter 

i bl.a. Grønland og ved Norges smukke fjorde. 

Safarirejser i Afrika er lidt af et speciale for 

Albatros, og det var her, at de allerførste rejser 

 

Rasmussen som rejseleder. I dag fortsætter 

Albatros med at lave spændende safari- og kulturrejser 

til bl.a. Kenya, Namibia og Sydafrika. 

Fornyelse og evergreens 

I Albatros-regi bliver der ved med at være 

populære klassikere, såsom rejsen Borte 

med blæsten, der er en unik rundrejse i de 

charmerende amerikanske sydstater, og 

rejsen til Sydafrika Mandelas Afrika, der 

 

safarioplevelser i Kruger Nationalpark og 

kultur i Vinlandet. Men på Albatros-kontoret 

arbejdes der konstant på at videreudvikle 

på eksisterende rejser og udvikle nye 

spændende rejser. Nogle af de nyeste tiltag 

er en solformørkelsesrejse til Australien, 

luksusvandring i Himalayabjergene, eventyr 

og safari i Namibias røde ørken og krydstogt 

på Mississippifloden med hjuldamper. 

Rejs med hjerte, hjerne og holdning 

Albatros’ slogan er ”Rejs med hjerte, hjerne og 

holdning”, hvilket fortæller meget om måden, 

de driver forretning på og hvilke slags rejser, 

de udbyder. Det er vigtigt for Albatros at drive 

bæredygtig forretning, hvor der bl.a. fokuseres 

på at fremme naturbeskyttelsen og 

sørge for ordentlige forhold for rejsebureauets 

mange udenlandske samarbejdspart- 

 

Albatros eksempelvis nomineret til en pris for 

bæredygtighed for sin helt egen miljøvenlige 

luksus camp i Kenya, Karen Blixen Camp. 

Glæd jer til at udforske verden på spændende 

rejser med hjerte, hjerne og holdning sammen 

med Albatros Travel og Høreforeningen! 

www.albatros-travel.dk 

Albatros Travel er medlem af Rejsegarantifonden 

nr. 676, Danmarks Rejsebureau 

Forening og IATA.

Læserrejse 

Spanien 

Andalusiens mange ansigter 

Storslået historie og levende nutid - med dansk rejseleder udstyret med mobilt teleslyngeanlæg, 8 dage 

Andalusien er Spaniens hjerte. Intet andet sted i 

 

 

- 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Prisen inkluderer 

 

 

Rejs med hjerte, hjerne og holdning 

 

 

 

Dagsprogram 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Afrejse 2. oktober 2012 

Kr. 7.190,- 

Læs mere på 

www.albatros-travel.dk/LR-HOF 

SPANIEN 

Gibraltar 

Gibraltarstrædet 

Granada 

Málaga 

Puerto Banus 

Information og bestilling 

grupper@albatros-travel.dk 

tlf. 36 98 98 98 

Oplys rejsekode LR-HOF

34 

teknik 

Hans Lytzen, 

den glade 

bruger af ny 

høreteknik. 

Sådan dan har det været ret for Hans ns Lytzen 

(HL), L), 67 6 år : Han an blev født næ næsten døv, var 

nærmest næ opgivet opgiv af alt og alle. Tilværelsen 

som invalidepensionist idep lå åben. Men det 

gik lige modsat. sat. HL blev manden på broen 

på verdenshavene. denshav Han bryder der sig g ikke om 

kaptajnstitlen. jn Den dækker er oover så meget. et. 

Det kan an jo være kaptajnen n i Frelsens Hær 

eller anfører nf på et sportshold. hold HL kan bedre re 

lide titlen tlen skibsfører. skibs Det er en, dder fører er 

skib. 42 år på å havet ha er det blevet vet til til. Se Selv i 

sin pensionisttilværelse nistt kommer der stadig 

opgaver, der er ffører 

ham vidt omkring. Seneste 

eksempel l på den slags specialopgaver/ 

sp ver/ 

oplevelser var at sejle s et skib ib til Afrika. 

HL er et bevis på, at med d et utrættelig 

utrætteligt 

gåpåmod og med interesse for de høretek- 

HØRELSEN 

Hørelsen bliver 

DA BEDRE 

med alderen 

AF ERIK BACH, FREELANCESKRIBENT 

HOLGER LYTZEN ER FØDT NÆSTEN DØV. 

FIK SUCCESFULDT LIV MED HØRETEKNIK 

niske isk muligheder kan et liv, der var dømt 

til til nederlag, nede vendes til succes. 

HL ved, 

at høreteknik er vigtig for ham. 

Derfor er r ha han også med i front, når det 

gælder er den d bedst mulige høreteknik til sig 

selv og g andre. 

Seneste tekniske is nyerhvervelse 

Jeg mødte HL ppå 

høreapparatfirmaet GN 

ReSounds nds flotte 

domicil i Ballerup. 

HL ha har i over et halvt år deltaget i at 

prøve ny hhøreteknik 

hos GN ReSound. Det 

produkt, t, de der blev prøvet, hedder ReSound 

Unite U e mini min mik. 

Je Jeg havde set mini mik på en udstilling. 

Det så interessant ud. Det var baggrunden 

for, at jeg nu fik en mere grundig 

Tekniksiden kan ikke tages som udtryk for foreningens 

officielle holdning. Har du forslag eller spørgsmål, 

er du velkommen til at ringe eller skrive til Erik 

Bach. Adresse Mølleparken 258, 7190 Billund. 

Tlf. 7533 1543. Ring efter kl. 19. 

E-mail: ebb@post5.tele.dk 

Skype adresse: erik.bach1 

demonstration af produktet, prøvede det og 

mødte HL. Han fortæller: 

–Tænk på, at jeg kan høre alt, hvad du 

siger. 

HL har prøvet mini mik under mange 

forhold, bl.a. på rejse. – I stedet for at være 

den, der skulle spørge de andre, hvad rejselederen 

siger, var rollerne byttet totalt om. 

Jeg kunne høre alt det, han sagde, selv om 

jeg gik bagerst. På et tidspunkt måtte jeg 

gøre rejselederen opmærksom på, at jeg 

også kunne høre hans små fortrolige samtaler, 

der ikke var beregnet for hele selskabet. 

Teknisk 

Det foregik rent teknisk på den måde, at rejselederen 

fik mini mik sat på tøjet, som det er 

kendt fra slipsemikrofoner. Signalet fra mini 

mik blev trådløst sendt til HLs høreapparater. 

Signalet blev ikke sendt med den kendte 

teknik teleslynge eller FM. Der blev benyttet 

den ny teknik. Den, jeg omtalte i sidste nr. af 

Hørelsen. For nemheds skyld: Det 3. signal. 

Hverdagen 

Det er ikke kun på rejser, HL er begejstret 

for mini mik. 

Fra outsider til 

overhalingsbane 

På det tekniske skal denne artikel ses 

som et tillæg til den artikel, jeg skrev 

om GN ReSound konceptet i Hørelsen 

april 2011. 

Jeg lagde ikke skjul på, at jeg fandt, 

at der var en alvorlig mangel. Produktet 

var ikke beregnet til, via et audiokabel, 

at få trådløst signal til høreapparaterne. 

Dette problem er løst og meget mere 

til med mini mikken. Den er lille, enkel 

og alligevel så utrolig fuld af muligheder. 

De, der har udtænkt/udviklet 

produktet, fortjener ros.

Det sker, at jeg ikke kan sove om natten. Så 

står jeg op og ser en video. 

Jeg sætter bare audiokablet fra TV over 

i mini mik. Så har jeg super lyd i høreapparaterne, 

og der er ingen skældud fra min 

hustru. 

Mirakler 

Tilbage til HL og hans utrolige beretning om 

at være født døv, blive hørende og få et succesfuldt 

liv. 

HL sidder over for mig og fortæller. Der er begejstring 

i stemmen. Det er der god grund til. 

Det vides ikke præcist, hvad der var årsagen 

til, at HL var døv fra fødslen. En teori 

er, at døvheden opstod på grund af en svær 

fødsel. Lægerne konstaterede, at HL var 

døv. Der var ikke noget at gøre. Som for alle 

drenge var det spændende at klatre i høje 

træer. En gren knækkede. Det resulterede i 

en hurtig jordforbindelse. 

Men det var ikke det eneste resultat. HL 

kunne efterfølgende høre lyde. Det var et 

totalt mysterium, som ingen kunne forklare. 

Fra døv og til at kunne høre lyde er der lang 

vej til omgangshøjde med kammeraterne. HL 

Mini mik fra GN ReSound. Forsynet med 

mikrofon og indgang for 3,5 mm minijack. 

Hans Lytzen (tv) og Steen Nielsen fra GN Re- 

Sound. Mini mik i Steen Nielsens skjortelomme 

sender signal direkte til Hans Lytzens høreapparater. 

blev håbløst bagefter i skolen. Lærerne vidste 

jo, at han ikke kunne høre og ikke lære noget. 

Eftersidning 

En dag fik HL en ny lærer. Han blev overbevist 

om, at hovedet på HL var OK. Det var 

hørelsen, der var problemet. Hørelsen kunne 

stimuleres med høreapparater. Det blev et 

vendepunkt. Men verden blev ikke ændret 

fra den ene dag til den anden. Der måtte arbejdes 

hårdt. Der skulle skaffes høreteknik. 

Afstanden fra nærmest døvstum til at komme 

sprogligt og stavemæssigt på niveau 

med de øvrige i klassen var mega stor. 

Hvad gjorde man så i en fortid, hvor støtte 

og specialundervisning ikke fandtes? 

– Tjae, til gengæld fandtes der eftersidning. 

Det var vel ret kreativt set, at dette kunne 

være en mulighed for at give HL den ekstra 

undervisning, han havde så stort behov for. 

Mundaflæsning 

Holger Lytzen blev skrap til mundaflæsning. 

Det skulle vise sig at være nyttigt på 

et skib. Dengang var der ikke elektronisk 

kommunikation mellem dem, der arbejdede 

på skibet. Når der skulle en meddelelse fra 

dækket op til kommandobroen, foregik det 

ved at gå derop. Men med HL på broen kunne 

manden på dækket med almindelig tale 

meddele sit budskab, selv om afstanden 

var alt for lang til at kunne høres. HL kunne 

mundaflæse meddelelsen. 

teknik 

TEKNIKKEN: 

1. Navn: Lidt indviklet. Iflg. indpakning: 

ReSound Unite Mini Microphone. 

Iflg. den danske brugsanvisning: 

ReSound Unite mini mik. 

2. Producent: GN ReSound. 

3. Størrelse: Bredde: 30 mm. 

Længde: 62 mm. Højde: 10 mm. + klips. 

4. Vægt 22 gram 

5. Forsynet med mikrofon. 

6. Forsynet med indgang for 3,5 mm 

minijack. 

Det betyder, at du med et audiokabel 

kan få signal fra alt, der er forsynet med 

udgang til hovedtelefoner f.eks. radio, 

TV, MP3 afspiller, CD afspiller, computer 

(f.eks. til Skype) og navigator mv. 

Signalet sendes trådløst til dine 

høreapparater. 

7. Klips til, at mini mik kan fastsættes på 

tøj mv. 

8. Senderækkevidde fra mini mik til høreapparaterne: 

Iflg. brugsvejledningen minimum op til 

7 meter. Efter min afprøvning op til 15 

meter udendørs. Indendørs væsentligt 

kortere, især hvis der er mur imellem. 

Det har stor betydning, om mini mik og 

høreapparaterne ”kan se hinanden”. 

9. Fungerer sammen med ReSound Unite 

fjernbetjening. (kan også bruges uden) 

10. Mulighed for at justere styrken på det 

signal, der sendes til høreapparaterne. 

