Bind 1 (72dpi) - Midttrafik

VVm redegørelse 

letbane I Århus-omrÅdet, etape 1 

noVember 2009 

IndlednIng 

sammenfatnIng 

landskabsanalyse 

landskabsæstetIsk baggrundsrapport l bInd 01 

Landskab

01 Indledning 

2 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen

Ind 01 

01 Indledning 

01.1 Forord side 04 

01.2 Rapportens opbygning side 05 

02 sammenfatning 

02.1 Strækning A, B, C, D, E og F side 08 

03 landskabsanalyse 

03.1 Metode for landskabsanalyse side 15 

03.2 Topografi og byudvikling side 16 

03.3 Delstrækning A side 18 

03.4 Delstrækning B side 24 

03.5 Delstrækning C side 30 

03.6 Delstrækning D side 42 

03.7 Delstrækning E side 50 

03.8 Delstrækning F side 68 

03.9 Appendix side 72 

bInd 02 

04 principdesign 

04.1 Strategi for design side 4 

04.2 Designprincipper for standsningssteder side 6 

04.3 Designprincipper for master og ophæng side 14 

04.4 Designprincipper for tracéer side 16 

04.5 Designtyper og eksempler side 28 

bInd 03 

05 landskabsæstetiske vurderinger og visualiseringer 

05.1 Indledning og metode for visualisering side 4 







Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen l 3

01 IndlednIng 

forord 

Som led i forundersøgelse af en letbane i Århus, skal det vurderes 

hvordan omgivelserne vil påvirkes visuelt og æstetisk. 

Hensigten er at give grundlag for en arkitektonisk vellykket indpasning 

af letbanen der foruden den beskrevne strækning, også vil 

omfatte forbindelse til Odder og Grenå. Mens letbanen i yderområderne 

skal køre på de nuværende skinner, skal der anlægges et 

helt nyt skinnenet med nye standsningssteder på strækningen fra 

Åhavevej i Århus til Lystrup, og denne strækning er derfor undersøgelsens 

primære genstand. 

I undersøgelsen forklares hvordan letbanen kommer til at påvirke 

omgivelserne visuelt og æstetisk med vægt på følgende hovedpunkter. 

- Visuel påvirkning af byrum og landskab 

- Æstetisk indpasning af trace samt forslag til afhjælp- 

ning af eventuelt negative påvirkninger. 

- Forslag til principdesign for standsningssteder, led- 

ningsophæng mv. og skildring af disse i udvalgte om- 

givelser. 

- Skildring af den visuelle oplevelse af letbanen for na- 

boer, trafikanter og rejsende. 

Letbanen vises som principdesign af de forskellige elementer, 

såsom belægninger under sporene, standsningssteder, samt forskellige 

typer af ledningsophæng og master. Principdesignet skal 

bruges til at vurdere hvordan omgivelserne vil se ud når letbanen 

er anlagt, hvilket anskueliggøres ved hjælp af en række fotos af 

udvalgte steder på ruten med og uden visualisering af letbanen. 


Lisbjerg Vest 

Lisbjerg skole 

Lisbjerg Øst 

Lisbjerg 

Lisbjerg Syd 

Skejby 

Skejby Sygehus 

Kongsvang 

Olof Palmes Allé 

Elev 

Danmarks Radio 

Ringvejen 

Stockholmsgade 

Nørregade 

Universitet 

Århus H 

EGÅ ENGSØ 

Stjernepladsen 

Ringgaden 

Østbanetorvet 

Nørreport 

Skolebakken 

Europa plads 

Lystrup Hovmarken 

Torsøvej 

Vestre Strandallé 

Oversigtskort, Letbanens 1. etape 

rapportens opbygning 

01 IndlednIng 

Den landskabsæstetiske baggrundsrapport for Letbanens 1. etape 

er inddelt i seks afsnit. 

Første afsnit består af forord samt beskrivelse af rapportens opbygning. 

Andet afsnit er en sammenfatning af, hvordan letbanen vurderes at 

ville påvirke omgivelserne visuelt. 

Tredje afsnit indeholder en landskabsanalyse af de omgivelser som 

letbanen gennemløber. Analysen består af registrering, karakteristik 

og analyse inddelt i karakteristiske delstrækninger. Landskabsanalysen 

danner baggrund for principdesignet og de efterfølgende 

landskabelige vurderinger af letbanens visuelle påvirkning. 

Fjerde afsnit beskriver et principdesign for letbanens tracéer, 

standsningssteder, master og ophæng som er grundlag for visualiseringerne. 

Femte afsnit rummer en vurdering af projektets visuelle påvirkning 

af omgivelserne og følger samme strækningsangivelser som landskabsanalysen. 

Vurderingerne underbygges af fotovisualiseringer 

af såvel hovedforslag som visse alternative forslag. 

Sjette afsnit er et appendix med litteraturliste og referencer. 




Ind 01 

01 Indledning 















bInd 02 







bInd 03 










02 sammenfatnIng 

8 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen 

Oversigtskort - Delstrækninger for Letbanen, Etape 1 

“d” 

“e3” 

“C” 

“a” 

“f” 

“e1 og e2” 

“b”

02.1 sammenfatning 


Afsnittet sammenfatter de væsentlige konklusioner fra Landskabsanalysens 

kap. 3, samt Landskabsæstetiske vurderinger, kap. 5 

om letbanens visuelle påvirkning af omgivelserne. Der anvendes 

samme strækningsinddeling som i baggrundsrapporten. Endelig 

følger sidst et resumé af kap. 4 Principdesign. 

Som det vil fremgå, fylder letbaneanlægget ikke meget i omgivelserne 

og øver således heller ikke nogen væsentlig visuel påvirkning. 

Hvor projektet foreskriver at letbanen løftes op over det 

omgivende terræn f.eks. ved banegraven og gennem Egådalen, vil 

broer og dæmninger naturligvis have en synlig negativ effekt, men 

på langt den overvejende del af strækningen vil letbanens grønne 

spor være et positivt element i bybilledet, og letbaneanlægget kan 

bidrage til en rehabilitering og istandsættelse af byens vejrum. 

landskabsanalyse og vurdering 

strækning a, Åhavevej – spanien, Banegraven 

strækning b, spanien – nørreport, Havnen 

strækning C, nørreport – nehrus allé, Randersvej 

strækning d, nehrus allé - skejby, Forstaden 

strækning e, skejby – lisbjerg ny by, Åbent land og byudvikling 

strækning f, lisbjerg ny by – lystrup, Åbent land og perspektivområder 

0- alternativ 



strækning a, Åhavevej – spanien, Banegraven 

Banegravens veldefinerede landskabsrum med klare kontraster 

mellem det åbne terræn og den tætte by gør det sårbart overfor 

store ændringer, særligt på tværs af rummets længderetning. 

Letbanen anlægges i skærver med midtstillede master, og har 

standsningssted ved Århus H. 

Der er vurderet to varianter af Letbanens krydsning af Sporgruppe 

400. I Variant 1 føres letbanen via tunnel under sporene og krydsningen 

og er hermed ikke synlig. 

I Variant 2 føres Letbanen over skinnerne på en bro.Ledningsmasterne 

vil afbryde punktbelysningen og selve broen vil være synlig 

fra mange steder og blokere for udsyn fra Ringgadebroen. På letbanebroens 

højeste sted vil ledningsmasterne være i ca. samme 

højde som Ringgadebroens højeste punkt 

Letbanestationen ved Århus H markeres med et særligt design 

som vil give området et mere færdigt præg i forhold til i dag, hvor 

det er præget af bagsider. 

Letbanen ses fra nabobebyggelser, broer og veje, men ikke fra Brabrandstien. 

På Århus H ses letbanestationen fra perronerne. 

Variant 1 af letbanen påvirker ikke de visuelle forhold i banegraven 

væsentligt. Variant 2 vil påvirke omgivelserne i negativ retning. 

strækning b, spanien – nørreport, Havnen 

Havnen er et stort, unikt byrum i kontrast til bymidtens snævre 

gader, og vil være sårbart overfor nye anlæg der afbryder forbindelserne 

til byen. Vurderingen af Letbanen forholder sig til det 

overordnede greb i vinderprojektet fra konkurrencen om De Bynære 

Havnearealer. 

Letbanetracéet har fast belægning gennem havneområdet og ensidige 

master øst for sporene med mulighed for ophængt belysning 

over vejen. Havnetraceet befries for hegn og andet baneudstyr og 

det blødt svungne spor og masterne understreger bygningsfrontens 

forløb langs havnen. Der er 3 standsningssteder som placeres 

så de ikke blokerer sigtelinierne fra gaderne. 

10 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen 

Letbanen vil opleves som et klart defineret tracé med fritstående 

master mellem havneplads og gaderum, Hegnets forsvinden vil 

forbedre den arkitektoniske sammenhæng mellem by og havn. 

strækning C, nørreport – nehrus allé, Randersvej 

Strækningen Nørrebrogade og Randersvej er et af byens karakteristiske 

gaderum. Udsigten til havnen understreges af vejens 

stramme facadelinier og det lange lige gadeforløb med en jævn 

stigning på over 80 meter til toppunktet ved Hasle Ringvej. Vejrummet 

er sårbart overfor anlæg, der bryder udsigten, og for linier på 

langs af vejrummet som ikke følger gaderummets geometri såsom 

kantsten, og midterheller. 

Letbanen anlægges som et græstracé og tværfelter til ophæng af 

køreledninger som ophænges på facader langs vejen. Hvor dette 

ikke er muligt benyttes master i bagkant af fortov. Masterne er 

udformet så de kan bruges til ophængning af vejbelysning over 

kørebanerne. Strækningen rummer i alt 6 standsningssteder med 

forskudte sideperroner eller ø-perroner, afhængig af pladsforholdene. 

Letbaneanlægget giver mulighed for en arkitektonisk opgradering 

af byrummet i og omkring Randersvej og kan bidrage til rehabilitering 

af vejens grønne miljø. Træerne der blev fjernet ved udvidelsen 

til busbaner bør genindføres, specielt ved Vennelystparken og 

Universitetet. 

Letbanen vil opleves som et bredt grønt spor der understreger vejforløbet, 

og bidrager positivt til vejrummet. 

strækning d, nehrus allé - skejby, Forstaden 

Nehrus Allé og Olof Palmes Allé virker små i forhold til de omgivende 

store bygningskomplekser. Vejenes rønnealléer og de parklignende 

omgivelser bidrager til områdets visuelle kvaliteter. 

Letbanen anlægges i græs i midten af vejen og med midtermaster. 

Der er 2 standsningssteder, med ø-perron på Nehrus Allé, og sideperroner 

ved Olof Palmes Allé. Allétræerne fjernes for at gøre 

plads til letbanetracéet og det anbefales at genplante alléen med 

nye vejtræer med større arter, bagefter. 

Ved Skejby Sygehus virker det grønne areal hvor letbanen skal 

løbe, som et restareal uden særlig karakter. Også her er letbanetraceet 

i græs, i eget tracé med midterplacerede ledningsmaster 

og cykel- og gangsti langs sporene. Der er standsningssted ved 

hovedindgangen til Skejby Sygehus med sideperroner og forbindelse 

til indgangen. Tracéet foreslås indrammet af trærækker, som 

kombineret med de grønne arealer vil danne et parkstrøg. 

Ved Nehrus Allé og Olof Palmes Allé vil letbanens grønne spor 

indgå naturligt i infrastrukturen og ved Skejby Sygehus vil det 

grønne område forbedres med letbanen og en opstramning med 

allétræer. 

I begge områder vil letbanen understøtte den grønne parkkarakter, 

og negative visuelle påvirkninger vil være meget begrænsede. 

strækning e, skejby - lisbjerg ny by 

strækning e 1, skejby – søftenvej, Åbent land og byudvikling 

Området mellem Skejby og Søftenvej er præget af veje og terrænreguleringer, 

og landskabet vil ændres endnu mere af kommende 

erhvervsbyggeri som vil indkapsle landsbyen Skejby. 

Der er skitseret to traceer for letbanen som i begge tilfælde er et 

skærvebelagt fritliggende tracé med midtermaster og cykel/gangsti 

langs siden. 

I hovedforslaget krydser letbanetracéet Herredsvejs forlægning i 

niveau i en stor bue vest om Skejby, hvor alternativet beskriver en 

mere ret linje, hvor letbanen føres over Herredsvejs forlægning på 

en høj bro, og videre på dæmning gennem dalen til Søftenvej. Hovedforslaget 

vil få en lille dæmning og letbanen og masterne vil ses 

som et spor i landskabet, men set fra bebyggelserne vil letbanen 

drukne i veje og bebyggelse. 

