Bind 1 (72dpi) - Midttrafik

More documents

Recommendations

Info

02 sammenfatnIng strækning a, Åhavevej – spanien, Banegraven Banegravens veldefinerede landskabsrum med klare kontraster mellem det åbne terræn og den tætte by gør det sårbart overfor store ændringer, særligt på tværs af rummets længderetning. Letbanen anlægges i skærver med midtstillede master, og har standsningssted ved Århus H. Der er vurderet to varianter af Letbanens krydsning af Sporgruppe 400. I Variant 1 føres letbanen via tunnel under sporene og krydsningen og er hermed ikke synlig. I Variant 2 føres Letbanen over skinnerne på en bro.Ledningsmasterne vil afbryde punktbelysningen og selve broen vil være synlig fra mange steder og blokere for udsyn fra Ringgadebroen. På letbanebroens højeste sted vil ledningsmasterne være i ca. samme højde som Ringgadebroens højeste punkt Letbanestationen ved Århus H markeres med et særligt design som vil give området et mere færdigt præg i forhold til i dag, hvor det er præget af bagsider. Letbanen ses fra nabobebyggelser, broer og veje, men ikke fra Brabrandstien. På Århus H ses letbanestationen fra perronerne. Variant 1 af letbanen påvirker ikke de visuelle forhold i banegraven væsentligt. Variant 2 vil påvirke omgivelserne i negativ retning. strækning b, spanien – nørreport, Havnen Havnen er et stort, unikt byrum i kontrast til bymidtens snævre gader, og vil være sårbart overfor nye anlæg der afbryder forbindelserne til byen. Vurderingen af Letbanen forholder sig til det overordnede greb i vinderprojektet fra konkurrencen om De Bynære Havnearealer. Letbanetracéet har fast belægning gennem havneområdet og ensidige master øst for sporene med mulighed for ophængt belysning over vejen. Havnetraceet befries for hegn og andet baneudstyr og det blødt svungne spor og masterne understreger bygningsfrontens forløb langs havnen. Der er 3 standsningssteder som placeres så de ikke blokerer sigtelinierne fra gaderne. 10 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen Letbanen vil opleves som et klart defineret tracé med fritstående master mellem havneplads og gaderum, Hegnets forsvinden vil forbedre den arkitektoniske sammenhæng mellem by og havn. strækning C, nørreport – nehrus allé, Randersvej Strækningen Nørrebrogade og Randersvej er et af byens karakteristiske gaderum. Udsigten til havnen understreges af vejens stramme facadelinier og det lange lige gadeforløb med en jævn stigning på over 80 meter til toppunktet ved Hasle Ringvej. Vejrummet er sårbart overfor anlæg, der bryder udsigten, og for linier på langs af vejrummet som ikke følger gaderummets geometri såsom kantsten, og midterheller. Letbanen anlægges som et græstracé og tværfelter til ophæng af køreledninger som ophænges på facader langs vejen. Hvor dette ikke er muligt benyttes master i bagkant af fortov. Masterne er udformet så de kan bruges til ophængning af vejbelysning over kørebanerne. Strækningen rummer i alt 6 standsningssteder med forskudte sideperroner eller ø-perroner, afhængig af pladsforholdene. Letbaneanlægget giver mulighed for en arkitektonisk opgradering af byrummet i og omkring Randersvej og kan bidrage til rehabilitering af vejens grønne miljø. Træerne der blev fjernet ved udvidelsen til busbaner bør genindføres, specielt ved Vennelystparken og Universitetet. Letbanen vil opleves som et bredt grønt spor der understreger vejforløbet, og bidrager positivt til vejrummet. strækning d, nehrus allé - skejby, Forstaden Nehrus Allé og Olof Palmes Allé virker små i forhold til de omgivende store bygningskomplekser. Vejenes rønnealléer og de parklignende omgivelser bidrager til områdets visuelle kvaliteter. Letbanen anlægges i græs i midten af vejen og med midtermaster. Der er 2 standsningssteder, med ø-perron på Nehrus Allé, og sideperroner ved Olof Palmes Allé. Allétræerne fjernes for at gøre plads til letbanetracéet og det anbefales at genplante alléen med nye vejtræer med større arter, bagefter. Ved Skejby Sygehus virker det grønne areal hvor letbanen skal løbe, som et restareal uden særlig karakter. Også her er letbanetraceet i græs, i eget tracé med midterplacerede ledningsmaster og cykel- og gangsti langs sporene. Der er standsningssted ved hovedindgangen til Skejby Sygehus med sideperroner og forbindelse til indgangen. Tracéet foreslås indrammet af trærækker, som kombineret med de grønne arealer vil danne et parkstrøg. Ved Nehrus Allé og Olof Palmes Allé vil letbanens grønne spor indgå naturligt i