OM KOMMUNIKATION, INNOVATION OG TEKNIK SEP 2006 - IT- og ...
OM KOMMUNIKATION, INNOVATION OG TEKNIK SEP 2006 - IT- og ...
OM KOMMUNIKATION, INNOVATION OG TEKNIK SEP 2006 - IT- og ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
3<strong>OM</strong> K<strong>OM</strong>MUNIKATION, <strong>INNOVATION</strong> <strong>OG</strong> <strong>TEKNIK</strong><br />
TALE-TIL-TEKST s.2<br />
MOBIL E-LÆRING s.6<br />
FREKVENSPLADS TIL NYE TJENESTER s.10<br />
<strong>IT</strong>-MODENHED s.13<br />
DIG<strong>IT</strong>ALT BEREDSKABSNET s.18<br />
FORMIDABELT IKT-FORSKNINGSPR<strong>OG</strong>RAM s.21<br />
<strong>SEP</strong> <strong>2006</strong>
Forside: Les Kaner<br />
02 #3 06 eDK<br />
Holsteinsgade 63<br />
2100 København Ø<br />
Telefon 35 45 00 00<br />
Telefax 35 45 00 10<br />
itst@itst.dk<br />
www.itst.dk<br />
eDANMARK udgives fire gange årligt<br />
af <strong>IT</strong>- <strong>og</strong> Telestyrelsen<br />
Eftertryk af artikler kun tilladt<br />
efter nærmere aftale<br />
REDAKTION:<br />
Charlotte Gall, cg@itst.dk<br />
(ansvarshavende)<br />
Nanet Poulsen (DJ), nanet@poulsen.mail.dk<br />
(journalistisk tilrettelæggelse)<br />
Julie Bech, jub@itst.dk<br />
Cecile Christensen, cec@itst.dk<br />
Produktion af eDanmark:<br />
Layout: Oktan/Claus Lynggaard<br />
Tryk <strong>og</strong> repro: Schultz Grafisk A/S<br />
Oplag: 5.500<br />
ISSN 0905-6343<br />
5. årgang<br />
ABONNEMENT:<br />
Gratis abonnement kan tegnes ved<br />
henvendelse til Schultz Distribution<br />
på telefon 4322 7300,<br />
e-mail: schultz@schultz.dk<br />
Artikler i eDanmark kan findes på<br />
<strong>IT</strong>- <strong>og</strong> Telestyrelsens hjemmeside:<br />
www.itst.dk<br />
Dansk talegenkendelse<br />
til<br />
døve giver hele<br />
samfundet et<br />
teknol<strong>og</strong>isk løft<br />
AF NANET POULSEN<br />
-Det er en meget stor oplevelse for mig <strong>og</strong><br />
meget overraskende pludselig at se, hvordan<br />
politikerne bliver boret i af journalisterne.<br />
Jeg sad bare der første gang <strong>og</strong> sagde: Hold<br />
da op <strong>og</strong> guuud, kan journalisterne være så<br />
frække <strong>og</strong> grove i deres interviews?<br />
Formanden for Danske Døves Landsforbund,<br />
Asger Bergmann, er en glad mand.<br />
Døv fra fødslen med døve forældre <strong>og</strong> døve<br />
børn har han i sommer for første gang i sit<br />
liv ”hørt” et live-interview i tv. Efter mange<br />
års intensivt <strong>og</strong> kostbart udviklingsarbejde er<br />
det lykkedes danske Prol<strong>og</strong> Developement<br />
Center (PDC) at udvikle den matematiske<br />
formel plus den tekniske applikation oven<br />
GUUD,<br />
ER<br />
DET<br />
SÅDAN,<br />
DE<br />
TALER<br />
TIL<br />
HINANDEN
på, som gør, at tale kan laves om til dansk<br />
tekst.<br />
Teknol<strong>og</strong>ien har været til rådighed på de<br />
store spr<strong>og</strong> gennem en årrække. Men først<br />
nu har drømme <strong>og</strong> finansiering fundet sammen<br />
i Danmark, <strong>og</strong> Tale-Til-Tekst teknol<strong>og</strong>ien<br />
gør det muligt for tv-stationer at tekste<br />
udsendelser live. DR <strong>og</strong> TV2 anvender<br />
pr<strong>og</strong>rammet <strong>og</strong> begyndte i august så småt<br />
at live-tekste faste nyhedsudsendelser. Videnskabsministeriet<br />
har støttet udviklingen<br />
af den danske Tale-Til-Tekst version med<br />
3 mio. kr.<br />
Asger Bergmann <strong>og</strong> hans 4-5.000 døve<br />
medborgere kan fremover tage større del i<br />
ILLUSTRATION: HANNE KVIST<br />
samfundslivet. Og ikke mindst glæder Asger<br />
Bergmann sig til at komme tættere på den<br />
demokratiske proces:<br />
-Specielt i forhold til de direkte udsendelser<br />
i forbindelse med folketings- <strong>og</strong> kommunalvalg<br />
har det været meget irriterende, at vi<br />
ikke har kunnet følge med i debatterne. Det<br />
vil få stor betydning for os både på arbejdsmarkedet,<br />
i uddannelse <strong>og</strong> i livet i øvrigt, siger<br />
han.<br />
TAL TIL C<strong>OM</strong>PUTEREN<br />
PDC vandt for tre år siden Videnskabsministeriets<br />
udbud på levering af et dansk talegenkendelsessystem.<br />
Og Business Develop-<br />
ment Manager, Jens Kjærum fortæller, at<br />
Dictus ”den yngre”, som kælenavnet lyder,<br />
er den største satsning i virksomhedens 22årige<br />
historie.<br />
Dictus er den første <strong>og</strong> simple version,<br />
som kun kan bruges til egentlig diktering.<br />
Den er netop kommet i handelen. Senere vil<br />
der blive lavet dial<strong>og</strong>systemer, som bygger<br />
på talebaserede tjenester.<br />
-Potentialet i talegenkendelse er meget<br />
meget stort. Mens der for bare tre år siden<br />
stort set ikke var n<strong>og</strong>et marked her, så når vi<br />
netop nu et kæmpe modningsniveau. I hele<br />
Europa kører det for fuld fart. Der kommer<br />
masser af nye spillere, der sker mas-<br />
eDK 06 #3 03
ser af udvikling, der er masser af forretning.<br />
N<strong>og</strong>le øger omsætningen med 100 pct. hver<br />
tredje måned – på rene serviceydelser, der<br />
ligger ovenpå taleteknol<strong>og</strong>ien, fortæller Jens<br />
Kjærum. Og han nævner som et enkelt eksempel<br />
Vejdirektoratets trafikinformation på<br />
telefon 1888, hvor man ved at tale til en computer<br />
i den anden ende af røret kan få oplysninger<br />
om rejsetid osv. Talegenkendelse bruges<br />
<strong>og</strong>så til billetbestilling, i underholdning,<br />
<strong>og</strong> den vil <strong>og</strong>så kunne være en stor hjælp for<br />
bevægelseshæmmede, folk med museskader<br />
<strong>og</strong> andre med fysiske handicap.<br />
Jens Kjærum siger:<br />
-Vi vil i det hele taget se en udvikling<br />
frem imod, at det bliver mere <strong>og</strong> mere almindeligt,<br />
at vi taler til vores ting. Taleteknol<strong>og</strong>i<br />
vil blive en utrolig vigtig komponent<br />
i automatisering af service. I virkeligheden<br />
er det <strong>og</strong>så en mere naturlig ting at tale til<br />
sin pc frem for at sidde med et gammeldags<br />
skrivemaskinelignende tastatur, mener Jens<br />
Kjærum.<br />
FRA FOLKETINGET TIL DIG<br />
Udover de egentligt døve vurderer Landsforeningen<br />
for Bedre Hørelse, at der er en<br />
halv million danskere med høreproblemer.<br />
De vil alle i en eller anden udstrækning kunne<br />
have glæde af den nye teknol<strong>og</strong>i. Men<br />
som megen anden smartness, der skabes<br />
for at gøre livet lettere for mennesker med<br />
funktionsnedsættelser, så er der i kølvandet<br />
på den danske talegenkendelse opstået<br />
en sand lavine af muligheder, som kan bruges<br />
i en række brancher for folk, der hører<br />
helt normalt.<br />
Således ligger det lige for at benytte sig af<br />
muligheden for at frigøre de sekretærtimer i<br />
advokatbranchen <strong>og</strong> sundhedssektoren, der i<br />
dag bruges på transskribering. Og til oktober<br />
2007 tager Folketinget et talegenkendelsessystem<br />
i brug. Dette giver forventning om,<br />
at 85 pct. af det enorme samlede mødevolumen<br />
vil kunne ligge tilgængeligt på Folketingets<br />
hjemmeside inden for 2-3 timer, efter<br />
at en tale er holdt. I Folketingets system indgår<br />
samtidig et modul, der fordeler talerne<br />
til referenterne, så op mod 30 referenter kan<br />
arbejde samtidig i systemet. Og systemet har<br />
derudover integration til Folketingets ES-<br />
DH-system <strong>og</strong> øvrige opslagsværker.<br />
04 #3 06 eDK<br />
Det danske talegenkendelsesprojekt<br />
blev den 8. august hædret af det<br />
internationalt anerkendte ”Speech<br />
Technol<strong>og</strong>y Magazine”, der i forbindelse<br />
med dets årlige konference i<br />
New York udpeger det mest innovative<br />
taleteknol<strong>og</strong>iprojekt.<br />
Videnskabsministeriet har støttet<br />
udviklingen af den danske Tale-Til-<br />
Tekst version med 3 mio kr.<br />
600 MILLIONER
ORD PÅ 2 SEKUNDER<br />
AF NANET POULSEN<br />
Blot at nå til det aktuelle dikteringsværktøj,<br />
der omsætter tale fra et menneske til<br />
tekst i løbet af få sekunder, har krævet et<br />
omfattende udviklingsarbejde. I den første<br />
version af det danske talegenkendelsessystem,<br />
Dictus, som er udviklet med støtte<br />
fra Videnskabsministeriet, kræves det, at<br />
der opbygges n<strong>og</strong>et, der ligner en personlig<br />
relation mellem menneske <strong>og</strong> maskine. Det<br />
enkelte menneske skal indtale tekst af op til<br />
en times varighed, før der er tilstrækkelig<br />
sikkerhed for, at pr<strong>og</strong>rammet forstår denne<br />
persons tale. Der skulle jo gerne komme til<br />
at stå ”Kære mor” i e-mailen <strong>og</strong> ikke ”Kager<br />
mor”. Talegenkendelse indebærer, at lydbølger<br />
fra den menneskelige stemme filtreres <strong>og</strong><br />
omdannes til en akustisk model bestående<br />
FOTO: LES KANER<br />
-Taleteknol<strong>og</strong>i vil blive en utrolig vigtig komponent<br />
i automatisering af service. I virkeligheden er det<br />
<strong>og</strong>så en mere naturlig ting at tale til sin pc frem<br />
for at sidde med et gammeldags skrivemaskinelignende<br />
tastatur, mener Jens Kjærum fra PDC.<br />
af lyde <strong>og</strong> pauser. Alle lyde slås op i en<br />
spr<strong>og</strong>model, der er bygget ud fra mere end<br />
600 millioner sandsynlige ord <strong>og</strong> sætninger.<br />
Det er en sandsynlighedsberegning på denne<br />
spr<strong>og</strong>model, der får systemet til at forstå,<br />
at man taler om at ”køre bil” <strong>og</strong> ikke ”køre<br />
pil”.<br />
-Faktisk har vores største udfordring været<br />
at skaffe de rigtige tekster til at lægge ind<br />
i den statistiske spr<strong>og</strong>model, fortæller Jens<br />
Kjærum fra TDC, der står bag Dictus. Og<br />
derudover har det været at få hastighed på<br />
systemet:<br />
-I vores første test af systemet i december<br />
sidste år gik der i gennemsnit 4 sekunder, fra<br />
et ord blev sagt, til teksten kom på skærmen.<br />
Nu er vi nede på gennemsnitligt under 2 se-<br />
kunder. Og det er forskellen på at virke <strong>og</strong><br />