11. Kan kun fungere sammen med trådløse 

høreapparater fra GN ReSound. 

12. Indgang for mini USB til opladning. 

13. God brugsvejledning. 

Det kan godt være, at du finder mulighederne 

overvældende. 

Men det er enkelt. Det drejer sig kun om 

to ting: 

1. Lyd, der opfanges af mini miks mikrofon 

og sendes til høreapparaterne. 

2. Signal, der overføres med et audiokabel 

fra de under punkt 5 nævnte produkters 

hovedtelefonudgang, og som mini 

mik kan sende til høreapparaterne. 

HØRELSEN 35

medlemmer 

Jeg har givet op 

Min hørelse har været mere eller mindre skidt, 

siden jeg var artillerist i det militære, men for 

et par år siden, syntes både min unge kone og 

min end yngre søn, at den var mere. Så jeg gik 

med til at få en audiogramtest lavet hos vores 

daværende ørelæge i Helsingør. Jeg tænkte, at 

høreapparater, vel, måtte have udviklets meget, 

siden min far havde sådanne engang i 80'erne, 

og var så utilfreds med dem, at de havde deres 

permanente plads i kommodeskuffen. Men da 

han hørte dårligt, blev han taget for idiot, trods 

at han i hele sit liv havde været læge. Jeg havde 

ikke lyst til at gå samme øde i møde, så jeg tog 

plads i audiogramkabinen. 

Audiogrammet blev nu nok ikke helt rigtigt i 

mit tilfælde, for som født finlandssvensker og 

opvokset i Sverige, havde jeg svært ved at høre, 

hvad danskeren i øretelefonerne sagde. Ørelægen 

havde ikke nogen svensk eller engelsk variant. 

Nuvel, jeg fik mine høreapparater fra en ambulerende 

mand, med special-indrettet bus. For at 

få de allermest ultramoderne vidundere, betalte 

jeg et par tusser, udover det man får gratis. De 

skulle indstilles af manden, ved computeren, 

og man kunne ikke, til min fortrydelse, selv øge 

volumen. Nej, dette kunne først gøres, da hjernen, 

efter nogen måned, havde afpasset sig. Så skulle 

bussen komme tilbage, og manden kunne justere 

apparaterne. Men alle ultramoderne dingenoter er 

ikke altid gode for alle mennesker. Jeg opdagede 

snart, at høreapparaterne tog en hel del af min tid. 

De kunne ikke tåle regnvejr. Da det blæste, var de 

værdiløse. Livlig trafik gjorde dem til en tortur. 

Og de skulle renses flere gange om dagen, da de 

stimulerede dannelsen af voks i mine øregange, 

som desuden kløede, fordi jeg var allergisk mod 

materialet i propperne. Mindste fnug fik apparaterne 

til at lægge af. Apotekets gratis batterier var 

ibland gamle, og måtte skiftes hele tiden. Man 

skulle have finmotorik som en tyveårig. Nej! Jeg 

bestemte mig for at pensionere mine høreapparater 

– og beholde min hjerne "u-manipuleret". 

Så familien fortsatte som den plejede ved 

hjælp af lidt forskellige sprog og dialekter, da 

min hørelse var helt umulig. 

36 HØRELSEN 

Mit største høreproblem er i dag, at jeg ikke 

kan høre stemmer i telefon. Derfor kan jeg 

hverken svare eller ringe op. Et lidt mindre 

problem er, at jeg ikke mere har nogen glæde 

af musikprogrammer i fjernsynet. Men jeg 

har ikke lyst til at leve med de lange ledningsslynger, 

som hørebusmanden foreslog. Så så 

jeg en annonce i en af vores gratis aviser, nu 

da vi bor i Frederiksværk. Der var en høreklinik, 

der skrev: "Ring ... for en aftale". – Men det er 

jo lige det jeg ikke kan! Så i går sendte jeg dem 

en mail, som jeg fandt på internettet, ved at 

 

de svarer, og hvad de har at komme med til sådan 

en gammel, "telefon-døv" gubbe, som mig. 

Men – aldrig mere høreapparater! Så køber 

jeg hellere et "yakokse-horn"... Det er nok mindre 

besværligt at rense. 

Med venlig hilsen 

Bo Nessling 

Frederiksværk 

SVAR: 

At droppe høreapparaterne er selvfølgelig et 

personligt valg, men trist, når der er meget, 

som kan hjælpe dig. Der findes propper til allergikere 

– og der findes MASSER af apparater, 

hvor du selv kan skrue ned for volumen. I de 

seneste år er høreapparaterne blevet bedre, 

meget mindre og med åbne tilpasninger, der giver 

luft i øregangene. Jeg kan godt forstå, at du 

har oplevet det som besværligt – og det er trist, 

at du har betalt for noget, som ikke fungerer. 

Hvis det er fire år siden, du købte høreapparater, 

vil jeg opfordre dig til at prøve igen 

– eventuelt på en offentlig klinik – og være 

insisterende på, at apparaterne skal passe til 

din situation. Prøv en gang til – for både din 

egen og din families skyld. 

Mange hilsener 

Irene Scharbau 

redaktør 

Hørelsen 

STORE HØREDAG 

i Øster Snede 

Lørdag d. 28. april 2012 

Kl. 10.30 – 15.00 Øster Snede skole 

Ribevej 65, 8723 Løsning 

Der er gratis entré. Ved indgangen 

udleveres billetter, som giver mulighed 

for at vinde spændende gevinster. 

DAGENS PROGRAM 

10.30 Velkomst v. lokalforeningens 

formand Jens Præstegård 

10.40 Åbning v. Høreforeningens 

landsformand Søren Dalmark 

11.15 Foredrag: En Ménière / Tinnitus 

ramts dagbog v.Else Hansen 

12.15 Første udtrækning af gevinster 

13.00 Foredrag / oplæg om Høreforeningens 

Netværksgrupper, 

Ungeguider og tolkeformidlingen 

v. Sanne Lauridsen, 

formand for Høreforeningen 

Århus Lokalafd. 

14.00 Foredrag: Mit liv / arbejdsliv 

med Ménière, tinnitus og hørenedsættelse 

v. Fritz Larsen, 

formand for Høreforeningen 

Vejle Lokalafd. 

15.00 Afslutning og sidste udtrækning 

af gevinster. 

 

og andet godt til ganen. Der vil være 

udstillere fra mange høreapparatfirmaer 

og tekniske hjælpemidler og 

mange andre udstillere med relation til 

høreproblemer. 

Skrivetolkning og teleslynge ved alle 

foredragene.

Godt foredrag om høreskader efter kræftbehandling 

Søndag den 15. januar afholdt Glostrup, Ishøj 

og Høje Taastrup lokalafdelinger sammen med 

Kræftens Bekæmpelse i Glostrup et medlemsarrangement 

med overskrifterne ”Kampen mod 

kræften” og ”Høreskader efter kræftbehandling”. 

Pensioneret chefpolitiinspektør Per Larsen 

fortalte om hans personlige kamp mod kræften, 

der ramte ham i to omgange i 2008 – en solstrålehistorie, 

hvor han gav os mange gode råd om, 

hvordan man henter de nødvendige resourcer til 

at klare sig igennem et alvorligt sygdomsforløb. 

Efterfølgende fortalte afdelingslæge på 

Herlev Hospital Trine Juhler-Nøttrup om høreskader 

efter kræftbehandling. 

2012 

Foredragsrække 

 

HVEM KAN JEG STOLE PÅ? 

Program: 

14. marts 2012: 

Journalist og forfatter 

Kurt Strand: 

Kan man stole på medierne? 

11. april2012: 

Forfatter Nikolaj Zeuthen: 

Jeg bestemmer, stol på 

mig – om tillid i livet og 

kunsten. 

23. april 2012: 

Korrespondent for 

dagbladet Information 

i Washington DC, Annegrethe 

Rasmussen: Åh 

Danmark! Nye vilkår for 

demokratisk samtale. 

Trine har arbejdet med kræftbehandling igennem 

12 år og udførte PhD studier på Rigshospitalet 

i årene 2003 – 2007. 

Foredraget omhandlede både kemoterapi 

og strålebehandling. 

Foredraget belyste hvilke typer behandlinger, 

der kan forårsage hørenedsættelse 

primært i højfrekvensområdet, og vi fik også 

en grundig forklaring på selve nedbrydningsprocessen 

i hørenervernes celler. 

Kræftbehandlingerne kan i visse tilfælde 

også give Tinnitus. 

Høretabets omfang kan være 40-50%. Nedsat 

hørelse efter kemoterapi kan ikke behand- 

TILRETTELAGT FOR HØRE- 

HÆMMEDE I SCT. ANDREAS 

KIRKE, GOTHERSGADE 148, 1 

(LIFT), 1123 KØBENHAVN K. 

Foredragene tekstes. Teleslynge forefindes. 

Alle arrangementer begynder 

 

Der er gratis, uforpligtende, offentlig 

adgang for alle uanset høresituation 

uden forhåndstilmelding. 

Kaffe/te og kage kan købes. 

Se nærmere og se evt. ændringer på 

 

Præsten for de Hørehæmmede øst for 

Storebælt (Den Danske Folkekirke) 

Peter Bjørn Hansen 

 

2000 Frederiksberg 

tlf.: 38 33 11 61 – 21 28 71 82 

 

e-mail: peha@km.dk 

ansat af Kirkeministeriet under tilsyn 

af Biskoppen over Københavns Stift 

medlemmer 

les – kan kun afhjælpes med høreapparat. 

Et akut høretab efter strålebehandling kan i 

visse tilfælde genoprettes på sigt. 

Trine havde en fantastisk professionel og 

pædagogisk evne til at gøre et for lægmand 

vanskeligt tilgængeligt emne forståeligt, og 

spørgelysten var stor blandt de ca. 80 deltagere 

til arrangementet. 

Jeg kan varmt anbefale dette foredrag af 

en times varighed, idet emnet er relevant for 

både normalt hørende og for hørehæmmede. 

Trine Juhler-Nøttrup kan kontaktes på mail: 

trijuh01@heh.regionh.dk 

Kurser med 

hørehensyn 

Med venlig hilsen 

Asta Holm 

Glostrup Lokalafdeling 

Man kan godt få noget ud af et kursus, 

selvom man har nedsat hørelse. Højskolen 

Castberggård afholder en lang 

række kurser for mennesker med lyd- 

og høreproblemer. Kurserne er tilrettelagt 

således, at der tages hensyn til 

dine høreproblemer. 

Nogle af kurserne handler om høretab, 

mens andre kurser fx har et kreativt 

fokus. 

Du kan læse alt om Castberggårds 

 

Døve og Hørehæmmedes Oplysningsforbund 

(DHO) arrangerer også 

en række kurser på Castberggård. Tre 

af disse kurser henvender sig særligt til 

Høreforeningens medlemmer. 

sigt 

og tilmelde dig. 

De kurser der udbydes som medlemskurser 

for Høreforeningens 

medlemmer er markeret med DHO/ 

Høreforeningen. 

HØRELSEN 37

medlemmer 

Fokusgruppe om lyd på TV hos DR 

SKREVET AF JEPPE OVERGAARD, DER HAR VÆRET TRE UGER 

I VIRKSOMHEDSPRAKTIK I HØREFORENINGENS SEKRETARIAT 

Onsdag d. 18. januar inviterede DR til en 

gruppesamtale om lyd på TV. 

Vi var i alt ni hørehæmmede til samtalen 

– alle med forskellige høretab og meget 

forskellige TV-vaner. 

Selve samtalen startede med en præsentation 

af deltagerne, vores TV-vaner og 

tog udgangspunkt i ni forskellige tv-klip. 

