12 Befisket areal 1000000 800000 600000 400000 <strong>2000</strong>00 0 0 50 100 150 Antal tejner (Andersen, 1993; Miller, 1975) (Kannew orff, 1998) (Carlson, 1998) Figur 3. Befisket areal som funktion <strong>af</strong> antallet <strong>af</strong> tejner. 200 250 300
5. Resultater Resultaterne fra <strong>Sydgrønland</strong> er udelukkende baseret på krabbeundersøgelserne, fortaget i efteråret 1998. Figur 1 viser de områder, hvor der har været foretaget biologiske undersøgelser inden for de enkelte fjorde på strækningen fra Narsaq til Nanortalik. 5.1. Længdefordeling Længdefordelingen <strong>af</strong> han<strong>krabber</strong> i de biologiske fangster er vist i figur 4. Af figuren fremgår længdefordelingen <strong>af</strong> han<strong>krabber</strong> fordelt på hver <strong>af</strong> de undersøgte fjorde samt i hele <strong>Sydgrønland</strong>. Gennemsnitslængden for samtlige målte <strong>krabber</strong> i hele <strong>Sydgrønland</strong> i de biologiske fangster var 99,35 mm skjoldlængde. For han<strong>krabber</strong> større end 90 mm skjoldlængde var gennemsnitslængden 106,68 mm. Af tabel 1 ses, at den gennemsnitlige længde <strong>af</strong> <strong>krabber</strong> > 90 mm skjoldlængde var størst i Tunulliarfik, Igaliko og i Unartoq. I de øvrige befiskede fjorde ligger gennemsnitslængden tæt på gennemsnitslængden for hele området eller lidt under. En t-test fortaget på resultaterne viser, at gennemsnitslængden inden for de enkelte befiskede fjorde generelt er signifikant forskellig (p £ 0,05) fra hele området, med undtagelse <strong>af</strong> Narsaq Sund og Narlunaq. Tabel 1. Gennemsnitslængden <strong>af</strong> <strong>krabber</strong> fordelt på de befiskede fjorde. Lokalitet 0 alle han<strong>krabber</strong> P p# 0,05 0 han<strong>krabber</strong> > 90 mm P p# 0,05 Ikerssuaq 98,81 (76,72 ± 115,75) - 103,19 (90,00 ± 115,75) + Tunulliarfik 110,18 (71,38 ± <strong>14</strong>2,32) + 112,27 (90,00 ± <strong>14</strong>2,32) + Narsaq Sund 100,22 (66,78 ± 136,08) - 105,34 (90,00 ± 136,08) - Narlunaq 96,09 (50,39 ± 137,61) + 104,34 (90,00 ± 137,61) - Igaliko 101,23 (39,56 ± <strong>14</strong>3,82) + 111,51 (90,00 ± <strong>14</strong>3,82) + Upernaviarsuk 91,89 (41,<strong>14</strong> ± 133,63) + 102,74 (90,00 ± 131,24) + Kangerluarssorujuk 86,20 (41,08 ± 128,44) + 98,90 (90,00 ± 128,44) + Lichtenau 98,44 (68,50 ± 131,98) - 100,64 (90,00 ± 131,98) + Unartoq 1<strong>14</strong>,12 (71,74 ± 137,20) + 115,63 (91,83 ± 137,20) + Sermasup sarqa 103,61 (59,58 ± 128,38) - 108,42 (90,00 ± 128,38) + 5.2. ”Pubertets”- og ”voksne” hanner Fordelingen <strong>af</strong> pubertets og voksne hanner er beregnet ved at anvende en bivariat diskriminansfunktion <strong>af</strong> ln(CH) (den naturlige logaritme (ln) til klohøjden (CH)) som funktion <strong>af</strong> ln(CW) (skjoldbredden). Af figur 5 ses for hanner > 54 mm skjoldbredde to punktsværme, hvor den øverste punktsværm repræsenterer de ”voksne” hanner og den nederste punktsværm ”pubertets” hanner. Ligningen for diskriminansfunktionen (den linie der adskiller de to punktsværme og dermed separerer de to stadier fra hinanden) er og for ”voksne” hanner, 2 ln( CH ) = 1, 558ln( CW ) − 4, 092( n = 487, r = 0, 8437, p ≤ Den lineære sammenhæng, der repræsenterer ”pubertets” hanner er, 2 ln( CH ) = 1, 5563ln( CW ) − 4, 212( n = 205, r = 0, 9183, p ≤ 2 ln( CH ) = 1, 44in( CW ) − 3, 4701( n = 282, r 0, 9228, p ≤ 0, 05) 0, 05) 0, 05) 13