Forvirringstilstande efter slag mod hovedet - Hospitalsenhed Midt

Forvirringstilstande
efter slag mod hovedet
POST-TRAUMATISK AMNESI (PTA)
Information til pårørende
Regionshospitalet
Hammel Neurocenter

Hvad er PTA?
PTA er en forkortelse for Post Traumatisk Amnesi. Betegnelsen kan lidt forenklet
oversættes til “manglende hukommelse efter slag mod hovedet”.
Betegnelsen “PTA” bruges kun i forhold til personer med hovedtraumer. Det
vil sige personer, som har slået hovedet ved fx en trafikulykke, et fald eller
andre ulykker, hvor hjernen bliver rystet og slået mod indersiden af hjerneskallen.
Hos personer i PTA-fasen kan man i større eller mindre grad se følgende adfærd:
• Konfusion - personen er forvirret og kan ikke lære og huske nye
ting.
• Afledelighed - personen har vanskeligt ved at fastholde opmærk-
somheden og bliver let distraheret.
• Impulsivitet - personen gør, hvad der falder ham eller hende ind
– uden tanke for konsekvenserne.
• Agitation - personen bliver let ophidset og opkørt – selv i situa-
tioner, der for andre synes ubetydelige.
• Rastløshed - personen har svært ved at holde sig i ro. Uroen ses
hos fysisk gode personer som hvileløs vandren, hos andre ses bes
vær med at finde ro fx i sengen.
• Irritabilitet - personen bliver lettere frustreret og irritabel.
• Aggression - personen har ofte en “kort lunte” og kan pludseligt
blive meget vred. Dette kan komme til udtryk i både dét, personen
siger (fx bandeord og råben) og gør (fx bider og slår)
PTA er en forvirringstilstand
PTA er en forvirringstilstand. I PTA-fasen er bevidsthedens indhold kaotisk og
usammenhængende – særligt til at begynde med.
Personens oplevelser i PTA kan sammenlignes med den søvndrukkenhed,
man kan opleve, hvis man under dyb søvn bliver vækket af telefonen. Som
regel er man noget fortumlet, forvirret og desorienteret.
Det kan være svært at koncentrere sig om og forstå det, der bliver sagt i den
anden ende af røret. Bagefter kan man have svært ved at huske samtalens
indhold. Selv om PTA er mere kompleks og gennemgribende end almindelig
søvndrukkenhed, så indeholder tilstanden flere af de samme elementer.

PTA er et forløb
PTA–fasen er et forløb, hvor personen gradvist vågner “mentalt”. Han eller
hun er som udgangspunkt ikke orienteret i tid, sted og egne data (fx hjemadressen)
og mangler sammenhængende dag-til-dag-hukommelse.
Imidlertid er der ikke tale om et forløb, hvor personens udvikling er stabil.
Der er snarere tale om en tilstand, der (særlig tidligt i forløbet) kan svinge fra
det ene øjeblik til det næste.
Over tid synes tingene langsomt at “falde på plads” for personen. Det betyder,
at personen fra at være forvirret og desorienteret bliver stadig mere
“klar”. I PTA-fasen vil personen efterhånden, som ugerne går, blive mere stabilt
orienteret i tid, sted og personlige data. Personen vil ligeledes begynde
at huske enkelte episoder – fx fra tidligere på dagen eller fra én dag til den
næste.
PTA er en forbigående tilstand
PTA, som forvirringstilstand, er som oftes forbigående. Tilstanden kan vare
fra få minutter til flere måneder efter ulykken. Når personen er kommet ud
af PTA-fasen, husker han eller hun som regel ikke, hvad der er sket i denne
periode. Enkelte husker dog brudstykker.
Der er formentlig en vis sammenhæng mellem længden af PTA–fasen og omfanget
af blivende følger efter hjerneskaden.
Øer af viden
I forhold til hukommelsen taler man fx om “øer af viden”. Det betyder, at
personen husker “lidt hist og lidt pist”, og at det, der huskes det ene øjeblik,
kan være glemt det næste. I dagligdagen kan man se dette ved, at personen
i én situation korrekt husker sin alder, mens han eller hun 10 minutter senere
kan have glemt den igen. Hvor tilgængelige personens “øer af viden” er, afhænger
blandt andet af, hvor træt han eller hun er.
Modellen på næste side skal forstås således, at personen på nogle tidspunkter
har flere tilgængelige “vidensøer” (“lavvande” i modellen) end på andre
tidspunkter. Hvis personen overstimuleres, ses ofte efterfølgende en periode
med øget træthed og forvirring og med færre tilgængelige “øer af viden”
(“højvande” i modellen). Netop dette fænomen, hvor viden, der er tilgængelig
ét øjeblik, pludselig ikke huskes det næste øjeblik, kan være meget svært at
forholde sig til som pårørende. Dette kan fejlagtigt tolkes, som “manglende
vilje” fra den ramte persons side.