De ni klip, der blev vist et efter et, omhandlede 

hver især nogle – mere eller 

mindre – klassiske problematikker, man 

som hørehæmmet kan opleve i forhold til 

lyd på TV. 

Det var primært problematikker omkring 

utydelig tale, baggrundsmusik og baggrundsstøj. 

Der blev også vist et klip, hvor 

lyd og billede ikke passede sammen. 

Efter hvert klip skulle vi udfylde et spørgeskema 

og fortælle om vores oplevelse af 

klippet, selvfølgelig med fokus på lyden i 

klippet. og der var – måske netop på grund 

of vores forskellige høretab og TV-vaner – 

både uenighed og enighed om oplevelsen 

af lyden. 

Efter alle ni klip var blevet vist og diskuteret 

godt igennem, blev vi bedt om at 

vurdere hvert enkelt klip med enten en rød 

I anledning af jubilæumsåret, hvor Hørelsen 

udkommer i 11 eksemplarer, vil der i løbet af 

foråret være flere udgivelsesdatoer. 

Det betyder, at du får blad 3 og 4 normalt. 

Det vil sige omkring den første i 

måneden. 

Blad 5 udkommer 27. april, blad 6 den 

14. maj og blad 7 den 15. juni. 

(kan ikke leve med lyden / ville slå væk 

fra), en gul (er i tvivl om kan leve med 

lyden) eller en grøn (kan godt leve med lyden) 

post-it seddel på ophængte A4-ark. 

Her kom såvel enigheden som uenigheden 

klart til udtryk. F. eks. var der meget 

uenighed omkring oplevelsen af underlægningsmusik, 

men derimod var der stor 

enighed om oplevelsen af baggrundsstøj. 

Alle – på nær en – havde givet klippet en 

rød post-it seddel. 

Til sidst fortalte en medarbejder fra 

DR om det nye MPEG-4 signal ,og hvilke 

muligheder det giver bl.a. i forhold til undertekster 

og netop baggrundsstøj. Omkring 

tekstning - og specielt live-tekstning er 

det ikke, i denne omgang i hvert fald, de 

hørehæmmede, der bliver tilgodeset, men 

derimod de synshandicappede. Omkring 

baggrundsstøj, derimod, arbejdes der med 

det nye MPEG-4 signal hen mod, at man fra 

sin fjernbetjening kan skrue ned for baggrundsstøjen. 

Afslutningsvis kan jeg fortælle, at DR's 

folk var meget interesserede i og lyttede 

opmærksomt til, hvad der blev sagt under 

samtalen. 

Skæve udgivelsesdatoer i foråret 

38 HØRELSEN 

Det betyder, at der er andre deadlines for 

indlæg, og man skal huske nye datoer for 

optagelse til aktivitetsoversigten og debat 

indlæg, som IKKE bringes i blad nr. 6, der 

udelukkende vil have indhold af historisk 

karakter. 

Deadlines for blad 5 er 4. april. Deadline 

for blad nr. 7 er 20 .maj 

Ny jobcenterchef 

på Castberggård 

Castberggård Job- og Udviklingscenter 

ansætter ny leder til centeret, der som det 

eneste i Danmark arbejder med jobskaffelse 

og fastholdelse for døve og hørehæmmede. 

Castberggård har ansat Holger Jensen 

som ny leder af job- og udviklingscenteret 

med start 1. april 2012. Han er uddannet 

socialrådgiver og har knap ti års ledelseserfaring 

– senest som jobcenterchef i Kerteminde 

kommune, hvor han siden 2008 har været 

chef for socialbeskæftigelse og misbrug. 

Holger Jensen afløser Niels Nielsen, der 

efter mere end 20 år på posten har valgt at 

gå på pension. 

Castberggård kunne sidste efterår fejre 

25 års jubilæum som højskole. Jobcenteret 

 

Castberggård Job- og Udviklingscenter 

er en del af Castberggård, der desuden 

rummer Danmarks eneste højskole for 

døve og mennesker med andre høreproblemer 

samt et kursus- og feriecenter. 

I forbindelsen med lederskiftet vil der 

blive afholdt en reception på Castberggård 

fredag den 30. marts 

Det vil sige, at har man arrangementer fra 

1. maj frem til 15. juni, skal de med i blad 

nr. 5 med deadline i april. 

Venlig hilsen 

Irene Scharbau, redaktør

Deadline for april-nummeret 2012: D. 

4. marts 2012. Indlæg skal sendes på 

SKEMA til aktivitet@hoereforeningen.dk 

eller pr. post. 

REGION 

NORDJYLLAND 

HB-MEDLEMMER: 

Viggo Christensen, 

V. Søvej 10, Skørbæk, 

9240 Nibe, 

tlf. 24 83 66 48, 

e-mail: vbchristensen@gmail.com 

Frank M. Jensen, 

Gammel Landevej 33, Tornby 

9850 Hirtshals 

tlf. 98 97 74 75, 

e-mail: fmjtornby@stofanet.dk 

Alis Nielsen, 

Lille Volstrupvej 9, 

9230 Svenstrup, 

tlf: 98 38 90 94, 

mobil: 29 91 27 94, 

e-mail: aalborg@hoereforeningen.dk 

Jens Peder Dalgaard, 

Enghavevej 8, 

7900 Nykøbing M., 

tlf. 97 72 52 90, 

e-mail j.p.dalgaard@vip.cybercity.dk 

LOKALAFDELINGER 

BRØNDERSLEV 

Formand: Ib Hansen, Lindenovsvej 40, 

9330 Dronninglund, tlf. 98 84 36 82, 

e-mail: broenderslev@hoereforeningen.dk 

FREDERIKSHAVN 

Formand: Jørgen S. Hansen, 

Skræddervej 19, Gærum, 

9900 Frederikshavn, tlf. 98 48 64 75. 

 

Ingeborgvej 2, Frederikshavn. ”Hvordan 

lever du med dit handicap” v/Liselotte 

Wæhrens. Kaffe, te med brød 20 kr. Tilmel- 

 

Teleslynge og skrivetolk forefindes. 

HJØRRING 

Formand: Keld Hansen, Emmersbækvej 

32, 9850 Hirtshals, tlf. 98 94 16 19, 

e-mail: kello@ofir.dk. 

Fast mødested, når andet ikke er angivet: 

Forsamlingsbygningen, Østergade 9 

i Hjørring. 

kl. 15 – 17. Demonstration 

af forskellige teleslyngetyper. Udlån 

af teleslynge, FM-udstyr m.m. Hjælp 

til ansøgning vedr. teleslynge. Rådgivning 

vedr. høreapparater fra offentlig eller privat. 

Skaf nyt medlem eller prøvemedlemskab 

og få en flaske vin i gave. 

JAMMERBUGT 

Formand: Kim Østergaard Christensen, 

Slettestrandvej 5, 9690 Fjerritslev, 

tlf. 28 89 33 10, 

e-mail: kimchr1975@gmail.com 

MARIAGER FJORD 

Formand: Søren Mathiasen, Ålborgvej 40, 

9560 Hadsund, tlf. 98 57 50 96, 

e-mail: Mathiasen-praest@privat.dk 

kl. 11. Gudstjeneste 

med særlige hørehensyn i Hadsund 

Kirke ved præsterne Søren Mathiasen og 

Erik Bang. Kirkefrokost med tilmelding 

 

 

 

skrivetolkning. 

MORSØ 

Formand: Jens Peder Dalgaard, Enghavevej 

8, 7900 Nykøbing Mors, tlf. 97 72 52 90, 

e-mail: morsoe@hoereforeningen.dk 

kl. 10-16 i Nykøbing 

Mors Hallen, Nygade, Nykøbing Mors. 

Sundheds- frivilligheds- og handicapdag. 

”Det frivillige Samråd” arrangerer dagen. 

Høreforeningen markerer 100 års jubilæet 

og landsformand Søren Dalmark er med, 

og deltager bl.a. i et debatforum. Der vil 

blive god mulighed for at få en snak om 

høreproblemer og spørgsmål. 

REBILD 

Formand: Helmuth Jørgensen, 

Hjedsbækvej 473, 9541 Suldrup, 

tlf. 98 65 30 47 

THISTED 

Formand: Aase Jensen, Nørregade 51, 

st. th., 7700 Thisted, tlf. 97 92 18 94 

VESTHIMMERLAND 

Formand: Viggo Christensen, V. Søvej 10, 

Skørbæk, 9240 Nibe, tlf. 24 83 66 48, 

e-mail: vbchristensen@gmail.com 

AALBORG 

Formand: Alis Nielsen, Lille Voldstrupvej 

9, Godthaab, 9230 Svenstrup, 

tlf. 98 38 90 94, mobil: 29 91 27 94, 

e-mail: alisogkjeld@hotmail.com. 

KONTAKTPERSONER – KLUBBER 

HØREHÆMMEDE BØRNS FORÆLDRE 

Mona Jensen, 

Grundtvigsvej 5, 

9800 Hjørring, 

Tlf. 42 30 35 80, 

e-mail: monkla2003@yahoo.dk 

REGION 

MIDTJYLLAND 

HB-MEDLEMMER: 

Kim Ruberg, 

Degnemosen 1, 

8740 Brædstrup, 

tlf. 76 58 70 00/21 41 13 67, 

e-mail kim@ruberg.dk 

Sanne Lauridsen, 

Engdraget 27A, 8381Tilst, 

tlf. 86 24 33 45, 

e-mail: aarhus@hoereforeningen.dk 

Dorthe Sørensen, 

Vester Altanvej 42, st., tv 

8900 Randers C 

tlf: 22 26 12 62, 

e-mail: edorthes@privat.dk 

Torben Larsen, 

Nørreskov Bakke 93 B 

8600 Silkeborg 

tlf: 86 82 03 89, 

e-mail: silkeborg@hoereforeningen.dk 


FAVRSKOV 

Formand: Karen Abildtrup, Hjulby Hegn 

12, Spørring 8380 Trige, tlf. 86 98 95 19 / 

30 42 95 72, 

e-mail: karenabildtrup@gmail.com 

HEDENSTED 

Formand: Jens Præstegård, Mejsevej 15, 

Øster Snede, 8723 Løsning, 

tlf. 75 89 33 56, e-mail: jkp11@os.dk 

. Høredag. 

Kl. 10.30 - 15.00 Øster Snede skole 

Ribevej 65, 8723 Løsning 

Der er gratis entré. Ved indgangen udleveres 

billetter, som giver 

mulighed for at vinde spændende gevin- 

 

the og andet godt til ganen. Der vil være 

udstillere fra mange høreapparatfirmaer 

og tekniske hjælpemidler og mange andre 

udstillere med relation til høreproblemer. 

Skrivetolkning og teleslynge ved alle 

foredragene. 

aktiviteter & adresser 

HERNING 

Formand: Elisabeth Frølund Kjærgaard, 

Fenrisvej 4, 7400 Herning, tlf. 97 12 04 78. 


Herning Frivillig Center, Fredensgade 4 i 

Herning. 

HOLSTEBRO 

Formand: Gunnar Kristensen, 

Kobberupvej 95, Mejrup, 7500 Holstebro, 

tlf. 97 42 86 13, 

e-mail: gunnar.kristensen@mvb.net. 


Aktivitetscenteret, Danmarksgade 13 A. 

, som er 

annonceret i Hørerøret, er aflyst. 

HORSENS 

Formand: Thøger Jeppesen, 

Vestervænget 7, Tvingstrup, 

8700 Horsens, tlf. 75 66 71 16, 

e-mail: thoger.jeppesen@mail.tele.dk 

IKAST-BRANDE 

Formand: Bjarne Dueholm, Mosevænget 

5, 7330 Brande, tlf. 97 18 05 30, 

e-mail: bjarne.dueholm@email.dk 

LEMVIG 

Formand: Annelise Lund Pedersen, 

Toldbodgade 5, 2., 7620 Lemvig, 

tlf. 97 82 33 99. På vores hjemmeside 

kan du læse alle nyhederne fra bestyrelsen. 