Alternativet vil få et stort dæmningsanlæg som vil være en kraftig 

visuel barriere, men det fremtidige byområde kan muligvis kamuflere 

skråningerne noget. Dæmningen vil blokere udsigten fra 

Skejby mod ådalen og afgrænse kirkeindsigtsområdet til Skejby, 

ligesom udsynet fra Søftenvej vil reduceres. Hovedforslaget vil 

således være det landskabeligt bedste, mens alternativet vil have 

betydelige visuelle gener. 

Begge forslag vil have smuk udsigt fra letbanen over Egådalen.

strækning e2, søftenvej – lisbjerg ny by, Åbent land og byudvikling 

Egådalen og Lisbjerg Bakke er et værdifuld landskab, med dramatiske 

stigninger og den bynære landskabskile med Egåen, Røde 

Mølle og kolonihaverne. Landskabskilen er stærkt påvirket af nye 

veje, men stykket mellem Søftenvej og motorvejen rummer stadig 

et vist naturpræg. 

Den historiske stjerneudstykning i Lisbjerg med de levende hegn 

danner strukturen for Lisbjerg Ny By. 

Letbanen føres på en lang dalbro over Egådalen med en cykel- 

og gangsti afskærmet fra sporene. Broen vil yderligere forstærke 

infrastrukturens dominans i området, og den korte afstand mellem 

letbanebroen og den nyopførte bro over Søftenvej vil kræve 

arkitektonisk bearbejdning for at blive vellykket. 

Dæmningen vil forringe den landskabelige oplevelse af Egådalen 

som sammenhængende landskabstrøg og vil fremstå som en ulogisk 

terrænform i landskabet på tværs af dalens retning. For at 

mindske den visuelle dominans, bør der ske en landskabelig terrænbearbejdning 

af dæmningen og dens nærmeste omgivelser. 

Gennem Lisbjerg Ny By løber letbanen op ad bakken i sit eget tracé 

i græs med midtermaster og cykel- og gangsti langs sporene. Der 

er standsningssteder med sideperroner hvor banen krydser Parallelvej 

og Lisbjerg Bygade. Letbanebroen over Parallelvej er forlænget, 

så sammenhængen i naturområdet ’Engen’, bevares. 

Letbanen og cykelstien vil markere sig med de markante dæmninger 

og masterne som et spor op ad Lisbjerg bakke, men med 

tiden vil banen blive omgivet af bebyggelse, og traceet kan blive et 

positivt grønt islæt i den nye by. 

strækning e3, lisbjerg Vest, Åbent land og byudvikling 

Det åbne kuperede landskab syd og vest for Lisbjerg er udlagt til 

1. etape af Lisbjerg Ny By. De nuværende levende hegn tegner 

landskabet som er smukt og rummer store udsigter mod byen. 

Den nye byudvikling vil dog ændre hele det nuværende landskabsbillede. 

Letbanesporet løber i græs i midten af Lisbjerg Bygade og 

med midtermaster. På Lisbjerg Bygade er der standsningssted ved 

Lisbjerg skole, og i den vestlige ende. 

Banens grønne tracé vil give den fremtidige bygade et parkagtigt 

præg og masterne vil understrege den krumme bygade. Der bliver 

der fine udsigter over Egådalen fra banen. 

strækning f, lisbjerg ny by – lystrup, Åbent land og perspektivområder 

De sydvendte bakker langs Egådalen er et værdifuldt landskab med 

Lisbjerg bæk som en væsentlig del af landskabsoplevelsen. Syd 

for en fremtidig byudvikling forventes naturkarakteren at kunne 

bevares. 

Fra Lisbjerg til Lystrup løber letbanetracéet i en korridor med plads 

til justering. Banetraceet skal indpasses i fremtidige byområder, 

enten i gaderne eller i eget tracé som følger terrænet i bløde buer 

med mindst mulig terrænregulering. Der er planlagt standsningssteder 

ved Kirkestien og ved Elev. Øst for Elstedvej løber Letbanen 

i eget tracé gennem en grøn kile, og på en bro over Lisbjerg Bæk 

med faunapassage og en sti. 

I Lystrup skal den tætte bevoksning langs nordsiden af banen fjernes 

på grund af udvidelse med letbanen, og det anbefales at der 

genplantes. 

I det åbne land vil masterne være synlige og banedæmningerne 

ved faunapassagen vil være et fremmed element i landskabet. De 

negative konsekvenser for landskabsoplevelsen vil dog ikke være 

betydningsfulde. I fremtidige byområder kan det grønne tracé blive 

et arkitektonisk samlende element. 

0-alternativ 

De visuelle ulemper ved 0- alternativet med busbaner, vil være at 

strækningen langs Havnen beholder hegn og bomme der deler 

havn og by. Randersvej vil fortsat domineres af brede vejbaner, 

ujævn linieføring og skæmmende trådhegn i midterrabatten. Til 

gengæld kan rønnealléerne i Nehrus Allé og Olof Palmes Allé bevares, 

og Egådalen undgår den nye letbanebro ligesom fremtidige 

byområder undgår opdeling af banedæmninger. 

principdesign 


standsningssteder 

Principdesignet til letbanens standsningssteder er udformet med 

et enkelt og tydeligt formsprog. Designelementerne består af en 

række standardelementer og en række variable elementer med 

hver sin funktion. Elementerne kan sammensættes afhængig af 

standsningsstedernes bymæssige eller landskabelige placering 

samt deres kapacitets- og funktionsbehov. Designelementerne kan 

således tilpasses den aktuelle kontekst i form af skift i materiale og 

sammensætning af funktion. 

Herved sikres et gennemgående design på letbanens standsningssteder, 

der med enkelte variationer samtidig kan tilpasses det sted 

i byen eller i det åbne land, hvori de indgår. 

master og ophæng 

Langs med letbanens tracé opstilles to typer master. En mastetype 

som placeres centralt i letbanens tracé. Masten opstilles i områder 

med forstadskarakter og i det åbne land. Denne mastetype fremstår 

visuelt markant i sit design for derved at markere letbanen som ét 

sammenhængende anlæg gennem disse forskellige områder. 

Den anden mastetype opstilles på strækninger med bymæssig 

karakter. Masten opstilles uden for tracé for at indpasse letbanen 

som en integreret del af gaderummet uden lodrette designelementer 

til at opdele rummet. Masten kan også bruges til ophæng af 

vejbelysning. 

tracéer 

Letbanen bliver et markant nyt byarkitektonisk element i Århus. 

Derfor er letbanens tracé tænkt som et nyt grønt bidrag i byen, og 

fremstår i sit udgangspunkt som et samlet grønt tracé med græsarmering. 

Dette sikrer visuel sammenhæng og genkendelighed på 

strækningen. På enkelte dele af letbanens 1. etape afviges dette til 

fordel for et tracé med skærver (delstrækning A og F) og et tracé 

med fastbelægning (delstrækning B). 




Ind 01 

01 Indledning 















bInd 02 







bInd 03 










Skitser fra VVM processen 

14 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01

03.1 metode for landskabsanalyse 

metode for landskabsanalyse 

By- og landskabsundersøgelsen udføres efter nedenstående 

metode og den efterfølgende indpasning af letbanen illustreres 

med fotos og visualiseringer af karakteristiske steder, der viser 

letbanens masteophæng, standsningssteder, broer mv. 

1. Linieføring 

Afsnittet rummer en kort forklaring af letbanens fremtidige 

linieføring gennem de forskellige strækninger som defineret i Det 

tekniske projekt. 

2. Registrering 

Tracéets nærmeste omgivelser beskrives, herunder bymæssige, 

og landskabelige forhold, landskabsdannelse og topografi, 

beplantning, bebyggelse og tekniske anlæg. 

3. Karakteristik 

Med baggrund i registreringen gives en karakteristik af byrum og 

landskabstyper. Karaktergivende og bærende elementer beskrives 

med hensyn til skala og kompleksitet, afgrænsning og udsigter. 

Områdets udvikling og ændringer beskrives, og der redegøres for 

planlægning af bebyggelser, anlæg, naturområder mm. 

Den rumlige karakter og stemning beskrives med udpegning af 

særligt oplevelsesrige steder, fokuspunkter, og landmarks. Visuelle 

sammenhænge på tværs af undersøgelsestracéet beskrives. 

Der redegøres for visuel sårbarhed og for vedligeholdelsestilstanden 

af bærende by- og landskabselementer. 

4. Vurdering af omgivelser 

Afsnittet indeholder en sammenfattende vurdering af omgivelser 

af byrummets eller landskabets karakter, dets styrke og sårbarhed 

samt væsentlige visuelle oplevelser. 

Analysen anvendes til vurdering af letbanens positive og negative 

påvirkninger af omgivelserne. Der redegøres for eventuelle 

optimeringer og afværgeforanstaltninger – som skal indgå i den 

overordnede arkitektoniske og landskabelige strategi for letbanens 

design, samt planer for de tilstødende områder. 

Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 l 15

03.2 topografI og byudVIklIng 

topografien 

Topografisk er Århus er præget af en kraftig modellering af isen 

under sidste istid, med høje morænebakker, adskilt af tunneldale, 

hvor smeltevandsaflejringer har dannet brede engarealer. Århus Å 

afvander Brabranddalen, før den passerer Brabrandsøen og fortsætter 

gennem byen ud i havnen. Egådalen afvandes af Egåen, 

der passerer Egå Engsø før den løber ud i bugten ved Egå Strand. 

Begge ådale rummer store naturområder med væsentlige rekreative 

kvaliteter for byen. 

Byvæksten har hovedsageligt undgået ådalenes flade, sumpede 

terræn, hvor dele af overordnede infrastruktur har udviklet sig herunder 

Brabranddalen og Egådalen har således været korridorer for 

jernbanerne ind til byen. 

Ill.: kort fra landskabskort - Per Smed 

16 l Landskabsæstetisk baggrundsrapport, VVM for Letbanen - Bind 01 

Jernbane 

letbane 

egådalen 

Århus 

langenæs 

skejby 

e45 

lisbjerg 

lystrup 

Århus bugten 

Ill.: Vignet af landskabsdannelse

ydannelse 

Århus by er opstået ved åens udmunding i bugten hvor byens veje 

endte ved den oprindelige Åhavn. Siden har byen bredt sig over det 

flade terræn langs åen og dækker nu de markante bakker, der kanter 

ådalene. Bortset fra en lille, oprindelig bykerne med krogede gader, 

er store dele af byen anlagt i det 20. århundrede efter en samlet 

plan med indfaldsveje, ringforbindelser, akser og sigtelinier. Gadebilledet 

præges således af brede boulevarder, kranset af homogene 

etageboligkvarterer og på grund af det kuperede bakkelandskab 

og tunneldalene, er bugten og havnen visuelt nærværende fra alle 

byens indfaldsveje fra nord og vest. Langs kysten omsluttes byen 

mod nord og syd af skovområder som rækker langt ind til centrum 

og giver byen en grøn karakter. Byvækst nord for byen skal primært 

foregå omkring Lisbjerg, Elev og Lystrup. 

Infrastrukturen har befordret og præget byens udvikling med indfaldsveje, 

der stråler radiært ud fra centrum ved havnen. Disse 

hovedfærdselsårer blev tidligt anlagt og kantet med alléer med 

forskellige trætyper. Med Ringgaden og de senere ydre ringveje, 

skabtes overordnede vejforbindelser på tværs af indfaldsvejene 

ligesom de nye motorveje forbinder de ydre bydele og forstæder. 

Behovet for en ny vejtunnel til østhavnen samt udbygning af den 

kollektive trafik er primært opstået ved havneudvidelserne og omdisponering 

af byen. 

Den første jernbane blev i begyndelsen af det 20. århundrede ført 

gennem byen til havnen, via banegraven, og de store, åbne sporarealer 

er med til at lede naturen visuelt helt ind til byens kerne. Bydelene 

nord og syd for baneterrænet er forbundet af broer, hvorfra 

der er vide udsigter over terrænet mod Brabranddalen. 

Den oprindelige åhavn er i takt med byvæksten blevet nedlagt og 

erstattet med store havneanlæg af nye opfyldte kajarealer, der 

strækker sig langt ud i bugten. Med den store containerhavn, der 

blev påbegyndt i 1990-erne er hele inderhavnen og store dele af 

østhavnen blevet frigjort til nye bymæssige formål. 

