OM KOMMUNIKATION, INNOVATION OG TEKNIK SEP 2006 - IT- og ...

AF KARIN KAAS
ÉN RADIO TIL
ALLE OPGAVER
Beredskabschefen i Ikast
har fire apparater at holde
styr på, når han er ude på en
opgave. Dem glæder han sig til
at erstatte med bare en radio,
når det landsdækkende beredskabsnet
kommer til at fungere
Tre radioer plus en mobiltelefon fylder
godt op i lommerne hos beredskabschef
Niels Christensen fra Ikast Redningsberedskab,
når han kaldes ud på en opgave.
Men de er nødvendige, fordi de
forskellige udrykningstjenester bruger
hver deres kommunikationssystem. Så
han ser frem til, at hans mange apparater
kan erstattes af bare én radio, når det
landsdækkende beredskabsnet er etableret
om et par år.
Beredskabsnettet skal gøre det muligt
for politi, Falck og redningsberedskaberne
at tale sammen på tværs. Men også
inden for samme redningskategori er
der i dag store problemer med at kommunikere.
Ikast ligger i et område med
store plantager, og med mindre sommeren
er vådere end normalt, opstår der
hvert år brande, hvor både fire og fem
brandvæsener alarmeres. Men de ansvarlige
for hvert væsen kan altså ikke
kommunikere direkte via deres radioer.
-Her i området har vi ikke oplevet alvorlige
konsekvenser af, at systemerne
ikke kan tale sammen. Vi har lært at leve
med, at det er sådan, men det funge-
20 #3 06 eDK
FOTOS: BIRGITTE RØDKÆR
MINDST 15.000 TERMINALER
Det danske nød- og redningsberedskab består af både statslige, kommunale, amts kommunale
og private aktører fx brandvæsen, politi, ambulancetjeneste og beredskabsstyrelsen. Det er disse
aktører, et fælles digitalt radionet skal binde sammen. Men den digitale løsning giver også mulighed
for, at de forskellige instanser kan bruge nettet som deres eget.
Nettet kommer til at omfatte ca. 15.000 terminaler, hvis politiet, beredskabsselskaberne og private
aktører som Falck omfattes. Hvis forsyningsselskaber og anden samfundsvigtig infrastruktur
tilsluttes, øges antallet med 5000 terminaler. Desuden er der potentiale for omkring 40.000 terminaler
mere, hvis hjemmepleje, hjemmehjælp o.l. tilsluttes.
Der er tradition for at give radionet navne. Politiets hedder Thor, i Sverige hedder det landsdækkende
net Rakel, i Belgien Astrid, og i Danmark hedder projektet SINE (SIkkerheds NEttet).
rer af snørklede veje gennem mobiltelefoner
eller via vagtcentralen, siger Niels
Christensen.
-Men der er ingen tvivl om, at det vil
være en stor hjælp med et fælles system.
Og så er det for resten ikke noget
nyt ønske, at vi skal kommunikere
på tværs. Jeg har 30 års erfaring her
i Ikast, og hver gang vi har haft en stor
øvelse eller en stor opgave, har konklusionen
været, at radiokommunikationen
kunne have været bedre.
HJÆLP TIL REDNINGSAKTØRERNE
Niels Christensen har siddet med i to
grupper i Økonomistyrelsen, hvor opgaven
bl.a. har været at definere, hvad et
nyt system skal kunne. Og noget af det,
han lægger størst vægt på, er, at systemet
skal indeholde funktioner, der gør
det muligt for tilkaldt mandskab af kvittere
for, at de har modtaget alarmen, at
det skal give mulighed for bedre navigationsudstyr
i bilerne og desuden muligheden
for dataforespørgsler.
-Når vi i dag alarmerer brandpersonalet,
som også består af mennesker,
der i øvrigt arbejder med noget helt andet,
kalder vi ofte 50 pct. flere, end vi
skal bruge. Vi ved nemlig ikke, om de
kommer. Så det vil være en stor fordel,
at man i det nye system kvitterer for, at
man har modtaget alarmen og vil komme.
Og det er bestemt også en fordel,
at vi kan få kortdata ud på navigationsanlæg
i bilerne i stedet for, at vi skal
håndtere trykte kort, siger han.
Og så ser han meget store potentialer
i, at det bliver muligt at lave dataforespørgsler
fra bilerne, fx i tilfælde af
giftudslip. I dag har hver bil fem hæfter
på et par hundrede sider hver, med
oplysninger der kan være helt afgørende
ved udslip af gift. De ajourføres en
gang årligt, og oplysningerne kan således
være op til et år gamle, den dag katastrofen
sker.
>I
>I