ikke at virke, siger han. –Teksten skal jo på,<br />
mens personen, der taler, er på skærmen.<br />
PDC, DR, TV2 <strong>og</strong> Videnskabsministeriet<br />
har haft markant fokus på systemets genkendelsesprocent.<br />
Den ligger nu på 96-97.<br />
Og her oppe skal den være, for at deltagerne<br />
er tilfredse.<br />
>I<br />
Læs mere om talegenkendelse www.pdc.dk/dictus,<br />
www.oio.dk søg på tale-til-tekst<br />
www.vtu.dk søg på Speech Technol<strong>og</strong>y<br />
eDK 06 #3 05
FOTO: SOFIE HOTEN/MOTTO<br />
”Projektet hjælper en gruppe<br />
danskere til at få det nemmere<br />
på arbejdsmarkedet <strong>og</strong><br />
i dagligdagen. Projektet er<br />
samtidig et godt eksempel på<br />
samarbejde mellem offentlig<br />
forskning <strong>og</strong> private virksomheder<br />
<strong>og</strong> på samspil mellem<br />
højteknol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> humaniora”<br />
Videnskabsminister<br />
Helge Sander<br />
06 #3 06 eDK<br />
AF NANET POULSEN<br />
MOBIL E-LÆRING:<br />
Med et simpelt it-værktøj kan titusindvis af læsesvage komme på<br />
omdrejningshøjde. Løsningen er skabt i smuk samklang mellem<br />
stærke offentlige universitetsmiljøer <strong>og</strong> private virksomheder<br />
Ikke alene hopper <strong>og</strong> danser b<strong>og</strong>staverne for<br />
at smelte sammen til uforståelige billeder.<br />
Endnu værre bliver det, når teksten samtidig<br />
står på en mørk baggrund – gul på blå, hvid<br />
på sort – det kan bare ikke blive værre.<br />
Det er ikke sjovt at være ordblind eller<br />
læsesvag i informationssamfundet. Ifølge<br />
OECD læser ikke mindre end 36 pct. af de<br />
voksne danskere for ringe til at udnytte vores<br />
øvrige potentialer i uddannelse, erhverv<br />
<strong>og</strong> fritid. 7 pct. af de voksne danskere opfatter<br />
sig selv som direkte ordblinde.<br />
Som et smart modtræk mod skaberværkets<br />
luner <strong>og</strong> i et interessant partnerskab mellem<br />
det ypperste blandt offentlig forskning <strong>og</strong><br />
privat industri har en række gode folk nu besluttet<br />
at gøre en ende på de læsesvages forbandelser.<br />
Ikke alene skal de læsesvage have<br />
et konkret her <strong>og</strong> nu redskab til at forstå,<br />
hvad der står i aviserne, på vejskiltene, i instruktionerne<br />
<strong>og</strong> manualerne. De skal <strong>og</strong>så<br />
have hjælp til læring, så fremtiden kan blive<br />
bedre end nutiden.<br />
Idéen er så god, at den i foråret fik Videnskabsministeriets<br />
største enkeltbidrag på 1,9<br />
mio. kr. fra den mobile e-læringspulje på i<br />
alt 9 mio. kr. Projektet har derudover bl.a.<br />
modtaget 1,7 mio. kr. i støtte fra EU’s social-
fond, <strong>og</strong> samtidig bidrager partnerne i projektet<br />
med klækkelige indsatser.<br />
TEKSTEN LAVES <strong>OM</strong> TIL LYD<br />
E-læring er ved at have et godt tag i danske<br />
virksomheder, hvor næsten en tredjedel af<br />
medarbejderne nu benytter e-læring i en eller<br />
anden grad. Men mobil e-læring benyttes<br />
ikke. Og det er præcis den, som et partnerskab<br />
mellem det Humanistiske Fakultet<br />
ved Københavns Universitet, Statens Byggeforskningsinstitut,<br />
Motto, Hewlett-Packard<br />
<strong>og</strong> Motorola nu tager fat på. Med Motto<br />
som leverandør af de basale tekniske byggesten<br />
kan ordblinde med en lille håndholdt<br />
PDA affot<strong>og</strong>rafere den tekst, de ikke er i<br />
stand til at læse <strong>og</strong> efterfølgende høre teksten<br />
læst op i høretelefoner. Brugergrænsefladen<br />
består af ikoner <strong>og</strong> tegninger, som<br />
gør PDA’ens pr<strong>og</strong>rammer lette at anvende.<br />
Såre simpelt – <strong>og</strong> netop i kraft af mobiliteten<br />
med verdensmarkedet for fødderne.<br />
Teknol<strong>og</strong>ien skal introduceres i flere faser,<br />
<strong>og</strong> i første omgang drejer det sig om en<br />
mindre gruppe udvalgte bygningsarbejdere,<br />
som netop nu er i gang med at pilotteste systemet.<br />
Allerede dette efterår regner projektgruppen<br />
med at have en ”d<strong>og</strong>memodel” klar<br />
- det basisværktøj, hvor man kan få en tekst<br />
læst op. Læringsdelen vil sandsynligvis være<br />
klar næste forår.<br />
DEN DISKRETE HJÆLPER<br />
Læseredskabet vil i første omgang blive stillet<br />
til rådighed via Hjælpemiddelcentralen.<br />
Men direktør Flemming Ast fra Motto forestiller<br />
sig, at den særlige funktionalitet i lø-<br />
bet af n<strong>og</strong>le år vil kunne indbygges i en<br />
hvilken som helst mobiltelefon:<br />
-Ordblinde oplever deres handicap som<br />
pinligt, <strong>og</strong> mange af dem forsøger at skjule<br />
det. Derfor er det helt afgørende, at de kan<br />
få hjælpen til at læse netop der, hvor behovet<br />
opstår <strong>og</strong> på en måde, hvor det ikke er<br />
synligt. Alle går jo efterhånden rundt med<br />
mobiltelefon <strong>og</strong> høretelefoner <strong>og</strong> tager billeder,<br />
så for andre vil det ikke være synligt, at<br />
der foregår n<strong>og</strong>et specielt her, siger han.<br />
Læringsdelen af projektet betyder, at den<br />
læsesvage, når som helst han har tid <strong>og</strong> lyst,<br />
kan tage sig en lille lektion. Der vil være<br />
indbygget computerspil med score <strong>og</strong> belønning,<br />
når ord- <strong>og</strong> sætningsopgaver løses<br />
korrekt. Den ordblinde kan træne sig selv,<br />
men kan <strong>og</strong>så tage kontakt til en lærer via<br />
PDA’en, hvis han ønsker det.<br />
”UHYGGELIG STORT MARKED”<br />
-Vi har taget udgangspunkt i de 2 pct. af<br />
ordblinde, der er det i en sådan grad, at de<br />
ikke kan færdes ude på gader <strong>og</strong> stræder,<br />
fordi de ganske enkelt ikke kan læse n<strong>og</strong>et<br />
overhovedet. Alene ud fra den forudsætning<br />
er der 900 millioner mennesker globalt,<br />
som har brug for sådan en løsning, vurderer<br />
Flemming Ast, som kalder markedet ”næsten<br />
uhyggelig stort”.<br />
Mens det aktuelle projekt er målrettet<br />
danske bygningsarbejdere, så sikrer det tekniske<br />
design, at alle brancher efterfølgende<br />
kan anvende den mobile e-læringsmodel.<br />
Samtidig ligger de spr<strong>og</strong>uafhængige dele i<br />
selvstændige moduler. Dermed kan løsningen<br />
let overføres til andre lande <strong>og</strong> spr<strong>og</strong>.<br />
Flemming Ast fortæller, at der allerede nu er<br />
et projekt i gang i Sydafrika, <strong>og</strong> <strong>og</strong>så arabiske<br />
lande viser interesse. Videnskabsministeriet<br />
støtte vedrører første del af projektet,<br />
hvor systemet udvikles til brug for læsesvage<br />
bygningsarbejdere.<br />
FRA FORSKNING TIL FAKTURA<br />
TIL FORSKNING<br />
Der findes ingen udenlandske erfaringer<br />
med mobil e-læring. Og projektdeltagerne<br />
fortæller stolt, at de mener, de har defineret<br />
en helt ny industri, hvor der tænkes i ”forskning<br />
til faktura til forskning”.<br />
Udviklingen af den mobile e-læring via<br />
PDA er kun økonomisk realiserbar, fordi<br />
virksomhederne har fået adgang til n<strong>og</strong>le<br />
meget forskningstunge miljøer på Københavns<br />
Universitet. Samtidig fortæller Ole<br />
Krarup Jensen, specialkonsulent ved Det<br />
Humanistiske Fakultet, at det for universitetet<br />
er helt nyt at deltage i et projekt, hvor<br />
forskning kan omsættes til indtægt. Den<br />
økonomiske aftale er skruet sådan sammen,<br />
at universitetet får royalty for alt, hvad der<br />
sælges, mod at de kommercielle partnere får<br />
adgang til fakultetets skatkiste af indsigt <strong>og</strong><br />
forskningsresultater.<br />
Mobil e-læring for ordblinde (MELFO):<br />
www.melfo.hum.ku.dk<br />
Kontakt vedr. mobil e-læring til ordblinde:<br />
Ole Krarup Jensen, Københavns Universitet<br />
okj@hum.ku.dk telefon 3532 8089<br />
Videnskabsministeriets e-læringspulje:<br />
www.vtu.dk/e-laering<br />
><br />
eDK 06 #3 07
08 #3 06 eDK<br />
FOTO: LES KANER<br />
900 millioner mennesker globalt kunne få<br />
glæde af det mobile læseværktøj. Ole Krarup<br />
Jensen fra Københavns Universitet <strong>og</strong><br />
Flemming Ast fra Motto er begejstrede<br />
for samarbejdet mellem universitet<br />
<strong>og</strong> privat virksomhed.<br />
BAG MOBIL E-LÆRING TIL LÆSE-<br />
SVAGE <strong>OG</strong> ORDBLINDE, MELFO,<br />
STÅR:<br />
> Center for Læseforskning,<br />
Københavns Universitet<br />
> Center for Spr<strong>og</strong>teknol<strong>og</strong>i,<br />
Københavns Universitet<br />
> Motto<br />
> Sensus<br />
> Afdeling for Film & Medievidenskab,<br />
Københavns Universitet<br />
> Statens Byggeforskningsinstitut<br />
> Hewlett Packard<br />
> Motorola<br />
Udviklingen af MELFO er støttet med 1,9<br />
mio. kr. fra Videnskabsministeriets pulje<br />
for e-læring.<br />
FOTO: SOFIE HOTEN/MOTTO
”I 3F får vi hver dag henvendelser fra medlemmer,<br />
der efterspørger it-baserede midler til at blive bedre<br />
læsere. De synes, at det må være oplagt at bruge itmediet<br />
til læse- <strong>og</strong> skrivetræning <strong>og</strong> er helt uforstående,<br />
når jeg forklarer, at det ikke findes. Det er derfor<br />
et meget stort <strong>og</strong> efterspurgt behov, der imødekommes<br />
med udviklingsprojektet om mobil e-læring<br />
for ordblinde”<br />
Uddannelseskonsulent Kim Olsen,<br />
Fagligt Fælles Forbund (3F)<br />
FAKTA:<br />
> E-læring er udbredt i den private sektor. 31 pct. af medarbejderne<br />
har i 2005 benyttet e-læring.<br />
> Det er især de grundlæggende it-færdigheder, som udvikles<br />
via e-læring. Seks ud af ti virksomheder benytter<br />
e-læring til at øve medarbejderne i it på almindeligt brugerniveau.<br />
> Seks ud af ti virksomheder siger, at de har gode erfaringer<br />
med e-læring, <strong>og</strong> to ud af tre vurderer, at medarbejdernes<br />
holdning til e-læring er positiv.<br />
> Kun ganske få dele af centraladministrationen benytter i<br />
dag e-læring til strategisk kompetenceudvikling.<br />
> Andelen af mobil e-læring er i øjeblikket forsvindende lille.<br />