Letbanens indførelse i konteksten 

Letbanen skal indordne sig arkitektonisk i den eksisterende kontekst 

ved baneterrænet, havnen, og den nordlige indfaldsvej mod 

Randers. I det åbne land skal tracéet passere på tværs af Egådalens 

nye komplicerede vejføringer omkring Djurslandsmotorvejen. 

Letbanen skal underordne sig de rekrative forløb. Tracéet indplaceres 

i de fremtidige byområder ved Skejby, Lisbjerg og Elev og de 

grønne kiler der omgiver dem. 

Letbanen passerer forskellige områder, som kræver særlige løsninger 

i forhold til letbanens indpasning. 

Letbanestrækningen fra Åhavevej til Lystrup er opdelt i delstrækninger 

med følgende kategorier: A. Banegraven – B. Havnen – C. 

Randersvej – D. Forstaden og E. Åbent land og byudvikling samt F. 

Åbent land og perspektivområder, som rummer byudvikling længere 

ud i fremtiden. Strækningen gennemgås fortløbende fra syd 

mod nord, og der redegøres for byrum og landskab i relation til 

letbanen, som den opleves ude fra og fra letbanen. 

03.2 topografI og byudVIklIng 

Ill.: Århus år ca. 1680 Kilde: Atlas Danicus, Peder Hansen Rensen 


03.3 stræknIng a, ÅhaVeVeJ – spanIen, BAnEGRAVEn 

a, Åhavevej – spanien, 2.9 km 

Brabranddalen 

Åhavevej 

Århus Å 


Ambulancevej 

Ringgadebroen 

Godsbane 

Fredriksgade 

broen 

Århus h 

Bruunsbro 

Spanien 

Oversigtskort 1 : 20000

1. linieføring 

På strækningen mellem Åhavevej og Spanien forløber letbanen i 

det eksisterende baneterræn. Fra Åhavevej føres banen i ét spor 

ad en rampe ned til Ambulancevej. Herfra krydser letbanen banearealet 

gennem to eksisterende tunneler til terrænet ved siden af 

Godsbaneterrænet. Et standsningssted til betjening af de nye byudviklings 

områder på godsbanens arealer, ved Sonnesgade, har 

været overvejet, men er fravalgt i 1. etape. 

Vest for Ringgadebroen krydser letbanen jernbanesporene, og der 

undersøges 2 varianter, den ene med tunnel under sporgruppe 400 

på den sydlige del af arealet, og den anden med bro over sporgruppe 

400 tæt på Ringgadebroen. 

Mellem Ringgadebroen og Banegården føres letbanetracéet i 2 

spor langs Banegravens nordside til en ny letbanestation ved Banegårdens 

perron 0 og 1. Sporene fører fra et areal med parkeringsspor 

for letbanetog i sporgruppe 500. Der indpasses evt. et 

vogndepot i Sporgruppe 100. Fra parkeringssporene mod Århus H 

er der to letbanespor med køreledninger. 

Øst for Banegården indpasses letbanetracéet langs ”Dronningesporet” 

og føres til Grenåbanens eksisterende tracé og broen over 

Spanien. 

ringgadebroen 

Århusbugten 

godsbane 

bymidte 


frederiksbjerg 

Århus Å 

langenæs 


østhavnen 

Åhavevej 

Ill.: Vignet af letbanetracé gennem Banegraven 




2. registrering 

Topografien 

Baneterrænet ligger som en bred, grusbelagt flodseng i bunden 

af Brabranddalen øst og syd for Århus Å og Brabrandstien, med 

skinner spredt over terrænet. Stien og åen er skærmet af jordvolde 

og høj, tæt bevoksning. Ved Ringgadebroen indsnævres fladen til 

et smallere, nedgravet tracé mellem Frederiksbjerg og Vesterbrokvarteret 

indtil Banegården. I 2004 blev en ny vej, Ankersgade, 

anlagt i Banegravens sydside fra Ringgaden til p -kælderen under 

Bruuns Galleri med forbindelse videre til Spanien. En ny viadukt til 

havnebanen over Spanien er opført omkring 2008. 

Baneterrænet består henholdsvis af grus og skærver afløst af 

græsstrimler mellem sporene. Vertikalt præges arealerne af master 

og baneteknisk udstyr. Om natten oplyses området ved Ringgadebroen 

af et fintmasket net af ophængte lamper. Det nedgravede 

terræn mellem Frederiksbroen, Bruuns Bro og Banegården 

indrammes af stejle, tæt bevoksede skrænter, med 4-5 etagers 

karrébebyggelser på toppen. 

Ved Banegården er sporene ført til perronerne i afgangshallen, med 

plads til to ekstra spor i nordsiden ved banegårdsbygningen. Arealet, 

hvortil der er adgang fra bygningerne, benyttes til parkering og 

affaldscontainere. Fra perronerne er der adgang til Banegårdshallen 

og til Bruuns Bro. Sporarealet fortsætter under Banegården, 

til et mindre rangerterræn på arealet øst for bygningen, i niveau 

med det omgivende terræn ud for Rutebilstationen. Herfra føres 

Grenåbanen ad en viadukt over Spanien. 

letbanebro, variant 2 


Broerne. 

Bruuns Bro, som er en søjle - pladebro fra 1874 i beton, er den 

ældste bro som forbinder Frederiksbjerg og Banegårdspladsen 

over Banegraven. Broen har i 80-erne fået tilføjet cykelparkering. 

Frederiksbro er en nyere beton buebro fra 1923 som forbinder 

Frederiks Allé over baneterrænet. I 1936 opførtes Ringgadebroen, 

som med sine 305 meter er den længste bro, der fører over banegraven. 

Viadukten over Spanien er fra 1927. 

Byen 

Bebyggelsen langs baneterrænet repræsenterer et bygningshistorisk 

snit gennem det sydvestlige Århus. På sydsiden, længst mod 

vest ligger Langenæs bebyggelsen opført omkring 1950 – 60, med 

højhuse og blokbebyggelser i et grønt parkområde. Langs baneterrænet 

ligger en servicebygning for jernbanen. Børneinstitutionen 

Skrænten og 3-4 kolonihaver i Haveforeningen af 10. maj 1918 

ved Åhavevej forvinder i forbindelse med etablering af Marselistunnelen. 

På nordsiden af baneterrænet og i nogen afstand ligger 

kolonihavebebyggelser, omgivet mod banen af jordvolde med høj 

bevoksning. Midt i sporarealet og langs nordsiden vest for Ringgadebroen 

ligger en samling værkstedsbygninger i 1 – 2 etager. 

Øst for Ringgadebroen, i den ydre del af Frederiksbjerg Vest, afgrænses 

tracéet mod syd af institutioner, boliger og postcentralen. 

Ved baneterrænets nordside mod Godsbanearealet ligger remisehuse 

og andre banerelaterede bygninger. 

ringgadebroen 

Højre: Planudsnit 1 : 3000 

Venstre: Principsnit banegraven

Århus Å 

brabrandstien 

letbane 

Åbrinkvej 

kolonihaver 

VarIant 1, tunnel 

sporgruppe 400 

augustenborggade 


VarIant 2, bro 

Vestre ringgade 

fotostandpunkt - t0 

søndre ringgade 


letbane 

godsbaneareal 

ankersgade 




Mellem Ringgadebroen og Frederiksgadebroen begynder den 

nedgravede banestrækning, der på sydsiden i Frederiksbjerg Vest 

indrammes af 4 – 5 etages karrebebyggelse fra begyndelsen af 

1900-tallet. På nordsiden ved Morten Børups Gade og Kriegersvej 

ligger ældre, 2-3 etages byhuse, her fører en lille trappe ned til 

baneterrænet. En høj bebyggelse afslutter strækningen ved Banegårdspladsen. 

Banegården udgør, sammen med de nye bygninger Stiftstidende 

og Bruuns Arkade, et sammenhængende bygningskompleks som 

sammen med perronoverdækningen i stål og træ fra 1929 danner 

afslutning af Banegraven ved Bruuns Bro. 

Øst for Banegården flankeres baneterrænet af Bruuns Galleri, et 

nyt 12 etagers kontor- og butikscenter. Mod nord langs Ny Banegårdsgade 

ligger en 5 etages karrébebyggelse fra begyndelsen af 

1900-tallet. Strækningen afsluttes af Rutebilstationen og enkelte 

gamle bygninger, opført til baneformål. 

3. karakteristik 

Banegraven er et markant landskabsrum, der forbinder det åbne 

land med byens centrum. De omgivende bebyggelser opleves som 

homogene bygningsstrukturer, med markante facader der ses over 

skrænternes bevoksning. Langs Halssti ses bagsiden af de karréer, 

der blev gennemskåret ved anlæg af banegraven. 

Broerne giver lange kik mod vest og banegraven er hermed et visuelt 

betydningsfuldt element i området. Forsænkningen af baneterrænet, 

kombineret med skræntbevoksningen forstærker oplevelsen 

af det åbne land, der rækker ind i byen. Bevoksning og volde lukker 

for indkik fra åen og Brabrandstien. Det brede baneterræn og den 

snævre, nedgravede passage under Bruuns Bro og Banegårdshallen 

giver rumlig kontrast. 

Ringgadebroen, Frederiksbroen og Bruuns Bro supplerer den 

store skala med markante konstruktioner på tværs af arealet. Den 

ophængte belysning over sporene bidrager til markering af rummet 

med det fintmaskede net af lamper. Værkstedsbygningerne 

på baneterrænet er lave og uden særlig karakter, og ses kun fra 

Baneterrænet. 


Godsbanearealet og dets bygninger er i ringe stand og der planlægges 

ny bymæssig anvendelse af området. 

Området mellem perronerne og banegårdsbygningen virker som 

et restområde, mørkt og uordentligt. Det indrammes af bagsiden 

på Arkadebygningerne på Bruuns bro, Stiftstidende og Banegårdsbygningen, 

mens der er visuel åben sammenhæng med afgangshallen. 

På Banegårdens østside indsnævres baneterrænet til et relativt 

snævert rum, domineret af de omgivende store bygninger. Det 

visuelle indtryk af området er rodet og diffust og uden bymæssig 

sammenhæng. Der arbejdes med planer om en ny rutebilstation 

tættere på Banegården 


Baneterrænets skala og afgrænsninger danner et veldefineret landskabsrum, 

hvor specielt den indre del indeholder spændende kontraster 

mellem det åbne terræn og den tætte by. Landskabsrummet 

må anses for visuelt sårbart over for anlæg af store dimensioner. 

Den åbne forbindelse mellem den historiske banegårdsbygning og 

det ledige perronområde vurderes som væsentlig for oplevelsen af 

banegården, men det ledige område er udefineret og bør opgraderes 

som byrum. 

Øst for Banegården har baneterrænet ingen sammenhængende visuelle 

karakteristika, Området forventes dog at få et ændret udtryk, 

hvis der her anlægges en ny rutebilstation med overdækning af 

sporarealet. 

Planudsnit 1 : 3000

fredriksbro 

frederiksbjerg 

banegraven 

Værkmestergade 

letbane 

m. p. bruunsgade 

bruunsbro 

rådhuset 

bruuns galleri 


banegården 



Værkmestergade 

rutebilstationen 


03.4 stræknIng b, spanIen – nørreport, HAVnEn 

b, spanien – nørreport, 1,15 km 


nørreport 

skolebakken 

europaplads 

Spanien 

Svømmehal 

nordhavn 

Østhavn 


1.linieføring 

Letbanen forløber i 2 nye spor som etableres i Grenåbanens tracé. 

Letbanetracéet udformes, så det østlige spor kan benyttes af godstog 

til Grenå. Der forudsættes standsningssteder med sideperroner 

ved Multimediehuset, Skolegyde og før krydset ved Nørreport. 

