03.7 stræknIng e, skeJby – lIsbJerg ny by, ÅBEnt LAnD OG ByUDVIKLInG e1, skejby - søftenvej, 1,7 km 2. registrering koldkær bæk letbane Topografi Terrænet mellem Skejby og Søftenvejen udgør den nordvendte bakkeside i Egådalen, som har sit smalleste sted i området omkring Randersvej, omgivet at høje morænebakker. Landskabet er eroderet til lokale lavninger, enkelte med dybt nedskårne vandløb, mellem fremskudte bakker. Det nordvendte terræn ved Skejby er dyrkningsområde med enkelte markhegn. På den vestlige del løber Koldkær bæk langs en fremskudt bakke, i et slynget forløb med bevoksede, stejle skråninger. På arealet vest for Koldkær Bæk ligger enkelte gårde samt Koldkærgård Konferencecenter frit i landskabet. Terrænet krydses fra sydvest mod nordøst af en 150 kv. højspændingsledning. Bebyggelse og veje Ved randen af Egådalen, og som nordlig afgrænsning af moræneplateauet, ligger landsbyen Skejby, med en mindre tilvækst af rækkehuse mod nord. Skejby Kirke ligger markant placeret midt i landsbyen. Mellem Skejby og Skejby Sygehus ligger Beredskabscenteret Kirstinesminde omgivet af levende hegn. Strækningen rummer lokalvejene Tueager, Kirstinesmindevej og Herredsvej som forbindes med Paludan Müllers Vej, der anlægges som ny vejforbindelse nord om Skejby, til Søftenvejen ved Ikea rundkørslen. Der er adgang til området mellem Kasted og Skejby fra den gamle snoede vej Humlehusvej. Vejen afbrydes nord for Skejby ved anlæg af Paludan Müllers Vej. I forbindelse med anlæg af den nye Søftenvej er en gammel sti fra Søftenvej til Skejby blevet til ny cykelstiforbindelse, der tilsluttes stien langs Paludan Müllers Vej. Stien er omgivet af hegnsplantning. 52 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01 Søftenvej, der forbinder Århus med Djurslandmotorvejen og Motorvej E45, afgrænser området mod nord og øst fra. Den er under ombygning og forlægges vest for det eksisterende tracé ved Ikea rundkørslen, der fremover udgør den østlige rundkørsel i et niveaufrit tilslutningsanlæg. Herfra etableres en ny vejforbindelse til Randersvej og Lisbjerg, hvis sydgående rampe er ført over Søftenvej på en buet bro, markeret af terrasserede dæmninger. 3. karakteristik Karaktergivende elementer – skala – kompleksitet – afgrænsning Egådalens terræn udgør et markant og karakterfuldt landskab med stor og rummelig skala, som dog påvirkes væsentligt af de nye store vejanlæg. Søftenvejens diagonale forløb ned over bakken, tilslutningsanlægget ved Ikea og Paludan Müllers Vejs forløb i en bue nord og vest om Skejby fraktionerer landskabet i små dele. Området mellem Skejby og Søftenvej er udlagt til erhvervsområde, men de store terrænreguleringer i forbindelse med de nye veje vanskeliggør en landskabelig indpasning af det nye byområde og dominerer landskabet visuelt. Landsbyen Skejbys skala er lille, sammenlignet med de nye erhvervsområder syd for byen. Skejby Kirke er opført i 1100 tallet, og er pålagt Kirkeindsigtsområder mod nord, vest for det gamle Randersvejtracé, og mod syd til Kirstinesmindevej. I Kirkeindsigtsområdet skal hensynet til kirkens status og oplevelsen af kirken fra det åbne land tillægges særlig stor vægt. Området skal friholdes, så Skejby Kirke kan ses fra Skejby Sygehus og fra Søftenvej/Randersvej. Venstre: Principsnit alt. forlagt Herredsvejs forlægning Højre: Planudsnit alternativ 1 : 2000 Området mellem Skejby Sygehus og Skejby er visuelt usammenhængende og under forandring på grund af byvækst. Nord for Paludan Müllers Vej og fra Skejby opleves et udstrakt landskabsrum, der åbner sig mod nord og vest. Fra bakken er der et langt kik over Egådalen, der er karakteriseret som ’område af særlig landskabelig interesse’. Fra Humlehusvej, der er en historisk vejforbindelse, som er blevet afbrudt ved anlæggelsen af Paludan Müllers Vej, er der en smuk udsigt ud over landskabet. Trafikanter på Søftenvejen kan se hele området med bebyggelsen på toppen af bakken, og passagen under den buede bro fra Lisbjerg danner en ’port’ til byen.
koldkær bæk standningssted ny vej Cykel- og gangsti 03.7 stræknIng e, skeJby – lIsbJerg ny by, ÅBEnt LAnD OG ByUDVIKLInG humlehusvej herredsvejs forlægning eks. sti fotostandpunkt - t9 skejby e1, skejby - søftenvej, 1,7 km til søftenvej humlehusvej (afbrudt) Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - <strong>Bind</strong> 01 l 53