Kilde: ”E-learning Monitor <strong>2006</strong>”, april <strong>2006</strong>, Institut for<br />
Konjunkturanalyse<br />
<strong>IT</strong>- <strong>og</strong> Telestyrelsen har en forvent-<br />
ning om, at mellem en fjerdedel <strong>og</strong><br />
en femtedel af centralforvaltningens<br />
kurser kan omlægges til e-læring,<br />
fortæller Niels Andreasen.<br />
AF NANET POULSEN<br />
FOTO: JACOB DALL<br />
FLERE KURSER TIL<br />
FLERE MENNESKER<br />
Et almindeligt kursus er slut, når dagen<br />
er omme, eller de fire timer er<br />
gået. Et e-læringskursus kan ligge<br />
tilgængeligt måske i et år. For de<br />
samme midler vil mange flere mennesker<br />
kunne modtage mange flere<br />
kurser. Og det er baggrunden for,<br />
at <strong>IT</strong>- <strong>og</strong> Telestyrelsen i samarbejde<br />
med Finansministeriet <strong>og</strong> Personalestyrelsen<br />
er i gang med at analysere<br />
mulighederne for at erstatte en del af<br />
centraladministrationens interne kurser<br />
med e-læring.<br />
Niels Andreasen fra <strong>IT</strong>- <strong>og</strong> Telestyrelsen<br />
fortæller, at e-læringskurser<br />
aldrig vil kunne erstatte traditionelle<br />
tilstedeværelseskurser:<br />
-Derimod forestiller vi os, at mange<br />
kurser, som går igen på tværs af<br />
centralforvaltningen, vil kunne erstattes<br />
af en eller anden grad af e-læring.<br />
Alle ministerier har kurser for<br />
medarbejderne i offentligheds- <strong>og</strong><br />
forvaltningsloven, i it, lovteknik osv.<br />
Mange af de kurser eller dele af dem<br />
kan givetvis med stor fordel udbydes<br />
i form af e-læring.<br />
Niels Andreasen understreger, at<br />
tanken om at tilbyde en del af den<br />
interne statslige kompetenceudvikling<br />
i form af e-læring på ingen måde<br />
er et spareprojekt:<br />
-Derimod ved vi, at de gammeldags<br />
tilstedeværelseskurser tager rigtig<br />
meget tid <strong>og</strong> for mange medar-<br />
Det offentlige skal<br />
lære at tage sin<br />
egen medicin.<br />
E-læring er på vej i<br />
centralforvaltningen,<br />
længe efter at<br />
erhvervslivet har<br />
set lyset<br />
bejdere er så besværlige, at de ganske<br />
enkelt ikke kommer af sted. I<br />
forlængelse af regeringens globaliseringsstrategi<br />
er det et vigtigt tema, at<br />
vi alle uddanner os hele livet. Og det<br />
skal de godt 170.000 medarbejdere i<br />
staten <strong>og</strong>så, siger Niels Andreasen.<br />
-Så det handler om at få flere kurser<br />
ud til flere mennesker i bedre<br />
kvalitet.<br />
Analysearbejdet har stået på hen<br />
over foråret <strong>og</strong> sommeren <strong>og</strong> vil være<br />
færdigt i efteråret <strong>2006</strong>. Hvis analysearbejdet<br />
giver det forventede resultat,<br />
er målet, at der i løbet af 2008<br />
er etableret en egentlig portal for<br />
central statslig kompetenceudvikling,<br />
hvor medarbejdere kan hente elæringskurser.<br />
<strong>IT</strong>- <strong>og</strong> Telestyrelsen har i et pilotprojekt<br />
med Beskæftigelsesministeriet<br />
identificeret 68 kurser, der udbydes<br />
på tværs af dette ministeriums<br />
koncern. <strong>IT</strong>- <strong>og</strong> Telestyrelsen har en<br />
forventning om, at mellem en fjerde<strong>og</strong><br />
en femtedel af disse helt eller delvist<br />
kan omlægges til e-læring – <strong>og</strong><br />
at dette billede vil være generelt for<br />
alle ministerier.<br />
Sideløbende med dette projekt er<br />
<strong>IT</strong>- <strong>og</strong> Telestyrelsen i gang med at<br />
udarbejde en national e-læringsstrategi.<br />
Strategien forventes klar omkring<br />
årsskiftet.<br />
>I<br />
eDK 06 #3 09
AF POUL HØEGH ØSTERGAARD<br />
FRI BANE FOR DIG<strong>IT</strong>ALT TV<br />
<strong>OG</strong> HELT NYE TJENESTER<br />
<strong>IT</strong>- <strong>og</strong> Telestyrelsen har sikret Danmark frekvenser til otte landsdækkende sendenet til<br />
digital tv – med mulighed for at anvende frekvenserne til andre formål<br />
Danskerne er nu sikret masser af frekvensplads<br />
til fremtidens digitale tv – <strong>og</strong> til at udvikle<br />
nye radiobaserede tjenester som fx<br />
trådløst bredbånd.<br />
Efter adskillige års forarbejde t<strong>og</strong> <strong>IT</strong>-<br />
<strong>og</strong> Telestyrelsen stikket hjem ved forsommerens<br />
internationale frekvenskonference<br />
i Genève, hvor 110 lande forhandlede –<br />
<strong>og</strong> kæmpede – om at fordele de kanaler, der<br />
kan stilles til rådighed for tv-transmission<br />
<strong>og</strong> lignende.<br />
Alle verdens lande er i disse år i fuld<br />
gang med at forberede overgangen fra anal<strong>og</strong>t<br />
til digitalt tv. Det har i den forbindelse<br />
vist sig nødvendigt at opbryde den frekvensfordeling,<br />
som har ligget fast i Europa siden<br />
1961. Og eftersom frekvenser er en begrænset<br />
ressource, har det været en lang <strong>og</strong> uhyre<br />
kompliceret forhandlingsproces at lægge<br />
puslespillet på ny, så landene kunne få de<br />
fleste af deres ønsker opfyldt.<br />
Danmark kom hjem med n<strong>og</strong>et nær fuldt<br />
hus: otte landsdækkende sendenet til digitalt<br />
tv som med dagens teknol<strong>og</strong>i kan transmittere<br />
op til 32 tv-pr<strong>og</strong>rammer, <strong>og</strong> som <strong>og</strong>så<br />
giver mulighed for at anvende frekvenserne<br />
til andre formål.<br />
MASSER AF NYE MULIGHEDER<br />
Det kan give nye tv-udbydere mulighed for<br />
10 #3 06 eDK<br />
at komme ind på det æterbårne fjernsyn,<br />
som hidtil har været forbeholdt DR <strong>og</strong> TV2.<br />
De to etablerede tv-stationer får til gengæld<br />
mulighed for at transmittere HDTV med<br />
langt højere billed- <strong>og</strong> lydkvalitet, udsende<br />
flere <strong>og</strong> smallere pr<strong>og</strong>rammer eller udsende<br />
til nye medier, fx mobiltelefoner. Endelig<br />
kan der blive plads til helt nye tjenester,<br />
som ikke nødvendigvis har n<strong>og</strong>et med<br />
tv at gøre.<br />
Digitalt tv giver tillige mulighed for at<br />
transmittere tilvalgsinformation eller -tjenester<br />
sammen med pr<strong>og</strong>rammerne – fx tekstning<br />
eller tegnspr<strong>og</strong>stolkning. Tv-seerne har<br />
siden april <strong>2006</strong>, hvor DR <strong>og</strong> TV2 begyndte<br />
at sende digitalt tv, kunnet få en forsmag<br />
på de nye muligheder, som <strong>og</strong>så indbefatter<br />
en elektronisk pr<strong>og</strong>ramguide. Det kræver<br />
blot, at man anskaffer en dekoder, der kan<br />
omsætte de digitale signaler til det anal<strong>og</strong>e<br />
tv-apparat. Dermed får tv-seere, som i dag<br />
modtager tv via egen antenne, de samme<br />
muligheder som abonnenter på fællesantenneanlæg<br />
med en digital dekoder længe har<br />
haft. For de 1,5 mio. husstande på fællesantenneanlæg<br />
får overgangen til digital broadcast<br />
tv ikke umiddelbart anden betydning,<br />
end at broadcast tv med tiden kan blive et<br />
mere konkurrencedygtigt alternativ.<br />
Regeringen vil til efteråret indlede for-<br />
handlinger med parterne bag teleforliget <strong>og</strong><br />
medieforliget om, hvordan de nye frekvenser<br />
skal fordeles,<br />
GRADVIS OVERGANG TIL DIG<strong>IT</strong>ALT TV<br />
I mellemtiden er <strong>IT</strong>- <strong>og</strong> Telestyrelsen i gang<br />
med at forberede overgangen fra anal<strong>og</strong>t til<br />
digitalt tv. Det er en kompliceret proces, idet<br />
en væsentlig del af frekvensområdet indtil<br />
videre anvendes til anal<strong>og</strong>t tv – både i Danmark<br />
<strong>og</strong> i nabolandene.<br />
I Danmark udfases anal<strong>og</strong>t tv i slutningen<br />
af 2009, men i n<strong>og</strong>le af vore nabolande<br />
sker det tidligere – i Holland således allerede<br />
med udgangen af <strong>2006</strong>. Op til slutdatoerne<br />
vil der ske en trinvis idriftsættelse<br />
af digitalt tv. Planen herfor skal aftales mellem<br />
de nationale telemyndigheder, lige som<br />
implementeringen af den nye frekvensplan<br />
på en række områder skal detailforhandles<br />
med nabolandene, først <strong>og</strong> fremmest Norge<br />
<strong>og</strong> Sverige.<br />
Læs om digital broadcast tv i Danmark på<br />
www,digi-tv.dk
FAKTA <strong>OM</strong> DEN NYE FREKVENSPLAN FOR DIG<strong>IT</strong>AL UDSENDELSE AF TV<br />
> Den nye europæiske frekvensplan giver Danmark mulighed for 8 landsdækkende<br />
sendenet til digital tv - 7 i UHF-båndet (470-862 MHz) <strong>og</strong> 1 i VHF-båndet<br />
(174-230 MHz) - samt mulighed for at anvende frekvenserne til andre formål.<br />
Alt efter anvendelse giver et sendenet i øjeblikket mulighed for at transmittere<br />
1-4 tv-pr<strong>og</strong>rammer.<br />
> Ved forhandlingerne blev Danmark endvidere tildelt frekvenser til yderligere<br />
1 landsdækkende sendenet til DAB (digital radio) samt 1 regional sendenet i<br />
Jylland udover de 2 landsdækkende sendenet til DAB, som allerede er i drift.<br />
> Alle de nye kanaler giver mulighed for mobil udendørs modtagelse - for DAB<br />
tillige for mobil indendørs modtagelse.<br />
Fem ugers<br />
udmattende<br />
fægtespil <strong>og</strong><br />
forhandlinger<br />
har fastlagt<br />
fremtidens<br />
frekvenser<br />
AF POUL HØEGH ØSTERGAARD<br />
SLUTSPIL <strong>OM</strong><br />
FREKVENSER<br />
Sommerferien i år var ualmindelig velkommen<br />
for Jørgen Lang Nielsen, Henning Blume<br />
Andersen <strong>og</strong> Peter Marlau Knudsen.<br />
Sammen har de udgjort kernen i <strong>IT</strong>- <strong>og</strong> Telestyrelsens<br />
forhandlingsdelegation ved <strong>IT</strong>U’s<br />
Regional Radiocommunication Conference<br />
<strong>2006</strong> i Genève. Men selv om de tilbragte en<br />
god del af maj <strong>og</strong> juni i den smukke by ved<br />
søen <strong>og</strong> bjergene, oplevede de stort set ikke<br />
andet end hotellet <strong>og</strong> konferencecenteret.<br />
Også aftener <strong>og</strong> weekender var inddraget i<br />
det månedlange – til tider nervepirrende –<br />
forhandlingsspil, som fordelte tv-frekvenserne<br />
for de næste mange år.<br />