Letbanetracéet indgår i planerne for De Bynære Havnearealer og 

tænkes ført ind gennem Multimediehuset, hvorfra den i et selvstændigt 

tracé løber mellem Kystvejen og de bynære rekreative 

havnearealer fra Mindet til Nørreport. Der er ingen hegning langs 

tracéet, da eventuel godstogsdrift udføres som rangering primært 

om natten. Det nuværende bomanlæg forsvinder. 

mindet 

multimediehus 

spanien 

svømmehal 

pakhus 13 

toldbygningen 

nordlig bastion 



katedralskolen 

sct. oluf kirkegård 

nørreport 

Ill.: Vignet af letbanetracé ved Havnen 





Topografien 

Landskabet langs havnen opleves som et plant terræn, med en 

svag hældning mod havnebassinet. Den oprindelige kystlinje følger 

i princippet Kystvejen. To rækker trådhegn der indhegner Grenåbanen 

adskiller Havneområdet visuelt og fysisk fra Kystvejen, og der 

er bomme og signalanlæg ved de krydsende veje. Ved Skolegyde 

er der perron for Grenåbanen. Tracéet er belagt med skærver, mens 

det asfalterede havneareal anvendes til parkeringspladser kantet af 

tætte rækker nyplantede piletræer. Langs Kystvejen er gadebelysningen 

ophængt over kørebanen fra gittermaster langs fortovet. 

Byen 

Letbanestrækningen mellem broen over Spanien og Mindet er 

omgivet af tæt bebyggelse som langs Spanien udgøres af 5 etagers 

byejendomme fra begyndelsen af 1900-tallet og den fredede 

svømmehal fra 30-erne. Ved Mindet afgrænses tracéet af høje enkeltstående 

nye kontorbygninger samt Hotel Atlantic og Europahuset, 

der markerer rummet omkring åens udløb i havnen. 

På havnearealet passerer banetracéet tæt forbi Hack Kampmanns 

fredede toldbygning fra 1897, som sammen med to øvrige bevaringsværdige 

pakhuse skal bevares. 

Langs Kystvejens vestside afgrænses havnen af en høj, sammenhængende 

husrække, præget af fornemme 1800-tals byejendomme 

overvejende i nyklassicistisk stil. Husrækken brydes af 

Mindebrogade, Skolegyde og Sct. Olufsgade med den fredede Sct. 

Oluf kirkegård. 


Karaktergivende elementer – skala – kompleksitet - afgrænsning 

I passagen ved Spanien åbnes for indkik til bagsiden af den fredede 

svømmehal. Havnestrækningen markeres i syd af den snævre 

passage mellem Spanien og Mindet, der er en visuel port mellem 

havnen og byen. I nord af krydset ved Nørreport og den nye 

adgangsvej til Nordhavnen,hvor tracéet indpasses i en snæver 

passage mellem Kystvejen og den nye havnekanal samt en cykelstirampe. 

Det mellemliggende havneareal defineres af facaderækken 

langs Kystvejen med den fredede Sct. Oluf Kirkegård og hav- 


nebassinets kant. De fredede og bevaringsværdige bygninger på 

havnen står som en historisk reminiscens fra havnens storhedstid. 

Multimediehuset, der er planlagt færdigt i 2014, bliver et markant 

bygningsanlæg på De Bynære Havnearealers sydlige bastion, hvor 

Århus Å løber ud i havet. Som en del af dette projekt åbnes også 

den sidste del af Århus Å og byens centrale Havneplads vil spændes 

ud mellem åen og Nørreport. 

Mange af bygningerne langs Kystvejen er bevaringsværdige og 

den fredede Katedralskole markerer hjørnet af Skolegyde. De tilsluttende 

gaderum indrammer udsynet fra bymidten over havnen 

til Mellemarmen og Bugten. Områdets bygningstilstand er god, 

mens havnearealet fremstår i en midlertidig tilstand og skæmmes 

af tilfældige småbygninger, det nedslidte hegn omkring Grenåbanen, 

samt forskelligt trafik- og baneteknisk udstyr. Den ophængte 

belysning langs Kystvejen opleves som et diskret og enkelt net 

over kørebanerne. 

nyt havnespor 

spanien 

svømmehal

dynkarken 

mindet 

Århus Å 

eks. honørkaj 

mindegade 

standsningssted 

europaplads 

ny sti 

multimediehus 

Åboulevarden 


letbanen 

pakhus 


toldboden 

eks. kaj 

skolegyde 



katredralskolen 


nyt havneprojekt 

Planudsnit 1 : 2000 




Havnerummet karakteriseres af store bygningsmasser omgivet af 

asfalt, og opleves som en stor, åben flade med udsigt over vandet. 

Enkelheden og den store skala giver et visuelt robust rum, 

hvor kun de fredede bygninger er sårbare over visuel påvirkning. 

Multimediehuset bliver en markant bygning der skaber nyt byrum 

omkring åens udmunding. 

Nordhavnsgade nedlægges i forbindelse med omdannelsen af 

havnearealerne, og mellem Skolegyde og Nørreport etableres en 

ny kanal som skal markere den oprindelige kystlinie. 

Adgangsvejen til den nye bebyggelse på Nordhavnen planlægges 

belyst med ophængte lamper. På strækningen mellem Dynkarken 

og Havnen fritlægges Århus Å i forbindelse med omdannelse af 

de bynære havnearealer, og Letbanen føres på en ny bro over åen 

til det nye Multimediehus, som bliver vartegn for havneområdets 

sydlige del. Vinderprojektet for konkurrencen om Multimediehuset 

og De Bynære Havnearealer blev offentliggjort den 3. marts, 

2009. 

kørebane 



Havnens store skala og dens klare afgrænsninger af kajarealerne 

udgør et robust og unikt byrum der understreger kontrasten til 

bymidtens snævre gader. Overgangen mellem vandet, havnen og 

den tætte by tegnes af Strandvejens præcise, kurvede forløb med 

husrækken som vertikal grænse mellem by og havn. 

De historiske bygninger på havnen tilfører byrummet oplevelse og 

byarkitektonisk kvalitet, mens jernbanehegnet langs vejen er en fysisk 

og visuel barriere, som skæmmer området betydeligt. 

Området vil være sårbart overfor nye anlæg der afbryder den fysiske 

og visuelle forbindelse mellem by og havn. 

letbane 

principsnit havnerummet 

nyt havneområde

domkirken 

nyt havneprojekt 

letbane 

sct. oluf gade 

eksist. kajkant 

sct. oluf kirkegård 

mejlgade 

kystvejen 

nordre bastion, ny 


ny kanal 


strækning b 

nørreport 

strækning C 


ny stitunneol 

til nordhavnen 



03.5 stræknIng C, nørreport – nehrus allé, RAnDERSVEj 

C, nørreport – randersvej, 3 km 

nehrus Allé 

Hasle Ringvej 


ringvejen 

Randersvej 

nordre Ringgade 

stockholmsgade 

Århus Universitet 

stjernepladsen 

ringgaden 

Vennelystparken 

nørrebrogade 

universitet 

nørreport 

Kystvejen 

nørregade 

Risskov 

nordhavn 



Letbanen forløber som 2 spor i et selvstændigt tracé, placeret midt 

Randersvejs nyombyggede vejanlæg, med 2 vejbaner på hver 

side. Der er standsningssteder ved Nørreport, Nørregade, Wilhelm 

Meyers Allé, Nordre Ringgade, Stjernepladsen, Stockholmsgade 

og Hasle Ringvej, i alt 6 stk. Disse placeres i sammenhæng med 

fodgængerfelter ved signalregulerede kryds. Der redegøres for to 

forskellige perrontyper, der anvendes afhængigt af pladsforhold og 

tracéring. 

Ved Nørreport og Stjernepladsen anvendes ø-perroner mens der 

ved Nordre Ringgade, Stockholmsgade og Hasle Ringvej anvendes 

sideperroner, forskudt omkring krydsene. Standsningsstedet 

ved Wilhelm Meyers Vej udformes også som ø-perron med adgang 

fra den eksisterende stitunnel mellem Universitetet og Kommunehospitalet. 

Tunnelen forlænges og der etableres elevator til 

perronen. 

Køreledninger med tilhørende tværfelter ophænges centralt over 

sporene, og ledningsmaster opsættes på facader langs strækningen 

og hvor dette ikke er muligt i bagkant af fortove med tværfelter 

udspændt frit over kørebanerne. Placering af ledningsmaster midt 

i tracéet er fravalgt, primært for at friholde sigtelinierne til bugten 

langs Randersvej. 

Af sikkerhedsmæssige grunde kan der blive tale om et ca. 1,20 

m højt hegn midt i tracéet i tilknytning til visse af standsningsstederne 

nørregade 

nørreport 

Århus universitet 



nehrus allé 

kommunehospital 


randersvej 

nobelparken 

nordre ringgade 

Vejlby ringvej 

Ill.: Vignet af letbanetracé ved nørreport, nørrebrogade, Randersvej 





Topografien 

Strækningen begynder ved Nørreport, på det flade havneterræn, 

hvorfra det i en kurve hæver sig jævnt indtil krydset ved Nørregade. 

Herfra løber vejen i en lige linie over den lange og stejle bakke til 

højdepunktet ved Hasle Ringvej. Bakkens top danner et plateau, 

indtil Nehrus Allé. Højdeforskellen på strækningen fra havnen til 

Hasle Ringvej er ca. 80 m. og på det stejleste sted ved Universitetet 

er vejens hældning stejlere end 60 promille. 

Vejen 

Nørreport blev i 60-erne udvidet til 4 spor med svingbaner, midterrabat, 

cykelstier og fortove. Nord for Nørre Allé ombygges vejen 

for øjeblikket for at skabe plads til separate busbaner i ´Busbaneprojektet`. 

Udvidelsen er forberedt for indpasning af letbanetracéet, 

og den ydre afgrænsning af den ombyggede vej fastholdes. 

Der etableres separate svingbaner ved krydsene og tilbagetrukne 

buslommer, og der anlægges cykelstier og fortove i begge sider. 

Der etableres signalregulerede, kanaliserede kryds med 4 -6 spor, 

inkl. svingbaner og fodgængerfelter. 

I forbindelse med anlægget af busbaner opsættes der trådhegn 

på den smalle midterrabat på befærdede dele af strækningen. 

Vejbelysningen er opsat på 12 m høje master langs fortovenes 

bagkant. 

Mellem Universitetet og Kommunehospitalet er kastaniealléen fældet 

pga. vejudvidelsen, og der er planlagt erstatningstræer på de 

reducerede sidearealer. 


Byen. 

Bebyggelsen langs Nørrebrogade - Randersvej afgrænser gaderummet 

med homogene, sammenhængende facader og beplantninger. 

Vejstrækningens randbebyggelser kan inddeles i forholdsvis 

klare afsnit med hver sin identitet: 

Nørreport – sydlig del af Nørrebrogade: Den historiske by 

Nørrebrogade – Nordre Ringgade: Århus Universitet og Kommunehospitalet 

Nordre Ringgade – Stjernepladsen – Skovvangsvej: Karrébebyggelse 

Skovvangsvej – Hasle Ringvej - Nehrus Allé: Villaer, blokbebyggelser 

og undervisningsinstitutioner. 

Nørreport. 

Nørreport var den nordlige indgang til Middelalderbyen. Efter vejens 

udvidelse i 60erne blev den vestlige husrække i 70-erne erstattet af 

en række tilbagerykkede ejendomme i 2 – 4 etager med boliger og 

kontorer. Facadelinien i vejens østside følger den oprindelige ældre 

bebyggelse, med Arkitektskolen i købmandsgården fra 1798 som 

den ældste bygning og med øvrige 3- og 4-etages byejendomme 

fra slutningen af 1800-tallet, og enkelte nyere bygninger.

nørregade 


Øverst: Principsnit nørrepot 

nederst: Planudsnit 1 : 2000 


knudrisgade 

bus 

høeg guldbergsgade 



letbane 

kirkegårdsvej 






Nørrebrogade – Nordre Ringgade. 

Ved Nørregade ændres vejens hældning og stiger brat mod nord 

langs Vennelystparken. Gaden grænser op til Vennelystparken og 

Universitetsparken, hvis grønne parkrum afsluttes af universitetets 

gule facader ved Ringgadekrydset. Østsiden afgrænses på den 

sydlige del af en høj husrække, men den præges af Kommunehospitalets 

røde teglbygninger i en stram, tilbagetrukket facadelinie, 

brudt af klynger af store træer. Ved Wilhelm Meyers Allé opdeles 

vejen af et hegn på midterrabatten. 

nørrebrogade 


nørre boulevard 

Øverst: Principsnit stitunnel 


Vennelyst boulevard 



standningssted 

elevator 

letbane 

stitunnel 

Wilh. meyers allé 


stitunnel 

kommune hospitalet

nørrebrogade 

Øverst: Principsnit nørrebrogade 


Århus universitet Århus universitet 

trøjborgvej 


nordre ringgade 

randersvej 


nobelparken 

letbane 




nobelparken 


letbanen 


langelansdsvej 

stjernepladsen 

funch thomasengade 

brendstrupvej 


Nordre Ringgade – Skovvangsvej. 

