Bind 1 (72dpi) - Midttrafik

03.7 stræknIng e, skeJby – lIsbJerg ny by, ÅBEnt LAnD OG ByUDVIKLInG
e3, lisbjerg Vest 1,7km
2. registrering
Topografi
Landskabet hæver sig fra Egådalen i syd med Lisbjerg Bakke, kote
ca. 70, mens bakken fortsætter mod vest i er højtliggende kuperet
terræn, der afsluttes af en markant bakketop, kote ca. 64, der
afgrænser dalsænkningen fra Ølsted mod Egådalen. Herfra løber
en bred dalsænkning mod syd til Egådalen. Det kuperede terræn
nordvest for Lisbjerg rummer enkelte vandhuller.
Landskabet er dyrkningsområde, med nyere blandede markhegn,
der løber radiært ud fra Lisbjerg som rester af landsbyens 1700tals
stjerneudstykning der i vest afsluttes af levende hegn, der markerer
udstykningen fra Ølsted.
Bebyggelse
Lisbjergs eksisterende bebyggelse ligger afgrænset mod landskabet
på toppen af Lisbjerg bakke vest for Randersvej med den nyere
bebyggelse spredt i landskabet. Området er planlagt som samlet
nyt byområde, Lisbjerg Ny By, med Lisbjerg Skole fra 2008 som
første start. Lisbjerg Erhvervspark ligger ved den markante bakketop
vest for Lisbjerg nær Djurslandmotorvejen. Nord for Lisbjerg
ligger Lisbjerg Forbrændingsanlæg omgivet af tæt skovplantning,
frit i landskabet.
Infrastruktur
Området afgrænses mod syd af Djurslandmotorvejen og mod nord
af Ølstedvej. En adgangsvej herfra fører til Lisbjerg Skole, hvorfra
der er en midlertidig vej til Lisbjerg Parkvej.
Hovedstrøget i den nye by bliver Lisbjerg Bygade som er projekteret
som 4-sporet bygade med cykelstier og fortove i begge sider
og midterrabat til letbanen. Den forløber i en snæver bue syd og
vest om Lisbjerg By og tilsluttes Lisbjerg Parkvej, hvorved den
nordligste rundkørsel og den nordlige del af Lisbjerg Buen nedlægges.
Gaden afsluttes mod nord til mulig fremtidig fortsættelse mod
Trige. Vejens forløb er stigende fra Letbanens afgrening i øst til
umiddelbart før afgreningen mod Hadsten. Lisbjerg Bygade vil få
tilslutning fra krydsende boligveje og sivegader.
66 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01
3. karakteristik
Karaktergivende elementer - skala – kompleksitet – afgrænsning
Bebyggelsen i Lisbjerg by markerer toppen af Lisbjerg bakke. Forbrændingsanlægget
nord for byen er bygningsmæssigt af meget
stor skala, der ligger markant som et landmark, der ses på stor
afstand, i ca. kote 70, nord for Lisbjerg. Det er opført i 2004 og
præmieret som et markant arkitektonisk element i landskabet. Her
udvides den eksisterende skov med nyplantning.
Lisbjerg Erhvervspark, udført 1998, er opbygget over to veje, der
i to bueslag er forbundet af rundkørsler med en karakteristisk belysning,
ophængt i bæreledninger over færdselsarealet. Det er et
vejanlæg med stort anslag, brede kørebaner med granitkantsten,
brede skillerabatter og cykelstier. Herfra udspringer den planlagte
landskabskile med Engen, der vil strække sig mod syd igennem
hele Lisbjerg Ny By.
Det åbne land er udlagt til opførelse af bebyggelse, Lisbjerg Ny By,
opbygget over en plan, der er inspireret af Lisbjergs oprindelige
stjerneudstykning på grundlag af en arkitektkonkurrence, Dispositionsplan
2005. Bebyggelsen opdeles af grønne kiler, der i lighed
med markhegnene løber ned over bakken fra Lisbjerg og krydser
Lisbjerg Bygade. Adgangsveje, der tilsluttes bygaden vil også følge
hegnsstrukturen og understrege det historiske landskabsmønster.
Bebyggelsen planlægges indrammet af ny skovplantning som en
bræmme langs Djurslandmotorvejen.
Byens hovedfærdselsåre bliver Lisbjerg Bygade, som med sit forløb
vil fremhæve bakketoppen. Indgreb i terrænet til det brede
tracé er planlagt indarbejdet i den fremtidige bebyggelse langs
vejen og i øvrigt løst ved terrænmodellering i sammenhæng med
bebyggelsen. Det centrale område ved skolen trafikdæmpes og det
urbane miljø prioriteres med plads til ophold. Bygadens fortove og
cykelstier indgår i den overordnede stistruktur.
Fra Lisbjerg By er der udsyn over Egådalen mod syd, fra bakketoppen
ved Lisbjerg Erhvervspark og i landskabskilen er der udsyn på
langs i Egådalen til engsøen og bugten
4. Vurdering
Området omkring Lisbjerg er et værdifuldt landskab, som er åbent
og relativt uberørt. Den klare afgrænsning af Lisbjerg og de radiært
løbende hegn understreger landskabsoplevelsen. Det markante
landskab er sårbart overfor de afgravninger og påfyldninger, der
bliver resultatet af nye anlæg og især den planlagte brede bygade,
men forventes reguleret gennem planlægningen af området. Niveauforskelle
langs bygadens tracé forventes indarbejdet i bebyggelsen
og via den landskabelige terrænbearbejdning.
Lisbjerg Erhvervspark vurderes som et helstøbt anlæg, udformet
i samspil med landskabet. Nedlægning af den nordlige rundkørsel
og en del af Lisbjerg Buen vil forringe anlægget visuelt. Det vurderes,
at de to vejafsnit kunne forbindes i et større rundkørselsanlæg,
som samtidig ville markere det trafikale knudepunkt, Bevaring
af Lisbjerg buen vil dog kræve en ændret tracering af bygadens
nordlige del.
Lisbjerg skole er et fokuspunkt mellem erhvervsparken og Lisbjerg
by.
På grund af helhedsgrebet i den fremtidige bebyggelse med udnyttelse
af terrænets og beplantningens karaktertræk vurderes det, at
landskabets kvaliteter med udsyn fra højdepunkterne og oplevelse
af de store landskabsrum bevares.
Principsnit Lisbjerg Bygade, vest