Du kommer direkte ind på siden ved 

at skrive www.hoereforeningen.dk/lemvig 

 

Nygade afholdes årsmøde med dagsorden 

iflg. vedtægterne. Lokalafdelingen er vært 

ved en kop kaffe. Støt en god sag – meld 

dig ind i Høreforeningen. 

NORDDJURS 

Formand: Erling Jensen, Klibovænget 11, 

8963 Auning, tlf. 86 48 44 74, 

e-mail: klibo@elromail.dk 


Kulturhuset, Grenaa. 

ODDER 

Formand: Kristen T. Kristensen Nørlev Byvej 

43, 8300 Odder, tlf.: 86 55 82 07, 

e-mail: tranum@email.dk 

RANDERS 

Formand: Dorthe Sørensen, Vester Altanvej 

42 st. tv, 8900 Randers C, 

tlf. 22 26 12 62, e-mail: edorthes@privat.dk 


Randers Sundhedscenter Thorsbakke, 

Biografgade 3, 8900 Randers C. 

HØRELSEN 39


RINGKØBING/SKJERN 

Formand: Ole Matthesen, Snebærvej 4, 

6950 Ringkøbing, tlf. 97 32 46 52, 

e-mail: olematthesen@webspeed.dk 

SAMSØ 

Formand: Grethe Buhr, Byvejen 21, 

Haarmark, 8305 Samsø, tlf. 86 59 32 67 

SILKEBORG 

Formand: Kirsten Jensen, Marsvej 6, 

Gjessø 8600 Silkeborg, tlf. 86 82 03 89, 

e-mail:ki.jensen@fibermail.dk 


Frivilligcentret, Østergade 9 i Silkeborg. 

Vores rådgivning er ophørt, og vi anbefaler 

at se på vores hjemmeside med 

henvendelse til bestyrelsen. 

SKANDERBORG 

Tlf. 36 75 42 00 

e-mail: skanderborg@hoereforeningen.dk 

SKIVE 

Formand: Stinne Andersen, 

Lyngbakken 1, Sdr. Thise, 7870 Roslev, 

e-mail: skive@hoereforeningen.dk. 


Aktivitetscentret, Odgårdsvej 15 A i Skive. 

STRUER 

Formand: Jens Kvist, Kløvenhøj 5, 

7600 Struer, tlf. 97 86 52 10 

SYDDJURS 

Formand: Bodil Frank, Ildervej 10, 

Thorsager, 8410 Rønde, tlf. 97 21 03 36 

mobil: 21245475, 

e-mail: Bodil.Frank@mail.tele.dk 

VIBORG 

Formand: Inge Madsen, Anemonevej 22, 

8850 Bjerringbro, tlf. 86 68 82 74 


Oasen, Brogade 5 i Bjerringbro. 

Derudover Café Hørelsen. Fast mødested 

og tid: De Frivilliges Hus, Vesterbrogade 

1 i Viborg. 

. Er vi 

nogle personer, der har de samme øre/ 

høreproblemer som dig, så vi kender lidt 

til, hvordan du har det. Vi kan ved snak og 

forståelse måske hjælpe dig til en bedre 

dagligdag. Vi har kaffe på kanden, hvis du 

kommer forbi. 

ÅRHUS 

Formand: Sanne Lauridsen, Engdraget 

27a, 8381 Tilst, tlf. 86 24 33 45, e-mail: 

aarhus@hoereforeningen.dk. OBS. Se 

også Favrskov her i aktivitetsoversigten! 


40 HØRELSEN 

Langenæs Handicapcenter, Langenæs 

Allé 21, 8000 Århus C. 

kl. 14 – 16.30 afholdes 

foredrag om hvordan man får 

mere harmoni i sit parforhold. ”Det handler 

om, at ville udvikle forholdet, og om 

at vokse sammen med den vi lever med”. 

Kaffe/te og kage kr. 20. Tilmelding til aarhus@hoereforeningen.dk 

senest lørdag 

d. 17. marts. Mail kaldes ”høreproblemer i 

parforholdet”. 

HØREFORENINGEN – 



E-mail: hbfu-midtjylland@hoereforeningen.dk 

Vibeke Christensen, Silkeborgvej 

65, 8641 Sorring, tlf: 86 95 72 96, mobil: 

22 92 72 96. Nelly Thorsen, Ydunsvej 5, 

8981 Spentrup, tlf. 86 47 94 00. Se hjemmesiden 

for aktiviteter. 

DØVBLEVNE 

Klub 98-Vestjyden 

Formand: Trine Gaarsdahl, Engbjerg 144, 

7400 Herning, SMS. 60 22 40 80, e-mail: 

klub98-vestjyden@hoereforeningen.dk 

Århus Døvblevne Klub 

Formand: Bent Jensen, Sonnesgade 14, 

st. lejl. 15, 8000Århus C, tlf: 28 43 45 84, 

e-mail: aarhus-doevblevne-klub@hoereforeningen.dk. 


Klostergade 37, 2. sal, 8000 Århus C. 

 

besøg af Martin Gille, som vil fortælle om 

jagt i Rusland. Der vil være skrivetolk. 

Kom og hør et godt foredrag. 

 

hygge og spilleaften. Så kom og være med 

til at spille eller sidde og snakke med andre 

medlemmer. 

REGION 

SYDDANMARK 

HB-MEDLEMMER: 

Hanne Nielsen, 

Tjørnehaven 87, 

5240 Odense NØ, 

tlf. 25 14 56 86, 

e-mail: hanne_nielsen@vollsmosenet.dk 

Kristian Hansen, 

Kirkegade 16, 

6623 Vorbasse, 

tlf. 75 33 33 14, 

e-mail: kristiankhansen@hotmail.com 

Karl Erik Jensen, 

Hans Jacobsvej 5, 

6760 Ribe, 

tlf. 75 42 38 51, 

e-mail: karlerikjensen@gmail.com 

Fritz Larsen, 

Møsvråvej 30, 

6051, Almind, 

mobiltlf. 21 76 72 01, 

e-mail: fl@pc.dk 


ASSENS 

Pt. ingen aktiv bestyrelse. 

Kontaktperson: Torben Hald, tlf. 29 24 79 

52, e-mail: t.b.hald@webspeed.dk 

AABENRAA 

Formand: Tage Juul, Kejsergade 8, Bov, 

6330 Padborg, tlf. 74 67 52 67, mobil: 

40 41 89 35, e-mail: tage@juul-bov.dk. 

hus 

Sundheds- og Aktivitetscenter, Valdemarsgade 

11, 6300 Padborg kommer 

næstformand i Sundhedsudvalget Helga 

Nørggard og fortæller om, hvad Sundhedsudvalget 

gør for de handicappede i 

Aabenraa Kommune, og hvad deres visioner 

er. Efter kaffen vil der være mulighed 

for at stille spørgsmål. Kaffe kr. 25. Alle 

er velkomne. Tilmelding senest torsdag d. 

8. marts. 

kl. 14.30 – 16.30 

i Nygadehuset, Nygade 23 i Aabenraa 

holder vi cafemøde. Karin Harz fra den nye 

Høreklinik i Aabenraa kommer og fortæller 

om sit arbejde, samt hvad Høreklinikken 

kan tilbyde. Kaffe kr. 25. I er velkomne til 

at tage gæster med. Ingen tilmelding. 

BILLUND 

Formand: Kristian Hansen, Kirkegade 16, 

6623 Vorbasse, tlf. 75 33 33 14, e-mail: 

kristiankhansen@hotmail.com 

ESBJERG 

Formand: Karl Erik Jensen, Hans Jacobs 

Vej 5, 6760 Ribe, tlf. 75 42 38 51, 

e-mail: esbjerg@hoereforeningen.dk 


Fritidshuset, Kirkegade 51, 6700 Esbjerg. 

Se endvidere www.hoereforeningen.dk/ 

esbjerg 

kl. 10 i Skads 

Kirke, Skads Byvej 46, 6705 Esbjerg Ø. 

Gudstjeneste i samarbejde med sognepræst 

Finn Ryneld. Prædikant: landsdelspræst 

Søren Skov Johansen. Teksning, 

teleslynge og trykt prædiken. Frokost 

efter prædiken i Skads Forsamlingshus 

(35 kr.). Tilmelding til frokost og gratis 

 

solbjergvej6@gmail.com 

NB. Ved deadline har lokalafdelingen 

endnu ikke programmet klar for forår/ 

 

dk/esbjerg denne hjemmeside opdateres 

løbende. 

FREDERICIA 

Pt. ingen bestyrelse. 

Tlf. 36 75 42 00, 

e-mail: mail@hoereforeningen.dk 

FÅBORG-MIDTFYN 

Formand: Mogens Johansen, Mellemager 

30, 5750 Ringe, tlf. 62 62 30 90, 

e-mail: mojo@5750.dk 

HADERSLEV 


Tlf. 36 75 42 00, 


KERTEMINDE 


Tlf. 36 75 42 00, 


KOLDING 


Kontaktperson: Arne Jessen, Julivænget 6, 

6000Kolding, tlf. 75 51 88 86, 

e-mail: arnesj@stofanet.dk 

LANGELAND 


Kontaktperson: Herluf Lykkegaard, 

Peløkkevej 84, 5900 Rudkøbing, 

tlf. 62 51 30 60, e-mail: herluf@mail.dk 

MIDDELFART 

Formand: Per Laugesen, Elmegade 28, 

5500 Middelfart, tlf.: 64 41 83 14, 

e-mail: middelfart@hoereforeningen.dk 


Sognegården v. Middelfart Kirke, Algade 7, 

Middelfart. 

Arrangementer og kommende bestyrelsesmøder 

annonceres fast under www. 

hoereforeningen.dk/middelfart 

NYBORG 

Formand: Anna Bettina Hansen, Gl. Vindingevej 

332, 5800 Nyborg, tlf. 65 30 20 

90, e-mail: nyborg@hoereforeningen.dk 

ODENSE 

Formand: Hanne Nielsen, tlf. 25 14 56 86, 

e-mail: hanne_nielsen@vollsmosenet.dk. 

Hanne Nielsen kan træffes på tlf. mellem 

kl. 16 og 18. Sekretær/webredaktør Kurt

Jensen, tlf. 66 10 48 21, e-mail:kurtj@ 

galnet.dk. 


Bolbro Ældrecenter, Stadionvej 50, 5200 

Odense V, Indgang K. 

kl. 14 – 16.30 

kommer Ove Johansen fra Lodsskovens 

Miniscene og fortæller om dukketeatrets 

historie og viser en film. Der kan købes 

kaffe, øl og vand. Medbring selv brød. 

Arrangementet er gratis for medlemmer. 

Ikke medlemmer kr. 25. 

SVENDBORG 

Formand: Grethe Hansen, Grønnegade 10, 

5700 Svendborg, tlf. 62 22 62 13. 


Skallen, Møllergade 99 i Svendborg. 

SØNDERBORG 

Formand: H. Harry Sønnichsen, 

Kærmindevej 28, 6400 Sønderborg, 

tlf. 74 42 30 37, mobiltlf. 40 82 69 19, 

e-mail: harry@stofanet.dk 


Aktivitetshuset Alléen. 