Universitetsområdet afsluttes nord for Ringgadekrydset med Teologisk 

Fakultet og Nobelparkens høje, sammenhængende røde 

teglblokke. 

Syd for og omkring Stjernepladsen kantes vejen af homogene 4- 5 

etagers karrébebyggelser i røde tegl fra 40-erne. Syd for Skovvangsvej 

fjernes en række lave huse fra det 19. århundrede i forbindelse 

med Busbaneprojektet. 

Øverst: Principsnit v. ny bebyggelse 


randersvej 

bebyg. lokalplan 852 

skovvangsvej

Skovvangsvej 

Nord for Skovvangsvej fjernes ligeledes en række lave huse fra det 

19. århundrede. Nord for disse, omgives vejen af villaer i begge 

sider efterfulgt af 4 – 5 etagers blokbebyggelser fra 1960-erne. 

Ved Kastaniegade ligger et supermarked og en tankstation med 

fastfood restaurant tilbagetrukket omkring et parkeringsområde 

med en markant rødbøg, som fældes i forbindelse med Busbaneprojektet. 

bebyg. lokalplan 852 


supermarked 

Øverst: Principsnit Randersvej 


stockholmsgade 


kastaniegade 

bus 

eks. støjskærm 

tankstation 


letbanen 


randersvej 





svingbaner 


letbane bus 

Venstre: Principsnit Randersvej v. vandtårnet 

Højre: Planudsnit 1 : 2000 

Nehrus Allé. 

Syd for Hasle Ringvej flyttes en række støjskærme som følge af 

tracéudvidelsen til busbaner. De delvis transparente støjskærme 

nord for Hasle Ringvej søges bevaret og der opsættes lignende 

skærme ved Århus Akademi, der ligger let tilbagetrukket i vejens 

vestlige side sammen med det gamle vandtårn på områdets højeste 

punkt. Syd for Nehrus Allé afgrænses vejen mod vest af tætte, 

klippede vejplantninger, som delvist skjuler den bagv ed liggende 

Teknisk skole.

nordvestpassagen 

eks. støjskærme 

bus 

standsningsted 

hasle ringvej 

standsningsted 

bus 


Århus akademi 

Vandtårnet 

eks. støjskærme 


randersvej 





Karaktergivende elementer – skala – kompleksitet – afgrænsning 

På hele strækningen Randersvej - Nørrebrogade opleves den 

markante sigtelinie mod bugten som indrammes af facader og 

beplantning og som yderligere forstærkes af den jævne stigning. 

Kørebanernes ujævne geometri med svingbaner og buslommer 

forstyrrer dog det lange, lige kig. Hegnet ved Wilhelm Meyers Allé 

er en uskøn barriere i gaderummet. 

På den sydligste del ved Nørreport er vejrummet udflydende på 

grund af gadegennembruddet med den tilbagetrukne nye husrække, 

mens det øvrige vejrum defineres af bebyggelse på størstedelen 

af strækningen, på nær langs Vennelystparken, hvor kastaniealléen 

er fjernet. 

Vennelystparken og universitet, som ses tydeligt fra vejen, er af 

væsentlig kvalitet med de harmoniske, lyse bygninger i kontrast til 

det grønne parkrum. Krydset ved Nordre Ringgade er stort og skalamæssigt 

i kontrast til de tilstødende forarealer og pladser. Dette 

vejrum indrammes markant af Nobelparkens og Universitets høje 

bygninger. 

Kommunehospitalet forventes fremover i et vist omfang at overgå 

til universitetsformål. I den forbindelse overvejes en forbedret 

stiforbindelse mellem de to afsnit, med udvidelse af den eksisterende 

stitunnel ved Wilhelm Meyers Allé, og der arbejdes på en 

niveaufri forbindelse ved Nordre Ringgade. Den ledige hjørnegrund 

ved Ringgaden overvejes udnyttet til opførelse af et højhus som 

en markant hjørnemarkering af området ved Kommunehospitalet, 

overfor Nobelparken og Universitetet. 

Langs vejens østside udskiftes de to rækker gamle huse med ny, 

højere bebyggelse med gavlfacader langs gaden. Bebyggelsen er 

i en helhedsplan tænkt samordnet med området ved Skovvangsvej 

og området med supermarked og servicestation ved Kastaniegade. 

(Lokalplan 852 – Busprioritering – Randersvej mellem 

Stjernepladsen og Ringvejen Århus) 

Vejens facader nord og syd for Hasle Ringvej præges af støjskærmene. 



Randersvej – Nørrebrogade strækningen er et af byens meget værdifulde 

gaderum. Det lange, lige forløb over det faldende terræn giver 

en særlig udsigt, helt fra Ringvejen til Havnen. Vejens stramme 

facadelinie og de harmoniske omgivelser med Vennelystparken, 

Århus Universitet og Kommunehospitalet understreger det aksiale 

forløb. 

I forbindelse med Busbaneprojektet er strækningen blevet visuelt 

forringet af midterhellernes ujævne geometri - kanalisering, svingbaner 

og hegn - der er i uoverensstemmelse med det retlinede gaderum. 

I forbindelse med busbaneprojektet på Nørrebrogade plantes 

store træer ved universitetet, hvilket vil afgrænse vejrummet. 

Ved karrébebyggelsen omkring Stjernepladsen domineres vejrummet 

af trafikarealer, hvis skala er i konflikt med skalaen i bygningsmassen 

og forarealerne. Det anbefales at pladsen bearbejdes arkitektonisk 

så karakteren fremhæves. Der kan dog ikke etableres en 

sammenhængende træplantning på grund af de ønskede vejbaner 

og ledningsforholdene. 

Det udvidede brede tværprofil opleves som et goldt íngenmandsland´, 

hvis indtryk stedvis forstærkes af midterhegnets barrierevirkning. 

Vejrummet er sårbart overfor anlæg, der bryder udsigten, 

og overfor ændringer af den grønne afgrænsning i vejrummets 

sider. Linier på langs af vejrummet såsom vejbaner, kantsten, og 

midterheller der ikke underordner sig gaderummets geometri og 

afgrænsning, vil virke forstyrrende for det visuelle indtryk. 

Højre: Planudsnit 1 : 2000

andersvej 

teknisk skole 


nehrus allé 

strækning C strækning d 


randersvej 


danmarks radio 


03.6 stræknIng d, nehrus allé - skeJby, FORStADEn 

d1, nehrus allé - olof palmes allé, 2 km 

Herredsvejs forlægning 


Skejby 

Herredsvej 


nyt Erhverv 

skejby sygehus 

Brendstrupgårdsvej 

olof palmes allé 


nehrus Allé 

Randersvej

Oversigtskort 1 : 20000 

d1, nehrus allé - olof palmes allé 


Det tosporede letbanetracé anlægges i midten af Nehrus Allé og 

Olof Palmes Allé, og vejene udvides tilsvarende. Der anlægges 

rundkørsler i krydset mellem Nehrus Allé og Olof Palmes Allé, 

samt ved sti-krydsningen i den nordlige del af Olof Palmes Allé. 

I Nehrus Allé, syd for DR–bygningen, placeres et standsningssted 

med ø- perron, og ved rundkørselen på Olof Palmes Allé anlægges 

et standsningssted med sideperroner. Der opsættes én række 

ledningsmaster mellem sporene. 


brendstrupgårdsvej 

nehrus allé 


olof palmes allé 


randersvej 

d1, nehrus allé - olof palmes allé , 2 km 

erhverv 

Ill.: Vignet af letbanetracé gennem forstadsområdet 


03.6 stræknIng d, nehrus allé - - skeJby, FORStADEn 



Topografi og bebyggelse 

Området ligger som et plateau på toppen af nordbyens bakkemassiv. 

Terrænet falder mod vest, det er bebygget med modernistiske 

erhvervsejendomme og institutioner, omgivet af grønne arealer og 

parkeringspladser. 

Nehrus Allé og Olof Palmes Allé blev anlagt i 60-erne som tosporede 

veje med cykelstier og fortove, og gadebelysning på master. 

Kørebanerne kantes af skillerabatter med rønnealléer. 

Nehrus Allé fører mod vest fra Randersvej på et næsten vandret 

terræn, og strækker sig langs DR-bygningen, der er en markant 

bygning i beton omgivet af et åbent haveanlæg med karakteristiske 

brolagte volde. Teknisk Skole overfor ligger tilbagetrukket langs 

sydsiden af vejen. 

Olof Palmes Allé følger terrænet, som på den nordligste del falder 

i et knækket forløb, til et lavere liggende plateau ved Skejby Sygehus. 

Områdets bygninger er fritliggende, markante institutioner og 

erhvervsdomiciler, tilbagetrukket fra vejen. Langs den nordlige del 

af vejen er der plantet grupper af nye rønnetræer. 



Ved Nehrus Allé skifter byen karakter fra sammenhængende bebyggelse 

til fritliggende bygninger i et åbent grønt landskab. Nehrus 

Allé og Olof Palmes Allé er fordelingsveje med alléer, der danner 

intime vejrum. I forhold til de store bygninger virker vejenes 

skala beskeden. 

Nehrus Allé er karakteriseret af sammenhængende grønne arealer 

omkring Teknisk Skole og DR-bygningen. Vejrummene og de grønne 

sidearealer giver strækningen et helstøbt og velholdt præg. 

Strækningens fokuspunkter udgøres af Journalisthøjskolen, Stiftstidendes 

bygning samt DR-bygningen, hvis grønne haveanlæg 

med solitære træer understreger parkkarakteren på strækningen. 

Fra Olof Palmes Allés nordlige del er der udkik til det åbne land. 



Vejene er ikke rumligt markante, men fremtræder med deres alleer 

og grønne parkomgivelser som harmoniske grønne forbindelseslinier. 

Bebyggelsen opleves åben og rummelig og med udsyn til 

landskabet. De markante bygninger bidrager til områdets visuelle 

kvalitet og danner en kontrast til karakteren i den sammenhængende 

og stramme bebyggelse langs Randersvej.

teknisk skole 


nehrus allé 

Øverst: Principsnit nehrus Allé, 

se plan side 41 


danmarks Journalist højskole 


letbane 


d1, nehrus allé - olof palmes allé , 2 km 

brolagt vold 


olofs palmes allé 




ny rundkørsel 

bus 


sti 


bus 

olofs palmes allé 

brendstrupsgårdvej 

Planudsnit 1:2000



Letbanen føres i tosporet, særskilt tracé forbi hospitalet, med 

standsningssted i en afstand af ca. 150 m fra hovedindgang (af 

hensyn til påvirkning af elektronisk udstyr). Standsningsstedet udformes 

med øperroner, og servicerer også området mod øst. Der 

etableres vendespor ved strækningens afslutning. Parallelt med 

banen anlægges en cykel- og gangsti med belysning som del af en 

ny forbindelse til Lisbjerg. 





Skejby 


Randersvej 

Brendstrupsgårdsvej 

Olofs Palmes Allé 

d2, skejby sygehus - skejby, 2 km 

Randersvej 





Området strækker sig over den nordligste del af et næsten plant 

terræn på toppen af Skejbybakken, syd for Egådalen. Det ligger 

nord for Brendstrupgårdsvej, afgrænset af en lille lund af blandet 

løvskov i et grønt bælte med enkelte hospitalsbygninger øst for 

hospitalets parkeringsområde. Mod øst ligger det nye bygningsanlæg, 

Company House, fritliggende i det nye erhvervsområde. 


karaktergivende elementer – skala – kompleksitet - afgrænsning 

Strækningen udgør et grønt bælte mellem Skejby Sygehus og de 

nye bebyggelser. Bevoksningen og hospitalsbygningerne afgrænser 

området mod vest. Østsiden afgrænses af bygninger og hele 

området er under forandring pga. nyt byggeri herunder et nyt uddannelsescenter, 

VIA. 

Det grønne bælte opleves som et restareal og rummet omkring 

tracéet er svagt defineret. Det er sårbart overfor afgrænsning, hegning 

mv. 


Det grønne bælte mellem Skejby Sygehus og Company House 

samt de øvrige nye bebyggelser er visuelt svagt og defineres kun 

af beplantningen langs sygehuset og de omgivende bygninger. 