110 lande fra Europa, Afrika <strong>og</strong> Mellemøsten<br />
delt<strong>og</strong> i konferencen. Middelhavsområdet<br />
viste sig at blive det store problemfelt.<br />
I det nordeuropæiske hjørne gik det lidt mere<br />
stilfærdigt til, selv om der <strong>og</strong>så her blev<br />
kæmpet for egne interesser, understreger Pe-<br />
ter Marlau Knudsen, som i den danske delegation<br />
havde til opgave at sikre, at aftaledokumenterne<br />
ikke satte bindinger på landenes<br />
anvendelse af de allokerede frekvenser:<br />
-På det regulatoriske <strong>og</strong> i det principielle<br />
er vi enige med vores nabolande om en fleksibel<br />
<strong>og</strong> rammeorienteret tilgang til reguleringen.<br />
Men i frekvensplanlægningen er det<br />
<strong>og</strong>så i vores del af verden alles kamp mod alle.<br />
Lige så snart det drejer sig om begrænsede<br />
ressourcer, så kæmper man for at forsvare<br />
egne interesser. Sådan er det!<br />
PUSLESPIL MED D<strong>OM</strong>INOBRIKKER<br />
Konferencen i Genève udgjorde slutspillet på<br />
en årelang proces, først med nationale forberedelser<br />
<strong>og</strong> koordinerende forhandlinger mellem<br />
nabolande <strong>og</strong> siden med indmelding af<br />
frekvensønsker til <strong>IT</strong>U.<br />
Ved selve konferencen skulle frekvenserne<br />
eDK 06 #3 11<br />
>
fordeles, så de enkelte landes ønsker i videst<br />
mulig udstrækning kunne tilgodeses. Forhandlingerne<br />
foregik i regionale grupper, afløst<br />
af bilaterale forhandlinger mellem nabolande.<br />
Herefter blev computerne sat til at beregne<br />
resultaterne af de forhandlede aftaler:<br />
-Så bredte spændingen sig, for selv om vi<br />
havde forhandlet os på plads med vores naboer,<br />
kunne man aldrig være helt sikker på,<br />
hvordan de øvrige landes aftaler ville forplante<br />
sig til vores. Og regnestykket var<br />
enormt. I alt 4,5 mio. forudsætninger <strong>og</strong> bilaterale<br />
aftaler indgik i beregningerne, som<br />
var så omfattende, at <strong>IT</strong>U måtte bede forskningscenteret<br />
CERN stille regnekraft til rådighed,<br />
fortæller Jørgen Lang Nielsen, der<br />
var chef for den danske delegation.<br />
EN TROVÆRDIG STRATEGI<br />
I begyndelsen var resultaterne for n<strong>og</strong>le lande<br />
fuldstændigt uacceptable. Det forsøgte<br />
man så at rette op på i en efterfølgen-<br />
12 #3 06 eDK<br />
HENNING BLUME ANDERSEN<br />
FOTOS: LES KANER<br />
PETER MARLAU KNUDSEN<br />
de forhandlingsrunde, hvorefter computerne<br />
blev sat i gang igen. Da konferencen var<br />
forbi, kunne den samlede succesrate opgøres<br />
til 95 pct.<br />
Ganske mange fik altså som Danmark mere<br />
eller mindre opfyldt samtlige ønsker, andre<br />
måtte acceptere, at ikke alle ønsker kunne<br />
imødekommes. I sidste ende beror det på,<br />
hvad der er praktisk muligt, men som i enhver<br />
forhandling indgår der <strong>og</strong>så et strategisk<br />
element, påpeger Henning Blume Andersen,<br />
som skulle forsvare Danmarks interesser<br />
i selve frekvensplanlægningen:<br />
-N<strong>og</strong>le lande kom umiddelbart inden konferencen<br />
med nye ønsker, som ikke var blevet<br />
fremsat under den forudgående koordinering<br />
med nabolandene. Andre kom undervejs<br />
i konferencen med skiftende udmeldinger<br />
med det resultat, at de aldrig kunne<br />
vide, hvad de fik ”hjem”, når computerne<br />
kørte. Fra Danmark valgte vi fra begyndelsen<br />
at spille rent ud med det resultat, vi ger-<br />
JØRGEN LANG NIELSEN<br />
ne ville have med hjem – <strong>og</strong> de ønsker holdt<br />
vi fast ved gennem hele forløbet. Det gav os<br />
en troværdighed, som jeg tror, kom os til gode.<br />
For lande, der som fx Holland havde store<br />
vanskeligheder med sine naboer hele vejen<br />
rundt, var det en lettelse at vide, at deres<br />
nordflanke mod Danmark lå fast, <strong>og</strong> derfor<br />
accepterede de tidligt vores ønsker.<br />
Strategi eller ej: 16. juni kunne den danske<br />
delegation rejse hjem fra Genève med et resultat,<br />
der til fulde indfriede mandatet om at<br />
skaffe Danmark ”den bedst mulige fremtidssikrede<br />
danske frekvensplan med flest mulige<br />
sendemuligheder til DTT (<strong>og</strong> DAB) samt<br />
mulighed for mobil modtagelse”. Nielsen,<br />
Andersen <strong>og</strong> Knudsen havde fortjent deres<br />
sommerferie.<br />
>I<br />
Læs mere om Regional Radiocommunication Conference<br />
<strong>2006</strong> <strong>og</strong> dens resultater på www.itu.int
Det kan ikke nytte<br />
n<strong>og</strong>et, at vi sidder<br />
med en cykel-<br />
forhandler <strong>og</strong> en<br />
Audiforhandler <strong>og</strong><br />
skal have dem til at<br />
kommunikere. De<br />
skal tale fuldstæn-<br />
dig samme spr<strong>og</strong><br />
<strong>og</strong> befinde sig på<br />
samme professio-<br />
nelle niveau, siger<br />
Søren Kjær Jensen<br />
fra SKAT.<br />
FOTO: LES KANER<br />
Hvis du som it-leverandør<br />
til det offentlige ikke<br />
arbejder med at blive en<br />
moden af slagsen, så skynd<br />
dig at komme i gang<br />
– eller glem det, <strong>og</strong> find<br />
et andet arbejde<br />
AF NANET POULSEN<br />
It-branchen har på modenhedsområdet taget<br />
fat på en professionalisering, som om føje år<br />
sandsynligvis vil aflive forestillingen om ithelten<br />
som den, der på pizza <strong>og</strong> cola sidder i<br />
de sene nattetimer <strong>og</strong> retter systemfejl.<br />
De tider er forbi, hvor det var smart at agere<br />
livredder på kæntrede it-projekter. Den<br />
modne it-leverandør <strong>og</strong> it-kulturs helt er derimod<br />
den, der kan deltage som part i en organisation,<br />
hvor fejlene slet ikke opstår, hvor<br />
der er så godt styr på processerne, at vi kan<br />
gå hjem kl. 5 <strong>og</strong> møde kl. 9 næste morgen<br />
uden at medtage ildslukker.<br />
<strong>IT</strong>- <strong>og</strong> Telestyrelsen har udarbejdet et<br />
værktøj, der kan hjælpe dig til at blive en mere<br />
moden it-leverandør (samt et tilsvarende<br />
værktøj til kundesiden). Hvis du ikke kommer<br />
i gang med at kigge på det, så kan dine<br />
dage som it-leverandør være talte.<br />
Det er fem år siden Dansk <strong>IT</strong> påpegede<br />
fem fokuspunkter, der burde danne byggesten<br />
på vejen til en skandalefri it-fremtid. Et<br />
IP-telefoni<br />
SKANDALEFRI <strong>IT</strong>-FREMTID<br />
af punkterne var større modenhedskrav hos<br />
kunder <strong>og</strong> leverandører. Førende offentlige<br />
it-kunder er i dag begyndt at stille konkrete<br />
krav til leverandørernes modenhed <strong>og</strong> skilter<br />
samtidig med deres egen. Således har SKAT i<br />
forbindelse med den store systemmodernisering,<br />
der blev indledt sidste år, vægtet kravene<br />
i udbudsmaterialet til modenhed med mellem<br />
10 <strong>og</strong> 20 pct.:<br />
- Vores samlede udbudsmateriale til rammeaftalen<br />
var en mastodont med mange hundrede<br />
krav. Kun 25 af de mange hundrede<br />
krav vedrørte modenhed. Til gengæld vejede<br />
disse få krav meget tungt i den samlede vurdering.<br />
Det var for os en meget vigtig pointe<br />
at signalere, at modenheden er afgørende<br />
for os, fortæller kontorchef Søren Kjær Jensen<br />
fra SKAT.<br />
BETINGELSE FOR KONKURRENCE<br />
SKAT har med deres krav om modenhed været<br />
en af de første offentlige kunder i Dan-<br />
eDK 06 #3 13
mark. Og begrundelsen for at satse så stærkt<br />
på leverandørernes modenhed er, at uden modenhed<br />
er der ingen mulighed for en flerleverandørstrategi:<br />
-I forbindelse med en gennemgribende systemmodernisering<br />
i SKAT besluttede vi at<br />
gøre op med det, der havde været vores situation<br />
gennem mange år, nemlig afhængigheden<br />
af en enkelt leverandør. Og hvis du vil<br />
have flere leverandører, så er det fuldstændig<br />
afgørende, at de kan tale samme spr<strong>og</strong>,<br />
at de kan skabe et interface, hvor de kan<br />
mødes <strong>og</strong> udveksle data <strong>og</strong> information. Det<br />
kan ikke nytte n<strong>og</strong>et, at vi sidder med en cykelforhandler<br />
<strong>og</strong> en Audiforhandler <strong>og</strong> skal<br />
have dem til at kommunikere. De skal tale<br />
fuldstændig samme spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> befinde sig på<br />
samme professionelle niveau.<br />
CERTIFIKAT PÅ MODENHED<br />
Til efteråret træder den såkaldte K02 standard<br />
i kraft. Det er en kontrakt, der skal bruges i<br />
forbindelse med større it-anskaffelser i det offentlige.<br />
Som en del af denne kontrakt skal<br />
en leverandør dokumentere sin modenhed.<br />
14 #3 06 eDK<br />
Videnskabsministeriet peger på to måder,<br />
som det kan ske på. Den ene er at skaffe en<br />
international CMMI certificering. Den måler<br />
en leverandørs modenhed inden for en række<br />
procesområder. Modenheden måles på<br />
en skala fra 1 til 5 med 5 som den højeste.<br />
Og certifikatet erhverves på et universitet i<br />
Pittsburg, USA.<br />
Ikke en gang fem danske virksomheder<br />
er i dag certificeret til 5 på denne skala. Og<br />
kun få virksomheder er i det hele taget certificeret.<br />
Ifølge Videnskabsministeriets beregninger<br />
tager det typisk et halvt til halvandet<br />
år at springe et niveau op. Og selve certificeringen<br />
løber nemt op i ½ mio. kr. Hvor<br />
meget det i sidste ende koster at øge sin modenhed,<br />
afhænger af utrolig mange forhold.<br />
Ifølge chefkonsulent Michael Holk Wätjen<br />
fra det store europæiske it-rådgivningshus<br />
TietoEnator skal man gå ud fra en omkostning<br />
på minimum 100.000 kr. pr. medarbejder<br />
for at nå op til niveau 2, mens han betragter<br />
200.000-250.000 kr. som en mere realistisk<br />
pris.<br />
Systematic, som er en af de eneste dan-<br />
ske virksomheder, der i dag er certificeret<br />
til niveau 5, oplyser, at alene i udviklingstimer<br />
har virksomheden over syv år brugt<br />
et tocifret millionbeløb på at nå op til niveau<br />
4.<br />
Så det er ikke for sjovs skyld, at man<br />
skal kaste sig ud i arbejdet med modenhed.<br />