infrastrukturen og ved Skejby Sygehus vil det grønne område forbedres med letbanen og en opstramning med allétræer. I begge områder vil letbanen understøtte den grønne parkkarakter, og negative visuelle påvirkninger vil være meget begrænsede. strækning e, skejby - lisbjerg ny by strækning e 1, skejby – søftenvej, Åbent land og byudvikling Området mellem Skejby og Søftenvej er præget af veje og terrænreguleringer, og landskabet vil ændres endnu mere af kommende erhvervsbyggeri som vil indkapsle landsbyen Skejby. Der er skitseret to traceer for letbanen som i begge tilfælde er et skærvebelagt fritliggende tracé med midtermaster og cykel/gangsti langs siden. I hovedforslaget krydser letbanetracéet Herredsvejs forlægning i niveau i en stor bue vest om Skejby, hvor alternativet beskriver en mere ret linje, hvor letbanen føres over Herredsvejs forlægning på en høj bro, og videre på dæmning gennem dalen til Søftenvej. Hovedforslaget vil få en lille dæmning og letbanen og masterne vil ses som et spor i landskabet, men set fra bebyggelserne vil letbanen drukne i veje og bebyggelse. Alternativet vil få et stort dæmningsanlæg som vil være en kraftig visuel barriere, men det fremtidige byområde kan muligvis kamuflere skråningerne noget. Dæmningen vil blokere udsigten fra Skejby mod ådalen og afgrænse kirkeindsigtsområdet til Skejby, ligesom udsynet fra Søftenvej vil reduceres. Hovedforslaget vil således være det landskabeligt bedste, mens alternativet vil have betydelige visuelle gener. Begge forslag vil have smuk udsigt fra letbanen over Egådalen.
strækning e2, søftenvej – lisbjerg ny by, Åbent land og byudvikling Egådalen og Lisbjerg Bakke er et værdifuld landskab, med dramatiske stigninger og den bynære landskabskile med Egåen, Røde Mølle og kolonihaverne. Landskabskilen er stærkt påvirket af nye veje, men stykket mellem Søftenvej og motorvejen rummer stadig et vist naturpræg. Den historiske stjerneudstykning i Lisbjerg med de levende hegn danner strukturen for Lisbjerg Ny By. Letbanen føres på en lang dalbro over Egådalen med en cykel- og gangsti afskærmet fra sporene. Broen vil yderligere forstærke infrastrukturens dominans i området, og den korte afstand mellem letbanebroen og den nyopførte bro over Søftenvej vil kræve arkitektonisk bearbejdning for at blive vellykket. Dæmningen vil forringe den landskabelige oplevelse af Egådalen som sammenhængende landskabstrøg og vil fremstå som en ulogisk terrænform i landskabet på tværs af dalens retning. For at mindske den visuelle dominans, bør der ske en landskabelig terrænbearbejdning af dæmningen og dens nærmeste omgivelser. Gennem Lisbjerg Ny By løber letbanen op ad bakken i sit eget tracé i græs med midtermaster og cykel- og gangsti langs sporene. Der er standsningssteder med sideperroner hvor banen krydser Parallelvej og Lisbjerg Bygade. Letbanebroen over Parallelvej er forlænget, så sammenhængen i naturområdet ’Engen’, bevares. Letbanen og cykelstien vil markere sig med de markante dæmninger og masterne som et spor op ad Lisbjerg bakke, men med tiden vil banen blive omgivet af bebyggelse, og traceet kan blive et positivt grønt islæt i den nye by. strækning e3, lisbjerg Vest, Åbent land og byudvikling Det åbne kuperede landskab syd og vest for Lisbjerg er udlagt til 1. etape af Lisbjerg Ny By. De nuværende levende hegn tegner landskabet som er smukt og rummer store udsigter mod byen. Den nye byudvikling vil dog ændre hele det nuværende landskabsbillede. Letbanesporet løber i græs i midten af Lisbjerg Bygade og med midtermaster. På Lisbjerg Bygade er der standsningssted ved Lisbjerg skole, og i den vestlige ende. Banens grønne tracé vil give den fremtidige bygade et parkagtigt præg og masterne vil understrege den krumme bygade. Der bliver der fine udsigter over Egådalen fra banen. strækning f, lisbjerg ny by – lystrup, Åbent land og perspektivområder De sydvendte bakker langs Egådalen er et værdifuldt landskab med Lisbjerg bæk som en væsentlig del af landskabsoplevelsen. Syd for en fremtidig byudvikling forventes naturkarakteren at kunne bevares. Fra Lisbjerg til Lystrup løber letbanetracéet i en korridor med plads til justering. Banetraceet skal indpasses i fremtidige byområder, enten i gaderne eller i eget tracé som følger terrænet i bløde buer med mindst mulig terrænregulering. Der er planlagt standsningssteder ved Kirkestien og ved Elev. Øst for Elstedvej løber Letbanen i eget tracé gennem en grøn kile, og på en bro over Lisbjerg Bæk med faunapassage og en sti. I Lystrup skal den tætte bevoksning langs nordsiden af banen fjernes på grund af udvidelse med letbanen, og det anbefales at der genplantes. I det åbne land vil masterne være synlige og banedæmningerne ved faunapassagen vil være et fremmed element i landskabet. De negative konsekvenser for landskabsoplevelsen vil dog ikke være betydningsfulde. I fremtidige byområder kan det grønne tracé blive et arkitektonisk samlende element. 