Terrænet er næsten vandret og der er ingen udsyn. Højre: Planudsnit 1 : 2000 


endstrupsgårdvej 

Company house 


Cykel- og gangsti 

parkering 



letbane 

hovedindgang 

nyt ankomststrøg 

skejby erhvervsudvikling 



03.7 stræknIng e, skeJby – lIsbJerg ny by, ÅBEnt LAnD OG ByUDVIKLInG 

e1, skejby - søftenvej, 1,7 km 

Lisbjerg ny By 

Egåen 

hoVedforslag 

Koldkær bæk 

Koldkær Gård 

Konferencecenter 



Søftenvej 

skejby 

ny vej 

Randersvej 

Skejby byudvikling 

alternatIV 1 

skejby 

Brendstrupgårdsvej 

Djurslandsmotorvejen 

Skejby 

nyt Erhverv 


Olof Palmes Alle


Letbanen føres som tosporet, fritliggende tracé fra Skejby gennem 

åbent land til Søftenvej. Ledningsmaster placeres mellem sporene. 

På strækningens sydlige del undersøges et hovedforslag til linieføring 

og et alternativ. 

– Hovedforslag med tracé krydsende Herredsvejs forlægning 

i niveau, derefter i terræn og på dæmning indtil Søftenvej med 

standsningssted ved Herredsvejs forlægning. Skejby standsningssted 

anlægges med sideperroner. Som del af en ny forbindelse til 

Lisbjerg og anlægges en belyst cykel- og gangsti. 

- Alternativ med bro over Herredsvejs forlægning, hvorfra banen 

føres på en høj og lang dæmning indtil Søftenvej. Standsningssted 

placeres på dæmningen nord for Herredsvejs forlægning. 


engen 

engen 

egåen 

egåen 

koldkær bæk 

koldkær bæk 


lisbjerg ny by 


lisbjerg 

lisbjerg 

herredsvejs forlægning 


randersvej 

skejby byudvikling 

randersvej 

skejby byudvikling 

ny vej 

ny vej 

djurslandsmotorvejen 


Ill.: Vignet af letbanetracé ved Skejby, niveaufri krydsning 

Herredsvejs forlægning - hovedforslag 

søftenvej 

skejby 

Ill.: Vignet af letbanetracé ved Skejby, krydsning Herredsvejs 

forlægning i niveau - alternativ 


søftenvej 

skejby 





koldkær bæk letbane 

Topografi 

Terrænet mellem Skejby og Søftenvejen udgør den nordvendte 

bakkeside i Egådalen, som har sit smalleste sted i området omkring 

Randersvej, omgivet at høje morænebakker. Landskabet er 

eroderet til lokale lavninger, enkelte med dybt nedskårne vandløb, 

mellem fremskudte bakker. 

Det nordvendte terræn ved Skejby er dyrkningsområde med enkelte 

markhegn. På den vestlige del løber Koldkær bæk langs en 

fremskudt bakke, i et slynget forløb med bevoksede, stejle skråninger. 

På arealet vest for Koldkær Bæk ligger enkelte gårde samt 

Koldkærgård Konferencecenter frit i landskabet. Terrænet krydses 

fra sydvest mod nordøst af en 150 kv. højspændingsledning. 

Bebyggelse og veje 

Ved randen af Egådalen, og som nordlig afgrænsning af moræneplateauet, 

ligger landsbyen Skejby, med en mindre tilvækst af 

rækkehuse mod nord. Skejby Kirke ligger markant placeret midt i 

landsbyen. Mellem Skejby og Skejby Sygehus ligger Beredskabscenteret 

Kirstinesminde omgivet af levende hegn. Strækningen 

rummer lokalvejene Tueager, Kirstinesmindevej og Herredsvej som 

forbindes med Paludan Müllers Vej, der anlægges som ny vejforbindelse 

nord om Skejby, til Søftenvejen ved Ikea rundkørslen. 

Der er adgang til området mellem Kasted og Skejby fra den gamle 

snoede vej Humlehusvej. Vejen afbrydes nord for Skejby ved anlæg 

af Paludan Müllers Vej. I forbindelse med anlæg af den nye 

Søftenvej er en gammel sti fra Søftenvej til Skejby blevet til ny 

cykelstiforbindelse, der tilsluttes stien langs Paludan Müllers Vej. 

Stien er omgivet af hegnsplantning. 


Søftenvej, der forbinder Århus med Djurslandmotorvejen og Motorvej 

E45, afgrænser området mod nord og øst fra. Den er under 

ombygning og forlægges vest for det eksisterende tracé ved 

Ikea rundkørslen, der fremover udgør den østlige rundkørsel i et 

niveaufrit tilslutningsanlæg. Herfra etableres en ny vejforbindelse 

til Randersvej og Lisbjerg, hvis sydgående rampe er ført over Søftenvej 

på en buet bro, markeret af terrasserede dæmninger. 



Egådalens terræn udgør et markant og karakterfuldt landskab med 

stor og rummelig skala, som dog påvirkes væsentligt af de nye 

store vejanlæg. Søftenvejens diagonale forløb ned over bakken, 

tilslutningsanlægget ved Ikea og Paludan Müllers Vejs forløb i en 

bue nord og vest om Skejby fraktionerer landskabet i små dele. 

Området mellem Skejby og Søftenvej er udlagt til erhvervsområde, 

men de store terrænreguleringer i forbindelse med de nye veje 

vanskeliggør en landskabelig indpasning af det nye byområde og 

dominerer landskabet visuelt. 

Landsbyen Skejbys skala er lille, sammenlignet med de nye erhvervsområder 

syd for byen. Skejby Kirke er opført i 1100 tallet, 

og er pålagt Kirkeindsigtsområder mod nord, vest for det gamle 

Randersvejtracé, og mod syd til Kirstinesmindevej. I Kirkeindsigtsområdet 

skal hensynet til kirkens status og oplevelsen af kirken fra 

det åbne land tillægges særlig stor vægt. Området skal friholdes, 

så Skejby Kirke kan ses fra Skejby Sygehus og fra Søftenvej/Randersvej. 

Venstre: Principsnit alt. forlagt Herredsvejs forlægning 

Højre: Planudsnit alternativ 1 : 2000 

Området mellem Skejby Sygehus og Skejby er visuelt usammenhængende 

og under forandring på grund af byvækst. Nord for Paludan 

Müllers Vej og fra Skejby opleves et udstrakt landskabsrum, 

der åbner sig mod nord og vest. Fra bakken er der et langt kik over 

Egådalen, der er karakteriseret som ’område af særlig landskabelig 

interesse’. 

Fra Humlehusvej, der er en historisk vejforbindelse, som er blevet 

afbrudt ved anlæggelsen af Paludan Müllers Vej, er der en smuk 

udsigt ud over landskabet. Trafikanter på Søftenvejen kan se hele 

området med bebyggelsen på toppen af bakken, og passagen under 

den buede bro fra Lisbjerg danner en ’port’ til byen.

koldkær bæk 


ny vej 



humlehusvej 


eks. sti 


skejby 


til søftenvej 

humlehusvej 

(afbrudt) 





Trods påvirkningerne fra Herredsvejs forlægning og Søftenvej 

bevares hovedkarakteren i det store landskabsrum samt udsynet 

over den brede ådal. Den landskabelige oplevelse er imidlertid 

præget af vejanlæggenes dæmninger og gennemskæringer af terrænet. 

Med den fremtidige bebyggelse vil områdets karakter ændres 

fuldstændig, og landsbyen Skejby vil blive en kulturhistorisk 

rest, indkapslet af bebyggelse. Selv om kirkeindsigtsområderne 

friholdes for høj bebyggelse, mister udsigtsbestemmelsen sin betydning 

i det fremtidige byområde mod syd. Der bør i stedet fokuseres 

på indsigten fra Egådalen og Søftenvej, hvorfra landsbyen 

og kirken kan ses. 

Naturstrøget langs Koldkær bæk understreger den landskabelige 

oplevelse af de stejle bakkesider, ligesom stien fra Skejby til Søftenvej. 

Humlehusvejs slyngede forløb vil næppe kunne indpasses i 

det fremtidige byområde. 


Højre: Planudsnit hovedforslag 1 : 3000 

Venstre: Principsnit Herredsvejs forlægning

humlehusvej 

letbane 




eks. sti 



skejby 


til søftenvej 

humlehusvej 

(afbrudt) 



e2, søftenvej - lisbjerg ny by, 1,4km 

Søftenvej 

Kasted 

Lisbjerg Vest 

Lisbjerg ny By 


lisbjerg syd 

Randersvej 

Lisbjerg 


lisbjerg 

Røde Mølle 

Kolonihaver 

Egåen Skejby erhvervsområde 

Koldkær bæk 

Lisbjerg skov 

Byvækstområde 


Linjeføringskorridor 


terp 


Byvækstområde


Letbanen føres i to spor til Lisbjerg og anlægges over Søftenvejen, 

Egådalen og Djurslandmotorvejen på en lang dalbro. Nord for motorvejen 

løber den i terræn og krydser den nye Parallelvej på endnu 

en bro. Her etableres et ’Park & Ride’ anlæg til letbanen. Broen 

over Parallelvej forlænges så der er plads til en stiunderføring og et 

vandløb som forbindelse til naturområdet ’Engen’. 

Tracéet føres på en lang dæmning gennem Lisbjerg området til Lisbjerg 

Bygade. Linieføringen er søgt justeret nord for naturområdet 

for at reducere dæmningshøjden, og følger dispositionsplanens 

linieføring. 

Der er planlagt standsningssted med sideperroner ved ’Park & 

Ride’ anlægget og syd for Lisbjerg Bygade. Én række ledningsmaster 

placeres centralt mellem sporene. Der anlægges en pendlersti, 

som cykel- og gangsti med belysning, på banebroen og langs tracéet 

indtil Bygaden. Stien afskærmes langs sporene. Tracéet føres 

i midten af Lisbjerg Bygade og krydser Randersvej i niveau i et 

signalreguleret kryds. Randersvej planlægges hastighedsdæmpet 

både syd og nord for krydset. Ved variant 2 delvis dæmning over 

Egådalen, føres letbanen fortsat på dalbro over en stor del af Egådalen, 

fra syd for Søftenvej til og med Gl. Søftenvej, men herefter 

afløses broen af en dæmning mellem Gl. Søftenvej og Djurslandmotorvejen. 


egåen 

lisbjerg erhvervspark 



røde mølle 

kolonihaver 

søftenvej 

lisbjerg 



randersvej 

Vignet af hovedforslagets variant 1, fuld broløsning, ved krydsning af 

Egå-dalen, Lisbjerg. 




Principsnit Dalbroen 

søftenvej 

søftenvej 

letbane 

Opstalt Dalbroen Hovedforslaget, variant 1 fuld broløsning 

Opstalt Dalbroen Hovedforslagt alternativ 2 delvis dæmningsløsning 

egåen 

egåen 



egåen 

gl. søftenvej 

gl. søftenvej dæmning 

Højre: Planudsnit 1 : 3000, Hovedforslaget, variant 1 fuld broløsning 

Planudsnit 1 : 3000, Hovedforslaget, variant 2, delvis dæmningsløsning 

djurslandmotorvejen 

djurslandmotorvejen

dæmning 

eksist. sti 

rampe fra lisbjerg 


søftenvej 

kolonihaver 

egåen 

røde mølle 

egåen 

gl. søftenvej 


se modsatte side for planudsnit med dæmning 

dalbro med letbane og cykel og gangsti 


bæk 


park & ride 


rampe 

parallelvejen 




Principsnit Parallelvejen 

bæk 


sti 

parallelvejen letbane



Topografi 

Strækningen omfatter bunden og nordsiden af Egådalen til Lisbjerg. 

Egåen slynger sig i bunden af dalen forbi vandhuller og mølledammen 

ved Røde Mølle, med spredt bevoksning af birk, el og 

pilekrat i engområderne. Den sydvendte bakke, der strækker sig op 

til Lisbjerg er dyrkningsområde, med enkelte markhegn, der løber 

radiært ud fra landsbyen som en rest af 1700 tallets stjerne udstykninger. 

På den nedre del af bakken udvider terrænet sig, som 

en fremskudt bakke der afgrænser Éngen´ – et vådområde med 

et vandhul som afvandes af et lille vandløb til Egåen. 

Bebyggelse. 

