Nr. 14 - 2000 - Bestandsundersøgelse af krabber i Sydgrønland
Nr. 14 - 2000 - Bestandsundersøgelse af krabber i Sydgrønland
Nr. 14 - 2000 - Bestandsundersøgelse af krabber i Sydgrønland
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
5. Resultater<br />
Resultaterne fra <strong>Sydgrønland</strong> er udelukkende baseret på krabbeundersøgelserne, fortaget i<br />
efteråret 1998. Figur 1 viser de områder, hvor der har været foretaget biologiske undersøgelser<br />
inden for de enkelte fjorde på strækningen fra Narsaq til Nanortalik.<br />
5.1. Længdefordeling<br />
Længdefordelingen <strong>af</strong> han<strong>krabber</strong> i de biologiske fangster er vist i figur 4. Af figuren fremgår<br />
længdefordelingen <strong>af</strong> han<strong>krabber</strong> fordelt på hver <strong>af</strong> de undersøgte fjorde samt i hele <strong>Sydgrønland</strong>.<br />
Gennemsnitslængden for samtlige målte <strong>krabber</strong> i hele <strong>Sydgrønland</strong> i de biologiske<br />
fangster var 99,35 mm skjoldlængde. For han<strong>krabber</strong> større end 90 mm skjoldlængde var<br />
gennemsnitslængden 106,68 mm. Af tabel 1 ses, at den gennemsnitlige længde <strong>af</strong> <strong>krabber</strong> ><br />
90 mm skjoldlængde var størst i Tunulliarfik, Igaliko og i Unartoq. I de øvrige befiskede<br />
fjorde ligger gennemsnitslængden tæt på gennemsnitslængden for hele området eller lidt<br />
under. En t-test fortaget på resultaterne viser, at gennemsnitslængden inden for de enkelte<br />
befiskede fjorde generelt er signifikant forskellig (p £ 0,05) fra hele området, med undtagelse<br />
<strong>af</strong> Narsaq Sund og Narlunaq.<br />
Tabel 1. Gennemsnitslængden <strong>af</strong> <strong>krabber</strong> fordelt på de befiskede fjorde.<br />
Lokalitet 0 alle han<strong>krabber</strong> P p# 0,05 0 han<strong>krabber</strong> > 90 mm P p#<br />
0,05<br />
Ikerssuaq 98,81 (76,72 ± 115,75) - 103,19 (90,00 ± 115,75) +<br />
Tunulliarfik 110,18 (71,38 ± <strong>14</strong>2,32) + 112,27 (90,00 ± <strong>14</strong>2,32) +<br />
Narsaq Sund 100,22 (66,78 ± 136,08) - 105,34 (90,00 ± 136,08) -<br />
Narlunaq 96,09 (50,39 ± 137,61) + 104,34 (90,00 ± 137,61) -<br />
Igaliko 101,23 (39,56 ± <strong>14</strong>3,82) + 111,51 (90,00 ± <strong>14</strong>3,82) +<br />
Upernaviarsuk 91,89 (41,<strong>14</strong> ± 133,63) + 102,74 (90,00 ± 131,24) +<br />
Kangerluarssorujuk 86,20 (41,08 ± 128,44) + 98,90 (90,00 ± 128,44) +<br />
Lichtenau 98,44 (68,50 ± 131,98) - 100,64 (90,00 ± 131,98) +<br />
Unartoq 1<strong>14</strong>,12 (71,74 ± 137,20) + 115,63 (91,83 ± 137,20) +<br />
Sermasup sarqa 103,61 (59,58 ± 128,38) - 108,42 (90,00 ± 128,38) +<br />
5.2. ”Pubertets”- og ”voksne” hanner<br />
Fordelingen <strong>af</strong> pubertets og voksne hanner er beregnet ved at anvende en bivariat diskriminansfunktion<br />
<strong>af</strong> ln(CH) (den naturlige logaritme (ln) til klohøjden (CH)) som funktion <strong>af</strong><br />
ln(CW) (skjoldbredden). Af figur 5 ses for hanner > 54 mm skjoldbredde to punktsværme,<br />
hvor den øverste punktsværm repræsenterer de ”voksne” hanner og den nederste punktsværm<br />
”pubertets” hanner. Ligningen for diskriminansfunktionen (den linie der adskiller de<br />
to punktsværme og dermed separerer de to stadier fra hinanden) er<br />
og for ”voksne” hanner,<br />
2<br />
ln( CH ) = 1,<br />
558ln(<br />
CW ) − 4,<br />
092(<br />
n = 487,<br />
r = 0,<br />
8437,<br />
p ≤<br />
Den lineære sammenhæng, der repræsenterer ”pubertets” hanner er,<br />
2<br />
ln( CH ) = 1,<br />
5563ln(<br />
CW ) − 4,<br />
212(<br />
n = 205,<br />
r = 0,<br />
9183,<br />
p ≤<br />
2<br />
ln( CH<br />
) = 1,<br />
44in(<br />
CW ) − 3,<br />
4701(<br />
n = 282,<br />
r 0,<br />
9228,<br />
p ≤<br />
0,<br />
05)<br />
0,<br />
05)<br />
0,<br />
05)<br />
13