Det skal være, fordi man mener det alvorligt<br />
<strong>og</strong> vil være med som spiller på fremtidens<br />
globale marked.<br />
MODENHED LIGHT<br />
Videnskabsministeriet har <strong>og</strong>så etableret<br />
en anden mulighed for at dokumentere modenhed,<br />
som gør det mere realistisk at være<br />
med for Danmarks mange små <strong>og</strong> mellemstore<br />
virksomheder. I denne såkaldte ”CM-<br />
MI-light model”, der er et trin på vejen til<br />
en egentlig CMMI-certificering, skal leverandørerne<br />
ved hjælp af afkrydsningsskemaer<br />
<strong>og</strong> dokumentation besvare 30 udvalgte<br />
spørgsmål <strong>og</strong> på den baggrund lave en selvdeklarering<br />
vedrørende deres modenhed. Ud<br />
fra besvarelsen kan myndigheden som kunde<br />
vurdere virksomhedernes modenhed.<br />
FOTO: LES KANER
-Det er svært at skifte arbejdsmåde, samtidig med at man har en kørende virksomhed<br />
med etablerede kundeforhold. Den kulturelle udfordring er stor, <strong>og</strong> det<br />
er derfor vigtigt at synliggøre fordelene for hver enkelt person, siger Michael Holk<br />
Wätjen fra TietoEnator.<br />
Light-modellen giver således små <strong>og</strong> mellemstore<br />
leverandører mulighed for, med en<br />
meget begrænset indsats, at dokumentere deres<br />
evner <strong>og</strong> leverancekvalitet. Leverancesikkerheden<br />
vil ikke nødvendigvis være større<br />
hos en stor <strong>og</strong> kendt leverandør, end hos en<br />
mindre <strong>og</strong> ukendt. En reel modenhedsvurdering,<br />
som light-modellen giver, vil derfor ofte<br />
være til fordel for netop de nye <strong>og</strong> små <strong>og</strong><br />
mellemstore leverandører, idet disse gennem<br />
dokumentation af processer (leverancesikkerhed)<br />
kan imødegå en ellers tilstedeværende<br />
usikkerhed hos myndigheder om, hvorvidt<br />
man tør binde an med en ny <strong>og</strong> uprøvet<br />
leverandør.<br />
Samtidig sikrer den fælles model genanvendelighed<br />
af dokumentation <strong>og</strong> forhindrer,<br />
at hver myndighed opfinder sine egne<br />
spørgsmål, hvilket i det lange løb medfører<br />
en mindre arbejdsbyrde for leverandørerne.<br />
Også store virksomheder vælger at satse<br />
på denne ”light-model” som et delmål. Således<br />
<strong>og</strong>så TietoEnator der med sine 15.000<br />
medarbejdere over hele Europa har arbejdet<br />
med modenhed i mere end halvandet år:<br />
-Vi arbejder på to niveauer. På hele kon-<br />
cernens vegne, hvor vi arbejder frem imod<br />
en egentlig CMMI certificering på et område<br />
ad gangen. I Danmark gør vi så derudover<br />
det, at vi laver selvdeklareringen med den<br />
besvarelse af de modenhedskrav, som <strong>IT</strong>- <strong>og</strong><br />
Telestyrelsen har stillet op.<br />
TietoEnator betragter det at leve op til dokumenterede<br />
modenhedskrav som helt afgørende,<br />
hvis man vil klare sig i den stigende<br />
internatio nalisering:<br />
-Modenhed bliver en mere <strong>og</strong> mere udbredt<br />
konkurrenceparameter. Men samtidig<br />
er det for os internt i virksomheden en måde<br />
at blive i stand til at arbejde mere effektivt<br />
på. Det bliver med stigende modenhed ganske<br />
enkelt lettere at genbruge it-projekter <strong>og</strong><br />
it-medarbejdere på tværs af projekter <strong>og</strong> forretningsområder,<br />
det giver bedre muligheder<br />
for at styre forretningen, <strong>og</strong> det giver mulighed<br />
for en bedre bundlinje alle omkostninger<br />
til trods. Alt andet lige vil vores fejlmargin<br />
falde. Og ved at bruge de samme processer<br />
fra gang til gang vil vi <strong>og</strong>så kunne skabe<br />
en bedre organisatorisk læring. >I<br />
IP-telefoni<br />
DEFIN<strong>IT</strong>ION AF MODENHEDSBEGREBET:<br />
Modenhed er kort fortalt evnen til bedre at kunne<br />
styre it i sin organisation. Det er evnen til at:<br />
> Træffe bevidste valg om styring <strong>og</strong> arbejdsgange<br />
> Have en høj kvalitet af styrings- <strong>og</strong> arbejdsprocesser<br />
> Sikre at de valgte metoder hertil anvendes<br />
Modenhed er <strong>og</strong>så at:<br />
> Kunne gentage succes’er uafhængigt af personer<br />
> Kunne måle hvor godt det går<br />
> Hele tiden at forbedre sig<br />
Med en høj modenhed øger man sandsynligheden<br />
for, at it-projektets leverance giver den ønskede<br />
merværdi, mens risici for budgetoverskridelse <strong>og</strong><br />
projektforlis mindskes.<br />
eDK 06 #3 15
16 #3 06 eDK<br />
FOTO: SØREN HOLM / CHILI<br />
Carsten Højmose Kristensen fra<br />
Altare tager som et sandt barn af<br />
vidensamfundet imod for enden<br />
af en grusvej, langt ude på landet<br />
mellem bølgende marker, hunde,<br />
katte <strong>og</strong> datterens dukke lagt til<br />
at sove på stolen ved siden af<br />
mødebordet.<br />
-It-modenhed handler 80 pct. om<br />
mennesker. Kun 20 pct. er teknik,<br />
siger Carsten Højmose Kristensen,<br />
inden han <strong>og</strong> hans gamle Audi<br />
med gruset hvirvlende i bagsporet<br />
gasser op ad grusvejen<br />
mod endnu et modenhedsarrangement<br />
hos en håbefuld itleverandør.<br />
SLUT<br />
Fejlfaktoren<br />
kan nedsættes fra<br />
35-40 pct. til<br />
under 10, hvis<br />
en it-leverandør<br />
bliver moden.
FAKTA:<br />
> <strong>IT</strong>- <strong>og</strong> Telestyrelsens har udviklet to nye værktøjer til måling af it-modenhed. Det ene retter sig mod<br />
it-leverandører, det andet mod kunde siden (ofte myndigheder). For offentlige myndigheder føjer<br />
værktøjet sig naturligt til den kommende standardkontrakt for itindkøb<br />
(K02), som efter planen skal tages i anvendelse til efteråret.<br />
> Modenhedsmodellerne er især relevante ved større, risikofyldte it-projekter, hvori der indgår en betydelig<br />
mængde specialtilpasning.<br />
> Leverandørmodenhedsmodellen for måling af it-modenhed bygger på CMMI, Capability Maturity<br />
Model Integration <strong>og</strong> er tilpasset<br />
danske forhold af Videnskabsministeriet i samarbejde med brancheforeningerne <strong>IT</strong>-Branchen, <strong>IT</strong>EK <strong>og</strong><br />
Dansk Management Råd, med Dansk <strong>IT</strong>, KL <strong>og</strong> Danske Regioner.<br />
> Myndighedsmodenhedsmodellen er udviklet på baggrund af den britiske regerings myndighedsmodenhedsmodel<br />
CAT, den internationale modenhedsstandard for offentlige myndigheders it-anskaffelser<br />
CMMI-AM <strong>og</strong> er tilpasset danske forhold af Videnskabsministeriet i sa marbejde med brancheforeningerne<br />
<strong>IT</strong>-Branchen, <strong>IT</strong>EK <strong>og</strong> Dansk Management Råd, med Dansk <strong>IT</strong>, KL <strong>og</strong> Danske Regioner.<br />
> CMMI-certifikat opnås efter en eksamen ved Software Engeneering Institute på universitet i Pittsburg,<br />
www.sei.cmu.edu.<br />
MED STORE FEJL <strong>OG</strong> KÆMPETAB<br />
AF NANET POULSEN<br />
-At blive en moden it-leverandør handler,<br />
når alt kommer til alt, om mennesker. Mennesker<br />
skal lave n<strong>og</strong>et andet, end de er vant<br />
til. Vi siger i Altare, at arbejdet frem mod<br />
modenhed er 80 pct. organisations- <strong>og</strong> kulturforandring.<br />
Kun de resterende 20 pct. er<br />
tekniske ændringer, fortæller Carsten Højmose<br />
Kristensen fra Altare.<br />
Altare er udsprunget af Systematic, der<br />
tilhører den lille håndfuld danske virksomheder,<br />
som i dag er niveau 5-cerfiticeret på<br />
CMMI skalaen.<br />
Carsten Højmose Kristensen er sammen<br />
med kollegaen Peter Voldby Petersen ”brudt<br />
ud” af Systematic <strong>og</strong> rådgiver i dag leverandører,<br />
der arbejder med at dokumentere deres<br />
modenhed:<br />
-Netop nu er et paradigmeskift på vej,<br />
hvor man rigtig mange steder er begyndt at<br />
værdsætte folk, der kan undgå, at der opstår<br />
fejl i en it-leverance frem for de folk, der<br />
kan rette fejlene. De sheriffer <strong>og</strong> cowboys,<br />
der tidligere har rejst rundt <strong>og</strong> fixet tingene,<br />
skiftes gradvist ud. Og ny prestige i organisationen<br />
får den medarbejder, der via arbejdet<br />
med test, review <strong>og</strong> andre processer sikrer<br />
it-produktets kvalitet, inden det leveres.<br />
Carsten Højmose Kristensen vurderer, at<br />
de fleste it-virksomheder i dag bruger 35-<br />
40 pct. af deres tid på at rette fejl, de selv<br />
har lavet:<br />
-Set i et bundlinjeperspektiv er det ret<br />
voldsomt. Det er rent <strong>og</strong> skært tab, men en<br />
faktor som man kan drive nedad. Den kan<br />
komme ned under 10 pct, hvis man bliver<br />
CMMI certificeret på højeste niveau. Effekten<br />
vil indtræde gradvist, efterhånden som<br />
modenheden øges, siger Carsten Højmose.<br />
Hans vurdering er, at man midtvejs fra modenheds-bund<br />
til -top vil kunne øge sin produktivitet<br />
til mindst det dobbelte.<br />
Blandt danske it-leverandører stiger inte-<br />
ressen i øjeblikket voldsomt for at opnå dokumentation<br />
for modenhed.<br />
-Baseret på henvendelserne til Altare er interessen<br />
fra leverandørerne meget stor.<br />
Men hvis man for alvor skal høste genvinsten<br />
ved at benytte en moden it-leverandør,<br />
kræver det, at kunderne er på et tilsvarende<br />
modenhedsniveau. Hvis ikke kunderne <strong>og</strong>så<br />
bevæger sig, så vil det skabe et tomrum, når<br />
forskellen i modenhed mellem leverandør <strong>og</strong><br />
kunde bliver tilstrækkelig stor. Det er et problem<br />
for begge parter, hvis kunden ikke kan<br />
efterspørge it på en professionel måde, siger<br />
Carsten Højmose Kristensen. >I<br />
Læs mere om arbejdet med modenhed <strong>og</strong> de danske<br />
modeller på www.oio.dk/styring/modenhed<br />
Se <strong>og</strong>så eDanmark 1.<strong>2006</strong><br />
eDK 06 #3 17
AF KARIN KAAS KALDER<br />
ALLE ENHEDER!<br />
Danmark får i løbet af få år et landsdækkende digitalt beredskabsnet, som skal sikre<br />
optimal kommunikation mellem politi, Falck <strong>og</strong> beredskabsselskaber ved større ulykker,<br />
naturkatastrofer eller terrorhandlinger. Beredskabsnettet er i EU-udbud i disse måneder,<br />