I bunden af dalen ved Randersvej ligger Haveforeningen Humlehaven, 

skærmet fra Søftenvejen af en høj jordvold. Nord for åen 

ligger enkelte huse og den gamle vandmølle ’Røde Mølle’, med 

adgang fra Gl. Søftenvej. Vest for Randersvej mellem dalbunden 

og Lisbjerg er der ikke bebyggelse. 

Infrastruktur 

Randersvej forløber i en ret linie mod nord over Lisbjerg bakke. Ved 

dalbunden ligger Randersvej på dæmning over motorvejen, med 

tilslutning på nordsiden, og med passage af Egåen under dæmningen. 

Der er dobbeltrettet cykelsti i østsiden af Randersvej. I forbindelse 

med motorvejsanlægget er etableret en ny underføring til 

Gl. Søftenvej, og ny adgangsvej fra Skejby erhvervsområde over 

engarealerne umiddelbart øst for Randersvej. 

Djurslandmotorvejen løber i afgravning langs foden af Lisbjerg 

bakke og ådalen. Søftenvej er forbundet med Djurslandmotorvejen 

i et rampeanlæg nordvest for broen over Egåen. Fra rampeanlægget 

anlægges en ny landevej som åbnes år 2010, parallelt 

med Djurslandmotorvejen til Søften/Hinnerup. Nord for Egåen 

anlægges et regnvandsbassin. En bakke af overskudsjord, som 

skal nedtone rampernes indgreb i landskabet er placeret øst for 

rampeanlægget. 

I Lisbjerg Ny By er der planlagt to nye fordelingsveje: Parallelvej, 

der løber parallelt med motorvejen med tilslutning til Randersvej, 

og den fremtidige hovedgade, Lisbjerg Bygade syd for Lisbjerg, 

der er en 4-sporet bygade med cykelstier, fortove og bred midterrabat 

til letbanen. 




Ådalen er et stærkt og karakteristisk landskab i en stor skala, men 

med en relativt smal og visuelt sårbar dalbund, og er i regionplan 

betegnet som særligt landskabeligt interesseområde. Landskabet 

er belastet af de store veje Søftenvejen, Djursland Motorvejen og 

Randersvej som omgiver engarealerne. Det nedgravede tracé for 

Djursland motorvejen følger terrænet og er til dels skjult i landskabet, 

men markeres ved tilslutningerne til Randersvej og Søftenvej. 

Egådalens engarealer berøres ikke af byvæksten, og trods den 

markante fysiske afgrænsning opleves naturområdet som et intimt 

landskab, med høje træer og buske der næsten skjuler ind- og 

udkig. Røde Mølle, hvor der har været vandmølle siden 1500-tallet, 

ligger ugeneret af de store anlæg. Langs de nye vejanlæg er terrænet 

blotlagt af reguleringer. Jordbakken ved rampeanlægget er ikke 

færdigreguleret, men skjuler indkig til vejanlæggene. Gl. Søftenvej 

er indrammet af tæt beplantning. Vejen vil evt. kunne indgå i en 

rekreativ stiforbindelse mod vest til Kasted under Søftenvejens bro 

over Egåen. 

Egådalen øst og vest for letbanetraceet er i forvejen præget af store 

terrænreguleringer for nye veje.Vest for letbanetracéet er der indbygget 

en kunstig bakke af overskudjord fra motorvejsbyggeriet, 

som afventer den endelige terrænbehandling. Der er udsigt til området 

fra Djurslandmotorvejen. 

Lisbjergs bebyggelse ligger på toppen af bakken, og Lisbjerg Ny 

By er inspireret af den oprindelige stjerneudstykning. Parallelvej er 

sænket for at få tilslutning direkte fra motorvejsfrakørslen, mens 

Lisbjerg Bygade løber langs terrænkurverne. De to nye vejanlæg 

tilfører landskabet nye spor med dæmninger og afgravninger. 

Landskabets rolige former fraktioneres visuelt, og det kuperede 

terræn stiller store krav til udformning af den fremtidige bebyggelse, 

hvilket der tages højde for i dispositionsplanen for Lisbjerg 

Ny By, med krav om urban, tæt bebyggelse. 

Naturområdet Éngen´, som reduceres af letbanedæmningen, er 

planlagt som del af et stort sammenhængende grønt område, der 

følger lavningen mellem den fremskudte bakke og selve Lisbjerg 

bakke, med udspring ved Lisbjerg Erhvervspark. 




Landskabet i Egådalen ses fra Lisbjerg og fra områdets højtliggende 

steder. Der er store uspolerede udsigter over dalen, og 

langs markhegn, hvor nye veje og byvækst vil tegne sig tydeligt i 

landskabet. I byvækstområdet opleves afgravninger og dæmninger 

som fysiske og visuelle barrierer, men dispositionsplanens rammer 

for bebyggelse og terrænregulering tager højde for disse forhold. 


Egådalen og Lisbjerg Bakke udgør et meget værdifuld landskab, 

både i kraft af det dramatiske terræn og den bynære grønne kile, 

hvor den tætte bevoksning skjuler Egåen, det gamle vandmølleanlæg 

med Røde Mølle og kolonihaverne. Sammenhængen i Egådalens 

naturområde er stærkt påvirket af infrastrukturanlæg, men det 

afgrænsede område mellem Søftenvej og motorvejen har bevaret 

et vist naturpræg. 

Området omkring Lisbjerg er relativt uberørt. Den klare afgrænsning 

af landsbyen og stjerneudstykningen er markeret af de levende 

hegn, der bidrager til landskabsoplevelsen. Selv om Lisbjerg 

bakke er et markant landskab, er det sårbart overfor terrænreguleringer 

men det forventes at landskabets karakter og udsyn over 

Egådalen og Egå Engsø også kan opleves i de fremtidige byområder. 

Naturområdet Engen bliver en grøn kile i Lisbjerg Ny By, hvor 

den får væsentlig landskabelig og visuel betydning og bidrager til 

bydelens identitet. 

Med variant 2 delvis dæmning over Egådalen vil Letbanedæmningen 

løbe på tværs af terrænets hovedformer i varierende højde, 

med 7 m som højeste punkt. Dæmningen vil forløbe fra Gl. Søftenvej 

til Djurslandsmotorvejen tværs over det relativt flade terræn 

ved foden af Lisbjerg bakke, der i forvejen er stærkt påvirket af de 

omgivende veje og har begrænset naturpræg. 


lisbjerg bygade 

letbane 

Venstre øverst: Principsnit Bygaden, ubebygget 

Venstre nederst: Principsnit Bygaden, bebygget 

Højre: Planudsnit 1 : 2000

fremtidig letbane etape 





letbane 

lisbjerg 


Cykel og gangsti 


randersvej 


1 : 3000 



e3, lisbjerg Vest 1,7km 


Kasted 

Søftenvej 


lisbjerg Vest 

Lisbjerg ny by 

lisbjerg skole 

Egåen 

Koldkær bæk 

Lisbjerg 

Randersvej 

Lisbjerg skov 


Røde Mølle 

Kolonihaver 




Skejby erhvervsområde 

terp 

Byvækstområde


Letbanen føres i to spor syd og vest for Lisbjerg by, indpasset i 

Lisbjerg Bygade. 

Der er standsningssteder ved Lisbjerg Skole og i vest, hvor letbanen 

svinger mod vest til eget tracé i retning mod Hadsten. 


mod hadsten 

egåen 

lisbjerg erhvervspark 




røde mølle 

søftenvej 

kolonihaver 

lisbjerg 



randersvej 

Vignet af hovedforslagets variant 1, fuld broløsning, ved 

krydsning af Egå-dalen, Lisbjerg. 





Topografi 

Landskabet hæver sig fra Egådalen i syd med Lisbjerg Bakke, kote 

ca. 70, mens bakken fortsætter mod vest i er højtliggende kuperet 

terræn, der afsluttes af en markant bakketop, kote ca. 64, der 

afgrænser dalsænkningen fra Ølsted mod Egådalen. Herfra løber 

en bred dalsænkning mod syd til Egådalen. Det kuperede terræn 

nordvest for Lisbjerg rummer enkelte vandhuller. 

Landskabet er dyrkningsområde, med nyere blandede markhegn, 

der løber radiært ud fra Lisbjerg som rester af landsbyens 1700tals 

stjerneudstykning der i vest afsluttes af levende hegn, der markerer 

udstykningen fra Ølsted. 

Bebyggelse 

Lisbjergs eksisterende bebyggelse ligger afgrænset mod landskabet 

på toppen af Lisbjerg bakke vest for Randersvej med den nyere 

bebyggelse spredt i landskabet. Området er planlagt som samlet 

nyt byområde, Lisbjerg Ny By, med Lisbjerg Skole fra 2008 som 

første start. Lisbjerg Erhvervspark ligger ved den markante bakketop 

vest for Lisbjerg nær Djurslandmotorvejen. Nord for Lisbjerg 

ligger Lisbjerg Forbrændingsanlæg omgivet af tæt skovplantning, 

frit i landskabet. 

Infrastruktur 

Området afgrænses mod syd af Djurslandmotorvejen og mod nord 

af Ølstedvej. En adgangsvej herfra fører til Lisbjerg Skole, hvorfra 

der er en midlertidig vej til Lisbjerg Parkvej. 

Hovedstrøget i den nye by bliver Lisbjerg Bygade som er projekteret 

som 4-sporet bygade med cykelstier og fortove i begge sider 

og midterrabat til letbanen. Den forløber i en snæver bue syd og 

vest om Lisbjerg By og tilsluttes Lisbjerg Parkvej, hvorved den 

nordligste rundkørsel og den nordlige del af Lisbjerg Buen nedlægges. 

Gaden afsluttes mod nord til mulig fremtidig fortsættelse mod 

Trige. Vejens forløb er stigende fra Letbanens afgrening i øst til 

umiddelbart før afgreningen mod Hadsten. Lisbjerg Bygade vil få 

tilslutning fra krydsende boligveje og sivegader. 



Karaktergivende elementer - skala – kompleksitet – afgrænsning 

Bebyggelsen i Lisbjerg by markerer toppen af Lisbjerg bakke. Forbrændingsanlægget 

nord for byen er bygningsmæssigt af meget 

stor skala, der ligger markant som et landmark, der ses på stor 

afstand, i ca. kote 70, nord for Lisbjerg. Det er opført i 2004 og 

præmieret som et markant arkitektonisk element i landskabet. Her 

udvides den eksisterende skov med nyplantning. 

Lisbjerg Erhvervspark, udført 1998, er opbygget over to veje, der 

i to bueslag er forbundet af rundkørsler med en karakteristisk belysning, 

ophængt i bæreledninger over færdselsarealet. Det er et 

vejanlæg med stort anslag, brede kørebaner med granitkantsten, 

brede skillerabatter og cykelstier. Herfra udspringer den planlagte 

landskabskile med Engen, der vil strække sig mod syd igennem 

hele Lisbjerg Ny By. 

Det åbne land er udlagt til opførelse af bebyggelse, Lisbjerg Ny By, 

opbygget over en plan, der er inspireret af Lisbjergs oprindelige 

stjerneudstykning på grundlag af en arkitektkonkurrence, Dispositionsplan 

2005. Bebyggelsen opdeles af grønne kiler, der i lighed 

med markhegnene løber ned over bakken fra Lisbjerg og krydser 

Lisbjerg Bygade. Adgangsveje, der tilsluttes bygaden vil også følge 

hegnsstrukturen og understrege det historiske landskabsmønster. 

Bebyggelsen planlægges indrammet af ny skovplantning som en 

bræmme langs Djurslandmotorvejen. 

Byens hovedfærdselsåre bliver Lisbjerg Bygade, som med sit forløb 

vil fremhæve bakketoppen. Indgreb i terrænet til det brede 

tracé er planlagt indarbejdet i den fremtidige bebyggelse langs 

vejen og i øvrigt løst ved terrænmodellering i sammenhæng med 

bebyggelsen. Det centrale område ved skolen trafikdæmpes og det 

urbane miljø prioriteres med plads til ophold. Bygadens fortove og 

cykelstier indgår i den overordnede stistruktur. 