TØNDER 


Tlf. 36 75 42 00, 


VARDE 

Formand: Søren Peder Sørensen, Langhedevej 

12, 6800 Varde, tlf. 75 26 10 06 

Fast mødested, når andet ikke er nævnt: 

Medborgerhuset, Storegade 57, 1. sal, 

6800 Varde. 

VEJEN 

Formand: Lars Bang Jeppesen, 

Kongeåvej 28, Skibelund, 6600 Vejen, 

tlf. 75 36 22 01, fax. 75 36 22 05, 

e-mail: mette@bangjeppesen.dk 

VEJLE 

Formand: Fritz Larsen, Måsvråvej 30, 

6051 Almind, tlf. 21 76 72 01, e-mail: fl@ 

pc.dk/vejle@hoereforeningen.dk. Hjemmeside: 

www.hoereforeningen.dk/vejle. 

Fast mødested, når andet ikke er nævnt: 

Vejle Handicapcenter, Grønnegade 7, Vejle. 

Derudover Café Meni-Susen Vejle Handicapcenter, 

Grønnegade 7, Vejle. Åbningstid: 

Onsdag i den første ulige uge i hver måned 

fra kl. 16.00 til 18.00. Sæson: Forår 

fra jan.-maj og efterår fra sept.-dec. Cafevært: 

Johnna Kyed tlf. 21 12 06 13 og Bente 

Harbo tlf. 75 86 88 41. HyggeCafé, hvor 

berørte af menière, tinnitus eller andre høreproblemer 

kan komme og få en snak. I 

øvrigt er alle interesserede velkomne. 

ÆRØ 

Formand: Susan Kromann, Enighedsstræde 

2, 5960 Marstal, mobiltlf. 40 25 84 77, 

e-mail: susankromann@tdcadsl.dk 

HØREFORENINGEN – 


DØVBLEVNE 

MHS-klubben Fredericia 

Formand: Kirsten Brandt, Lumbyesvej 8, 

10-1, 7000 Fredericia, SMS: 26 68 91 24, 

e-mail: mhs-klubben-fredericia@hoereforeningen.dk. 


Center for Høretab, Mercurvænget 2, 

Fredericia. 

(fra september til maj, 

 

der være badminton, svømning og socialt 

samvær. 

MHS-klubben Vejen 

Kontakt: Mette Bang Jeppesen, Kongeåvej 

28, 6000 Vejen, tlf./ teksttlf. 75 36 

22 01, Fax 75 36 22 05, e-mail: mette@ 

bangjeppesen.dk 


Formand: Solvejg Kønig, tlf. 64 41 42 11, 

e-mail: 

hbfu-syddanmark@hoereforeningen.dk 

REGION 

HOVEDSTADEN 

HB-MEDLEMMER: 

Helene Svendsen, 

Mejsevangen 5, 

3700 Rønne, 

tlf.nr.: 56 95 06 91, 

e-mail: helene@svendsen.mail.dk 

Niels Garboe, 

Hyrdevej 8, 

3060 Espergærde, 

tlf. 27 35 75 10, 

e-mail: niels@garboe.eu 

Henri Nimb, 

Virum Stationsvej 194, 

2830 Virum, 

tlf. 45 16 10 47/20 42 62 10, 

e-mail: hnimb@live.dk 

Leif Sønderby, 

Søholtparken 30, 

2660 Brøndby Strand, 

tlf. 36 94 87 30, 

e-mail: leif@011157.dk 


ALBERTSLUND 


Tlf. 36 75 42 00, 


ALLERØD 

Formand: Thomas Waldorff, 

e-mail: alleroed@hoereforeningen.dk 

BALLERUP 

Formand: Gonni Nielsen, Baltorpvej 105 

st. tv., 2750 Ballerup, tlf. 44 97 18 01, el. 

mobil 20 61 21 05, 

e-mail: ballerup@hoereforeningen.dk 


Ballerup Præstegård, Præstevænget 2A, 

2750 Ballerup. 

BORNHOLM 

Formand: Helene Svendsen, Mejsevangen 

5, 3700 Rønne, tlf. 56 95 06 91. 

e-mail: helene@svendsen.mail.dk. 


Sagahuset, Sagavej 1 i Rønne. 

kl. 14. Lions inviterer 

til bankospil i den store sal i Sagahuset. 

Vi håber I møder talstærkt op og 

får en hyggelig eftermiddag. Der er flotte 

præmier og sidegevinster, og der serveres 

kaffe og kage. Tilmelding senest 11. marts 

 

83 17. 

BRØNDBY 

Formand: Leif Sønderby, Søholtparken 30, 

2660 Brøndby Strand, tlf. 36 94 87 30, 

e-mail: broendby@hoereforeningen.dk 


Kulturhuset Kilden, Nygårds Plads 31 i 

Brøndby. 

EGEDAL 

Formand: Annette Egeskov Storgaard, 

Enghøjvej 28, Ganløse, 3660 Stenløse, 

tlf. 48 18 42 54, el. mobil 30 27 42 54. 

E-mail: egedal@hoereforeningen.dk. 

Vores informationsmateriale kan rekvireres 

hos formanden. 

FREDENSBORG 

Formand: Hans Erik Lind-Madsen, Mølledammen 

7 J, 2980 Kokkedal, tlf. 49 19 39 76, 

e-mail: fredensborg@hoereforeningen.dk. 


Egedal Medborgerhus. Egedalsvej 2, 

2980 Kokkedal. Tilkørsel fra Brøndsholmdalsvej. 

kl. 13-16. Vi har 

hyggemøde og vil meget gerne høre medlemmerne 

om aktivitetsønsker. Kan du 


ikke komme, hører vi gerne fra dig – helst 

via mail. 

FREDERIKSBERG 

Formand: Bolette Østberg, Madvigs Allé 

13, 2. th., 1829 Frederiksberg, 

tlf. 23 43 68 43, e-mail: 

frederiksberg@hoereforeningen.dk. 

kl. 14.30 i Cafe 

Funder, Frederiksberg Runddel 3A, 2000 

Frederiksberg afholdes årsmøde med 

dagsorden iflg. vedtægterne. Bestyrelsen 

aflægger beretning, og der er nyvalg til 

bestyrelsen. Separat indkaldelse er udsendt 

til medlemmerne. 

kl. 17 i Cafe Funder, 

Frederiksberg Runddel 3A, 2000 Frederiksberg 

afholdes der efter årsmødet 

jubilæumsmiddag i anledningen af 

Høreforeningens 100 års jubilæum. Pris 

for deltagelse i jubilæumsarrangementet 

kr. 100 pr. medlem og kr. 250 for ikkemedlemmer. 

Tilmelding var senest søndag 

 

kl. 14 – 15.30 på 

Frederiksberg Hospital, Hørevejledningen, 

Hjælpemiddelcentret, Ndr. Fasanvej 57, Vej 

8, indgang 1, 2000 Frederiksberg vil der 

være hørecafe. Der vil være mulighed for 

at få en snak med mennesker, der selv 

har høreproblemer og for at møde Frederiksberg 

Kommunes hørevejledere. Alle er 

velkomne og tilmelding er ikke nødvendig. 

FREDERIKSSUND 

Formand: Ole Thinghøj, Tulipanvej 6, 3600 

Frederikssund, tlf. e-mail: ole.thing@mail.dk. 


Mødelokalet på Elværket, Ved Kirken 1, 

3600 Frederikssund. 

FURESØ 

Formand: Mai-Britt Larsen, Tornehøj 122, 

3520 Farum, tlf. 44 99 77 59, 

e-mail: mlarsen@post9.tele.dk 

GENTOFTE 

Formand: Grete Boisen, Ordrup Jagtvej 40 

B, st. th., 2920 Charlottenlund, 

tlf. 39 64 19 67, mobil: SMS 41 97 32 60. 

GLADSAXE 

Formand: John Agerholm, Rolf Krakes Allé 

23, 2860 Søborg, tlf. 39 56 22 65, 

e-mail: jagerholm@webspeed.dk 


Forebyggelsescentret, Søborg Hovedgade 

200, 2860 Søborg. 

 

være musikalsk oplevelse med Vivian 

Brøndum Rønne som spiller musik af 

Mozart, Beethoven og Chopin samt ever- 

HØRELSEN 41


greens af f.eks. Kaj Norman Andersen. 

Derudover vil Vivian Brøndum Rønne 

også fortælle lidt om komponisternes 

liv. Der serveres kaffe og te. Der vil være 

skrivetolke. 

kl. 16 – 17. Åbent 

hus. Spørg om alt inden for vores område. 

F.eks. om hvordan man får et høreapparat 

og om hjælpemidler eller også om, hvordan 

man får evt. tilskud. 

GLOSTRUP 

Formand: Asta Holm, Diget 37, 1. tv., 

2600 Glostrup, tlf. 60 43 12 71, 

e-mail: glostrup@hoereforeningen.dk Fast 

mødested, når andet ikke er angivet: Aktivitetscentret, 

Sydvestvej 12 i Glostrup. 

fra kl. 

10 – 12 træffes bestyrelsen i Aktivitetscentret. 

Har du spørgsmål om høreapparater, 

hjælpemidler, tilskud mm., oplyser vi 

om muligheder og regler. Du kan også udveksle 

erfaringer med andre ligestillede. 

kl. 14 – 16.30 

afholdes foredrag ved Niels Kjøller, der vil 

fortælle om sit aktive pensionistliv med 

bl.a. indslag til TV2 vedrørende gamle 

kriminalsager og hans forfatterskab til fire 

bøger omhandlende 40 års politiarbejde, 

kriminalsager og frihedskæmpere. Pris kr. 

25 inkl. kaffe og kage. Tilmelding på tlf.: 

 

er i samarbejde med Ishøj og Taastrup 

lokalafdelinger. 

GRIBSKOV 

Formand: Birgitte Thorsmølle, Birkevang 

223, 3250 Gilleleje, tlf. 48 35 55 28, 

e-mail: thorsmol@mail.dk. 


Frivilligcenteret, Holtvej 8 i Græsted. 

HALSNÆS 


HELSINGØR 

Formand: Vivian Skibye Christensen, Langebjergvej 

452, 3050 Humlebæk, tlf. 49 19 

37 57, e-mail: vivian.skibye@mail.dk. Fast 

mødested, når andet ikke er angivet: Fællessalen 

i Fiolen, Fiolgade 17 A, Helsingør. 

kl. 14 får vi besøg 

af Dansk Høreklinik, som kommer og fortæller 

om hjælpemidler til hjemmet og om 

brug af mobiltelefoner samt hjælpemidler 

til dem. Tilmelding senest lørdag d. 17. 

marts til Niels på tlf.: 27357510. 

HERLEV 

Formand: Villy Nielsen, Godstedvej 12, 

2730 Herlev, tlf. 44 94 41 23, e-mail: 

villy.m.nielsen@mail.dk. Fast mødested, 

42 HØRELSEN 

når andet ikke er angivet: Kontaktstedet, 

Herlev Hovedgade 172, 2730 Herlev (Bus 

350 S – 167) 

kl. 14-16. Pianist 

Vivian Brøndum Rønne underholder os 

med musik og fortælling om kendte komponister 

fx Mozart, Beethoven, Chopin 

m.fl. blandet med populære evergreens fx 

Kaj Norman Andersen, filmmelodier mm. 

Der vil også være fællessang. Kaffe og 

brød kr. 20. Tag gerne din nabo med. 

HILLERØD 

Formand: Hanne Granum, Skansevej 59 

1.th., 3400 Hillerød, tlf. 59 32 10 23/61 

16 41 65, e-mail: hanne@granum.dk. 


Kommunikationscentret, Skansevej 2 D, 

3400 Hillerød. 

HVIDOVRE 

Formand: Niels Jensen-Storch, Brostykkevej 

24, 2650 Hvidovre, tlf. 36 78 51 06, 

e-mail: hvidovre@hoereforeningen.dk 

HØJE-TAASTRUP 

Kontaktperson: Jannie Olsen, Blichersvej 

19, 2630 Taastrup, tlf. 30204078, 

e-mail: jannieolsen@hotmail.com 

Lokalafdelingen samarbejder med Glostrup 

Lokalafdeling, se derfor månedens 

aktiviteter under Glostrup. 