<strong>og</strong> forhandlingerne om en attraktiv milliard-kontrakt er gået i gang<br />
I løbet af få år kan alle aktører i de danske<br />
nød- <strong>og</strong> redningsberedskab kommunikere<br />
med hinanden. De mange forskellige<br />
radiosystemer, Politiet, Falck <strong>og</strong> redningsberedskaberne<br />
bruger i dag, skal afløses af<br />
et landsdækkende digitalt radionet, der ikke<br />
alene gør det muligt at kommunikere<br />
på tværs af de forskellige aktører, men <strong>og</strong>så<br />
kan give helt nye muligheder for navigation<br />
<strong>og</strong> datatransmission. Alle lokale beredskaber<br />
– <strong>og</strong> dermed samtlige kommuner<br />
– skal bruge det nye net.<br />
Det tværministerielle radioudvalg anbefalede<br />
tidligere i år, at der skulle etableres<br />
et landsdækkende beredskabsnet, <strong>og</strong><br />
lige før sommeren blev udbudsmaterialet<br />
udsendt. Tre leverandører er nu prækvalificerede,<br />
<strong>og</strong> der forestår forhandlinger<br />
hen over efteråret, før kontrakten endeligt<br />
kan underskrives – sandsynligvis i første<br />
kvartal 2007.<br />
Danmark bliver dermed et af de 21<br />
europæiske lande, der har eller er i gang<br />
med at etablere nye digitale beredskabsnet.<br />
I Danmark har man valgt kun at købe<br />
en serviceydelse <strong>og</strong> ikke radionettet<br />
som sådan.<br />
OVER 100 SYSTEMER I DAG<br />
Et fælles beredskabsnet vil gøre det langt<br />
enklere at koordinere indsatsen ved naturkatastrofer,<br />
terrorangreb <strong>og</strong> store ulykker.<br />
Politi, Falck <strong>og</strong> redningsberedska-<br />
18 #3 06 eDK<br />
berne i Danmark opererer med over 100<br />
forskellige radiosystemer, <strong>og</strong> der har da<br />
<strong>og</strong>så været eksempler på problematiske<br />
situationer, hvor de forskellige redningsberedskaber<br />
ikke har kunnet kommunikere<br />
tilstrækkeligt sammen. Fyrværkeriulykken<br />
i Seest sidste år <strong>og</strong> ulykken på<br />
Roskilde Festivalen i sommeren 2000 er<br />
eksempler herpå.<br />
Det er Økonomistyrelsen, der har ansvaret<br />
for forhandlingerne med de private<br />
leverandører, der skal ende med en<br />
samlet kontrakt på vegne af alle beredskabsgrene<br />
om adgang til det nye digitale<br />
landsdækkende radionet. Kontrakten forventes<br />
at ligge i milliardklassen.<br />
DE FØRSTE BRUGERE I 2007<br />
Vicedirektør Henrik Pinholt, Økonomistyrelsen,<br />
lægger ikke skjul på, at det er<br />
en vanskelig <strong>og</strong> stor opgave, der venter.<br />
Han mener d<strong>og</strong>, at tidsplanen kan holdes,<br />
men vil ikke komme med en fast tidsplan<br />
for, hvornår det nye radionet er i funktion<br />
over hele landet.<br />
-Det kommer an på, hvem der bliver<br />
leverandøren, om han allerede har et<br />
fuldt udbygget net, har n<strong>og</strong>et af et delvist<br />
udbygget eller skal etablere det. Men<br />
planen er, at de første brugere skal på i<br />
2007, <strong>og</strong> så går der nok et par år, før alle<br />
er med, siger han.<br />
Det er ikke endeligt besluttet, hvordan<br />
udbygningen skal ske. Men da hele ideen<br />
jo er, at der skal kunne kommunikeres<br />
på tværs af de forskellige udrykningstjenester,<br />
vil det mest naturlige være en ge<strong>og</strong>rafisk<br />
udbygning, siger Henrik Pinholt.<br />
Af udbudsmaterialet fremgår en lang<br />
række krav til det nye radionet. Der skal<br />
være udendørs dækning i hele landet <strong>og</strong><br />
indendørs i byerne. Nettet skal kunne<br />
kommunikere med systemerne i de lande,<br />
der støder op til os for at sikre samarbejdet,<br />
hvis der opstår krisesituationer, fx<br />
ved den dansk/tyske grænse eller i Øresund.<br />
Det skal være muligt senere at udvide<br />
nettet til <strong>og</strong>så at omfatte fx hjemmeplejen<br />
<strong>og</strong> vitale dele af infrastrukturen<br />
som elværkerne.<br />
Det er endnu ikke besluttet, hvilken<br />
teknol<strong>og</strong>i, det nye radiosystem skal baseres<br />
på.<br />
-Vi har opstillet en række krav, som<br />
det nye radiosystem skal leve op til, men<br />
hvilken teknol<strong>og</strong>i vi ender med, har vi<br />
endnu ikke taget stilling til. Der har i de<br />
seneste år været fremhævet en række forskellige<br />
løsninger, som et fælles radiosystem<br />
kan baseres på. Derfor lægger vi <strong>og</strong>så<br />
stor vægt på, at vi gennemfører et teknol<strong>og</strong>ineutralt<br />
udbud, hvor alle virksomheder,<br />
der har levet op til vores krav, er<br />
kommet i betragtning, siger Henrik Pinholt.<br />
>
FOTO: LES KANER<br />
Henrik Pinholt fra Økonomistyrelsen fortæller,<br />
at efter planen skal de første brugere af det<br />
fælles digitale beredskabsnet på i 2007, <strong>og</strong> så<br />
går der nok et par år, før alle er med.<br />
eDK 06 #3 19
AF KARIN KAAS<br />
ÉN RADIO TIL<br />
ALLE OPGAVER<br />
Beredskabschefen i Ikast<br />
har fire apparater at holde<br />
styr på, når han er ude på en<br />
opgave. Dem glæder han sig til<br />
at erstatte med bare en radio,<br />
når det landsdækkende beredskabsnet<br />
kommer til at fungere<br />
Tre radioer plus en mobiltelefon fylder<br />
godt op i lommerne hos beredskabschef<br />
Niels Christensen fra Ikast Redningsberedskab,<br />
når han kaldes ud på en opgave.<br />
Men de er nødvendige, fordi de<br />
forskellige udrykningstjenester bruger<br />
hver deres kommunikationssystem. Så<br />
han ser frem til, at hans mange apparater<br />
kan erstattes af bare én radio, når det<br />
landsdækkende beredskabsnet er etableret<br />
om et par år.<br />
Beredskabsnettet skal gøre det muligt<br />
for politi, Falck <strong>og</strong> redningsberedskaberne<br />
at tale sammen på tværs. Men <strong>og</strong>så<br />
inden for samme redningskategori er<br />
der i dag store problemer med at kommunikere.<br />
Ikast ligger i et område med<br />
store plantager, <strong>og</strong> med mindre sommeren<br />
er vådere end normalt, opstår der<br />
hvert år brande, hvor både fire <strong>og</strong> fem<br />
brandvæsener alarmeres. Men de ansvarlige<br />
for hvert væsen kan altså ikke<br />
kommunikere direkte via deres radioer.<br />
-Her i området har vi ikke oplevet alvorlige<br />
konsekvenser af, at systemerne<br />
ikke kan tale sammen. Vi har lært at leve<br />
med, at det er sådan, men det funge-<br />
20 #3 06 eDK<br />
FOTOS: BIRG<strong>IT</strong>TE RØDKÆR<br />
MINDST 15.000 TERMINALER<br />
Det danske nød- <strong>og</strong> redningsberedskab består af både statslige, kommunale, amts kommunale<br />
<strong>og</strong> private aktører fx brandvæsen, politi, ambulancetjeneste <strong>og</strong> beredskabsstyrelsen. Det er disse<br />
aktører, et fælles digitalt radionet skal binde sammen. Men den digitale løsning giver <strong>og</strong>så mulighed<br />
for, at de forskellige instanser kan bruge nettet som deres eget.<br />
Nettet kommer til at omfatte ca. 15.000 terminaler, hvis politiet, beredskabsselskaberne <strong>og</strong> private<br />
aktører som Falck omfattes. Hvis forsyningsselskaber <strong>og</strong> anden samfundsvigtig infrastruktur<br />
tilsluttes, øges antallet med 5000 terminaler. Desuden er der potentiale for omkring 40.000 terminaler<br />
mere, hvis hjemmepleje, hjemmehjælp o.l. tilsluttes.<br />
Der er tradition for at give radionet navne. Politiets hedder Thor, i Sverige hedder det landsdækkende<br />
net Rakel, i Belgien Astrid, <strong>og</strong> i Danmark hedder projektet SINE (SIkkerheds NEttet).<br />
rer af snørklede veje gennem mobiltelefoner<br />
eller via vagtcentralen, siger Niels<br />
Christensen.<br />
-Men der er ingen tvivl om, at det vil<br />
være en stor hjælp med et fælles system.<br />
Og så er det for resten ikke n<strong>og</strong>et<br />
nyt ønske, at vi skal kommunikere<br />
på tværs. Jeg har 30 års erfaring her<br />
i Ikast, <strong>og</strong> hver gang vi har haft en stor<br />
øvelse eller en stor opgave, har konklusionen<br />
været, at radiokommunikationen<br />
kunne have været bedre.<br />
HJÆLP TIL REDNINGSAKTØRERNE<br />
Niels Christensen har siddet med i to<br />
grupper i Økonomistyrelsen, hvor opgaven<br />
bl.a. har været at definere, hvad et<br />
nyt system skal kunne. Og n<strong>og</strong>et af det,<br />
han lægger størst vægt på, er, at systemet<br />
skal indeholde funktioner, der gør<br />
det muligt for tilkaldt mandskab af kvittere<br />
for, at de har modtaget alarmen, at<br />
det skal give mulighed for bedre navigationsudstyr<br />
i bilerne <strong>og</strong> desuden muligheden<br />
for dataforespørgsler.<br />
-Når vi i dag alarmerer brandpersonalet,<br />
som <strong>og</strong>så består af mennesker,<br />
der i øvrigt arbejder med n<strong>og</strong>et helt andet,<br />
kalder vi ofte 50 pct. flere, end vi<br />
skal bruge. Vi ved nemlig ikke, om de<br />
kommer. Så det vil være en stor fordel,<br />
at man i det nye system kvitterer for, at<br />
man har modtaget alarmen <strong>og</strong> vil komme.<br />
Og det er bestemt <strong>og</strong>så en fordel,<br />
at vi kan få kortdata ud på navigationsanlæg<br />
i bilerne i stedet for, at vi skal<br />
håndtere trykte kort, siger han.<br />
Og så ser han meget store potentialer<br />
i, at det bliver muligt at lave dataforespørgsler<br />
fra bilerne, fx i tilfælde af<br />
giftudslip. I dag har hver bil fem hæfter<br />
på et par hundrede sider hver, med<br />
oplysninger der kan være helt afgørende<br />
ved udslip af gift. De ajourføres en<br />
gang årligt, <strong>og</strong> oplysningerne kan således<br />
være op til et år gamle, den dag katastrofen<br />
sker.<br />
>I<br />
>I
DE GODE IDEER<br />
FREM MED<br />
AF NANET POULSEN<br />
67 milliarder kr. til europæisk IKT-forskning. Kom frit frem <strong>og</strong> få kontakt<br />
med Europas fremmeste forsknings- <strong>og</strong> udviklingsmiljøer<br />
Så er det nu, der skal skrues op for fantasi<br />
<strong>og</strong> kreativitet, hvis man vil have fingre i<br />
n<strong>og</strong>le gode forskningsmilliarder.<br />
EU-Kommissionens 7. rammepr<strong>og</strong>ram for<br />
forskning <strong>og</strong> teknol<strong>og</strong>isk udvikling starter<br />
