Bind 1 (72dpi) - Midttrafik

ydannelse
Århus by er opstået ved åens udmunding i bugten hvor byens veje
endte ved den oprindelige Åhavn. Siden har byen bredt sig over det
flade terræn langs åen og dækker nu de markante bakker, der kanter
ådalene. Bortset fra en lille, oprindelig bykerne med krogede gader,
er store dele af byen anlagt i det 20. århundrede efter en samlet
plan med indfaldsveje, ringforbindelser, akser og sigtelinier. Gadebilledet
præges således af brede boulevarder, kranset af homogene
etageboligkvarterer og på grund af det kuperede bakkelandskab
og tunneldalene, er bugten og havnen visuelt nærværende fra alle
byens indfaldsveje fra nord og vest. Langs kysten omsluttes byen
mod nord og syd af skovområder som rækker langt ind til centrum
og giver byen en grøn karakter. Byvækst nord for byen skal primært
foregå omkring Lisbjerg, Elev og Lystrup.
Infrastrukturen har befordret og præget byens udvikling med indfaldsveje,
der stråler radiært ud fra centrum ved havnen. Disse
hovedfærdselsårer blev tidligt anlagt og kantet med alléer med
forskellige trætyper. Med Ringgaden og de senere ydre ringveje,
skabtes overordnede vejforbindelser på tværs af indfaldsvejene
ligesom de nye motorveje forbinder de ydre bydele og forstæder.
Behovet for en ny vejtunnel til østhavnen samt udbygning af den
kollektive trafik er primært opstået ved havneudvidelserne og omdisponering
af byen.
Den første jernbane blev i begyndelsen af det 20. århundrede ført
gennem byen til havnen, via banegraven, og de store, åbne sporarealer
er med til at lede naturen visuelt helt ind til byens kerne. Bydelene
nord og syd for baneterrænet er forbundet af broer, hvorfra
der er vide udsigter over terrænet mod Brabranddalen.
Den oprindelige åhavn er i takt med byvæksten blevet nedlagt og
erstattet med store havneanlæg af nye opfyldte kajarealer, der
strækker sig langt ud i bugten. Med den store containerhavn, der
blev påbegyndt i 1990-erne er hele inderhavnen og store dele af
østhavnen blevet frigjort til nye bymæssige formål.
Letbanens indførelse i konteksten
Letbanen skal indordne sig arkitektonisk i den eksisterende kontekst
ved baneterrænet, havnen, og den nordlige indfaldsvej mod
Randers. I det åbne land skal tracéet passere på tværs af Egådalens
nye komplicerede vejføringer omkring Djurslandsmotorvejen.
Letbanen skal underordne sig de rekrative forløb. Tracéet indplaceres
i de fremtidige byområder ved Skejby, Lisbjerg og Elev og de
grønne kiler der omgiver dem.
Letbanen passerer forskellige områder, som kræver særlige løsninger
i forhold til letbanens indpasning.
Letbanestrækningen fra Åhavevej til Lystrup er opdelt i delstrækninger
med følgende kategorier: A. Banegraven – B. Havnen – C.
Randersvej – D. Forstaden og E. Åbent land og byudvikling samt F.
Åbent land og perspektivområder, som rummer byudvikling længere
ud i fremtiden. Strækningen gennemgås fortløbende fra syd
mod nord, og der redegøres for byrum og landskab i relation til
letbanen, som den opleves ude fra og fra letbanen.
03.2 topografI og byudVIklIng
Ill.: Århus år ca. 1680 Kilde: Atlas Danicus, Peder Hansen Rensen
Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 17