Fra Lisbjerg By er der udsyn over Egådalen mod syd, fra bakketoppen 

ved Lisbjerg Erhvervspark og i landskabskilen er der udsyn på 

langs i Egådalen til engsøen og bugten 

4. Vurdering 

Området omkring Lisbjerg er et værdifuldt landskab, som er åbent 

og relativt uberørt. Den klare afgrænsning af Lisbjerg og de radiært 

løbende hegn understreger landskabsoplevelsen. Det markante 

landskab er sårbart overfor de afgravninger og påfyldninger, der 

bliver resultatet af nye anlæg og især den planlagte brede bygade, 

men forventes reguleret gennem planlægningen af området. Niveauforskelle 

langs bygadens tracé forventes indarbejdet i bebyggelsen 

og via den landskabelige terrænbearbejdning. 

Lisbjerg Erhvervspark vurderes som et helstøbt anlæg, udformet 

i samspil med landskabet. Nedlægning af den nordlige rundkørsel 

og en del af Lisbjerg Buen vil forringe anlægget visuelt. Det vurderes, 

at de to vejafsnit kunne forbindes i et større rundkørselsanlæg, 

som samtidig ville markere det trafikale knudepunkt, Bevaring 

af Lisbjerg buen vil dog kræve en ændret tracering af bygadens 

nordlige del. 

Lisbjerg skole er et fokuspunkt mellem erhvervsparken og Lisbjerg 

by. 

På grund af helhedsgrebet i den fremtidige bebyggelse med udnyttelse 

af terrænets og beplantningens karaktertræk vurderes det, at 

landskabets kvaliteter med udsyn fra højdepunkterne og oplevelse 

af de store landskabsrum bevares. 

Principsnit Lisbjerg Bygade, vest

lisbjerg buen, afkortet 

lisbjerg parkvej 




lisbjergvej 


letbane 




03.8 stræknIng f, lIsbJerg ny by – lystrup, ÅBEnt LAnD OG PERSPEKtIVOMRÅDER 

f, lisbjerg ny by - lystrup 4 km 

Lisbjerg 

Lisbjerg skov 

Randersvej 

Elevvej 


lisbjerg øst 

Kirkesti 


Lars Mindevej 


Faunapassage 

Lisbjerg Bæk 

terp 

Elev 


Elstedvej 


elev 


Høvej 

Ellebæk 

Egå Engsø 

Lystrup 



Letbanen føres mod øst i to spor fra Randersvej gennem åbent 

land, via terrænet syd for Elev til Lystrup, hvor det tilsluttes det 

eksisterende spor på Grenåbanen. De to perspektivområder for byudvikling, 

Lisbjerg Øst og Elev passeres af letbanen og for ikke at 

fastlåse planlægningen af disse, er der fastlagt en undersøgelseskorridor, 

som giver mulighed for justeringer i forhold til fremtidig 

bebyggelse, rejsehastighed og terræntilpasning. 

Indenfor korridoren er skitseret et muligt tracé hvor letbanen dels 

indpasses sammen med vejforløb, dels løber i eget tracé. Der påregnes 

standsningssteder med sideperroner i de fremtidige byområder 

ved Kirkestien og Elev. Ved Lisbjerg Bæk anlægges en åben 

faunapassage for rådyr med plads til en natursti, ved Bueris grøft 

bliver der passage for små dyr. Tracéet krydser Elstedvej og Høvej 

i niveau. Der anlægges ekstra spor langs Grenåbanens tracé indtil 

Lystrup Station. 


lisbjerg 

elev 

lars mindevej 

lisbjerg bæk 

kirkesti 

randrsvej 


Ill.: Vignet af letbanetracé fra Randersvej, Lystrup 

elstedvej 

egå engsø 






Topografi 

Strækningen omfatter den nordlige side af Egådalen øst for Randersvej 

indtil Lystrup Station, afgrænset af Djursland Motorvejen 

og terrænet syd for Lisbjerg Skov omkring Larsmindevej og Elevvej. 

Den sydvendte bakke, der strækker sig op til landsbyerne Lisbjerg 

og Elev, er dyrkningsområde med enkelte markhegn og en mindre 

nåletræsplantage. Undersøgelseskorridorens vestlige del strækker 

sig fra Randersvej til Elstedvej. 

Lisbjerg Bæk løber ud i Egåen og har et tilløb fra en bæk, der i et 

langt, slynget forløb afvander terrænet ved foden af bakken nord 

for Terp. Der er en høj, blandet bevoksning af naturligt forekommende 

løvtræer langs vandløbene. 

Øst for Lisbjerg Bæk er terrænet mere kuperet og småbakket. Herfra 

hæver terrænet sig højt til bakkens top i området syd for Elev, 

hvorfra et kuperet landskab med bakker og dale åbner sig mod 

Egådalen. Terrænet skyder sig frem mod dalen som en adskillelse 

af landskaberne omkring Lisbjerg og Lystrup. Nærmest dalbunden 

er bakken eroderet med små kløfter. Her løber Bueris grøft og Ellebækken 

ned mod dalen, omgivet af en høj, blandet bevoksning 

af naturligt forekommende løvtræer. Undersøgelseskorridorens 

østlige del strækker sig fra Elstedvej til Larsmindevej syd for Elev 

og Lystrup. 

Bebyggelse 

Lisbjergs bebyggelse ligger afgrænset mod landskabet, på toppen 

af bakken øst for Randersvej med kirken på det højeste punkt. 

Byen breder sig dog med parcelhuse og gartnerier langs Larsmindevej 

mod øst. I det åbne land ligger enkelte fritliggende gårde og 

huse, indrammet af træer. 

På det højeste terræn nord for ådalen ligger landsbyen Elev med en 

parcelhusudstykning mod syd. 

Længst mod øst ligger Elsted og Lystrup som oprindeligt var to 

landsbyer, men i de seneste årtier er sammenvokset. Byen ligger 

på det sydvendte, skrånende terræn, der falder markant mod Egå- 


dalen. Ved engene syd for Djurslandmotorvejen ligger landsbyen 

Terp, skjult bag høj bevoksning. 

Infrastruktur 

Området har kun få vejforbindelser. Elevvej, Larsmindevej og Høvej 

er smalle, gamle veje, der forbinder Lisbjerg, Elev og Lystrup i 

slyngede forløb bestemt af terræn og markskel. 

I forbindelse med anlæg af Djurslandmotorvejen er Elstedvej blevet 

forlagt ved Terp, og ført over motorvejen i et smukt, kurvet forløb, 

tilpasset landskabet. Mellem Lisbjerg og Terp ligger den historiske 

Kirkesti, som er ført over motorvejen på en bro. 

Djurslandmotorvejen er nedgravet på store dele af strækningen 

langs Egådalen. Motorvejen er ført under Grenåbanen og tæt forbi 

Lystrup i et nedgravet tracé, med tilslutning til Lystrupvej ved byens 

udkant. Vest for Lystrup løber Grenåbanen i en bue fra syd og 

ind i byen i et tracé, der er omgivet af en høj, tæt bevoksning. Mellem 

Lystrup og Terp er et eltracé ført fra dalen op over bakken. 



Den lange, stejle bakke mellem Lisbjerg og Lystrup er markant 

og karakteristisk med sit kuperede terræn. De små landeveje underordner 

sig terrænets former, og motorvejen ligger delvis skjult 

ved overgangen til engfladen i bunden. Jernbanetracéet er i niveau 

med terrænet nord for motorvejen, og bevoksning langs vandløb 

og banen understreger bakkernes profil og afslutning. 

Landskabet har givet karakter til bebyggelserne, der er fint afgrænset 

mod det åbne land. Landsbyen Lisbjerg ligger markant på 

bakketoppen, og Elev ligger frit i landskabet. Elsted og Lystrup 

har bredt sig over det sydvendte terræn, med engene som en klar 

grænse. 

Der er Kirkeindsigtsområde for Lisbjerg Kirke langs østsiden af 

Randersvej, syd for Lisbjerg. Kirkestien er en offentlig, rekreativ 

stiforbindelse øst for indsigtsområdet. 

Landskabet ved Lisbjerg, Elev og Lystrup er perspektivområder for 

byudvikling uden en fast tidshorisont. Ved Lisbjerg tænkes bebyggelsesstrukturen 

i Lisbjerg Ny By fortsat øst for Randersvej. 

Fra vejene i de øvre dele af området er der enestående udsigter 

over dalen, mod Egå Engsø og Århus Bugten. Området er overvejende 

åbent land, hvor vandløbenes slyngede linier fremhæves af 

bevoksningen, og det kuperede terræn giver en afvekslende 

landskabsoplevelse. 

I udkanten af Lystrup passerer tracéet et rækkehusområde og et 

offentligt rekreativt område ved Lille Elstedvej. Området ved stationen 

er udlagt til boliger, erhverv og offentligt område. Bevoksningen 

omkring Lystrup indeholder mange gamle, fuldkronede træer, 

heraf en del ege. Således er Høvej ved Lystrup indrammet af høje, 

gamle træer, og omkring jernbanesporets indføring i Lystrup danner 

bevoksningen en tæt, grøn tunnel. 


Det naturlige landskab med høje sydvendte bakker rummer kvaliteter, 

som vil være værdifulde både i åbne landskabsstrøg og i 

fremtidige byområder. Terrænvariationer, vandløb og bevoksning 

giver en varieret landskabsoplevelse og området som er relativt 

uberørt opleves som robust og landskabeligt meget værdifuldt. 

Den klare afgrænsning af bebyggelserne bidrager til landskabsoplevelsen 

men landskabet forventes at kunne bevare sin karakter 

og udsyn også i de fremtidige byområder. Kulturhistorisk vurderes 

Kirkeindsigtsområdet og Kirkestien mellem Lisbjerg og Terp som 

værdifulde. 

Vandløbene, især Lisbjerg bæk med den karakteristiske, rige bevoksning, 

fungerer som faunakorridorer, og er væsentlige for oplevelsen 

af landskab og natur. 

Planudsnit 1 : 2000

parcel 


koridor for justering af letbanetracé 


lisbjerg bæk 

byvækst grænse 

bro m.faunapassage og evt. sti 


retning lystrup 


03.9 appendIx 

06 appendix 


litteraturliste 

Letbaner i Århusområdet. Anlægsteknisk projekt, Grontmij/Carl 

Bro A/S 2009 

Letbaner i Århusområdet. Miljø og arealforhold, Niras 

Århus kommune, Forslag til kommuneplan 2009 

Nyt cenralt havnebyrum og Multimediehus , vinderprojekt, Århus 

Kommune 2009 

Forlægning af Herredsvej, orientering. Århus Kommune 2009 

Orientering og debat om Letbane i århusområdet – etape 1, Århus 

kommune 2008 

Separat letbanetracé igennem Århus H, Cowi, notat 2008 

Letbanetracé langs havnefronten i Århus, teknisk rapport Cowi, 

Århus Kommune 2008 

Cykelhandlingsplan – hovedrutenet, Århus Kommune 

Retningslinier for tracering, notat Cowi, Århus Kommune 2007 

Forbedret forbindelse til Århus Havn ad Marselis Boulevard VVM 

Redegørelse, Århus Kommune 2007 

Letbaner i Århusområdet, Århus Kommune og Århus Amt, 2006 

Linievalgsundersøgelse, krydsning af Søftenvej og M72 for kollektiv 

trafik, Rambøll, Århus Sporveje 2005 

Busprioritering i Århus, Nørrebrogade og Randersvej, Cowi 2005 

Overordnet dispositionsplan for nyt byområde i Lisbjerg – første 

etape, og tillæg til kommuneplan 2001, Århus kommune 2005 

Hovedrapport sporvogne i Århus?, Århus Kommune og Trafikministeriet, 

2000 

VVM Redegørelse – Ny vej Søften – Skødstrup, Århus Amt, 2000 

Kommuneatlas Århus I og II, Miljø- og Energiministeriet, Skov- og 

Naturstyrelsen og Århus Kommune 1997 

Trafik i Århus – før og nu 1976 

Trap Danmark Århus Amt 1963 

referencer 

Landskabskaraktermetoden. Vejledning om landskabet i kommuneplanlægningen. 

Miljøministeroiet 2007 

Landskabskaraktermetoden – et kompendium, Ole Hjorth Caspersen, 

Vibeke Nellemann, Skov & Landskab 2005 

appendix 

03.9 appendIx 

Layout og grafik Arkitektfirmaet C.F. Møller A/S 

Luftfotos Barker & Barker Luftfotografi 

Terrænfotos Arkitektfirmaet C.F. Møller A/S 

Visualiseringer Arkitektfirmaet C.F. Møller A/S

Bind 1 (72dpi) - Midttrafik

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?