Bind 1 (72dpi) - Midttrafik

strækning e2, søftenvej – lisbjerg ny by, Åbent land og byudvikling
Egådalen og Lisbjerg Bakke er et værdifuld landskab, med dramatiske
stigninger og den bynære landskabskile med Egåen, Røde
Mølle og kolonihaverne. Landskabskilen er stærkt påvirket af nye
veje, men stykket mellem Søftenvej og motorvejen rummer stadig
et vist naturpræg.
Den historiske stjerneudstykning i Lisbjerg med de levende hegn
danner strukturen for Lisbjerg Ny By.
Letbanen føres på en lang dalbro over Egådalen med en cykel-
og gangsti afskærmet fra sporene. Broen vil yderligere forstærke
infrastrukturens dominans i området, og den korte afstand mellem
letbanebroen og den nyopførte bro over Søftenvej vil kræve
arkitektonisk bearbejdning for at blive vellykket.
Dæmningen vil forringe den landskabelige oplevelse af Egådalen
som sammenhængende landskabstrøg og vil fremstå som en ulogisk
terrænform i landskabet på tværs af dalens retning. For at
mindske den visuelle dominans, bør der ske en landskabelig terrænbearbejdning
af dæmningen og dens nærmeste omgivelser.
Gennem Lisbjerg Ny By løber letbanen op ad bakken i sit eget tracé
i græs med midtermaster og cykel- og gangsti langs sporene. Der
er standsningssteder med sideperroner hvor banen krydser Parallelvej
og Lisbjerg Bygade. Letbanebroen over Parallelvej er forlænget,
så sammenhængen i naturområdet ’Engen’, bevares.
Letbanen og cykelstien vil markere sig med de markante dæmninger
og masterne som et spor op ad Lisbjerg bakke, men med
tiden vil banen blive omgivet af bebyggelse, og traceet kan blive et
positivt grønt islæt i den nye by.
strækning e3, lisbjerg Vest, Åbent land og byudvikling
Det åbne kuperede landskab syd og vest for Lisbjerg er udlagt til
1. etape af Lisbjerg Ny By. De nuværende levende hegn tegner
landskabet som er smukt og rummer store udsigter mod byen.
Den nye byudvikling vil dog ændre hele det nuværende landskabsbillede.
Letbanesporet løber i græs i midten af Lisbjerg Bygade og
med midtermaster. På Lisbjerg Bygade er der standsningssted ved
Lisbjerg skole, og i den vestlige ende.
Banens grønne tracé vil give den fremtidige bygade et parkagtigt
præg og masterne vil understrege den krumme bygade. Der bliver
der fine udsigter over Egådalen fra banen.
strækning f, lisbjerg ny by – lystrup, Åbent land og perspektivområder
De sydvendte bakker langs Egådalen er et værdifuldt landskab med
Lisbjerg bæk som en væsentlig del af landskabsoplevelsen. Syd
for en fremtidig byudvikling forventes naturkarakteren at kunne
bevares.
Fra Lisbjerg til Lystrup løber letbanetracéet i en korridor med plads
til justering. Banetraceet skal indpasses i fremtidige byområder,
enten i gaderne eller i eget tracé som følger terrænet i bløde buer
med mindst mulig terrænregulering. Der er planlagt standsningssteder
ved Kirkestien og ved Elev. Øst for Elstedvej løber Letbanen
i eget tracé gennem en grøn kile, og på en bro over Lisbjerg Bæk
med faunapassage og en sti.
I Lystrup skal den tætte bevoksning langs nordsiden af banen fjernes
på grund af udvidelse med letbanen, og det anbefales at der
genplantes.
I det åbne land vil masterne være synlige og banedæmningerne
ved faunapassagen vil være et fremmed element i landskabet. De
negative konsekvenser for landskabsoplevelsen vil dog ikke være
betydningsfulde. I fremtidige byområder kan det grønne tracé blive
et arkitektonisk samlende element.
0-alternativ
De visuelle ulemper ved 0- alternativet med busbaner, vil være at
strækningen langs Havnen beholder hegn og bomme der deler
havn og by. Randersvej vil fortsat domineres af brede vejbaner,
ujævn linieføring og skæmmende trådhegn i midterrabatten. Til
gengæld kan rønnealléerne i Nehrus Allé og Olof Palmes Allé bevares,
og Egådalen undgår den nye letbanebro ligesom fremtidige
byområder undgår opdeling af banedæmninger.
principdesign
02 sammenfatnIng
standsningssteder
Principdesignet til letbanens standsningssteder er udformet med
et enkelt og tydeligt formsprog. Designelementerne består af en
række standardelementer og en række variable elementer med
hver sin funktion. Elementerne kan sammensættes afhængig af
standsningsstedernes bymæssige eller landskabelige placering
samt deres kapacitets- og funktionsbehov. Designelementerne kan
således tilpasses den aktuelle kontekst i form af skift i materiale og
sammensætning af funktion.
Herved sikres et gennemgående design på letbanens standsningssteder,
der med enkelte variationer samtidig kan tilpasses det sted
i byen eller i det åbne land, hvori de indgår.
master og ophæng
Langs med letbanens tracé opstilles to typer master. En mastetype
som placeres centralt i letbanens tracé. Masten opstilles i områder
med forstadskarakter og i det åbne land. Denne mastetype fremstår
visuelt markant i sit design for derved at markere letbanen som ét
sammenhængende anlæg gennem disse forskellige områder.
Den anden mastetype opstilles på strækninger med bymæssig
karakter. Masten opstilles uden for tracé for at indpasse letbanen
som en integreret del af gaderummet uden lodrette designelementer
til at opdele rummet. Masten kan også bruges til ophæng af
vejbelysning.
tracéer
Letbanen bliver et markant nyt byarkitektonisk element i Århus.
Derfor er letbanens tracé tænkt som et nyt grønt bidrag i byen, og
fremstår i sit udgangspunkt som et samlet grønt tracé med græsarmering.
Dette sikrer visuel sammenhæng og genkendelighed på
strækningen. På enkelte dele af letbanens 1. etape afviges dette til
fordel for et tracé med skærver (delstrækning A og F) og et tracé
med fastbelægning (delstrækning B).
Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen l 11