Derudover Hørerådgivningen Træningscentret, 

Espens Vænge 44 i Tåstrup. Den 

2. mandag i hver måned fra kl. 10 – 12 

er Emma Jøhl klar med høreomsorg og 

rådgivning. Her kan du få dit høreapparat 

renset og skiftet slanger og få gode råd 

om nyanskaffelser og om brugen, regler 

og tilskud. 

HØRSHOLM 


Tlf. 36 75 42 00, 


ISHØJ 

Formand: Carl Bjerre, Ågården 37 st.th., 

2635 Ishøj, tlf. 43 53 56 58, 

mobil. 23 24 01 58, 

e-mail: ishoej@hoereforeningen.dk. 

Lokalafdelingen samarbejder med Glostrup 

Lokalafdeling, se derfor månedens 

aktiviteter under Glostrup. 

KØBENHAVN 

Formand: Eva Baunsgaard, Glentemosen 

22, 2.tv, 2605 Brøndby, tlf. 43 45 12 18, 

e-mail: evabaunsgaard@gmail.com. 


Sankt Knuds Vej 36, 1. sal, 1903 Frederiksberg 

C, tlf./fax 33 24 75 47, e-mail: 

LBH.KK@mail.dk , Telefon og ekspeditionstid: 

Mandag til torsdag, mell. Kl. 10-12. 

Udenfor kontortid modtager tlf.-svarer 

besked. 

nitus, 

Meniere, Høretab, Lydoverfølsomhed? 

Københavns afd. i samarbejde med 

House of Hearing, holder rådgivningsaften. 

Kom og få råd og vejledning af psykolog, 

afspændingspædagog, socialrådgiver, 

hørepædagog, akustiker og ligestillede 

om hvordan du kan tackle dine øre/høreproblemer. 

Arrangementet er gratis. Info: 

 

kl. 12.15 tager vi på 

rundvisning hos Metro Service. Vi mødes 

på Vestamager Metrostation, hvor vi vises 

rundt og hører lidt om metroen mv.. Derefter 

er der frokost. Drikkevarer er for egen 

regning. Pris kr. 100 for medlemmer og 

kr. 200 for ikke medlemmer. Tilmelding og 

betaling senest torsdag d. 1. marts. 

LYNGBY-TÅRBÆK 

Formand: Iben Overgaard, e-mail: 

lyngbytaarbaek@hoereforeningen.dk 


Sognegården, Christianskirken, Christians 

X´s Alle 120, 2800 Kgs. Lyngby. 

RUDERSDAL 

Formand: Curt Carlsen, Nørrevang 55, 

1.th, 3460 Birkerød, tlf. 48 19 25 25, 

mobil 61 79 51 69, e-mail: curtcarlsen@ 

yahoo.dk 

fra kl. 

 

(lige ved Rudersdal Rådhus, 5 min. gang 

fra Holte st.), er der åben konsulenttjeneste. 

Du kan spørge om alt. Til stede vil bl.a. 

være en socialrådgiver. Gratis adgang. 

Kaffe/te og lidt guf. Alle er velkomne. 

RØDOVRE 

Formand: Knud Poulsen, Valhøjs Allé 79, 

5. th., 2610 Rødovre, tlf. 36 41 44 71, 

e-mail: rkpo@webspeed.dk. 


Ørbygård, Medelbyvej 6, lokale 208, 

Rødovre. 

fra kl. 11 – 12, 

Cafébiblioteket Milestedet, Nørrekær 8, 

Rødovre. 

fra kl. 11 – 12, Sundhedscentret, 

Egegårdsvej 77, Rødovre. Få 

vejledning af frivillige med egne erfaringer 

og viden om høreproblemer. Der gives oplysninger 

om mulighed for at søge hjælp 

hos ørelæge, tale- og høreinstitut, samt 

evt. til kommunen. Kontaktperson: Lokalafdelingsformanden. 

kl. 18 – ca. 21 fejrer 

vi igen fødselsdag med lagkage. Derudover 

vil Phonic Ear demonstrere deres 

produkter. Pris kr. 25. Tilmelding senest 

lørdag d. 24. marts. Husk det er 100 års 

jubilæumsår i år. 

TÅRNBY 

Formand: Liselotte Nielsen, 

Englandsvej 282 st.th., 2770 Kastrup, 

tlf. 32 50 90 61, e-mail: hh@nielsen.mail.dk. 


Foreningscentret Postkassen, Amager 

Landevej 71, Kastrup. 

kl. 14 – ca. 17 

afholdes foredrag ved patientambassadør 

Susanne Tarp. Der vil være mulighed for 

at stille spørgsmål og debattere, og der er 

skrivetolk. Der serveres kaffe/te med boller 

til kr. 15, og der kan endvidere købes 

øl/vand til hhv. kr. 10 og 5. 

VALLENSBÆK 

Formand: Hanne Jespersen, Tandrupvej 7, 

2665 Vallensbæk Strand, tlf.43 73 42 65, 

e-mail: vallensbaek@hoereforeningen.dk 

KLUBBER – KONTAKTPERSONER 

FILMKLUBBEN 

Fredage kl. 14.30 – 17.30 på Skt. Knudsvej 

36, 1., 1903 Frederiksberg. Kontaktperson: 

Arne Blessing, Jernbane Allé 16, 

st. th., 2720 Vanløse, tlf. 38 79 01 50, 

SMS. 24 26 20 33 


Sankt Knuds Vej 36, 1. sal, 1903 Frederiksberg 

C. 

kl. 14.30 – 17.30 vises 

”Ved Kongelunden”. Spilletid 1 time og 

 

kl. 14.30 – 17.30 

vises ”Kispus”. Spilletid 1 time og 40 min.. 

Dansk film. 

DØVBLEVNE 

Klub Hellerupperne 

Formand: Peter Lundh, Hellerupvej 4, 3. 

th., 2900 Hellerup, e-mail: peter_lundh@ 

webspeed.dk. Klubbens formål er at samle 

døvblevne og svært hørehæmmede 

samt pårørende i alle aldre til samvær 

med ligestillede. Har du lyst til at indgå 

i det sociale samvær, er du velkommen i 

vor klub – kontakt venligst bestyrelsen. 

Et minimum af kendskab til tegn-støttetkommunikation 

(TSK) er påkrævet. 

Klub Beethoven 

Formand: Niels Garboe, Hyrdevej 8, 3060 

Espergærde, tlf. 27 35 75 10, fax. 32 12 

06 15 e-mail: niels@garboe.eu.


Kommunikationscenteret, Skansevej 2D, 

3400 Hillerød. 

 

 

give Inga besked om I kommer eller ikke 

kommer mindst to dage før. 

Torsdagsklubben 

En klub for alle med hel eller delvis hørenedsættelse. 

Ved behov anvendes skrivetolk 

og støttetegn. Formand: Karin Sørup 

Rasmussen, Ruten 173, 1. dør 4, 2700 

Brønshøj, tlf. 38 81 74 85, (helst aften), 

SMS. 61 46 65 30, e-mail: karinsrasmussen@hotmail.com 

Kontaktperson: Tove Rimbæklund, Vanløse 

alle 63, 1.tv 2720 Vanløse, tlf. 38 79 

55 87, SMS 50 99 27 21, e-mail: toverimbaeklund@hotmail.com 


Frankrigsgade 4, 2300 Kbh. S. Møde i 

ulige uger torsdag kl. 18.30 – 21.30, hvis 

ikke andet er angivet. 

kl. 18.30 – 21.30 

holder vi påskebankospil med påskepræmier. 

1 plade kr. 15 og 3 plader kr. 40. En 

kagebager efterlyses. 

Club 88 

Kontakt: Inge-Lise Blixt, Bodilsgade 6, 4. 

tv., 1732 Kbh. V, tlf. 33 22 83 14, 

e-mail: Ingelise.blixt@gmail.com og 

Kirsten Sørensen, Store Møllevej 20, 1. tv., 

2300 Kbh. S, tlf. 26 55 55 15. 


Sankt Knuds Vej 36, 1, kl. 19.00, den første 

tirsdag i hver måned, undtagen juli og 

august, hvis ikke andet er oplyst. 

 

spændende og underholdende foredrag 

ved Stefan Fønss, søn af Sejr Volmer 

Sørensen, om sin opvækst 40’erne og 

50’erne. 


Kontakt: Camilla Nielsen, Frejasvej 53, 

3600 Frederikssund, tlf. 23 24 70 91, 

e-mail: cnielsen@pc.dk 

er 

dinge 

vandrehjem og er ved at planlægge 

forskellige aktiviteter. Indbydelse kommer 

senere. 

REGION 

SJÆLLAND 

HB-MEDLEMMER: 

Karl Dirksen, 

Hørhaven 13, 

4300 Holbæk, 

tlf. 59 44 00 23, 

e-mail: kalinga@mail.tele.dk 

Svend Stennicke Larsen, 

Lyngevej 34, Ny Fløng, 

2640 Hedehusene, 

tlf. 46 56 03 07, 

fax. 46 56 03 37, 

e-mail: stennick@post5.tele.dk 

Henning Johansen, 

Reimersgade 1 

4900 Nakskov 

tlf. 54 95 15 01/40 26 55 01, 

e-mail: hen.johansen@gmail.com 

Ib Petersen, 

Blåbærvej 14, 

4735 Mern, 

mobil: 40 86 74 82 

e-mail: taxaib@mail.tele.dk 

 

FAXE 


Tlf. 36 75 42 00, 


GREVE 


Tlf. 36 75 42 00, 


GULDBORGSUND 

Formand: Bjarne Hansen, Asgaardsvej 10, 

4873 Væggerløse, tlf. 29 72 82 13, 

e-mail: kettyogbjarne@gmail.com 

 

på Paul Martin Møllers Vej 22 afholder vi 

møde. For transport til mødet ring senest 

 

er foredraget aflyst, 

men der vil være almindeligt møde på 

Paul Martin Møllers Vej. 

HOLBÆK 

Formand: Karl Dirksen, Hørhaven 13, 

4300 Holbæk, tlf. 59 44 00 23, 

e-mail: holbaek@hoereforeningen. dk 


Elisabethcentret, Carl Reffsvej 2 – 4 

i Holbæk. 

KALUNDBORG 


Tlf. 36 75 42 00, 


KØGE 

Formand: Carit Andergren, Overdrevsvejen 

86, Lellinge 4600 Køge, tlf. 56 82 15 27, 

SMS 21960496, e-mail: abc@123mail.dk 

Fastmødested, når andet ikke er angivet: 

Mødelokalet over Biblioteket Ølby bycenter, 

(indgang v. posthuset). Se vores kommende 

aktiviteter på www.hoereforeningen.dk/koege 

 

Københavns Bymuseum. Vi mødes på Køge 

 

Hvis der er deltagere nok, får vi en rundvisning, 

ellers går vi rundt på egen hånd. Efter 

museet spiser vi frokost på Restaurant 

Ankara. Pris: Køge medlemmer kr. 35, andre 

kr. 150. Af hensyn til bordbestilling mm. tilmelding 

senest 7. marts til formanden. 

LOLLAND 

Formand: Henning Johansen, Reimersgade 

1, 4900 Nakskov, tlf/fax. 54 95 15 01, 

e-mail: hen.johansen@gmail.com. 

riddergården 

i Nakskov. Gode historier gør 

lykke. Fortælleren Per Hammerich fører 

os ud på fantasiens vinger. Der serveres 

kaffe/the og kage. Pris 60 kr. Tilmelding 

 

 

NÆSTVED 

Formand: Merete Frederiksen, 

Fjordbakken 5, Dyves Bro, 

4700 Næstved, tlf. 55 77 20 25, 

e-mail: mkfrederiksen@stofanet.dk. 

kl. 14 i Skt. Jørgens Kirke 

afholdes gudstjeneste for hørehæmmede 

af prædikant Peter Hansen, som er præst for 

hørehæmmede øst for Storebælt. Alt bliver 

tekstet, og der vil foreligge en kopi af prædiken. 