0-alternativ De visuelle ulemper ved 0- alternativet med busbaner, vil være at strækningen langs Havnen beholder hegn og bomme der deler havn og by. Randersvej vil fortsat domineres af brede vejbaner, ujævn linieføring og skæmmende trådhegn i midterrabatten. Til gengæld kan rønnealléerne i Nehrus Allé og Olof Palmes Allé bevares, og Egådalen undgår den nye letbanebro ligesom fremtidige byområder undgår opdeling af banedæmninger. principdesign 02 sammenfatnIng standsningssteder Principdesignet til letbanens standsningssteder er udformet med et enkelt og tydeligt formsprog. Designelementerne består af en række standardelementer og en række variable elementer med hver sin funktion. Elementerne kan sammensættes afhængig af standsningsstedernes bymæssige eller landskabelige placering samt deres kapacitets- og funktionsbehov. Designelementerne kan således tilpasses den aktuelle kontekst i form af skift i materiale og sammensætning af funktion. Herved sikres et gennemgående design på letbanens standsningssteder, der med enkelte variationer samtidig kan tilpasses det sted i byen eller i det åbne land, hvori de indgår. master og ophæng Langs med letbanens tracé opstilles to typer master. En mastetype som placeres centralt i letbanens tracé. Masten opstilles i områder med forstadskarakter og i det åbne land. Denne mastetype fremstår visuelt markant i sit design for derved at markere letbanen som ét sammenhængende anlæg gennem disse forskellige områder. Den anden mastetype opstilles på strækninger med bymæssig karakter. Masten opstilles uden for tracé for at indpasse letbanen som en integreret del af gaderummet uden lodrette designelementer til at opdele rummet. Masten kan også bruges til ophæng af vejbelysning. tracéer Letbanen bliver et markant nyt byarkitektonisk element i Århus. Derfor er letbanens tracé tænkt som et nyt grønt bidrag i byen, og fremstår i sit udgangspunkt som et samlet grønt tracé med græsarmering. Dette sikrer visuel sammenhæng og genkendelighed på strækningen. På enkelte dele af letbanens 1. etape afviges dette til fordel for et tracé med skærver (delstrækning A og F) og et tracé med fastbelægning (delstrækning B). Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen l 11
Page 1 and 2: VVm redegørelse letbane I Århus-o
Page 3 and 4: Ind 01 01 Indledning 01.1 Forord si
Page 5 and 6: Lisbjerg Vest Lisbjerg skole Lisbje
Page 9: 02.1 sammenfatning 02 sammenfatnIng
Page 15 and 16: 03.1 metode for landskabsanalyse me
Page 17 and 18: ydannelse Århus by er opstået ved
Page 19 and 20: 1. linieføring På strækningen me
Page 21 and 22: Århus Å brabrandstien letbane Åb
Page 23 and 24: fredriksbro frederiksbjerg banegrav
Page 25 and 26: 1.linieføring Letbanen forløber i
Page 27 and 28: dynkarken mindet Århus Å eks. hon
Page 29 and 30: domkirken nyt havneprojekt letbane
Page 31 and 32: 1. linieføring Letbanen forløber
Page 33 and 34: nørregade standsningssted Øverst:
Page 35 and 36: nørrebrogade Øverst: Principsnit
Page 37 and 38: Skovvangsvej Nord for Skovvangsvej
Page 39 and 40: nordvestpassagen eks. støjskærme
Page 41 and 42: andersvej teknisk skole 03.5 stræk
Page 43 and 44: Oversigtskort 1 : 20000 d1, nehrus
Page 45 and 46: teknisk skole fotostandpunkt - t8 n
Page 47 and 48: skejby sygehus 1. linieføring Letb
Page 49 and 50: endstrupsgårdvej Company house ske
Page 51 and 52: 1. linieføring Letbanen føres som
Page 53 and 54: koldkær bæk standningssted ny vej
Page 55 and 56: humlehusvej letbane herredsvejs for
Page 57 and 58: 1. linieføring Letbanen føres i t
Page 59 and 60: dæmning eksist. sti rampe fra lisb
Page 61 and 62:
2. registrering 03.7 stræknIng e,
Page 63 and 64:
fremtidig letbane etape lisbjerg by
Page 65 and 66:
1. linieføring Letbanen føres i t
Page 67 and 68:
lisbjerg buen, afkortet lisbjerg pa
Page 69 and 70:
1. linieføring Letbanen føres mod
Page 71 and 72:
parcel fotostandpunkt - t13 koridor
Page 73:
litteraturliste Letbaner i Århusom
show all

Bind 1 (72dpi) - Midttrafik

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?