ved årsskiftet <strong>og</strong> forventes samtidig at indkalde<br />
til første runde af ansøgninger. Ansøgningsfristen<br />
vil blive 3-4 måneder herefter.<br />
Rammepr<strong>og</strong>rammet løber frem til 2013<br />
<strong>og</strong> har det formidable budget af i alt 50 milliarder<br />
euro – dobbelt så meget som 6. rammepr<strong>og</strong>ram,<br />
der nu udløber. Af dette enorme<br />
beløb vil der være afsat knap 9 mia. euro,<br />
mere end 67 mia. kr. til det særpr<strong>og</strong>ram, der<br />
vedrører informations- <strong>og</strong> kommunikationsteknol<strong>og</strong>i.<br />
-I Danmark findes der i øjeblikket ingen<br />
”rene” IKT-forskningspr<strong>og</strong>rammer. Så det er<br />
”gefundenes fressen” for de rigtige IKT-kerneforskningsområder,<br />
siger specialkonsulent<br />
Kåre Nordahl fra Videnskabsministeriets<br />
Forsknings- <strong>og</strong> Innovationsstyrelse.<br />
Men Kåre Nordahl lægger samtidig vægt<br />
på, at det måske er en endnu vigtigere omstændighed,<br />
at man via deltagelse i rammepr<strong>og</strong>rammet<br />
kan få etableret netværk til andre<br />
europæiske virksomheder <strong>og</strong> forskningsmiljøer,<br />
der arbejder på meget højt niveau:<br />
-Det er guld værd at få de kontakter, der<br />
kan komplementere ens egne kompetencer<br />
inden for et givet område. Det vil sikre, at<br />
man kan være eller blive på forkant internationalt,<br />
siger Kaare Nordahl.<br />
DANSK OPRUSTNING<br />
Danske virksomheder <strong>og</strong> forskningsinstitutioner<br />
har hidtil kun ”sat sig” på omkring 1,5<br />
pct. af IKT-forskningsmidlerne i EU’s rammepr<strong>og</strong>rammer.<br />
Der forventes at blive yder-<br />
ligere pres på bevillingerne fremover, efterhånden<br />
som de nye EU-lande begynder at<br />
komme med på beatet. Men Videnskabsministeriet<br />
opruster nu med yderligere information<br />
<strong>og</strong> hjælp til potentielle ansøgere, <strong>og</strong><br />
håbet er dermed at øge den danske deltagelse,<br />
fortæller Kåre Nordahl. Bl.a. har Videnskabsministeriet<br />
en såkaldt forprojektordning,<br />
hvor små <strong>og</strong> mellemstore virksomheder<br />
kan få økonomisk bistand til arbejdet<br />
med at klargøre en ansøgning:<br />
-Hvis man aldrig før har prøvet det, kan<br />
det se kompliceret ud at gå i gang med EU’s<br />
rammepr<strong>og</strong>ram, men det er ikke mere kompliceret<br />
end eksempelvis et særskilt dansk<br />
forskningspr<strong>og</strong>ram – man skal blot forstå, at<br />
det er lidt anderledes skruet sammen. Det er<br />
et spørgsmål om at komme i gang <strong>og</strong> blive<br />
vant til det, betoner Kåre Nordahl.<br />
Han fortæller, at udover muligheden for at<br />
få hjælp til ansøgningsprocessen i Danmark,<br />
så arbejder EU-Kommissionen <strong>og</strong>så på at<br />
forsimple <strong>og</strong> forkorte processen for ansøgerne.<br />
EU-kommissionen forventer i det kommende<br />
rammepr<strong>og</strong>ram at kunne skære en<br />
til to uger af behandlingstiden for en ansøgning.<br />
Da der er tale om et pr<strong>og</strong>ram af enorme<br />
dimensioner, vil der d<strong>og</strong> fortsat kunne gå<br />
otte til ni måneder, før kontrakten på de 10-<br />
20 pct. af projekterne, der kommer gennem<br />
nåleøjet, bliver skrevet under. Projektansøgninger,<br />
der ikke lever op til kravene, vil d<strong>og</strong><br />
få besked om afslaget væsentligt tidligere >I<br />
Få hjælp til arbejdet med 7. rammepr<strong>og</strong>ram hos Annette<br />
Fløcke Lorenzen fra Videnskabsministeriets EuroCenter,<br />
telefon 7220 2962 eller www.eurocenter.info<br />
Yderligere oplysninger om 7. rammepr<strong>og</strong>ram:<br />
cordis.europa.eu/fp7/home<br />
eDK 06 #3 21
STOR OPEN SOURCE-AFTALE I<br />
VIDENSKABSMINISTERIET<br />
Videnskabsministeriet har indkøbt en ny open<br />
source-platform til fremtidige webløsninger.<br />
Løsningen baseres på content management-systemet<br />
Plone. Den nye it-løsning er udvalgt af <strong>IT</strong>- <strong>og</strong><br />
Telestyrelsen, der på vegne af Videnskabsministeriet<br />
har gennemført et EU-rammeudbud for udvikling<br />
<strong>og</strong> drift af webløsninger. Rammeaftalen skal ses på<br />
baggrund af, at Videnskabsministeriet har besluttet<br />
at drive to parallelle webløsninger, henholdsvis en<br />
open source- <strong>og</strong> en closed sourceløsning. På den<br />
måde kan ministeriet høste erfaringer med betjening,<br />
udvikling <strong>og</strong> driftsøkonomi for de to systemer.<br />
Rammeaftalen giver <strong>IT</strong>- <strong>og</strong> Telestyrelsen en vederlagsfri<br />
brugsret til al benyttet <strong>og</strong> udviklet pr<strong>og</strong>rammel<br />
<strong>og</strong> fri adgang til kildekoden. Tilmed giver aftalen<br />
en tilsvarende brugsret til alle andre offentlige<br />
institutioner.<br />
MERE END 20 MOBILSELSKA-<br />
BER KONKURRERER <strong>OM</strong><br />
FORBRUGERNE<br />
Mere end 20 mobilselskaber udbyder nu mobiltele-<br />
foni til private forbrugere. Det betyder, at forbrugerne<br />
har masser af valgmuligheder både med<br />
hensyn til selskab <strong>og</strong> abonnement. Det fremgår af<br />
<strong>IT</strong>- <strong>og</strong> Telestyrelsens seneste prisguide “Hallo, hallo<br />
- Ved du hvad det koster?”.<br />
Selskaberne tænker kreativt for at være konkurrencedygtige<br />
på det hårde marked, <strong>og</strong> derfor<br />
konkurrerer de på forskellige parametre som<br />
opkaldsafgifter, minutpriser <strong>og</strong> forskellige måder<br />
at taksere på. Det gør det svært for forbrugeren<br />
at finde frem til det billigste selskab. Her kan<br />
prispjecen være til hjælp, idet den netop giver et<br />
overblik over de billigste selskaber ud fra forskellige<br />
forbrugsmønstre.<br />
Læs mere på www.teleprisguide.dk<br />
22 #3 06 eDK<br />
<strong>IT</strong>- <strong>OG</strong> TELESTYRELSEN FØRER<br />
AN I DIG<strong>IT</strong>AL UDVIKLING<br />
<strong>IT</strong>- <strong>og</strong> Telestyrelsen er med i langt den største del af<br />
de tolv mest effektfulde initiativer inden for digital<br />
forvaltning. Det viser rapporten “<strong>IT</strong> i praksis <strong>2006</strong>”<br />
fra Rambøll Management.<br />
Rapporten peger på, at centrale tiltag omkring<br />
standarder, vejledninger <strong>og</strong> fælles krav til<br />
leverandører <strong>og</strong>så fremover vil have stor betydning<br />
for udviklingen af digital forvaltning.<br />
Læs mere om rapporten “<strong>IT</strong> i praksis” på<br />
ramboll-management.dk<br />
BORGEREN I CENTRUM PÅ<br />
UDVIKLINGEN AF BORGER.DK<br />
Brugerne er blevet inddraget aktivt i udviklingen<br />
af Danmarks kommende borgerportal, borger.dk,<br />
som anbefalet i rapporten “<strong>IT</strong> i praksis” fra Rambøll<br />
Management. Det har resulteret i, at et testpanel på<br />
14 brugere har givet borger.dk et 10-tal i gennemsnit<br />
for sidens design, struktur <strong>og</strong> navigering.<br />
Et klart mål for borger.dk-projektet er, at<br />
borgeren skal sættes i centrum. Derfor er der<br />
blevet gennemført tre testforløb, hvor 14 danskere<br />
har afprøvet prototyper af sider på borger.dk.<br />
Testpersonerne repræsenterer et bredt udsnit af<br />
portalens kommende brugere, <strong>og</strong> deres input har<br />
bl.a. betydet, at flere sider på borger.dk er blevet<br />
forenklet <strong>og</strong> omstruktureret.<br />
Borger.dk lanceres den 1. januar 2007 <strong>og</strong> giver<br />
borgerne én indgang til hele den offentlige sektor på<br />
nettet. Borger.dk er resultatet af en sammenlægning<br />
mellem danmark.dk <strong>og</strong> netborger.dk <strong>og</strong> bliver til i et<br />
samarbejde mellem Videnskabsministeriet <strong>og</strong> KL.<br />
Læs mere om rapporten “<strong>IT</strong> i praksis” på<br />
ramboll-management.dk<br />
TERRORBEKÆMPELSE PÅ<br />
TELE<strong>OM</strong>RÅDET<br />
Den 1. juli trådte en ny lov i kraft, der implementerer<br />
forskellige anbefalinger i ”Regeringens handlingsplan<br />
for terrorbekæmpelse”.<br />
Ifølge loven får udbydere af elektroniske kommunikationsnet<br />
eller -tjenester til slutbrugere pligt til<br />
at indrette deres udstyr <strong>og</strong> systemer, så der efter<br />
retsplejelovens kapitel 71 kan foretages indgreb i<br />
meddelelseshemmeligheden uanset teknol<strong>og</strong>isk<br />
fremførelsesform <strong>og</strong> indgreb i form af teleobservation.<br />
Politiet får derved mulighed for hos alle<br />
teleudbydere at indhente tele- <strong>og</strong> masteoplysninger.<br />
Endvidere skal alle udbydere registreres hos<br />
Rigspolitiet, ligesom udbydere pålægges at indberette<br />
<strong>og</strong> opdatere oplysninger om telefonnummer<br />
<strong>og</strong> hvilken udbyder, nummeret hører til, til en fælles<br />
database. Derudover pålægges udbydere at udlevere<br />
abonnementsoplysninger til politiet uden rettens<br />
godkendelse. Politiet får endelig mulighed for i<br />
særlige tilfælde at anvende frekvenser <strong>og</strong> udstyr,<br />
der kan forstyrre eller afbryde radio- <strong>og</strong> telekommunikation.<br />
Samtidig er der vedtaget en ændring af retsplejeloven,<br />
der udvider politiets beføjelser på en række<br />
områder f.eks. til at gennemføre teleobservation.<br />
Videnskabsministeren har forpligtet sig til at give<br />
Udvalget for Videnskab <strong>og</strong> Teknol<strong>og</strong>i i Folketinget<br />
en orientering om erfaringerne med de nye<br />
regler tre år efter lovforslagets gennemførelse.<br />
Videnskabsministeren giver endvidere udvalget<br />
en årlig status over centrale problemstillinger på<br />
området de første år efter lovens ikrafttræden.<br />
Justitsministeren giver Retsudvalget en tilsvarende<br />
orientering om ændringerne i retsplejeloven.<br />
Videnskabsministeren fremsætter endnu et<br />
lovforslag i oktober <strong>2006</strong> vedrørende indretning af<br />
udstyr <strong>og</strong> systemer til brug for registrering af bagudrettede<br />
oplysninger (l<strong>og</strong>ning af trafikdata).