Der serveres kaffe efter gudstjenesten. 

Alle er velkomne. Der er mulighed for at blive 

kørt til og fra kirken. Transport kan bestilles 

på kirkens kontor på tlf. 55737110. 

ODSHERRED 

Formand: Doris Jensen, Lyder Høyersvej 

17, 4571 Grevinge, tlf. 59 65 95 14. 


Pakhuset i Nykøbing Sjælland. 

RINGSTED 


Kontaktperson: Kurt Christensen, Vilhelm 

Andersensvej 20, 1. tv., 4100 Ringsted, 

tlf. 57 61 11 41. 


ROSKILDE 

Formand: Svend Stennicke Larsen, 

Lyngevej 34, Ny Fløng, 

2640 Hedehusene, tlf. 46 56 03 07, 

fax. 46 56 03 37, e-mail: stennicke@it.dk 


Fysio Centret, Københavnsvej 170, 4000 

Roskilde. Bus 123 kører næsten til døren, 

stå af ved stoppested ”Roskilde Postcenter”. 

Faste minuttal fra stationen: 24-44- 

04. Se endvidere www.hoereforeningen. 

dk/roskilde 

. Aflysning. Pga. 

problemer med at skaffe mødelokaler er vi 

desværre nødt til at aflyse mødet den 6. 

marts. Vi håber, at der snart kommer en 

afklaring på, hvor vi skal have vores faste 

mødelokaler. Nærmere oplysninger hos 

formanden. 

kl. 15 – ca. 17 

på CSU, Elisagårdsvej 7, 4000 Roskilde. 

Bemærk! Ny dato og nyt mødested! Møde 

i hyggeklubben. Kom og vær med denne 

eftermiddag, hvor vi igen hygger os sammen, 

som altid på hørehæmmedes betingelser. 

Kaffe/te og kager – pris 20 kr. 

 

inviterer lokalafdelingen på tur til Rügen i 

Tyskland. Da der er begrænsede pladser, 

skal vi bede om tilmelding nu. Turen gennemføres 

af busselskabet Ørslev Rejser. 

Pris kr. 2800. Enkeltværelsestillæg kr. 

350. Buskørsel i firestjernet bus, hotelophold, 

halvpension, udflugter inkl. entreer 

og dansk rejseleder. Tag gerne familie og 

venner med. Kontakt formanden for at få 

tilsendt brochure og tilmeldingsskema. 

SLAGELSE 

Formand: Agnes Munkhøj Nielsen, Kildevænget 

4, 4200 Slagelse, tlf. 25 70 67 50, 

e-mail: flemagnes@stofanet.dk 

SOLRØD 


Tlf. 36 75 42 00, 


SORØ 

Formand: Elsebeth Søndergaard, 

tlf. 57 83 48 10, 

e-mail: elsebeth@vip.cypercity.dk. 


Kaarsbergcentret, Sorø. 

kl. 14 i Degneparken 

1 i Dianalund kommer tidligere 

sognepræst ved Jyderup Statsfængsel 

Inge Glahn og fortæller om sit liv som 

fængselspræst. 

HØRELSEN 43


STEVNS 

Formand Preben Elstrøm, 

Lyderslev Bygade 7, 

4660 St. Heddinge, tlf. 56 50 82 32, 

e-mail:elstroem@privat.dk 

VORDINGBORG 

Formand: Jørn Nielsen, Ildervænget 4, 

Nyråd, 4760 Vordingborg. tlf. 55 37 21 86, 

e-mail: jejoe@nyraad.net 

lænderhavens 

Forsamlingshus, Fuglebakken 

3 i Vordingborg kommer hovedbestyrelsesmedlem 

Karl Dirksen og fortæller 

om Høreforeningens historie i anledning 

Højskoleaften med 

Peter Mygind 

Torsdag den 29. marts 2012 

på Castberggård 

”Jeg kunne hvad jeg ville” 

Peter Myginds rejse fra fødsel til nu har 

bestemt ikke været gnidningsfri, men den 

har været det hele værd. Igennem meget 

personlige historier fortælles der om viljen til 

at ville frem i livet, selv i modvind. Det har 

handlet om ikke at give op. Det har handlet 

om at dukke op som en korkprop i vandet, 

der, gentagne gange, dunkes ned. 

Foredraget hiver dig med på en rutsjebanetur 

i Peter Myginds personlige- og professionelle 

liv. Ved hjælp af ironiske og sjove indslag, 

indvies publikum i måden hvorpå han selv 

opdagede, at det handler om at tro på sig 

selv. En tro, der først opstår, når du tør 

udfordre og tage dig selv alvorligt. 

Læs mere på www.cbg.dk 

Inden foredraget vil der være en stor 

buffet med lækre og spændende retter. 

Billetpris 

Foredrag inkl. buffet: Kr. 185,- 

Foredrag: Kr. 125,- 

Bestil billetter her 

Foredraget bliver afviklet med 

hørehensyn: TS-tolk, TSK-tolk, 

skrivetolk og teleslynge. 

44 HØRELSEN 

af 100 års jubilæet. Kaffe/te og vand kan 

købes. Der vil være teleslynge og skrivetolk. 

Alle er velkomne. Tilmelding senest 

 

DØVBLEVNE 

Kontakt: Jørgen Føhns, Boholtevej 15, 

2.tv., 4600 Køge, teksttlf. 56 65 43 86, 

e-mail: foehnsebasse@mail.tele.dk 


Kontakt: Morten Nielsen, Blåbærvej 25, 

Hørby 4300 Holbæk, tlf. 59 46 27 06, 

e-mail: hbfu-sjaelland@hoereforeningen.dk 

17.30 – 19.00: 

Stor buffet 

19.30 – 21.30: 

Foredrag: Peter Mygind 

Sidste frist for køb 

af billetter er 

torsdag 

den 28. marts 

kl. 19:30 

Castberggård, Østerskovvej 1, 

Urlev - 8722 Hedensted 

HØRETAB? 

-ingen hindring 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Menière- og tinnitus 

 

Høreforeningens menière- og tinnitus kontaktpersoner kan 

hjælpe dig til en bedre forståelse af din sygdom og guide dig 

videre til relevante personer i sundhedsvæsnet. 

Høreforeningen har menière- og tinnitus kontaktpersoner i hele 

landet. De lider selv af enten menière eller tinnitus og forstår 

derfor din situation. 

Kontaktpersonerne kan give dig vejledning og støtte samt veje 

til at komme videre gennem sundhedsvæsnet. Kontaktpersonerne 

er ikke læger, og du kan ikke forvente helbredelse fra dem 

– sygdomsbehandling er lægens opgave. 

Kontaktpersonerne har tavshedspligt. 

Du kan ringe til kontakttelefonen alle ugens syv dage.

Arbejdsmarkeds- og socialudvalget: 

Formand: Dorthe Sørensen 

Mail: arbejdsmarkedsudvalg@hoereforeningen.dk 

Døvblevneudvalget: 

Formand: Trine Gaarsdahl 

Mail: doevblevneudvalg@hoereforeningen.dk 

Støj- og Forebyggelsesudvalget: 

Formand: Jens Peder Dalgaard 

Mail: stoej-forebyggelse@hoereforeningen.dk 

Hjælpemiddel- og tilgængelighedsudvalget: 

Formand: Carsten Hussing 

Mail: hjaelpemiddel-tilgaengelighed@hoereforeningen.dk 

Hørehæmmede Børns Forældreudvalg: 

Formand: Else Marie Christensen 

Mail: hbf-udvalg@hoereforeningen.dk 

Kursusudvalget: 

Mail: kursus-uddannelse@hoereforeningen.dk 

Menièreudvalget: 

 

Mail: meniereudvalg@hoereforeningen.dk 

Tinnitusudvalget: 

Formand: Frode Larsen 

Mail: tinnitusudvalg@hoereforeningen.dk 

Ungdomsudvalget: 

Formand: Nanna Lundt 

Mail: ungdomsudvalg@hoereforeningen.dk 

Høreudvalget: 

Formand: Ole Matthesen (konstitueret) 

Mail: hoereudvalg@hoereforeningen.dk 

Cochlear Implant-udvalget: 

Mail: ci-udvalg@hoereforeningen.dk 

 

 

Se nærmere på www.hhoest.dk! 

NÆSTVED – SØNDAG, DEN 4. MARTS 

kl. 14.00 Skt. Jørgens Kirke, Parkvej 101, 4700 Næstved. 

Prædikant: Peter Bjørn Hansen. Kaffe efter gudstjenesten 

transport: henv. t. Skt. Jørgens Kirkes kontor, tlf. 55 73 71 10 

 

KØBENHAVN N SØNDAG DEN 25. MARTS – HØJMESSE 

kl. 10.00 Anna Kirke, 

Prædikant: Peter Bjørn Hansen. 

transport: Henvendelse til Peter Bjørn Hansen, tlf. 38 33 11 61, 

e-mail: peha@km.dk 

 


SKADS – SØNDAG, DEN 4. MARTS 

kl. 10:00 i Skads kirke (Skads Byvej 46, 6705 Esbjerg Ø) 

Prædikant: Landsdelspræst Søren Skov Johansen. 

Tekstning, teleslynge, trykt prædiken. 

Gudstjeneste i samarbejde med sognepræst Finn Ryneld 

og Høreforeningen Esbjerg-Fanø Lokalafdeling. 

Frokost efter gudstjenesten 

(35 kroner – foregår i Skads Forsamlingshus, Skads Byvej 54, 6705 Esbjerg Ø) 

 

 

BILLUND – SØNDAG DEN 18. MARTS 

kl. 10:30 i Billund kirke, 

Tekstning, teleslynge, trykt prædiken. 

Prædikant: Landsdelspræst Søren Skov Johansen. 

Gudstjeneste i samarbejde med sognepræst Peter Hjorth Fredensborg 

og Høreforeningen Billund Lokalafdeling. 

Frokost og højskoledag med foredrag efter gudstjenesten. 

(50 kroner inklusiv frokost, kaffe og foredrag – foregår i Billund Centret 

ved siden af kirken) 

Tilmelding til frokost og gratis kirkebil, tlf. 76 76 76 00 eller 

 

HADSUND – SØNDAG DEN 18. MARTS 

kl. 11:00 i Hadsund kirke, (Kirkegade 10, 5560 Hadsund) 

Skrivetolkning, teleslynge. 

Prædikant: Pastor Søren Mathiasen. 

Frokost efter gudstjenesten (foregår i præstegården, Kirkegade 8, 

5560 Hadsund). Tilmelding til frokost senest mandag den 12. marts 

 

 

 

Hørevenlig gudstjeneste arrangeret af Kontaktpræst Erik Bang 

i samarbejde med Høreforeningen Mariagerfjord Lokalafdeling. 