Højvande
Lavvande
Vandstand/Vidensniveau
PTA ændrer personens sanseindtryk
I PTA-fasen er oplevelsen af sanseindtryk ofte ændret. Det betyder fx, at
berøring kan føles ubehagelig, og at der kan være større følsomhed over
for lyde end normalt. Hos mange ses søvnforstyrrelser. Disse ændringer kan
være med til at øge forvirring og rådvildhed hos personen og kan skabe
angst.
PTA ændrer talen
Ø af viden (fx alder)
Vidensområder (navn, alder m.v.)
Det er også helt almindeligt, at PTA forstyrrer indholdet i talen. Personen kan
fx have svært ved at finde de rigtige ord og kan gentage de samme ord eller
sætninger om og om igen. Andre snakker “sort” eller bander hele tiden. Dette
gælder især tidligt i forløbet.
Nogle personer kan desuden have tendens til at udfylde huller i hukommelsen
med historier, der ikke svarer til virkeligheden. Dette sker ofte i et forsøg på
at skabe mening i en for dem kaotisk verden.
PTA ændrer personens forståelse
Få tilgængelige
øer af viden
Flere tilgængelige
øer af viden
I PTA-fasen forstår personen ikke sin egen tilstand. Han eller hun kræve sig
udskrevet på trods af tydelig forvirring, eller gå fra afdelingen uden at vide,
hvor han eller hun går hen.

Medicinsk behandling afhjælper sjældent symptomerne på grund af ændringer
i hjernens kemiske balance.
Hvad kan personalet gøre for personer i PTA?
Personer i PTA bliver let overstimulerede, fordi deres “informations-filter” ikke
fungerer effektivt. Det betyder, at personerne er ude af stand til at sortere
og udelukke uvæsentlig information fra egen krop og fra miljøet omkring sig.
Hvis personen overstimuleres, bliver han eller hun mere forvirret, rastløs
og til tider aggressiv. Reaktionerne kommer ofte først senere på dagen eller
dagen efter.
Derfor vil personalet lægge en plan for den ramte med udgangspunkt i følgende
strategier:
• personen ligger på enestue og bliver eventuelt fysisk afskærmet.
Personen holdes på stuen en stor del af tiden for at minimere støj
og undgå overstimulation
• personen oplever en dagligdag med fast struktur og et velkendt
miljø. Dette gøres ved, at personen oplever, at der sker de samme
ting hver dag, at personen møder det samme personale, samt at
personen har personlige ejendele på værelset
• personalet orienterer løbende personen om tid, sted samt om,
hvad der skal ske
• personalet giver kun kortfattede instruktioner og forklaringer
• personen får god tid til at besvare spørgsmål
• personalet afleder personen ved at skifte emne eller situation, når
personen “kører i ring” eller digter historier - i stedet for at rette
ham eller hende
• personalet forsøger at undgå, at personen bliver overtræt. Teg-
nene på overtræthed kan blandt andet være øget muskelspænding
og ændret ansigtsudtryk. Behovet for støtte og evnen til at indgå i
en aktivitet vurderes løbende
• personalet sikrer, at der ikke er besøg, når personen er træt eller
urolig. Besøg gør i disse tilfælde kun forvirringen værre.
Den overordnede tanke er således, at stimulation og træning er godt, men at
det skal ske i små og passende doser. Det vil sige, at personen får mere ud
af mange korte aktiviteter end få lange, fordi man på denne måde bedre kan
sørge for, at stimulationen er tilpas.

Hvad kan du gøre for at støtte personen i PTA?
I PTA-fasen er personens situation sårbar. Du kan som pårørende hjælpe
ved at give ham eller hende ro til at komme sig og ved at hjælpe med at
begrænse mængden af stimulation og krav samt ved at hjælpe med at skabe
et kendt miljø.
Du kan fx hjælpe med at indrette stuen med kendte ting, der kan fungere
som bindeled til personens liv før ulykken. Det kan fx være fotos med tekst,
børns tegninger eller genstande, som personen har været glad for. Du vil
desuden være den, der oftest ved mest om, hvad der var vigtigt for og interesserede
personen tidligere. Denne viden er meget værdifuld for personalet.
Det er vigtigt, at du er til stede, mens personen er i PTA-fasen. Men personen
har behov for megen hvile. Derfor bør besøgene som udgangspunkt være
korte – du må gerne besøge personen flere gange over nogle timer, så længe
der er pauser imellem. I PTA-fasen vil personen desuden have svært ved at
forholde sig til mange mennesker på én gang. Besøg bør derfor være begrænset
til allernærmeste pårørende. 1-2 personer ad gangen er passende.
Når du taler med personen, så hjælper det ham eller hende at tale om herog-nu
og være konkret - tal fx om noget, I lige har lavet sammen. Brug helst
korte sætninger. Hvis personen “taler sort” eller bander, så skift emne eller
aktivitet i stedet for at rette på ham eller hende.
Personen er ikke i stand til at overskue sin situation og svare på spørgsmål,
men vil forsøge. Du bør derfor ikke bede ham eller hende om at tage stilling
til praktiske og økonomiske spørgsmål. Støt i stedet personen ved at give informationer
om situationen og spørg eventuelt til personens følelser. Fx “Jeg
ved, du har cyklet på kondicyklen i dag, hvordan var det”?
Overordnet er det bedre at orientere personen om konkrete forhold med mindre
man er helt sikker på at personen er i stand til at besvare spørgsmålet.
Den gentagne faktuelle orientering er med til at samle personen, hvorimod
spørgsmål, hvis svar bliver ”hængende i luften” vil øge personens forvirring.
Yderligere informationer
Du er altid velkommen til at kontakte personalet på Regionshospitalet Hammel
Neurocenter, hvis du har spørgsmål til denne folder eller vil vide mere
om PTA.

Kontakt
Regionshospitalet
Hammel Neurocenter
Voldbyvej 15
8450 Hammel
Tlf. +45 7841 9000
Fax +45 7841 9670
E-mail: hammel.neurocenter@rm.dk
Hjemmeside: www.neurocenter.dk
Dato 26.09.2010 - TJ