NYE BEKENDTGØRELSER <strong>OM</strong><br />
MASTEDATABASEN<br />
Med to nye bekendtgørelser sikres det nu, at visse<br />
antennepositioner kan fritages fra kravet om<br />
offentliggørelse på <strong>IT</strong>- <strong>og</strong> Telestyrelsens maste-database.<br />
Det drejer sig om antennepositioner i net, der<br />
særligt bruges eller påtænkes brugt til beredskabskommunikation.<br />
Justitsministeriet hhv.<br />
Forsvarsministeriet kan indstille til <strong>IT</strong>- <strong>og</strong><br />
Telestyrelsen, at disse ikke skal offentliggøres i <strong>IT</strong><strong>og</strong><br />
Telestyrelsens mastedatabase. Dette kan ske,<br />
hvis hensyn til statens sikkerhed <strong>og</strong> rigets forsvar<br />
taler for undtagelse af oplysningerne. Alle andre<br />
oplysninger vil fortsat blive offentliggjort med henblik<br />
på at skabe gennemsigtighed om den nuværende<br />
<strong>og</strong> fremtidige placering af antennesystemer<br />
til brug for radiokommunikationsformål.<br />
De to nye bekendtgørelser trådte i kraft den<br />
31. august <strong>og</strong> indebærer den oven for beskrevne<br />
”undtagelsesmodel”, hvor ansøgning om undtagelse<br />
kan indgives til Justitsministeriet eller<br />
Forsvarsministeriet.<br />
LAVERE TAKSTER I UDLANDET<br />
EU-Kommissionen har i juli offentliggjort et forord-<br />
ningsudkast, som skal nedbringe taksterne for at<br />
anvende sin mobiltelefon i udlandet (international<br />
roaming). Kommissionens beslutning kommer<br />
efter, at den gentagne gange har forsøgt at få de<br />
europæiske mobiludbydere til at nedsætte taksterne<br />
ad frivillighedens vej. Samtidig har det har vist sig,<br />
at problemet med de høje takster ikke kan løses<br />
på nationalt niveau. Sagen skal derfor klares på<br />
EU-niveau. Den nye forordning forventes at give de<br />
europæiske forbrugere lavere priser på international<br />
roaming fra midten af 2007.<br />
Se mere på it-borgerportalen.dk<br />
LETTERE K<strong>OM</strong>MUNIKATION<br />
MED DET OFFENTLIGE<br />
<strong>IT</strong>- <strong>og</strong> Telestyrelsen har lanceret Fælles Offentlig<br />
Adressedatabase. Det er en webbaseret adressedatabase,<br />
der indeholder oplysninger om ca. 12.500<br />
myndigheders, institutioners <strong>og</strong> organisationers<br />
postadresser, telefonnumre, e-postadresser <strong>og</strong><br />
sikker e-postadresser.<br />
Adressedatabasen skal vedligeholdes lokalt. Det<br />
indebærer, at den enkelte institution via Internettet<br />
kan l<strong>og</strong>ge på basen <strong>og</strong> fx en gang om måneden<br />
justere oplysninger om nyansatte <strong>og</strong> medarbejdere,<br />
der forlader arbejdspladsen. Dette giver<br />
en høj datakvalitet, <strong>og</strong> samtidig får den enkelte<br />
institution mulighed for at få adgang til udtræk til<br />
brug i institutionernes egne postsystemer <strong>og</strong> hjemmesider.<br />
Blandt adressedatabasens mange fordele er, at<br />
den betyder en hurtig adgang til opdaterede oplysninger,<br />
<strong>og</strong> at den enkelte institution ikke længere<br />
behøver at bruge ressourcer på at vedligeholde<br />
stamdata for de adressemodtagere, der er med i<br />
den fælles adressedatabase.<br />
Adressedatabasens udvikling <strong>og</strong> drift betales<br />
af deltagerne ved et årligt abonnement. Dertil<br />
kommer en engangsbetaling for tilslutning. Alle<br />
statslige institutioner er pålagt at abonnere på - <strong>og</strong><br />
vedligeholde egne data i FOA.<br />
Tilmelding til den Fælles Offentlige Adressedatabase<br />
skal ske elektronisk på adressen foa@itst.dk<br />
AUKTIONER OVER<br />
FREKVENSER<br />
kort nyt<br />
<strong>IT</strong>- <strong>og</strong> Telestyrelsen forbereder i øjeblikket to<br />
frekvensauktioner, der skal løbe af stabelen<br />
omkring årsskiftet. Efterspørgslen på frekvenser<br />
i 450 MHz frekvensbåndet <strong>og</strong> i 870 MHz frekvensbåndet<br />
overstiger udbuddet, <strong>og</strong> videnskabsminister<br />
Helge Sander har besluttet, at frekvenserne skal<br />
afhændes gennem auktion.<br />
Frekvenserne kan bl.a. bruges til udbud af<br />
trådløst bredbånd, beredskabstjenester m.v., <strong>og</strong><br />
der har været interesse for at bruge frekvenserne<br />
til disse forskellige formål. Det sikrer en bedre<br />
udnyttelse af frekvenserne at lade markedet frit<br />
bestemme både tjeneste <strong>og</strong> teknol<strong>og</strong>i, <strong>og</strong> derfor<br />
lægges der op til, at der ikke stilles krav om<br />
udbud af bestemte tjenester eller brug af bestemte<br />
teknol<strong>og</strong>ier. Derfor kan det heller ikke siges med<br />
sikkerhed, hvilke teknol<strong>og</strong>ier <strong>og</strong> tjenester der ender<br />
med at blive markedsført.<br />
Udbudsbekendtgørelser <strong>og</strong> informationsmemoranda<br />
har været i høring, <strong>og</strong> <strong>IT</strong>- <strong>og</strong> Telestyrelsen<br />
analyserer nu de indkomne svar, inden de endelige<br />
rammer for auktionerne fastsættes af ministeren.<br />
eDK 06 #3 23
AF NANET POULSEN<br />
BLADNR.: 11176 HOLSTEINSGADE 63 2100 Ø RETURNERES VED VARIG ADRESSEÆNDRING<br />
FREMTIDENS SAMMENSMELTEDE<br />
TELE- <strong>OG</strong> DATANET<br />
Mens vi ser video på mobiltelefonen, ringer<br />
til Sydafrika via computeren, kobler alarmen<br />
til via sms <strong>og</strong> ordner bankforretninger<br />
på PDA’en, indfinder der sig et nyt begreb i<br />
IKT-verdenen, nemlig Next Generation Network,<br />
NGN.<br />
NGN er betegnelsen for en fælles infrastruktur<br />
for it- <strong>og</strong> telekommunikation baseret på<br />
Internet Protokollen. Den fulde <strong>og</strong> optimale<br />
udgave af NGN betyder, at en bruger potentielt<br />
kan benytte en hvilken som helst data-<br />
eller teletjeneste fra et hvilket som helst mobilt,<br />
trådløst eller kablet apparat.<br />
Hvor vi i dag bruger det faste telefonnet<br />
til fax- <strong>og</strong> telefonsamtaler, mobilnettet<br />
til samtaler <strong>og</strong> korte beskeder, internettet til<br />
e-mail <strong>og</strong> indkøb <strong>og</strong> kabel- <strong>og</strong> antenneanlæg<br />
til radio-tv, vil NGN af brugeren opleves<br />
som ét net, der kan bruges til det hele. Hver<br />
enkelt terminal vil være adgangsvej til flere<br />
tjenester <strong>og</strong> alle udbyderes tjenester. NGN<br />
vil <strong>og</strong>så på sigt byde på en hidtil ukendt mobilitet,<br />
fordi apparater med en fast forbindelse<br />
vil kunne skifte til en mobil forbindelse<br />
uden afbrydelse.<br />
Udviklingen af Next Generation Networks<br />
er en stor udfordring både teknolo-<br />
gisk, standardiserings- <strong>og</strong> sikkerhedsmæssigt<br />
<strong>og</strong> regulatorisk. Bare på det regulatoriske<br />
område tegner der sig en række tendenser,<br />
eksempelvis på den ene side ønsker om<br />
åbne <strong>og</strong> konkurrenceprægede net <strong>og</strong> markeder,<br />
interoperabilitet <strong>og</strong> netneutralitet. Og på<br />
den anden side nye muligheder for kontrol<br />
af net <strong>og</strong> tjenester på kvalitet, adgang o.lign.<br />
<strong>og</strong> dannelsen af nye magtfulde konstellationer<br />
af virksomheder med samtidig kontrol<br />
over både net <strong>og</strong> tjenester. I et NGN vil alle<br />
lag af nethierarkiet fra den basale fysiske adgang<br />
til det avancerede indhold nemlig kunne<br />
kontrolleres.<br />
<strong>IT</strong>- <strong>og</strong> Telestyrelsen har gennemført en høring<br />
bl.a. med det formål at få en afklaring af<br />
de mere konkrete udfordringer ved NGN på<br />
kortere sigt. Høringen skal <strong>og</strong>så medvirke til<br />
den internationale afklaring af de udfordringer,<br />
der byder sig på området. I første omgang<br />
vil det i Danmark i løbet af dette efterår<br />
blive vurderet, hvilke eventuelle konkrete<br />
tiltag, der skal sættes i gang. <strong>IT</strong>- <strong>og</strong> Telestyrelsen<br />
forventer i den forbindelse at holde et<br />
temamøde om emnet.<br />
Læs mere om Next Generation Network på www.itst.dk<br />
MAGASINPOST<br />
Ifølge OECD forventes almindelig fastnettelefoni<br />
at blive afviklet over NGN i stedet for gennem de<br />
eksisterende centraler. I England var allerede sidste<br />
år 2/3 af British Telecoms investeringer i telenettet<br />
rettet mod NGN-udstyr, <strong>og</strong> allerede næste<br />
år vil halvdelen af British Telecoms kunder være<br />
omlagt til en NGN produktionsplatform.