HØRELSEN 45

Ja tak, jeg vil gerne være medlem af Høreforeningen: (sæt X) 

Ja tak, send mig yderligere information om Høreforeningen 

Fulde navn: 

Fulde adresse: 

Postnr. og by: 

Kommune: 

E-mail: 

Tlf./fax/ ell. skr.tlf.: 

mobilnr: 

Cpr. nr: 

Jeg/vi (sæt gerne flere krydser) 

er hørehæmmet er svært hørehæmmet/døvbleven har Tinnitus 

har CI har Mènière er støjfølsom 

er pårørende er i arbejde er under uddannelse 

er arbejdsledig er førtidspensionist er på efterløn 

er folkepensionist acusticus neuronom 

andet: 

Ønskes familiemedlemsskab udfyldes nedenstående: 

Ægtefælles/samlevers navn 

cpr. nr: 

Har hørehæmmet barn/børn barn/børn har CI 

Barnets navn: 

cpr. nr: 

høretab: db 

Andre børn: Navne: 

cpr. nr: 

cpr.nr: 

dato: Underskrift: 

Send kuponen i lukket kuvert til: Høreforeningen, Sekretariatet, Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre 

46 

HØRELSEN 

Høreforeningen er en handicaporganisation, der varetager over 

800.000 danskeres interesser på høreområdet. 

Høreforeningen arbejder for at forbedre livsvilkårene for 

børn, unge og voksne med nedsat hørelse, for døvblevne, CIopererede 

og mennesker med tinnitus, menière eller andre 

lyd- og høreproblemer. 

Høreforeningen arbejder for at forebygge støjskader. 

Høreforeningen informerer om ørets sygdomme, lyd- og 

høreproblemer, hjælpemidler mv. og støtter medlemmerne i at 

håndtere en tilværelse med lyd- og høreproblemer bl.a. gennem 

rådgivning og netværksgrupper. 

Høreforeningen har politisk og socialt aktive lokalafdelinger 

i alle landets kommuner. 

Kontingent: 

Kontingent: 285 kr. årligt. 

Familiemedlemsskab: 420 kr. årligt. 

Virksomhedsmedlemsskab: 5.000 kr årligt 

Landsformand: Søren Dalmark 

Næstformand: Ole Matthesen 

Sekretariatet: 

Kløverprisvej 10 B, 

2650 Hvidovre, 


Telefon: 36 75 42 00 

Telefax: 36 38 85 80 

Teksttelefon: 36 38 85 72 

Giro: 7 00 20 17 

Telefontid: hverdage kl. 10-14 

www.hoereforeningen.dk 

Sekretariatets medarbejdere: 

Pia Mikkelsen, sekretariatsleder 

Jane Hochheim, bogholder 

Dorte Hansen, medlemsansvarlig 

Joan Klindt Johansen, netværkskoordinator og ungdomskonsulent 

Birgit Rasmussen, ledelsessekretær 

 

Malene Brandt, kursuskonsulent 

Tolkeformidlingen: 

Tolkeformidlere Lisbet Helgogaard og 

Ulla Monrad, telefon: 36 38 85 76, 

Teksttelefon: 36 38 85 72, Telefax: 36 38 85 80. 

E-mail: tolkeformidling@hoereforeningen.dk 

Telefontid: mandag-torsdag 8-15, fredag 8-14 

HØRELSEN er medlemsblad for Høreforeningen. 

Bladet udkommer omkring den 1. hver måned undtagen juli og 

august. Synspunkter i bladet står for forfatterens egen regning 

og deles ikke nødvendigvis af foreningen. 

Redaktionen forbeholder sig ret til at bearbejde og forkorte 

læserindlæg og artikler. Deadline for indsendelse af materiale 

er den 4. i hver måned. 

Redaktør: Irene Scharbau

Depressionsbehandling 

gennem ørene 

At ørene har stor betydning for mennesket 

har alle dage været et faktum 

her på ’hørelsen’ og blandt vore læsere. 

Men nu har ny forskning vist, at ørenes 

betydning nok er endnu større end hitil 

antaget. 

To kliniske forsøg viser nemlig, at 

hvis man projicerer hvidt lys ind gennem 

øregangene, så er man i fuld gang 

med effektivt at behandle sæsondepressioner. 

De to kliniske forsøg blev præsenteret 

på det elfte International Forum 

for Mood and Anxiety Disorders, der 

i starten af november fandt sted i 

Budapest. Forsøgsresultaterne er også 

offentliggjort i International Journal of 

Psychiatry in Clinical Practice. 

Bag de to forsøgsrækker står Valkee, 

opfinderen af verdens første hvidlys-headset, 

og videnskabsfolk fra 

University of Oulu i Finland. 

– I vores første undersøgelse op- 

 

sæsondepressioner ifølge dem selv 

fuld helbredelse hen over de fire ugers 

undersøgelsesperiode, hvor de fik otte 

til tolv minutters hvidt lys sendt ind i 

øregangene via det specialle headset, 

bemærker professor Markku Tomonen, 

MD, PhD og ledende undersøger på de 

to forsøgsrækker på det finske universitet. 

I den anden og randomiserede un- 

 

led af svær sæsondepression, dagligt 

12 minutters hjemme-behandling om 

morgenen med én af tre forskellige lysstyrker. 

Her viste der sig positive behand- 

 

svær sæsondepression, og 47-62 procent 

for folk med angstsymptomer. 

– Undersøgelserne viser, at hvidt 

lys kanaliseret ind i hjernen gennem 

øregangene er en vigtig fremtidig 

behandlingsmetode mod sæsonmæssige 

affektive lidelser, fastslog professor 

Timo Takala, der var med i arbejdet 

forbundet med de to undersøgelser. 

Briller med undertekster 

TIL BIOGRAFBRUG 

Sony har udviklet en såkaldt undertekst-brille, 

der på ”magisk” vis lover 

at levere tekster lige foran øjnene, så 

mennesker med høreproblemer ikke er 

begrænset til biografforestillinger med 

undertekster. 

Action on Hearing Loss, tidligere 

RNID, er Høreforeningens søsterorganisation, 

og organisationens teknologiafdelingen 

har fået brillen demonstreret. 

Lederen af teknologiafdelingen, 

Tom Fiddian, siger til søsterorganisationens 

blad: 

– Det tager ikke lang tid at vænne 

sig til den lime-grønne tekst, der flyder 

lige foran ens øjne. Brillerne er over- 

raskende lette, og kan bruges med almindelige 

briller, 3D-briller eller begge 

dele. Man kan blandt andet justere 

tekststørrelse og –position og selve 

synslængden i brillen. 

– På den negative side er dog, at 

brillen med en ledning er forbundet 

til en forholdsvis tung kontrolboks, 

og indstillingsknapperne er ikke helt 

nemme at finde ud af, specielt i mørket 

i en biograf. 

Vil du læse mere om undertekst- 

 

 

Spændende højskolekurser 

med hørehensyn 

Glaskursus 

1.610 kr. 

Skab din egen unikke glaskunst 

15. april - 20. april 2012 

På kurset lærer du de helt grundlæggende 

teknikker omkring ovnformet glas; glassets 

historie og forskellige egenskaber, værktøjskendskab 

og design. 

Natur og Motion 

1.860 kr. 

Oplev naturen fra første række 

6. maj - 11. maj 2012 

Vi skal opleve istidslandskabetnes skove og 

fjorde omkring Vejle og Horsens og gå på 

udvalgte strækninger af Hærvejen sammen 

med naturvejleder Per Høgsbjerg 

Højskole 

2.075 kr. 

for voksne CI - brugere 

20. maj - 25. maj 2012 

Vi ser på hvordan høretab påvirker dig og 

dine omgivelser, familiens kommunikation og 

rollefordeling. Samt erfaringsudveksling. 

Hver eftermiddage: Glaskunst og afspænding. 

Tyrkiet 

11.398 kr. 

Antikkens Tyrkiet 

24. maj - 2. juni 2012 

Tag med til et land fyldt med kontraster - 

hvor Orienten møder Europa. Vi besøger 

bl.a. Pamukkales hvide kalkstensklipper, 

ruinbyen Efesos, gådefulde Troja og 

selvfølgelig Istanbul. 

Et sted i Danmark 

Thy, Mors og Hanherred 

3. juni - 8. juni 2012 

Her er højt til “loftet” og åbne vidder. 

Udkants-Danmark er ikke så kantet endda, 

men tvært imod fyldt med smukke 

naturoplevelser og masser af nye indtryk. 

2.550 kr. 

Cypern 

Seniorrejse 

6. juni - 16. juni 2012 

Vi tager til solens og kærlighedens ø, Cy- 

 

vand med nyere historie og antikkens levn. 

Vi bor i udkanten af Agia Napa, på lækkert 

All Inclusive hotel, med den smukkeste 

udsigt. 

Island 

8.898 kr. 

13.900 kr. 

Rundrejse i det sydlige Island 

25. juni - 4. juli 2012 

Besøg den vilde og smukke vulkanø i 

Nordatlanten. På denne rundtur på det 

sydlige Island, kommer du til at opleve den 

storslåede natur på sagaøen - fra 

Reykjavik til Landmannalaugartil Vestmannaøerne. 

Castberggård · Østerskovvej 1 · Urlev · 8722 Hedensted 

Telefon 7568 7900 · Fax 7568 7799 · CVR 5057 2617 · 

admin@cbg.dk 

– eller kig på vores hjemmeside www.cbg.dk 

 

grupperejser 

HØRELSEN 47

NY CLEAR MODEL FRA WIDEX 

Widex introducerer FUSION, en ny model i CLEAR TM 440 serien af trådløse høreapparater. 

FUSION passer til de fl este typer høretab, fra minimalt til svært og meget svært høretab. 

Som en del af CLEAR familien anvender FUSION patenteret WidexLink teknologi – den første 

trådløse teknologi, som er specifi kt designet til høreapparater. For eksempel anvendes 

det, vi kalder InterEar, hvilket vil sige, at to høreapparater koordineres og synkroniseres 

problemfrit, og at de kommunikerer med hinanden op til 21 gange i sekundet. For brugere 

med svært til meget svært høretab vil dette være første gang, de til fulde kan udnytte 

fordelene ved det naturlige lydbillede, der fremkommer ved, at høreapparater er trådløst 

forbundet med hinanden. 

FUSION – én model, som passer til alle 

Fleksibiliteten ved FUSION betyder, at høreapparatet 

passer til de fl este typer høretab – minimalt til 

svært og meget svært høretab. 

FUSION kan tilpasses med tre forskellige højttalere 

samt fl ere eartips og individuelle ørepropper, alt 

efter hvad der passer til den enkeltes behov. 

Større ydeevne 

Selvom FUSION er et utroligt lille høreapparat, er 

der plads til et 312 batteri, som er nemt at håndtere, 

og som giver meget lang batteri-levetid og optimal 

ydeevne. 

Telefonopkald i begge høreapparater 

Telefon+ funktionen behandler og sender telefonsignaler 

fra det ene høreapparat til det andet uden 

forsinkelse. Det betyder, at du for første gang kan 

høre opkald fra mobil- og fastnettelefon i begge 

høreapparater uden at skulle bruge ekstraudstyr. 

For yderligere information se 

eller bestil brochurer på www.widex.dk 

Reduceret vindstøj 

Vindstøj er et generelt problem. FUSION indeholder 

et nyt og forbedret mikrofondæksel, som reducerer 

vindstøj betydeligt. 

Ny, stabil og robust telespole 

En ny, stabil og robust telespole er designet specielt 

til at passe ind i det utroligt lille FUSION høreapparat, 

hvilket gør det nemmere at anvende telespolen i 

fl ere lyttesituationer. 

DEX–audioudstyr 

Widex CLEARFUSION høreapparater 

åbner op for en helt ny verden af 

lyd. Med vores unikke DEX-audioudstyr, 

designet til trådløs kommunikation, kan 

brugerne nu udnytte hele lydbilledet. 

Teknologien i hjertet af DEX-enhederne 

betyder, at FUSION kan kommunikere 

nemt, øjeblikkeligt og uden forstyrrelse 

til en fjernbetjening, et fjernsyn eller en 

mobiltelefon. 

Afsender: 

Høreforeningen 

Kløverprisvej 10B, 2650 Hvidovre

Mange forsøg på besparelser Krav til lyd i offentlige rum

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?